KROPSBEVIDSTHED En bog om bevægeapparatet og om test af muskler M. GASTROCNEMIUS Lotte Sieg
Bogens titel: Kropsbevidsthed - En bog om bevægeapparatet og om test af muskler Copyright Lotte Sieg Fotograf: Ebba Sørensen Modeller: Elisabeth Sieg og Lotte Sieg Illustrationerne side 5, 6 og 7 er fra Fysiologisk Atlas og bragt med tilladelse fra Medicinsk forlag Illustrationerne side 134-135: Copyright John F. Thie, bragt med tilladelse. Øvrige illustrationer: Lotte Sieg Alle anvisninger i denne bog følges på eget ansvar! Bogen er oprindeligt udarbejdet som kursusmateriale til kurset Kropsbevidsthed for kinesiologer, hvor der blev givet yderligere instruktion. Bogen er tidligere udkommet i trykt udgave på eget forlag: 1. udgave 1997 2. udgave 2000 3. udgave 2002 Denne 4. udgave, er udgivet som e-bog i 2010. Den sælges sammen med den populære testoversigt, der, på to A4 sider, viser de 42 muskeltest, og de vigtigste afbalanceringspunkter til hver enkelt muskel. Personlig licens til bog og testoversigt fås ved at indbetale kr. 120,- på konto 8500-266 00 20 309. Husk at skrive dit navn på betalingsoplysningen. Send derefter en mail til Lotte Sieg med oplysning om din indbetaling - lotte@kinesio.dk. Du vil derefter modtage en pdf-fil med din personlige udgave af e-bogen, samt pdf-fil med testoversigten. Rigtig god fornøjelse med materialet! Forfatter: Lotte Sieg, født i 1961. Autoriseret fysioterapeut i 1985. Startede af ren nysgerrighed på det første basiskursus i kinesiologi i 1986, hvilket førte til eksamen som Biokinesiolog i 1995 (senere blev titlen ændret til Helhedskinesiolog) Opsagde jobbet som fysioterapeut og arbejdede fuldtids som kinesiolog og underviser på kinesiologiuddannelsen i perioden 1995-2009. Har udviklet 2-dags kurset Skab dit ønskeliv, og afholdt det rundt omkring i Danmark og i Norge i perioden 2007-2010. Startede på læreruddannelsen i Skive i 2010 E-mail: lotte@kinesio.dk Hjemmeside: www.kinesio.dk
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 FORORD...5 BEVÆGEAPPARATET... 6 KROPPENS KOMMANDOVEJE...10 KROPSHOLDNING Holdningsanalyse...12 Holdningsafvigelser og muskelsvagheder...16 Holdningsafbalancering...18 Kopiskema til holdningsanalyse...19 Gang- og bevægelsesanalyse...20 HYPERTONE MUSKLER... 21 Afbalancering af hypertone muskler...23 REAKTIVE MUSKLER...25 Pauselås...26 Afbalancering af reaktive muskler...27 TRÆNINGSTEORI...28 UDSPÆNDING...29 Øvelser...30 STYRKETRÆNING...37 Øvelser...38 PRÆSIS MUSKELTESTNING...43 INTRODUKTION TIL AFSNITTET OM MUSKELTEST...44 Retningsangivelser...45 CENTRAL MERIDIAN Supraspinatus...46 GUVERNØR MERIDIAN Teres major...48 MAVE MERIDIAN Pectoralis major clavicularis...50 Levator scapulae...52 Halsmuskler...54 Nakkemuskler...56 Brachioradialis...58 MILT MERIDIAN Latissimus dorsi...60 Midter trapezius...62 Nedre trapezius...64 Opponens pollicis...66 Triceps...68 fortsættes næste side 3
HJERTE MERIDIAN Subscapularis...70 TYNDTARM MERIDIAN Quadriceps...72 Rectus abdominis (lige mavemuskler)...74 Obliquus abdominis (skrå mavemuskler) - liggende...76 Obliquus abdominis (skrå mavemuskler) - stående...78 BLÆRE MERIDIAN Peroneus...80 Sacrospinalis...82 Tibialis anterior...84 Tibialis posterior...86 NYRE MERIDIAN Psoas...88 Iliacus...90 Øvre trapezius...92 KREDSLØB MERIDIAN Gluteus medius...94 Adduktorer...96 Piriformis...98 Gluteus maximus...100 ENDOKRIN MERIDIAN Teres minor...102 Sartorius...104 Gracilis...106 Soleus...108 Gastrocnemius...110 GALDEBLÆRE MERIDIAN Forreste deltoideus...112 Popliteus...114 LEVER MERIDIAN Pectoralis major sternalis...116 Rhomboideus...118 LUNGE MERIDIAN Serratus anterior...120 Coracobrachialis...122 Midter deltoideus...124 Diaphragma...126 TYKTARM MERIDIAN Tensor fasciae latae...128 Hasemuskler...130 Quadratus lumborum...132 MUSKELOVERSIGTER...134 LITTERATUR...136 4
Forord Denne bog er lavet som undervisningsmateriale til kurset Kropsbevidsthed for kinesiologer. Målet er primært, at give forståelse for hvordan vores bevægeapparat fungerer, at forbedre krops- og muskelbevidstheden, samt at lette indlæringen af de specifikke muskeltest der bruges i kinesiologi. De mange illustrationer og fotografier gør desuden bogen velegnet som opslagsbog, for alle som arbejder med kinesiologi. I muskelafsnittet vises alle 42 muskeltest fra Touch for Health / Kropsafbalancering, i både stående og liggende stilling. Nogle af teststillingerne er ændret i forhold til det gængse indenfor Kropsafbalancering. De viste teststillinger er valgt ud fra den viden jeg som fysioterapeut har om specifik muskeltestning, og de viste teststillinger responderer alle på de kinesiologiske afbalanceringsteknikker. Ydermere er de i overensstemmelse med de teststillinger, der anvendes indenfor Applied Kinesiology, som er den kinesiologigren, der i dag benyttes af mange amerikanske kiropraktorer. Mange af mine kinesiologikolleger giver udtryk for, at de er usikre på at teste alle 42 muskler fra Kropsafbalancering. Det betyder, at de begrænser sig til at teste de 14 muskler fra det første kursus, eller til blot at anvende en enkelt indikatormuskel. Det er synd, for det begrænser de redskaber man som behandler har at gøre godt med, og dermed begrænses tilbuddet til den der bliver testet. Det at arbejde meget fysisk / strukturelt som beskrevet i denne bog, kan også i nogle tilfælde være den eneste "indfaldsvej" til en klient. Når tilliden til kinesiologien og til behandleren er skabt, vil personen også åbne sig for andre teknikker. I vores kinesiologiske "opdragelse" lægges der stor vægt på, hvor meget det mentale og emotionelle påvirker det fysiske. Jeg vil blot minde om, at alt står i en stadig vekselvirkning med hinanden, så vores psykiske tilstand, er også i høj grad påvirket af vores fysiske krop. En del af formålet med mit 3-dages kursus "Kropsbevidsthed for kinesiologer", er netop at gøre kroppen til andet, og mere end "et sted hvor vore virkelige problemer afspejles". For at give en helhedsbehandling, må man have redskaber fra alle tre sider af nedenstående Helbredstrekant i sin "værktøjskasse". Det er mit håb, at kunne bibringe med nogle flere redskaber fra den strukturelle side - og motivere for at bruge dem - da det er her mange kinesiologer føler at de mangler noget. God fornøjelse med bogen! Lotte Sieg 5
Bevægeapparatet Vores bevægeapparat består af knogler, led, ledbånd, muskler og sener, som sørger for, at vi kan stå oprejst og bevæge os omkring. Vores skelet former og støtter kroppen Skelettet er det indre stativ - vores teltstænger. Uden det var vi bare en dynge bløddele på gulvet! De flade knogler, som f.eks. kranium, brystkasse og bækken beskytter vore vitale organer. Udover at støtte og beskytte kroppen fungerer knoglerne også som udspring og tilhæftning for musklerne. De lange rørknogler fungerer som et system af forbundne vægtstangsarme, der kan bevæges indbyrdes af de tilhæftede muskler og sener. Skelettets omkring 200 forskellige knogler mødes i forskelligt udformede ledforbindelser. Et led er ganske enkelt en forbindelse mellem to eller flere knogler. Man opdeler leddene i ægte og uægte led, alt efter dets udformning og funktion. Der er kun lille bevægelighed i et uægte led. Leddet består faktisk bare er to knogler som er bundet sammen af ledbånd. Eksempler på uægte led er symfyseleddet og kranieknoglernes sammenføjninger. De ægte led er mere kompliceret opbygget og omsluttet af en ledkapsel. Der er stor bevægelighed i et ægte led, som f.eks. i hofte-, knæ-, skulder- og albueled. Bevægelsen i det enkelte led bestemmes af leddets udformning. Et kugleled som hofteleddet kan bevæges/ drejes i mange retninger, hvorimod et hængselled, som det i knæet, kun kan bevæges frem og tilbage. Leddenes bevægelsesudslag og retning styres også af de ledbånd, som holder de enkelte knogler sammen i ledforbindelsen. Det er musklerne der skaber vore bevægelser Hvis man ser bort fra de ydre påvirkninger, som f.eks. tyngdekraften, skal der aktiv muskelkraft til for at skabe en bevægelse. Der fremkommer først en bevægelse, når en muskel trækker i en knogle. Tyngdekraften påvirker os dog konstant, og en stor del af den aktivitet, der til stadighed er i dine muskler, er nødvendig for at overvinde tyngdens træk i dit skelet. Hvis du eksempelvis slapper helt af i dine muskler omkring skulderen, og jeg løfter din arm vandret ud i luften - og giver slip - vil der i sagens natur opstå en bevægelse, for din arm vil falde ned. Den muskulatur, som fremkalder kroppens bevægelser, ved at trække i knoglerne, kaldes den tværstribede 6
muskulatur eller skeletmuskulaturen. Det er den type muskler, der er emnet for denne bog. Skeletmuskulaturen udmærker sig ved at være under viljens kontrol, i modsætning til den glatte muskulatur i f.eks. tarme, bronkier og blodårer. Den glatte muskulatur kan dog også i visse tilfælde påvirkes bevidst, f.eks. v.h.a. visualisering. Når en muskel arbejder omdannes organisk energi (mad) til mekanisk energi (en bevægelse eller en spænding, der holder en stilling). Faktisk er det kun ca. 25% af den energi musklen får tilført, der bliver omdannet til mekanisk energi, de resterende 75% tabes under processen, primært som varme der ledes til huden. Det er derfor vi bliver varme og kommer til at svede, når vi arbejder hårdt. Hvis man ønsker at udføre en simpel bevægelse, som f.eks. at bøje et knæ, opstår der et fantastisk samarbejde mellem en hel række muskler, som trækker, støtter og fikserer med forskellig retninger og styrke. Den muskel, som er hovedansvarlig for bevægelsen kaldes prime mover (primus motor) eller agonisten, i dette tilfælde hasemusklerne, hvis funktion jo bl.a. er at bøje knæleddet. Antagonisten er den muskel som sidder på leddets modsatte side, og har en modsat rettet funktion. I tilfældet her er det quadriceps (knæstrækkeren), som er antagonisten. Quadriceps skal nødvendigvis give efter for ikke at hæmme bevægelsen. De muskler, som hjælper prime mover med at udføre bevægelsen, kaldes synergistre. F.eks. er gastrocnemius synergist ved ovennævnte bevægelse. Når vi tester specifikke muskler, som ved en 14/42 muskeltest, gælder det om at anvende en teststilling, som i videst mulige omfang isolerer prime mover, og giver den de bedst mulige forudsætninger for at arbejde. Det er også vigtigt, at eventuelle synergistre har dårlige arbejdsbetingelser, så de ikke kan overtage, hvis testmusklen er svag. Derfor er det vigtigt med den rigtige teststilling. Forskellige former for muskelarbejde Musklen kan trække sig sammen, hvorved udspring og tilhæftning nærmer sig hinanden, det kaldes en koncentrisk kontraktion. På illustrationen her til højre udfører biceps ( armbøffen ) koncentrisk arbejde, idet armen bøjes og loddet løftes op. Når loddet skal sænkes, er det igen biceps der udfører arbejdet, blot nu under forlængelse. Det kaldes excentrisk- eller negativt arbejde. Man kunne foranledes til at tro, at det var triceps, hvis opgave jo netop er at strække armen, der var aktiv her, men tyngdens træk på loddet gør at biceps skal arbejde under forlængelse (excentrisk) på nedturen. Den skal holde igen for at kontrollere bevægelsen. Ved dynamisk muskelarbejde skifter musklen hele tiden længde, idet den skiftevis trækker sig sammen og giver efter. Funktioner, som at gå, løbe og cykle, er eksempler på dymamisk muskelarbejde. Den form for muskelarbejde kan vi opretholde i lang tid, fordi musklen hele tiden har mulighed for at få tilført ny energi med blodet. Dynamisk muskelarbejde kaldes også isotonisk muskelarbejde, hvilket hentyder til at musklen bevarer den samme spænding under arbejdet / bevægelsen. En muskel kan også udføre statisk arbejde. Ved statisk muskelarbejde sker der ikke nogen bevægelse. Det kan f.eks. være når vi spænder i en muskel for at holde en bestemt stilling. Det statiske muskelarbejde kaldes også isometrisk muskelarbejde, hvilket hentyder til, at musklen forbliver i den samme længde. Statisk 7
muskelarbejde er nødvendigt for at vi kan stabilisere kroppen når vi f.eks. kaster en bold. Derimod er det uhensigtsmæssigt med vedvarende statisk muskelarbejde, som det ofte ses ved dårlige arbejdsstillinger (f.eks. løftede skuldre ved tastaturet). Ved den statiske muskelkontraktion holdes blodomløbet i musklen afklemt, hvilket hæmmer både tilførslen af nye forsyninger og bortledningen af affaldsstoffer fra musklen. Musklen udtrættes, og affaldsstoffer (mælkesyre) ophobes. Det giver smerter, som blot medfører yderligere spænding - og den onde cirkel er skabt. For at anskueliggøre ovenstående, kan du lave følgende lille forsøg. Tag to bæreposer og fyld ca. 3 kg bøger/ mel eller hvad som helst i hver. Før begge arme lige ud til siden i vandret stilling. Du lader nu højre arm udføre statisk muskelarbejde ved at holde den ud i strakt arm. Den venstre arm udfører dynamisk muskelarbejde ved at du skiftevis fører den strakte arm frem (foran kroppen), og tilbage (ud til siden) i den vandrette stilling. Mit gæt er at du først bliver træt i højre arm, hvor du udfører statisk muskelarbejde, og blodcirkulationen hæmmes. Muskelfibertyper Vores skeletmuskulatur består af forskellige typer muskelfibre, som har forskellige egenskaber: RØDE muskelfibre: Stor udholdenhed, mindre ydeevne, langsomme kontraktioner, ernæres primært af ilt og har mange kapillærer. Vigtig muskelfibertype for f.eks. maratonløberen. HVIDE muskelfibre: Lille udholdenhed, stor ydeevne, hurtige kontraktioner, ernæres primært af glukose, har lille indhold af kapillærer. Vigtig muskelfibertype for f.eks. sprinteren. Fordelingen af røde og hvide muskelfibertyper er forskellig fra person til person. Den er genetisk bestemt og kan ikke ændres. Det er derfor nogen klarer sig bedst i sportsgrene, som kræver udholdenhed, og andre er mere egnede til kortvarige eksplosive aktiviteter. Muskelarbejde - hvad er det der sker? - Man har endnu ikke fuld indsigt i hvordan musklerne trækker sig sammen. En forklaringsmodel er Slidingfilament teorien, som jeg synes giver en god forklaring på, hvorfor musklerne bliver tykkere når de forkortes, og hvorfor de er i stand til at yde deres optimale i midten af bevægebanen. Det sidste er vigtigt at være opmærksom på, for at forstå testpositionerne. De er netop konstrueret således, at testmusklen har optimale arbejdsbetingelser. Samtidig er teststillingen således, at eventuelle synergistre enten er meget forkortede eller overstrakt, så de ikke kan tage over, hvis testmusklen er svag. 8
På forrige side er vist et udsnit af en muskel i stadig større og større forstørrelse. Længst til højre på tegningen vises skematisk myofibrillens proteinstoffer aktin og myosin som glider ind mellem hinanden når musklen forkortes og omvendt; glider fra hinanden idet musklen bliver længere. Herunder vises skematisk hvad man mener der sker med aktin og myosins indbyrdes placering ved forskellige tilstande i musklen. Gribearmene på myosin filamentet er i stand til vippe bagover og derved trække aktin filamentet mod sig. Derefter slipper gribearmene, for igen at tage fat en smule længere inde på aktin filamentet. Denne cyklus gentages akkurat som dine hænder skiftevis griber fat længere og længere nede på rebet når du trækker en spand vand op af en brønd. Resultatet bliver at musklens Z-bånd nærmer sig hinanden og musklen forkortes. Bemærk, at der både i den overstrakte og i den ekstremt forkortede muskel kun er ringe overlapning mellem myosinets gribearme, og det sted på aktinstaverne, hvor de kan gribe fast. Det betyder, at musklerne i yderpositionerne ikke kan præstere ret stor kraft. Det er som sagt det vi udnytter i den specifikke muskeltest, når vi udelukker synergistre fra at hjælpe den prime mover, vi ønsker at teste. Et godt eksempel herpå, er testen af soleus. Under denne test bøjer vi personens knæled, så gastrocnemius (synergist til soleus), bliver meget kort, og derved ikke kan præstere så stor en kraft, i modsætning til soleus, som er midt i sin bevægelsesbane, og derfor kan præstere optimal kraft. 9
Kroppens kommandoveje For at der kan iværksættes en bevægelse, skal der nødvendigvis gives besked herom til de muskler, der skal involveres. Dette foregår via centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) og nerverne ude i kroppen (de perifere nerver). Vores nerver er faktisk små ledninger, som overfører elektriske impulser / beskeder fra et sted til et andet. Forbindelsen mellem to nerver hedder en synapse. Her overføres impulsen v.h.a. kemiske transmitter stoffer. Vi vil her se på bevægeapparatets motoriske og sensoriske impulser. De motoriske impulser er de beskeder der udgår fra centralnervesystemet til musklerne. Det kan f.eks. være: Træk dig sammen - giv efter - hold fast - slap af. Efferente impulser er et andet ord for beskeder, der går indefra kommandocentralen og ud i kroppen. Fra kommandocentralen sker der en overkrydsning af 90% af nervebanerne, således at højre hjernehalvdel sender til venstre kropsside og omvendt. Der er naturligvis også et mylder af informationer den anden vej, ude fra kroppen og tilbage til centralnervesystemet. Dette er de sensoriske eller afferente impulser. Vi har proprioreceptorer ( følere ) overalt i kroppen som registrerer dens tilstand m.h.t. smerte, temperatur, kroppens stilling, musklernes længde og spændingstilstand. Vore muskel- og senetene er eksempler på sådanne proprioreceptorer. De rapporterer hele tiden tilbage til centralnervesystemet, som bearbejder de indkomne data, og afgør hvordan vi skal reagere herpå. De fleste af disse impulser kommer ikke op til vores bevidsthed i hjernebarken, men registreres blot i lavereliggende dele af centralnervesystemet, som også har kompetence til, via de motoriske nervebaner, at iværksætte en passende handling. Det er meget hensigtsmæssigt, da kommandovejen bliver kortere og dermed hurtigere. Noget andet er, at man ville blive skør, hvis man hele tiden bevidst skulle forholde sig til det mylder af informationer. Hjemmehjælperen behøver heller ikke at informere kommunaldirektøren hver gang hun har en våd klud, og så vente med at vride den til han giver besked om det! Lillehjernen udgør et af disse kompetenceområder i centralnervesystemet. Her indkommer bl.a. impulserne fra muskel- og senetene, ledsansen og trykreceptorer under fodsålerne og labyrintgangene i det indre øre. Dette gør lillehjernen til et vigtigt centrum for koordinationen af vore muskelbevægelser. Det at gå og at tale, kontrollen over musklernes spændingstilstand og vores balance styres altså fra lillehjernen. Når man tænker på, at lillehjernen består af ca. 80% vand, er det ikke underligt at ældre mennesker (og vi andre) bliver konfuse, vrøvlede og dårligt koordinerede ved vædskemangel. Det er vigtigt, ikke at degradere vores nervesystem til en samling elektriske ledninger Det er at forenkle det for meget, for rent faktisk er der ikke nogen, der helt præcist kan forklare, hvordan vi virker. Hjernen arbejder med mål, ganske som vi er vant til som kinesiologer. Det skal forstås på den måde, at hjernen har brug for præcist at vide hvad du ønsker at opnå, for at den kan reagere formålstjenligt på det. Eksempel: Du vil sætte pegefingeren op på næsen - det er dit mål - og du visualiserer at det sker. Det modtager hjernen som en ordre, som straks ekspederes, da du har både ønske, tro og forventning om, at du kan udføre bevægelsen som den simpleste ting i verden. (Kunne vi blot have samme umiddelbare tillid til, at vi kunne nå vore større mål her i livet...) For at denne bevægelse kan udføres sendes der et utal af sensoriske og motoriske impulser frem og tilbage. Der går besked ud til de forskellige muskler, om at trække sig sammen, holde igen og slappe af på bestemte tidspunkter under bevægelsen. På samme måde sendes hele tiden information tilbage udefra proprioreceptorene i muskler, sener og led, med meddelelse om hvor langt du er kommet i bevægelsen, og hvor du nu skal styre hen, for at nå op på næsen. Det er alt sammen midler, og dem bekymrer vi os jo ikke om når vi vil klø os på næsen. - Og godt det samme, for det er da helt svimlende at tænke på al den information, som skal frem og tilbage.tænk så på en mere kompliceret bevægelse, som at springe op, 10
gribe en bold i luften, kaste den igen præcist, på rette tid og sted. Det er helt utroligt hvad det kræver af koordinering af beskeder. Men igen, det er midler og dem skal vi som sagt ikke bekymre os om, for så fik vi os aldrig rørt ud af flækken! På samme måde, skal vi ikke bekymre os så meget om hvordan vi når vore mere overordnede mål her i livet, men simpelthen bare have tillid til at midlerne vil byde sig til, på rette tid og sted. Hjernen kvitterer som sagt med at levere det du fokuserer på - det du visualiserer. Visualisering inddrager alle sanser, selvom du sandsynligvis har en bestemt sans, der er din stærke side, og som du primært sender og modtager indtryk igennem. Du har sikkert prøvet at være lige ved at cykle ud over en høj kant i vejsiden. Hvis du i den situation vedvarende, af bare forskrækkelse, fokuserer på rabatten som du ønsker at undgå, (visualiserer at det sker) - ja, så er det din bestilling til hjernen, og du styrer sikkert og præcist ud i rabatten. Hvis du i stedet næste gang, vender blikket frem på vejen hvor du ønsker at være, så modtager hjernen denne information, og du retter automatisk kursen op. Noget andet interessant ved den måde vores hjerne fungerer på, er at den ikke kender forskel på fik-tion og virkelighed. Derfor virker det så stærkt, at visualisere på det vi ønsker at opnå. Hjernen kvitterer groft sagt, med det vi fodrer den med. Eksempelvis er chancen for at komme over højde-springsstangen meget større, hvis man visualiser, at det sker, end hvis man forestiller sig, at springet mislykkes. Alle eliteidrætsudøvere bruger i en eller grad mentaltræning eller visualisering. Den positive virkning af visualisering er i øvrigt også påvist ved en række forsøg. Det er, som det fremgår af ovenstående eksempler, ikke blot hjernen, der styrer kroppen og san-serne. Det virker også den anden vej rundt, idet der hele tiden sker en vekselvirkning. Det ud-nyttes f.eks. i genoptræningen efter hjerneskader. Ved passivt at hjælpe / føre personens krop, arme og ben i normale bevægelsesmønstre, kan man langt hen ad vejen genuddanne hjernen til igen at tage styring over kroppen. Genmønstringen som vi bruger i integrationskinesiologien er også et udtryk for, at fysiske bevægelser påvirker hjernens funktion. Det er alment kendt og accepteret, at vores følelsesmæssige tilstand påvirker, hvordan vi har det rent fysisk. Det er tydeligt, at se på en person, om han er i godt humør eller om han føler at hele verden går ham imod. Det er fordi den følelsesmæssige tilstand afspejles i hele kroppen. Du har måske oplevet, at føle dig fuldstændig energiforladt og sammensunken, blot ved tanken om noget uoverskueligt. Og omvendt, alle dine tidligere problemer kan ændres til spændende udfordringer, når du er glad og positiv og har følelsesmæssigt overskud. Det sidste kan naturligvis også aflæses på din krop. Endnu mere spændende er det, at forskere nu har påvist at vore følelser og tanker påvirkes af kroppens struktur. Det skal forstås sådan, at hvis man smiler og rettet sig energisk op (også selvom man er trist), så stimuleres biokemiske processer i kroppen, så vi også kommer til at føle os glade. Prøv det ved førstkommende lejlighed, som det ses nedenfor er det også en af de sandheder Søren Brun har erfaret! 11
Holdningsanalyse Vores holdning (kropsholdning) kan defineres som: Den stilling de forskellige kropsdele naturligt indtager i forhold til hinanden Vores holdning er i høj grad bestem af, hvordan man er som person - om man f.eks. er tilbageholdende eller fremfusende. Er vægten tilbage på hælene, eller er vægten helt fremme på tæerne, så personen hele tiden klar til at tage det næste utålmodige skridt? Det er blot et eksempel på, hvordan vi kan tolke de informationer vi får via en holdningsanalyse. Det vil falde udenfor rammerne af dette materiale at gå dybere ind i den mere psykologiske tolkning af holdningsanalysen. Derfor omhandler de efterfølgende afsnit udelukkende holdningsanalysens strukturelle elementer. Kropsholdningen er tildels genetisk bestemt, ligesom en bestemt holdning kan være resultatet af en tillært vane, eller et forsøg på bevidst eller ubevidst at efterligne holdningen hos en bestemt person. Holdningen kan ændres med et øjebliks varsel, alt efter vores emotionelle tilstand. Nordmanden Braatøy hævdede tilbage i 1949, at ryggen er vores største mimiske muskel, og at vores sindsstemning afspejler sig i ryggen. Vi kender sikkert alle sammen eksempler på, at følelser ikke kan skjules indvendig. De afspejles også i det ydre, altså i vores kropssprog og -holdning. Vores holdning er naturligvis også afhængig af rent strukturelle / mekaniske / fysiske forhold. Eksempelvis kan reel uens benlængde give anledning til en skæv ryg (skoliose), på samme måde som bækkenets hældning og skuldrenes stilling kan påvirkes af muskler, der er ude at balance. De kan være for korte, for lange, for stramme eller for slappe, og dermed trække skelettet ud af facon eller hæmme vore bevægelser. Det er disse strukturelle ubalancer vi her vil fokusere på. Formålet med vores holdningsanalyse er netop, at blive opmærksom på eventuelle strukturelle ubalancer. Søg altid efter de muskler der er for svage - og bring dem i balance. En svag muskel er ofte den primære årsag til strukturelle ubalancer. Også selvom det er antagonisten, der tiltrækker vores opmærksomhed ved f.eks. at være øm og forkortet. For at få en fornemmelse af, hvor der er ubalancer og afvigelser fra den normale kropsholdning, er det vigtigt af få forståelse for, hvordan den normale / optimale holdning er. Man skal have nogle referencepunkter, som kan bruges til at vurdere afvigelser udfra. Når vi som kinesiologer afbalancerer kroppens muskler, kan det medføre drastiske ændringer i en persons kropsholdning. Den fysiske ændring virker tilbage på kroppens psyke og kemi, idet tingene jo hænger uløseligt sammen. Det betyder, at hvis der er ubalance i vores bevægeapparat, begrænser vi også vores mulighed for at fungere optimalt på andre områder. Vi kan bevidst ændre vores kropsholdning ved f.eks. at stramme os op. Derfor får man de mest reelle, eller sande informationer, hvis man iagttager personens holdning når vedkommende ikke er bevidst om det. Læg derfor mærke til kropsholdningen, straks vedkommende ankommer. Når man laver en decideret holdningsanalyse, er personen selvfølgelig bevidst om at vedkommende bliver observeret. Under holdningsanalysen er det vigtigt, at personen føler sig tryg og afslappet i situationen, så vanestillingen kommer frem. Du kan diskret observere vejrtrækningen, det vil give dig et fingerpeg om, hvordan vedkommende har det med situationen. Ofte vil det være nødvendigt, at supplere undersøgelsen ved også at mærke efter med hænderne. Efterhånden som man bliver trænet i at iagttage holdninger, vil man udvikle en form for røntgenblik, som kan aflæse holdningsafvigelser igennem tøjet. Men det kræver, at man har opnået erfaring, ved at se på mange forholdsvis afklædte personer. Så øv på hinanden - eller tag til stranden en dejlig sommerdag, der er nok at kigge på... 12
Vi er skabt til at bevæge os, indtage forskellige stående, siddende, gående og liggende stillinger. Det betyder, at du kan få værdifulde oplysninger ved at betragte andre i bevægelse i forskellige situationer. På side 20 er der et idéoplæg til observationer under gang. Jeg vil på de følgende sider tage udgangspunkt i den stående stilling, da man også i den stilling kan få mange gode informationer, om eventuelle ubalancer i kroppen som helhed. Desuden er det en god måde, at optræne sin iagttagelsesevne, da der er tid til at fundere, sammenligne og efter-tjekke sine observationer. Den gode holdning Den normale / optimale kropsholdning er karakteriseret ved symmetri og balance, og ved at kroppens forskellige afsnit balancerer naturligt ovenpå hinanden, uden brug af overflødige kræfter. Hvis personen holdning er optimal vil en lodret linie: Bagfra og forfra dele kroppen i to symmetriske halvdele. Fra siden udgøre en ret linje fra processus mastoideus (knoglefremspring bag øret), midt gennem skulderleddet, trochanter major (det store fremspring øverst på lårbenets yderside), bagved knæskallen og foran ydre ankelkno. 13
HOLDNINGSANALYSEN I PRAKSIS Lad personen stå 2-3 meter væk med ryggen vendt mod dig. Bed vedkommende om at indtage en naturlig afslappet stilling, som hvis han / hun stod og ventede ved et busstoppested. Personen skal være rimelig afklædt, så man kan se kroppens konturer. Start med et hurtigt overblik og dan dig et førstehåndsindtryk. - Hvordan er helhedsindtrykket? - Hvad fæstner dine øjne sig først ved? - Hvordan er symmetrien - er der skævheder? - Hvordan er vægtfordelingen? - Hvordan er balancen? - Hvordan er muskelfylden - er der sideforskelle? Kig derefter mere detaljeret på personen. Lad personen stå præcist midt for en lodsnor, ophængt i en krog eller en lampe i loftet. Start bagfra og noter dig følgende: Hvordan falder den lodrette linie, deler den kroppen i to symmetriske halvdele? Hvordan er hovedets stilling, hælder det, er det roteret, er ørene i plan? Står skuldrene i samme højde? Tegner skulderbladene sig ens - er der englevinger? Er ryggen helt lige? Er midjevinklen ens i begge sider? Er hoftekammene i samme højde? Sidder smilehullerne i samme højde? Tegner ballefugerne sig ens og i samme højde? Hænger armene naturligt og ens i begge sider? Er knæhaserne ud for hinanden? Er achillessenerne lodrette og ens i begge sider? Er fødderne tilpas adskilt - hvordan er understøttelsesfladen? 14
Se dernæst på personen forfra, og noter dig: Hvordan falder den lodrette linie, deler den kroppen i to symmetriske halvdele? Hvordan er hovedets stilling? Er øre og øjne i plan? Er det symmetri omkring mm. sternocleidomastoideus? Er skuldrene i samme højde? Tegner kravebenene sig ens? Er midjevinklen ens i begge sider? Sidder navlen i midten? Er bækkenkanten vandret / roteret?? Hænger armene ens, med en let bøjning i albuen? Vender knæerne lige frem? Vender fødderne overdrevent ind- eller udad? Lige frem eller en smule udad er naturligt. Fødderne må gerne være en mere adskilt end på tegningen her. Vurder også holdningen fra siden, og noter dig: Hvordan falder den lodrette linie? Den skal falde bag øret, gennem skulderleddet, gennem hofteleddet, bag knæskallen og foran ydre ankelkno. Balancerer hovedet naturligt - er det tilbage- eller fremskudt? Er skuldrene tilbage- eller fremskudt? Har ryggen sine naturlige krumninger? Hænger armene naturligt ned, eller de overdrevent bøjet, strakt, indadeller udaddrejet. Er der sideforskelle? Er bækkenhældningen i orden? Hvordan er stillingen i hofteleddet? Er knæleddene overstrakt? De skal være løse. Er vægten fordelt på hæle og forfødder? 15
Slut af med at lave en samlet konklusion på dine iagttagelser Hvordan afviger holdningen fra det normale? Hvilke muskler er svage, og hvilke er overspændte (hypertone), så knoglerne afviger fra deres normale position? Husk at starte med at teste og styrke de svage muskler, fremfor at arbejde på de overspændte. De er netop ofte overspændt, fordi en svag antagonist ikke trækker tilsvarende på leddets modsatte side. Du kan godt opleve, at en muskel, som tilsyneladende er svag - set udfra dine iagttagelser - alligevel tester stærk ved den kinesiologiske muskeltest. Årsagen kan være at kroppen kompenserer, hvilket kan afsløres ved at punktteste alle musklens styrkepunkter. (NV, NL, torntapreflekser, udspring/hæfte, akupunkturholdepunkter, m.v.) Ubalancen afhjælpes ved at behandle de reflekspunkter, der får musklen til at slå fra. Slut af med at genteste musklen. Hvis musklen er stærk, og der ikke er tale om en kompensation, kan det være en god idé at teste og afbalancere musklens synergistre (muskler som har samme eller lignende funktion). Hvis du synes det er for svært at gennemskue sammenhængen mellem en bestemt holdningsafvigelse og bestemte muskler, kan du kigge på nedenstående liste. Test og afbalancer de muskler du anser for at være svage. Men husk at påvirkningen kan komme fra en hel anden del af kroppen! Derfor - lav hellere Holdningsafbalanceringen (side 18) som indeholder en fuld 42 muskelafbalancering og tøm i øvrigt håndmodellen! Når du afslutningsvis revurderer holdningen vil du blive forundret. Holdningsafvigelser og muskelsvagheder Det er for at anskueliggøre eksemplerne, når jeg henviser til højre og venstre side. De samme ubalancer kan naturligvis forekomme spejlvendt. Observation Venstre fod / ben vender indad... Lænderyggen buer mod højre... Højre nederste ribben står højere... og lændehvirvlerne buer til højre Hele kroppen hælder til venstre... Hele ryggen C-formet set bagfra,... venstre skulder står højt og bækkenet er lavere på venstre side, hoved hælder til højre Venstre ben hjulbenet og bækkenet... står højere i venstre side Venstre ben hjulbenet og bækkenet... står højere i højre side Platfod... Forhøjet svangbue... Mulig årsag Svag venstre piriformis Svag venstre psoas Svag højre quadratus lumborum Svag højre gluteus medius Svag sacrospinalis på venstre side Svag venstre tensor fasciae latae Svage adduktorer i venstre side Svag tibialis anterior Svag peroneus 16
Observation Højre skulder forhøjet, hovedet lige... Højre skulder forhøjet, hoved hælder... mod højre, venstre skulder lavere Højre skulderblad står højere, højre... skulder fremadtrukket Højre skulderblad står lavt og hovedet... roteret mod højre Englevinge i højre side... En smule englevinge, hvor højre... skulderblad står højt Højre arm drejet indad, så håndfladen... vender bagud Højre arm udaddrejet, så håndfladen vender... fremad dorsi Hovedet hælder til venstre og drejet til højre... Forøget bækkenhældning og lændesvaj... Mulig årsag Svag højre latissimus dorsi Svag venstre øvre trapezius, sandsynligvis sekundær forkortning af højre øvre trapezius Svag højre nedre trapezius Svag højre rhomboideus Svag højre serratus anterior Svag højre serratus anterior med sekundær forkortning i højre rhomboideus Svag højre teres minor eller højre supraspinatus Svag højre subscapularis, teres major, pectoralis major, forreste deltoideus, latissimus Svag højre sternocleidomastoideus Svage mavemuskler, hasemuskler, glut. max. Nedsat bækkenhældning og udrettet... Sartorius, gracilis og rectus femoris svag i lændesvaj... begge sider Hele kroppen fremadfældet, forøget... vægt på forfod og tæer Udrettet lændesvaj... Tendens til "pukkelryg"... Hovedet falder fremad... Overstrakt knæ... Arm holdes let bøjet... Nedsat bækkenhældning... Forøget bækkenhældning... Soleus svag i begge sider Psoas svag i begge sider Nedre trapezius svag i begge sider Nakkemuskler svage i begge sider Svag popliteus, gastrocnemius Svag triceps Svag rectus femoris Svage mavemuskler, haser 17
Holdningsafbalancering Der ligger ofte bevidst eller ubevidst stress bag en holdningsafvigelse. I Stressfrigørelses Kinesiologien lærer man teknikken "Holdnings Stressfrigørelse". Kort fortalt, går det ud på, at placere personen præsis i den kropsstilling vedkommende var i, under en bestemt hændelse, og så lave Emotionel Stress Release i denne stilling (pandepunkter). Kroppen husker det vi har glemt, eller fortrængt, men det dukker op til bevidstheden igen, når man indtage den samme kropsstilling, og traumet kan således afbalanceres. Nedenfor bringes den nye holdningsafbalancering, som nu er pensum på Kropsafbalanceringskurserne. Her tages udgangspunkt i holdningsafvigelsen og ikke i traumet, som ligger til grund. Hændelsen er jo også i mange tilfælde fortrængt fra bevidstheden. Ofte vil man opleve, at der "dukker noget fortrængt op" under afbalanceringen. Procedure: 1. Foretag en holdningsanalyse, og notér resultatet i kopiskemaet på næste side. 2. Indtag den ønskede holdning, hvor der bevidst korrigeres for holdningsafvigelsen, og test en indikatormuskel. Hvis IM slår fra kan teknikken benyttes. (Det stresser at stå rigtigt, da personens krop har vænnet sig til at være ude af balance - vedkommende kompenserer) 3. Personen placerer sig nu i overdreven grad i sin oprindelige holdningsafvigelse, og bliver i denne stilling mens testeren holder på pandepunkterne og på nakkebenet. Testeren holder denne afstressende håndposition under hele afbalanceringen, som beskrevet nedenfor. 4. Personen fastholder den overdrevne holdningsafvigelse, indtil han tydeligt har mærket / følt / fornemmet stillingen på sin krop. Hvis der udløses følelser, tanker, billeder eller andre psykiske reaktioner, lyttes der aktivt, mens man stadig holder på pande/nakke, indtil stressen er forløst. Derefter skifter personen langsomt til den ønskede holdning. 5. Afstressningen på pande/nakke fortsættes i denne stilling. Det er også her vigtigt, at personen rent kropsligt føler, hvordan denne stilling er. Igen, hvis der kommer noget psykisk frem, afbalanceres det undervejs. 6. Slip pande/nakke og lav en fuld 42 muskelafbalancering, for at integrere den nye holdning, og for at afbalancere det stress, den nye holdning eventuelt har skabt. Indled afbalanceringen med at teste om test og afbalancering af musklerne skal foregå liggende eller stående. Efterfølgende undersøges personen for reaktive muskler (side 27). 7. Lad personen stå op og revurdér holdningen. Hvis der stadig er holdningsmæssige ubalancer kan man bruge "Hyperton-X", som beskrevet på side 23, til at "modellere" personen. Her vil jeg anbefale at man kigger på funktioner, og ikke nødvendigvis på specifikke muskler. F.eks. om personens arm er drejet for meget indad. 8. Til sidst gentestes indikatormusklen med personen i den ønskede holdning. Den bør teste stærk 9. Opstil hjemmearbejde. 18
19
Gang- og bevægelsesanalyse Arbejder man som kinesiolog, vil det nok ikke være relevant at lave en decideret ganganalyse, på samme måde som fysioterapeuter gør. Men jeg vil alligevel nævne nogle ting, som det kan være relevant at være opmærksom på, hvis man har lyst til at gå lidt i dybden. Det kan også give inspiration til iagttagelser under andre funktioner / bevægelser. Vær generelt opmærksom på, hvordan personen bevæger sig, når han kommer ind. Hvordan han sætter sig, rejser sig, tager overtøjet af, rækker ud efter glasset o.s.v. Sker det på en naturlig og ubesværet måde, eller benyttes trickbevægelser som kompensation for svage muskler og nedsat funktion? Nedenfor er en idéliste til hvad du kan være opmærksom på under gang. Gangens helhedsindtryk Karakter: Vraltende, energisk, forsigtig? Rytme: Er rytmen brudt eller harmonisk? Frekvens: Er der hurtig, langsom eller normalt skifte, sideforskelle? Hastighed: Normal, langsom eller hurtig? Skridtlængde: Lang, kort, normal, ens i begge sider? Skridtbredde: Bred eller smalsporet? - siger også noget om balancen. Balancen: God, dårlig, anstrengt? Vægtfordeling: Tages der lige meget vægt på begge ben under standfasen? Udholdenhed: Hvor langt kan personen holde til at gå, er vejrtrækningen besværet? Evt. smerte: Fremprovokerer gangen smerte og hvor? Gangens delindtryk Læg mærke til stillingen i fødder, knæ- og hofteled i alle faser under gangen: Er der fri bevægelighed og er alle dele naturligt med i bevægelsen? Bækken: Holdes det vandret under svingfasen, ellers kan det tyde på en svag gluteus medius på modsatte side. Rygsøjlen: Roteres den naturligt hele vejen op? Skuldre: Kommer skulderen frem sammen med modsatte ben som den skal? Armene: Svinger armene frit og naturligt ubesværet, eller holdes de ind til kroppen? Er der sideforskelle? Hoved: Holdes det lige, eller skal det afbalancere ubalancer længere nede? 20