Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA



Relaterede dokumenter
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

MRSA. Embedslægens rolle

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

afholdt d. 7. februar 2013

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

vejledning om forebyggelse af

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Information om MRSA af svinetype

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

FAQ frequently asked questions

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Afholdt d. 18. maj 2017

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Vejledninger / Instrukser

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Resumé af Sundhedsaftalerne

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Modeller for den regionale MRSA indsats

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.

Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016

Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007.

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Omkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Tilsynsrapport Rønnebo. Adresse: Vallensbæk Stationstorv 6, 2665 Vallensbæk Strand. Kommune: Vallensbæk. Leder: Susan Læntver

Sundhedschef Sten Dokkedahl

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Tilsynsrapport Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: /4 P nr.: Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten

CPO - temadag. 15. November 2018

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj Velkommen..

Bilateral sundhedsaftale mellem Morsø Kommune og Region Nordjylland

Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer

Tilsynsrapport Sankt Lukas Stiftelsen Lindely. Adresse: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup. Kommune: Gentofte. Leder: Inge Steenberg

Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Tilsynsrapport Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Tilsynsrapport Hiort Lorenzen Center. Adresse: Hiort Lorenzens Vej 69, 6100 Haderslev. Kommune: Haderslev. Leder: Karen Margrethe Iversen

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Tilsynsrapport Knud Lavard Centret. J. nr.: P nr.: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Henrik Mortensen. Dato for tilsynet: 18.3.

BILAG 9 MASSEVACCINATION

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Rettelsesoversigt almen praksis

Tilsynsrapport Ældrecenter Nygårds Plads. Adresse: Nygårds Plads 30, 2605 Brøndby. Kommune: Brøndby. Leder: Marianne Strømsted

Statens Serum Institut

Transkript:

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne

Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale Videregivelse af helbredsoplysninger Økonomi og organisation Opfølgning på vejledningen

Bidragydere Styregruppe: 15 medlemmer Amtsrådsforeningen Hovedstadens Sygehusfællesskab Kommunernes Landsforening Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Statens Serum Institut Embedslægevæsenet Udpeget af Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Ekspertgruppe: 27 medlemmer Læger, sygeplejersker fra klinisk mikrobiologi, kliniske sygehusafdelinger, almen praksis, kommunale område Bilagsgruppe: 8 medlemmer Skrivegruppe: 3 medlemmer

Historik 2004: Marts: SSI sender notat til SST om det stigende MRSA-problem Juli: SST orienterer ARF om, at der vil blive nedsat en ekspertgruppe og en styregruppe September 2004: SST indkalder til 1. ekspertgruppemøde på SSI oktober 2004 2005: Januar: 1. styregruppemøde Juni: SSI fremsender ekspertgruppens rapport til SST Oktober: 1. Udkast til SST vejledning behandles på styregruppemøde December: Vejledning til høring i styregruppe og ekspertgruppe

Historik 2006: Vejledning Økonomirapport Anmeldepligt og kommunikationssystem Dispensation fra Helbredslov Bilag Hjemmesider SST og SSI

31. 0ktober 2006: Vejledningen offentliggjort www.sst.dk/mrsa www.ssi.dk/mrsa 1. november 2006: Anmeldepligt trådte i kraft 20. november 2006: Dispensation fra Helbredsloven underskrevet af Beskæftigelsesministeren

Lovgivning Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, nr. 114 af 21. marts 1979 (Epidemiloven) Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om bekæmpelse anmeldelse liste A og B økonomi

Lovgivning i øvrigt Bekendtgørelse om lægers anmeldelse 1002 af den 6. oktober 2006 af tilfælde af Methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) påvist hos personer Retningslinier om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge, Sundhedsstyrelsen 21. marts 1983 Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet, nr. 286 af 26. april 1996 (Helbredslov) Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger i Sundhedsloven, informeret samtykke (Patienters retsstilling)

Formål og målgruppe Formål: At fastholde forekomsten af sygdom forårsaget af MRSA i Danmark på et lavt niveau Målgruppe: Personale i hele sundheds- og plejeområdet, herunder også uddannelsessøgende i praktik - dvs: sygehussektor, plejesektor, kommunale sundhedstjeneste samt klinikker uden for sygehuse, herunder praktiserende læger, tandlæger samt embedslæger.

7. november 2006

Overordnede forudsætninger MRSA-positiv person: har samme krav på sundhedsydelser som alle andre. Det er således først og fremmest personalet, der gennem hygiejniske forholdsregler skal forebygge spredning. kan indlægges på en hvilken som helst hospitalsafdeling. kan deltage som ellers i sociale aktiviteter, genoptræning mv. kan komme i skoler og daginstitutioner med mindre de har symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylder.

Rammer og opbygning Sundhedsfaglige vejledning bygget op om to hovedafsnit: Undersøgelse, behandling og opfølgning Risikosituationer Hygiejniske forholdsregler Hospital Plejehjem Hjemmepleje Klinikker Bilag

Bilag Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af MRSA Forside af anmeldeblanket MRSA-kort (Til MRSA-positiv person) Behandling af bærertilstand (MRSA-positiv person og husstand) MRSA-huskelister Forløbsdiagram ved indlæggelse Sidst (men ikke mindst) særligt hygiejnebilag med 4 underbilag: hospitaler, plejehjem, hjemmepleje, klinikker (CAS fremover)

Sundhedspersonale En lille gruppe ansatte på Kolding Sygehus, der i nogle måneder har nægtet at lade sig teste for den multiresistente stafylokokbakterie mrsa, har opgivet modstanden mod at lade teste. De fem-ti ansatte siger ja til testen, fordi der er indgået en aftale mellem de faglige organisationer, ledende medarbejdere fra sygehusene og sundhedsforvaltningen i Vejle Amt.

Sidste nyt: 20. november 2006 Dispensation fra Helbredsloven i medfør af 4 Helbredslovens formål (Kapitel 1) 1. Loven har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Stk. 3. Ved anmodning om og ved indhentning af helbredsoplysninger forstås i denne lov tillige foretagelse af undersøgelser, i det omfang disse er nødvendige for at tilvejebringe de pågældende helbredsoplysninger.

Helbredslovens 4 4. Arbejdsministeren kan efter indhentet udtalelse fra det i 8 nævnte råd tillade, at en arbejdsgiver foranlediger, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed,

Helbredslovens 3 stk. 4 Når der iværksættes en helbredsundersøgelse, skal arbejdsgiveren: 1) meddele den, der foretager undersøgelsen, alle nødvendige oplysninger til brug herfor, 2) afholde udgifterne i forbindelse med undersøgelsen og 3) sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.

Den nye dispensation 12 måneder Risikosituationer (indikation for undersøgelse) udvidet, så de svarer til Sundhedsstyrelsens Vejledning

Hvis sundhedspersonale er MRSA-positiv Personlig instruktion Behandling (som andre) Kontrolundersøges (mindst 4 gange)

Information til personalemedlemmer vedrørende undersøgelse og behandling I Det enkelte personalemedlem skal skriftligt informeres om: at undersøgelse ved podning vil blive foretaget og anledningen hertil, jf. risikosituationerne i Sundhedsstyrelsens vejledning at MRSA-postive personalemedlemmer vil blive instrueret om sammen med deres husstand at gennemgå en behandlingskur for at fjerne bakterien, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning samt Sundhedsstyrelsens informationsbrev til MRSApositive personer

Information til personalemedlemmer vedrørende undersøgelse og behandling II at MRSA-positive personalemedlemmer efter afsluttet behandlingskur vil blive kontrolpodet mindst 4 gange, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning at undersøgelsesresultaterne vil blive videregivet til arbejdsgiver i overensstemmelse med dispensation fra Helbredsoplysningsloven. - I øvrigt skal de almindelige regler for patienters retsstilling og patienters behandling iagttages, herunder videregivelse af helbredsoplysninger og journalføring.

Vejledningen om at gå på arbejde Sundhedspersonale må som hovedregel gå på arbejde, når personlig instruktion er givet og eradikationsbehandling påbegyndt For sundhedspersonale, der fortsat får påvist MRSA, må ledelsen træffe aftale om fx varig omplacering til mindre følsomt arbejdsområde. Sådanne aftaler er et anliggende mellem pågældende og arbejdsgiveren. Erfaringer fra andre lande peger på, at det er meget sjældent, at det ikke kan lykkes at fjerne MRSA.

Videregivelse af oplysninger I Personer, der har fået påvist MRSA, opfordres til selv at informere sundhedspersonale, de kommer i berøring med om, at de har fået påvist MRSA, fx ved at vise det udleverede personlige kort

Videregivelse af oplysninger II Ved henvisninger skal lægen informere sundheds- og plejepersonale om patientens MRSA-status, hvis det har betydning for patientens fortsatte behandling eller for personalets forholdsregler, for at undgå at andre smittes. Patientens samtykke hertil skal forsøges indhentet, især i situationer, hvor patientens aktuelle sygdom, ikke skyldes MRSA, jf. Sundhedsloven, nr. 546 af 24. juni 2005, afsnit III, Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger.

Anmeldelse/Kommunikation: Integreret system Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Isolat Meldeblanket side 4 Statens Serum Institut Meldeblanket side 1 Behandlende læge Laboratorieresultat Personligt kort Behandlingsinform ation Meldeblanket side 2 Embedslægeinstitutionen Laboratorieresultat Personligt kort Behandlingsinform ation Meldeblanket MRSA-positiv person

MRSA økonomi og organisation

Nøgletal fra økonomirapporten sygehus: ca. 50.000 kr. (MRSA-positiv indlagt) og 10.000 kr. (MRSA-negativ indlagt) kommune 25.000 kr. (MRSA-positiv i pleje) primærsektor: 5.000 kr. (MRSA-positiv inkl. behandling af husstand).

Omkostninger fordelt på opgave og regi Tabel 3a. Antal MRSA-positive personer 1100 Sygehus Plejesektor Primærsektor Enestue 31.416.000 Værnemidler 10.786.160 3.821.987 80.065 Laboratorieundersøgelser 7.204.698 3.482.683 3.266.780 Udspørgen v/ indlæggelse 12.500.000 Eradikationsbehandling 341.660 250.580 501.600 Tabte arbejdstimer 20.350 61.050 Udbrud 270.000 400.000 44.000 Andet 4.751.065 2.135.320 58.080 I alt 67.289.933 10.151.619 3.950.525 I alt 31.416.000 14.688.212 13.954.160 12.500.000 1.093.840 81.400 714.000 6.944.465 81.392.077 % 39% 18% 17% 15% 1% 0% 1% 9% 100%

Omkostninger fordelt på positive og negative Tabel 5a. Antal MRSA-positive personer 1100 Positive Negative I alt Enestue 11.220.000 20.196.000 31.416.000 Værnemidler 6.379.545 8.308.667 14.688.212 Laboratorieundersøgelser 6.105.110 7.849.050 13.954.160 Udspørgen v/ indlæggelse 12.500.000 12.500.000 Eradikationsbehandling 1.093.840 1.093.840 Tabte arbejdstimer 81.400 81.400 Udbrud 714.000 714.000 Andet 3.304.840 3.639.625 6.944.465 I alt 28.898.735 52.493.342 81.392.077

Omkostninger, hvis ikke Tabel 7. Estimerede meromkostninger ved 20% og 40% prævalens af MRSA 20% MRSA Antibiotika behandling af ukendt blodinfektion (sepsis), sygehuse Antibiotikabehandling af MRSAinfektion, sygehuse Forlænget indlæggelsestid Sygefravær, patienter 40% MRSA 127 mill. 127 mill. 39 mill. 125 mill. 133 mill. 424 mill. 78 mill. 250 mill. 266 mill. 721 mill.

Økonomirapport: konklusioner God økonomi i at forebygge MRSA frem for at behandle Forebyggende behandling af den enkelte er billigst uden for sygehuse Niveau for undersøgelsesaktivitet væsentlig Afkortning af svartid på negativt laboratoriesvar væsentlig

Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler Regionsrådet nedsætter Sundhedskoordinationsudvalg Region Kommuner Almen Praksis Sundhedskoordinationsudvalget rådgiver, anbefaler, følger, informerer samt udarbejder generelt udkast til Sundhedsaftaler, der indgås mellem Regionsrådet og de enkelte Kommunalbestyrelser

Sundhedsaftaler 6 obligatoriske områder, herunder udskrivning af svage ældre indlæggelsesforløb samt mulighed for at indgå frivillige aftaler

Elementer i aftalerne arbejdsdeling koordinering af indsats og sikring af kommunikation planlægning og styring af kapacitet udvikling og kvalitetssikring af tværgående indsats opfølgning

Vigtigt! at vejledningen efterleves, så formålet - at holde MRSA-sygdom på et lavt niveau nås at der ikke kommer uhensigtsmæssige overreaktioner i befolkningen som helhed, der ikke har stor risiko for at få alvorlig sygdom at understøtte især kommunerne (og formentlig også de praktiserende læger) at bidrage til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse i regionerne og kommunerne