KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Informationsstruktur Udfyldt af: E- mail: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.dk Navn på er Inge Ebbensgaard (IME), Preben Dahl (PD) Generelt figur Generel (rapport) Generel til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) FRI og DANSKE ARK støtter tankerne der ligger bag informationsniveauerne og formålsgrupperinger. FRI ser denne publikation som et af de væsentligste output fra cunecos arbejde. Publikationen bør derfor også være lakmus prøven på at alle parter i byggeriet kan forstå og få værdi ud af publikationen fra den mellemstore tømrermester der kan se en fordel i at han nu ved hvor specificeret det materiale han modtager fra bygherren er, til den projektleder i industrivirksomheden, der bygger for første gang, til rådgiveren der vælger dette system selv om han ikke er pålagt, til materialeproducenten der vælger at definere sine produkter jf egenskabsdatabasen og til den it- virksomhed, der skal vælge at investere tid og ressourcer i at implementere i deres systemer. I det udsendte høringsmateriale er det dog svært for parter, der ikke har deltaget i projektets inderkreds at forholde sig til forslaget. Den brede formidling af vision, funktion, muligheder og anvendelse er mangelfuld. Det er fuldt forståeligt, at man har ønsket at lægge fokus over på definitioner, men Rapporten skrives om, så den ikke afspejler proces og historik, men i langt højere grad vision, funkition og problemløsning. Bilagene 7 og 8 integreres fuldt ud i rapporten, da disse er nøgleer for at forstå sammenhængen. Giv læserne en vision for hvor cuneco vil hen med kravene lidt a la det som man gjorde i
er figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) forståelsen af tankerne bag kunne lettes væsentligt ved at eksemplificere også i selve rapporten. tegnefilmen. Eksempler kan evt. indsættes som bokse, hvis man ønsker at definitionerne stadig skal stå rene. Samtidig skal de to organisationer benytte lejligheden tl at understrege behovet for at informationsniveauerne følger faserne i ydelsesbeskrivelserne således at sammenhængen er sikret og alle i byggeriet har en fælles forståelse for hvad der er aftalt mellem parterne. Der bør fortsat være dialog omkring dette vigtige punkt mellem Cuneco og FRI og DANSKE ARK. Man kunne have overvejet at videreføre ansatserne fra fase 1 af informationsniveauprojektet, til at se målrettet på at definere de formålsgrupper, som jo er det egentlige omdrejningspunkt for de grænsefladediskussioner og overleveringsproblemer ved faseskift, som bl.a. Værdibyg har haft fokus på i deres tilsvarende projekt. IME Rapport 1 indledning Redaktionelt Jeg vllle forvente, at en indledning beskriver hvad skal publikationen løse, en form for et summary og strukturen i rapporten. Slut gerne af med at sætte publikationen ind i en sammenhæng. Slet henvisninger til tidligere undersøgelser, diskuter ikke fordele og ulemper i indledningen, skriv så nogen der ikke kender bips (terminologien) kan læse. Det kan meget vel være, at denne publikation er den første bips publikation de får i hånden. 1.1. Views har ikke været kendt udover bips egen projektgruppe, så det er ikke nødvendigt at skrive man har ændret navn. Man introducerer to begreber giv en kort beskrivelse af hvad de består af og hvad de skal bruges til. Beskriv gerne vha eksempler. 2
er figur IME Rapport 2 Klasser af information Redaktionelt til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Side 7 Fjerde afsnit begynder med CCS håndterer i dag men ikke indholdet. Forstår ikke sætningen. Side 7 Anden bullit: område af information hvad betyder det? Side 8, figur 1 Figuren er svær at forstå. Udover at kaos bliver til orden. Omformuler Afsnit 2.2 Er afsnittet vigtigt for forståelsen? Flyttes til bilag kilde/litteraturliste IME Rapport 2.3. side 9 Generelt Som jeg forstår er denne liste en af hovedresultaterne i arbejdet. Hvorfor ikke uddybe forklaring, fordele og anvendelse her? Hvad får man ud af komme information i klasserne? Gør man det pr projekt, pr. bygningsdel pr objekt? Bilag 7 bør i langt højere grad integreres i rapporten, så man forstår hvad overskrifterne betyder. IME Rapport 2.4 side 9 Det virker meget logisk at undersøge om strukturen kan fungere, man kunne ønske at cuneco var mere klare om vejen mod målet og forslog retningen, frem for diskussionen af fordele og ulemper. IME Rapport 3 side 10 Generel Det vil være en fordel at beskrive informationsniveauerne inden man beskriver anvendelsen. Afsnit 3.4 flyttes om før afsnit 3.2. Vil give en mere logisk struktur 3
er figur IME Rapport 3.3 side 11 Udmærket at nævne, at man har forsøgt at finde andre internationale systemer at lægge sig op af. Men generelt bør teksten renses for referencer til historik (fx at 6 blev til 7). IME Rapport 3.4 side 12 Generel Præsentationen af inforamationsniveauerne er essentielt for undersøgelsen. Det er svært ud fra afsnittet at få et mere end generelt overblik over udviklingen af en bygning. IME Rapport 4.1 side 14 Efter at have læst indledningen er det svært at forstå hvad egenskaberne skal bruges til bortset fra at rydde op (men i hvad?). til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Bilag 8 indarbejdes i teksten plus. Det vil være en fordel at indsætte eksempler på de forskellige informationsniveauer. Når nogen skal forsøge at forstå forsøger man at oversætte til noget de kender. Vis hvor man tænker egenskaberne vil kunne bruges og hvilke problemer som vi har i dag der kan blive lettet meget gerne i forhold til de enkelte aktører. Figur 4 er ikke let at forstå. Hvad betyder fx de røde pile, hvad betyder de forskellige farver (og har farverne overhovedet nogen betydning i sig selv)? Illustrer hvordan man tænker sig en egenskabsdatabase skal fungere (grafisk med ord). Giv eksempler. IME Rapport 4.2 side 15 Afsnittet virker teoretisk Et forslag kunne være at beskrivelse vha eksempler kunne måske være en god måde at illustrere. Fx kunne man beskrive noget lign. når arkitekten tegner de første skitser skal han kunne tegne uden at tænke på ydervæggenes opbygning om ventilationsanlæggets størrelse.. IME Bilag 2 Bilaget øger forståelsen af egenskaberne Overvej om bilaget dele heraf skal indarbejdes i rapporten. 4
er IME Bilag 7 Klasser af informatio n figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Fint med en overordnet definition, men hvorfor kalder man de uddybende forklaringer for noter? Det ville lette forståelsen, at indsætte konkrete eksempler på indholdet i klassen. Hvorfor har det betydning at informationen bliver ordnet? Indarbejd bilaget i rapporten Fjern ordet note fra beskrivelserne. Indsæt gerne konkrete eksempler illustrer. IME Bilag 8 Informatio nsniveauer Fint med en overordnet definition, men hvorfor kalder man den uddybende forklaring for noter? Det ville lette forståelsen at indsætte konkrete eksempler på indholdet i klassen. Indarbejd bilaget i rapporten Fjern ordet note fra beskrivelserne. Beskriv de konkrete eksempler fra flere forskellige typer rum, bygningsdel el. lign. - Oversæt meget gerne til eksempler som man kender fra hverdagen ofte et niveau som svarer til funktionsudbud hvis det er muligt. Det er måske værd at overveje at en forholdsvis uprofessionel bygherre skal kunne forstå konsekvenserne af de forskellige niveauer, hvis informationsniveauerne skal have mening. 5