HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER FORÅRET 2011 TIRSDAG D.17.3.2015 KOM IGENNEM NÅLEØJET - FOREDRAG OM FUNDRAISING KOM IGENNEM NÅLEØJET - WORKSHOP: SKRIV DIN STØTTEANSØGNING
PROGRAM Kom igennem nåleøjet, 16.30 18.15 Tag hjem med fornyet inspiration til dit arbejde med fundraising. Hør om hvilke tendenser der præger fundraising markedet og få et overblik over aktuelle og fremtidige støttemuligheder hos fonde og puljer. Foredraget giver dig viden om de fire vigtigste området for at skrive en effektiv ansøgning: Indsigt, forberedelse, ansøgning og støtte. Kom igennem nåleøjet, 19.00-21.00 Under workshoppen vil du opnå en forståelse for hvordan støtteydere tænker, lære at målrette din ansøgning til dit fagområde, få indsigt i gode og relevante fonde, samt skrive en konkret ansøgning.
OM FUNDRAISEREN.DK Forfatter Kompetenceudvikling Underviser Rasmus Munch Handelshøjskolen Projektledelse Kommunikation Salg og marketing Sponsering Sponsering Udviklingsprojekter
INDSIGT BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
HVAD ER FUNDRAISING? Fundraising handler om at skaffe penge til sit projekt Fundraising forstås som en aktivitet, hvor der på baggrund af skriftlige ansøgninger søges eksterne midler hos fonde og puljer på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Men fundraising er også meget andet som fx sponsering, indsamlinger, salg af fx folkeaktier eller lotterisedler Pengeskaffer Projektudvikler Kvalitetssikrer
HVAD ER EN FOND? Fondene uddeler ca. 8 mia. kr. om året Anslået egenkapital på 500 mia. kr. Fondstyper Erhvervsdrivende fonde = ca. 1.378 Ikke erhvervsdrivende fonde = ca. 8.400 Hvorfor gives der? Fondsstifterens personlige ønske om at bidrage indenfor sit interesseområde. For at tage ansvar, gå i front og bidrage til samfundets ve og vel. For at støtte almenvelgørende formål og filantropi.
HVAD ER EN PULJE? Puljerne uddeler ca. 5 mia. kr. om året Puljetyper Ministerielle, kommunale og regionale puljer Nordiske støtteordninger (Nordisk ministerråd med 100 underpuljer) EU-midler som fx Horizon 2014-2020 det 8.rammeprogram EU-midler som fx landdistriktsmidler søges som konkrete puljemidler. Hvorfor gives der? Baggrunden er politiske formål fra regeringens side. Puljer anvendes til at drive den samfundsmæssige udvikling.
DE 4 VIGTIGSTE PARAMETRE Fundraising handler om: Synlighed og pr-værdi Effekt og samfundsrelevans Samarbejde og partnerskaber Økonomisk bæredygtighed
TRENDS OG TENDENSER NU? Flere ansøgninger Større bevillinger Flere bevillinger Øget synlighed Mere åbenhed Nye indsatsområder Krav om lobbyarbejde Flere forespørgsler Off./privat samarbejde Nye partnerskaber Katalytisk filantropi Det sikre valg
ANSØGNINGERNE NU Timing Prioritering Antal Hvem er afsender? Indholdet er vigtig, men.....det er formen også. Visuelt udtryk
FONDENES SITUATION BRANDING OG MARKETING Mange af fondene (typiske de større, dem med hjemmesider og dem med de største armbevægelser) ønsker at have en mere klar uddelingspolitik for alles skyld. Fondene vil nødigt sættes i bås, men de vil gerne have nogle ting, som de er kendt for at støtte. Det er vigtigt for fondene at støtte de ting, som deres fundats siger, men som giver dem PR.
FONDENES SITUATION TROVÆRDIGHED Fondene kæmper stadig om de gode projekter. Fondene har ikke råd til at støtte dårlige projekter derfor tilfalder fondsstøtten generelt set det sikre. Mange fonde og bidragsydere lægger vægt på bred finansiering og kræver nærmest at der er egenfinansiering om end i mindre omfang.
FONDENES SITUATION ANSØGNINGSSKEMAER Flere og flere fonde laver dedikerede ansøgningsskemaer som det ses hos fx Augustinusfonden for at begrænse antallet af ansøgere. Bikubenfonden gik fra 5.000 til 1.200 ansøgere Fondene får færre men bedre ansøgninger og kan støtte mere målrettet i forhold til deres fundats. Ansøgerne ved i højere grad, hvad den enkelte fond støtter.
FONDENES SITUATION MERE MAGT TIL SEKRETARIATET En fond som Realdania (eller andre med et sekretariat) omlægger sin struktur, så sekretariat og direktion får mere og mere magt. Sekretariat og direktion bliver dermed temmelig afgørende for en fondsbevilling og de fungerer i højere grad som bestyrelsens talerør og højre hånd.
DE TÆTTE RELATIONER TIL STØTTEYDER At have et godt navn hos fondene bliver i stigende grad vigtigt. Fondene giver i høj grad midler på baggrund af troværdighed og Tør vi betro dig med et par mio.kr.?. Man kan tydeligt se, at en stærk og anerkendt ansøger og/eller stærke samarbejdspartnere gør forskellen, når ansøgningen ligger foran bestyrelsen. To lige gode projekter, men hvor det ene har en præference på forhånd i bestyrelsen, kan være milevidt fra hinanden. Klart afslag og klart tilsagn kan være forskellen på at kende nogen og have lavet et godt lobbyarbejde.
FONDENES SITUATION OPKVALIFICERING AF BESTYRELSEN Bestyrelsens arbejde skal gøres nemmere og mere håndterbart. Direktion og sekretariat kvalificerer og indstiller projekterne, og så skal fondsbestyrelserne bare godkende Fondsbestyrelserne kommer på uddannelse og kurser i at uddele penge rigtigt. Større navnesammenfald i bestyrelserne
BØLGE 1: KATALYTISK FILANTROPI I den nye form for filantropi ser fondene sig ikke længere som gavmilde donorer, men som katalytiske partnere, der påtager sig ansvaret for at sætte komplekse udfordringer på dagsordenen. Navnet på denne nye bølge er katalytisk filantropi.
DET BETYDER DET Fondene ønsker at have en tæt dialog før projektet er helt færdigudviklet. Projekter, som adresserer samfundsmæssige problemer, vil have en klar fordel ofte er det et krav. Projekter, som er udviklet i samarbejde med stærke samarbejdspartnere, som når en bred målgruppe, står stærkt.
DET BETYDER DET 2 Fondene ønsker at være proaktive i forhold til udvikling af projekter ude i fx kommuner og hos større organisationer. Fondene tager ofte møder med de større aktører rundt om i landet for at stikke en finger i jorden og få at vide, hvad der rører sig på det pågældende område. Det kunne være større kommuner, landsdækkende organisationer (DGI,DIF, DBU m.fl.).
BØLGE 2: LOKALT ORIENTERET ELLER NICHEBÅRET FILANTROPI I denne form for filantropi ser fondene det som deres fornemste opgave at give noget tilbage til lokalsamfundet, som de kommer fra (fondens virkeområde) eller hvor de måske har en virksomhed. Derudover bliver nicher også højt prioriteret.
DET BETYDER DET De mindre og lokalt afgrænsede fonde vil have et stærkt fokus på at støtte lokalt, som vi ser det med alt fra SE Vækstpulje til lokale sparekasser, som er blevet opkøbt af store banker. De lokale fonde ønsker at støtte lokalt, mens nichefondene ønsker at støtte nicheområderne. Hvis man har et skarpt skåret projekt, så kan der være få men meget oplagte støttemuligheder. Det kan være godt og skidt
DET BETYDER DET 2 Nichefondene eller fondene med et klart fokus vil også have en interesse i at tiltrække den rette type projekter, og vil derfor oftest gerne i dialog med ansøger på et tidligt tidspunkt. De er fleksible ang. ansøgningerne. Man kan ofte genansøge på trods af afslag Sparekassefond til halprojekt Lokal fond i nordsjælland til ungeprojekt
PARADIGMESKIFT? Projekt Pulje/fond Pulje/fond Projekt
NYE DIREKTØRER OG BESTYRELSESMEDLEMMER Esben Danielsen tiltræder den 1. marts som ny direktør i Lokale og Anlægsfonden, der udvikler og støtter byggeri til idræt, kultur og friluftsliv. Han har tidligere været udviklingschef og talsmand for Roskilde Festival og kommer fra en stilling som direktør for Orange Innovation. VILLUM FONDENs nuværende bestyrelsesformand Kristian Stubkjær og bestyrelsesmedlem Bodil Nyboe Andersen udtræder af bestyrelsen efter 10 år jævnfør fondens regler for anciennitet. I stedet for Kristian Stubkjær og Bodil Nyboe Andersen indtræder Anja Boisen, professor DTU Nanotech og Eva Zeuthen Bentsen, direktør Zeuthen & Co i VILLUM FONDENs bestyrelse.
NYE STØTTEMULIGHEDER Det er vækstpuljens overordnede formål at bidrage til videreudvikling af det samfund, som SE er en del af.
MEN PULJERNE UDVIKLER SIG OGSÅ
DET GODE, UNGE LIV - INSPIRATIONSKONFERENCE Formålet var at inspirere deltagerne til at udvikle og evt. sende forslag til projekter, der styrker de unges fællesskab, identitet og livslyst gennem aktiv deltagelse i projekterne.
BØRN SKAL LÆRE AT SVØMME Mere end hver tredje voksen har ikke tilstrækkelige svømmefærdigheder, mens det blandt børn er halvdelen, der ikke kan svømme. Det viser en ny YouGov-undersøgelse, som TrygFonden, Dansk Svømmeunion og Danmarks Idrætsforbund står bag. Nu lancerer de tre parter et nyt projekt, der skal skabe flere og bedre svømmere i fremtiden.
YDEROMRÅDER VIL PÅ FORKANT Kampagnen er udviklet i et partnerskab mellem KL, Naturstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Realdania. Målet er ifølge partnerne at bidrage til et realistisk syn på yderområderne og sætte fokus på en positiv omstilling.
FUNDRAISING I DET OFFENTLIGE Kommunalledelsen siger: Afhængigheden af midler fra puljer og fonde kan dog godt give problemer med at styre økonomien i kommunen. Bevillingerne skal ofte gå til et bestemt område eller større projekter. Samtidig er det ofte kun muligt fx at få støtte til en cykelsti, hvis det medvirker til at fremme turismen, mens det er sværere, hvis det kun handler om cykelstier, der skal sikre skolevejen. Mogens Pedersen Kommunaldirektør, Varde Kommune Der flyttes i stigende grad midler fra bloktilskuddene til statslige puljeordninger. Samtidigt ligger der utroligt store beløb i både EU og private fonde. Den daglige drift kan vi fint klare via budgettet, men meget af det sjove flødeskummet vil fremover i stigende grad skulle hentes eksternt. Det bliver en kamp om milliarder. Jørgen Nielbæk Udviklingschef, Varde Kommune
RAPPORT FRA MANDAG MORGEN 400 mia. kr. i samlede formuer. Top 10 uddeler ca. 6 mia. kr. årligt. Alle ca. 14.000 fonde uddeler ca. 8 mia. kr. årligt. Voksende interesse for fondenes adfærd og uddelinger ikke mindst grundet manglende kontrol og åbenhed. Ønske om at donationerne kombineres med langsigtede strategiske satsninger. https://www.mm.dk/ny-rapport-fondene-kan-forny-danmark
HVAD FORVENTER STØTTEYDER NU? Projektets nødvendighed og det større perspektiv i fokus Andel i det større perspektiv Kreditering og presseomtale, samarbejde om kommunikation Evaluering, opfølgning og forankring Ansøgningen er en slags kontrakt ændrer du projektet, skal du kontakte fonden Respons fra målgruppen
FORBEREDELSE BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
GRIB PROCESSEN RIGTIGT AN SÅDAN! Fundraising strategi Organisering Baggrund Mindre Brandslukning Metoder FUNDRAISING STRATEGI Muligheder Flere Strategiske overvejelser Målsætninger Strategiske valg
FUNDRAISINGPROCESSEN Udvikling Planlægning Ansøgning Afvikling Projektudvikling Projektplanlægning Projektansøgning Projektafvikling Projektvurdering Projektbeskrivelse Lobbyarbejde Projektafslutning Støttemuligheder Økonomi og budget Projektansøgning Afrapportering Benchmarking Fundraising strategi Projektdesign Evaluering
ANSØGNINGSTEKNIK Den gode ansøgningsstruktur Følgebrev Resumé Ansøgningsskema Projektbeskrivelse Bilag Obligatorisk Opmærksomhed Overblik Detaljering Troværdighed Udfyld alle rubrikker Hvorfor denne fond? Hurtigt overblik Baggrund og indhold Budget- og finansiering Henvis ikke til bilag Max. 1 side Max. ½ A-4 side Formål og målgruppe Tilbud fra leverandører Overhold formalia Personlig underskrift Inkluder det vigtigste Organisering Støttebreve
PROJEKTBESKRIVELSEN Inspiration til projektbeskrivelsens punkter 1. Titel, forside og indholdsfortegnelse 2. Problemstilling / Baggrund 3. Præsentation af ansøger 4. Formål og succeskriterier 5. Metode 6. Relevans og forventede resultater 7. Målgrupper 8. Nyskabelse og innovation 9. Tids- og handlingsplan 10. Projektorganisation og kvalitetssikring 11. Usikkerhedsfaktorer / Risici 12. Formidling 13. Evaluering 14. Tilskyndelsesvirkning 15. Økonomi
START SIMPELT Før du bruger tid på en ansøgning, anbefales det, at du udarbejder en forespørgsel. En forespørgsel er en kort og præcis beskrivelse af, hvad du ønsker at søge støtte til og kan anvendes både i den telefoniske dialog og som førstegangsmateriale til støtteyder: 1. Afsender: Hvem er ansøgeren/ansøgerne? Hvilke andre aktører inddrages? 2. Baggrund: Hvad er baggrunden for / problemstillingen bag projektet? 3. Mål: Hvad vil du opnå med projektet, og hvorfor er det relevant? 4. Målgruppe: Hvem er projektets målgrupper? 5. Projektet: Hvilke tiltag eller aktiviteter indebærer projektet? 6. Budget: Hvad er totalbudgettet og det forventede støttebehov? Er der modtaget støtte fra andre?
EN ANSØGNING ER ET SLAGS VISITKORT BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
UNDLAD AT SKRÆDDERSY ANSØGNINGEN BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
SKRIV IKKE KUN SE BILAG BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
SKRIV TYDELIGT! BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
ANSØGNINGSTEKNIK Bilag hvad er vigtigt? Budget og finansieringsplan CV og profil Interessetilkendegivelser (støttebreve) Vedtægter og årsrapporter Publikationslister og udgivelser Artikler og presseudklip Tilbud og prisoverslag Tegninger og skitser
STØTTEBREVE BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
LIDT OM ØKONOMI OG BUDGETTER Budget- og finansieringsplan Oversigt over omkostninger og hvordan man har tænkt sig at finansiere disse. Projektansøgere glemmer ofte, at vise: Hvor finansieringen skal komme fra Hvordan man selv vil bidrage (egenfinansiering) Budgetnoter
STØTTEBERETTIGEDE UDGIFTER Støtteberettigede udgifter alt? Projektledelse og projektadministration (indirekte løn) Ekstern konsulentbistand og assistance (udviklingsomkostninger) Rejseudgifter og forsikringer Forberedelse og gennemførelse af aktiviteter Materialer og udstyr Mursten... Kost og logi + lokaleleje/husleje Kurser og efteruddannelse (kompetenceudvikling) Formidling og markedsføring Evaluering Revision
HVOR MEGET SKAL MAN SØGE OM? Der ikke findes noget endegyldigt svar på det! - Se hvad fonden tidligere har givet støtte til - Vurder, om der er en enkelt aktivitet, der passer til fonden, eller om der skal søges generelt tilskud til hele projektet? - Stol på din mavefornemmelse - Kontakt evt. fondens sekretariat 100.000 kr. blev til 3.650.000 kr.
FALDGRUBER FEJL Ambitionsniveauet er for lavt og for kortsigtet. Projektidéen passer ikke til støtteyders formål. Der mangler grafik til illustration af projektstruktur, tidsplan, organisationsdiagram m.v. Ansøgningen er meget ordrig og vanskelig at læse. RÅD Vær ambitiøs og fokuser på effekt. Check projektets relevans gennem dialog med støtteyder. Udarbejd grafik og tabeller. Få en anden skribent til at gøre ansøgningen mere læsevenlig.
FALDGRUBER FEJL Partnernes kompetencer er ikke klart beskrevet. Antallet af slutbrugere er begrænset. Manglende commitment fra slutbrugere. Budgettet er oppustet og uspecificeret. Copy-paste agtige ansøgninger RÅD Beskriv partnernes specifikke kompetencer i forhold til deres roller. Sørg for tilstrækkelige slutbruger, flere målgrupper og typer af anvendelser. Vedlæg altid støttebreve fra målgruppen. Sørg for at der er budgetnoter til udgiftsposterne og at tal er realistiske. Brug gerne skabeloner og inspiration, men skab jeres eget materiale.
HUSK EGENFINANSIERING Penge Frivillig arbejdskraft Medfinansiering EGEN- FINANSIERING Lokaler m.v. Eksisterende aktiviteter Egne timer
OPRET EN LOGBOG BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
LOKALE FONDE OG LEGATER BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
DK S STØRSTE FONDSDATABASE WWW.FONDE.DK
LOBBYARBEJDE OG ANSØGNINGSRÅD FRA FONDENE BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015
LOBBYARBEJDE Bestyrelse Direktion Administration
LOBBYARBEJDE Netværk til personer i fonden, bestyrelsen, uddelingsudvalg m.fl. Fagfolk vs. lægmænd i bestyrelsen Netværk til personer, som tidligere har siddet i fonden Sidder bestyrelsesmedlemmerne også i andre fonde? Hvilke og samarbejder de med denne fond? Har fonden præferencer i forhold til samarbejde med andre fonde?
LOBBYARBEJDE Kortlæg beslutningstagernes baggrund Kend dine mål og script på forhånd Stil de rigtige og vigtige spørgsmål Vælg en løsningsorienteret approach Skab sympati, motivation og interesse Vær godt forberedt og tidligt ude Overhold indgåede aftaler
FORBERED DIG Undersøg fondens krav til afrapportering og evaluering Vær proaktive på kommunikationssamarbejdet Forvent dialog og deltagelse Vær tydelig om ændringer Gør os klogere Hold kontakt