Kikhavn Dige og Kystsikringslag

Kikhavn Dige og Kystsikringslag Referat af ordinær generalforsamling 2004 Den 8. august 2004 kl..00 afholdtes ordinær generalforsamling i Kikhavn Dige- og Kystsikringslag. Mødet afholdtes i Medborgerhuset Gubben, Nørregade 11B, Hundested. Til stede var fra bestyrelsen Jens E. Brammer, Leif Christensen, Jens Hansen, Alex Laudrup samt suppleanten, Svend Møller. Hertil (ca.) 25 af lagets medlemmer. Formanden, Jens E. Brammer, bød velkommen til de fremmødte medlemmer og henviste til den skriftlige indkaldelse dateret 29-06-04 og til den heri indeholdte dagsorden, lydende: 1. Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for året 2003 4. Forelæggelse og godkendelse af budget for året 2005 5. Valg til bestyrelsen 6. Valg af suppleant til bestyrelsen 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Ad. 1: Valg af dirigent og referent Formanden foreslog Per Suhr som dirigent og Birgitte Snabe som referent. Begge valgtes enstemmigt. Per Suhr takkede for valget og konstaterede generalforsamlingens lovlige indvarsling. Formanden orienterede generalforsamlingen om at formanden og næstformanden for Nødebohuse Pumpe- og Digelag deltog ved generalforsamlingen som inviterede gæster. Ad. 2: Bestyrelsens beretning Formanden aflagde beretning iht. talepapir: I det forgangne år har bestyrelsen især arbejdet med følgende emner: Kystsikringen på kortere sigt, herunder renovering af anlæggene Kystsikringen på længere sigt Færdselsregulering på og omkring anlæggene Revision af den ny skiltning i området Internettet Samvirket af Nordsjællandske Kystsikringslag Om kystsikringen på kortere sigt Igen i år har vi været forskånet for skader på vort anlæg. Der har således ikke været stormhøjvandssituationer af nogen betydning, og belastningen på anlægget har derfor været meget beskeden. Jeg skal vende tilbage til anlæggene senere i min beretning. Sandmængderne langs kysten har i år fået et ekstra tilskud, idet store uddybningsarbejder i Hundested Havn og sejlrenden i tiden november 2003 til april 2004 har resulteret i klapning af ca. 90.000 kubikmeter sand udfor vort område, overvejende fra Landingen og østover. Det er vores opfattelse, at en stor del af disse meget store sandmængder vil finde ind og blive fastholdt af vore anlæg, således at vi fortsat vil have meget flot strand - især på strækningen øst for Knuden. Sandet medvirker også til at give en væsentlig bedre kystbeskyttelse. Altså, igen et godt år, hvor vejrguderne har været os nådige. I efteråret 2003 besluttede bestyrelsen - som allerede foruddiskonteret på sidste års generalforsamling - at tilknytte akademiingeniør Erik Biering, Helsinge som fast konsulent for bestyrelsen, foreløbig for ét år. Efter fornyede inspektioner - også sammen med vor nye konsulent - besluttede bestyrelsen i efteråret 2003, at vi alligevel burde gennemføre den længe udsatte istandsættelse af anlægget i det førstkommende forår; for dette talte især, at vi nu havde likviditet til at udføre alle de genopretningsarbejder, vi havde udsat indtil nu, inklusive den forhøjelse af diget på en mindre strækning, som blev omtalt sidste år. Ingeniør Biering udførte den nødvendige beskrivelse af de arbejder vi ønskede at udføre, og på grundlag af denne beskrivelse blev arbejderne udbudt til tre entreprenører som vi skønnede kunne være kvali-

ficerede til at løse opgaven: Sigfred Olsen og søn, Frederiksværk, VG Entreprenører, Lemvig, og GS Kystsikring, Hornbæk. Den første har laget benyttet flere gange tidligere, de to andre var anbefalet af Biering, som havde gode erfaringer med dem begge fra arbejder for andre kystsikringslag ved Nordsjællands kyst. Bestyrelsen valgte - ved juletid - GS Kystsikring som den bedste udfra en samlet vurdering af forventet pris og forventet kvalitet af arbejdet. Arbejdet har omfattet vore bølgebrydere, skræntfodssikringer, diget mod øst og stien omkring byen. Bølgebryderne 6-8, 12-14, 16 og 18-21 er rettet op og har fået tilført nye sten hvor nødvendigt, i alt har vi anvendt 5 t store sten i klassen 0/120 cm. Det ses vist endnu tydeligt, hvor de nye sten er tilført, de er væsentligt lysere end de gamle - næsten sorte - sten. Skræntfodssikringerne har fået tilført 205 t nye sten, overvejen i klasse 40/80 cm, på strækningen fra B8 til B16, dvs. området fra Landingen og østover til hvor diget begynder. Endvidere er den lille høfde af sten som beskytter ophalingspladsen ved Landingen blevet forlænget lidt i begge ender efter forslag fra en af dem der benytter stedet. Stien rundt om Kikhavn - fra Landingen til udmundingen i Kattegatvejen - har på en mindre strækning på ca. 30 m fået tilført ca. 40 t materiale - grus og sten - først og fremmest for at forstærke den øverste del af stenkastningen, men også for at gøre stien mere stabil og bedre passabel. Samtidig har vi udlagt materiale fra stiens yderkant ned og lidt ned mod havet - afsluttet med lidt muld øverst - i et forsøg på at undersøge om det er muligt - på længere sigt - at etablere en vis bevoksning på stensætningen ned mod havet. På grund af en lille fejl i arbejdsbeskrivelsen, som formanden ikke opdagede i tide, blev dette arbejde udført lidt for langt mod vest. En anden opgave blev af entreprenøren udført lidt forkert; det drejer sig om udlægning af to små rækker sten mellem bølgebrydere nær knuden som forsøg på opsamling af mere materiale på steder hvor der er særlig dybt; den ene af disse rækker ligger ikke som ønsket. Vi fik - midt under arbejderne - Kystdirektoratets tilladelse til endnu en gang at forsøge at genetablere det gamle stenrev, der tidligere har ligget ude i havet udfor B 7/8, nogle hundrede meter ude. Også denne gang måtte entreprenøren konstatere at det ikke blev muligt at køre derud - der er simpelthen for dybt undtagen ved meget lavt lavvande; og tilstrækkeligt lavt vand fik vi altså desværre ikke. De sten vi havde købt til formålet ligger nu på stranden klar til brug. Vi vil nu prøve at få dem derud på anden måde, formentlig ved at lade dem sejle derud på en dertil indrettet pram. Entreprenøren med prammen havde netop besigtiget opgaven i går - lørdag formiddag - sammen med ing. Biering; entreprenøren mente opgaven var mulig og overkommelig og vi vil snart modtage fast tilbud baseret på en af Biering udarbejdet beskrivelse. Økonomisk set spændte vi buen godt. Nu skulle vi jo have det hele med, når vi endelig gik i gang, og med de penge vi ville få ind i 2004 ville det lige kunne hænge sammen. Vi fik dog enkelte uventede overskridelser af budgettet, som vor likviditet ikke helt kunne klare uden at vi skulle strække vore betalinger urimeligt længe. Vi fik derfor en kortvarig kredit på ca. 4 måneder i vor bank, Danske Bank i Hundested. Den totale renteudgift i den forbindelse beløb sig til ca. 1300 kroner. Lånoptagelsen fik vi behørigt - dvs. som krævet i vore vedtægter - godkendt af Frederiksborg Amtsråd. Ingeniør Erik Biering har ført tilsyn med arbejderne og holdt byggemøder hver uge med entreprenøren og aflagde skriftlig rapport til formanden. Han har i øvrigt foretaget egne kontrolmålinger undervejs for at sikre arbejdets korrekte udførelse; dette gælder især kronehøjden dér hvor diget er blevet forhøjet. Det er bestyrelsens opfattelse, at selve arbejdet er udført omhyggeligt og ordentligt. Især er vi meget tilfredse med at 'indsætningen' af nye og nedfaldne sten i bølgebryderne ser ud til at være udført særdeles omhyggeligt, således at bølgebryderne nu må formodes at have maksimal modstandskraft. Det har pyntet meget på dem. Vi har haft enkelte klager over mindre skader og manglende oprydning efter kørslen; vi håber at dette nu er bragt i orden til alles tilfredshed. Det er nok svært at undgå den slags i 'kampens hede', uden at man selv er til stede hver dag - og det havde vi ikke mulighed for. Formanden afbrød her sin gennemgang af beretningen og foreslog, med dirigentens tilladelse, en debat om denne første beretningsdel. Debat Svend Møller anførte, at landingen fortsat er meget ujævn efter reparationer, og at der ligger sten hulter side 2 af

til bulter, så bl.a. Yngvig har svært ved at få sin båd op og ned. Formanden svarede, at han allerede havde diskuteret sagen med Yngvig. Hvis der fortsat er problemer vil bestyrelsen se på det igen næste gang der skal udføres arbejder. Peter Snabe takkede bestyrelsen for det udførte kystsikringsarbejde, herunder forhøjelse af diget i øst til det vedtægtsmæssige niveau og genopretningen af de mest afgørende bølgebrydere med over 500 tons sten. Han gjorde samtidigt opmærksom på, at hans mange spørgsmål på sidste års generalforsamling om kystsikringen på længere sigt skyldtes, at han havde forstået at bestyrelsen ikke havde planer om at udføre vedligeholdelsesarbejder i de kommende år. Han var meget positivt overrasket over det nu gennemførte kystsikringsarbejde, der utvivlsomt sikrer vort anlæg en rum tid. Han fandt derfor ingen behov for nu at gå ind i debatten om de mange tekniske emner, men foreslog dem drøftet i et mindre forum. Formanden udtrykte herefter den overvejelse at man kunne overveje at droppe det kommende lange afsnit om kystsikringen på langt sigt, men konkluderede at det var rigtigst at medtage det under beretningen, da afsnittet var en opfølgning af en debat på sidste års generalforsamling. Formanden fortsatte herefter gennemgangen af beretningen: Om kystsikringen på længere sigt P. Snabe rejste på sidste års generalforsamling - blandt mange andre spørgsmål, som jeg senere vil vende tilbage til i detaljer spørgsmålet om hvorvidt anlæggene på sigt burde forstærkes yderligere, især set i lyset af muligheden for stigende vandstand de kommende år. I betragtning af at den forventede vandstandsstigning ifølge de mange foreliggende prognoser angiveligt skulle ligge på gennemsnitligt ca. 4 mm om året har bestyrelsen fundet det tilstrækkeligt foreløbig at regne med en såkaldt planlægningshorisont på 3-4 år. - Jeg skal i øvrigt vende tilbage til spørgsmålet om langtidssikring om lidt. Vi skal nu rette os mod de mange spørgsmål stillet af vort medlem Peter Snabe, Kattegatvejen på sidste års generalforsamling; en række ret omfattende spørgsmål, otte i alt, som formanden forsøgte at svare på bedst muligt efter at have modtaget spørgsmålene dagen forinden og derfor uden at have haft lejlighed til at drøfte dem med bestyrelsen. Vi lovede at bestyrelsen selvfølgelig ville se nærmere på spørgsmålene og om muligt give et mere fyldigt svar næste år, altså på nærværende generalforsamling. Bestyrelsen finder det på den ene side meget nyttigt og velkomment at der - undtagelsesvis, må man vist desværre sige - stilles principielle spørgsmål på en generalforsamling vedrørende selve kystsikringsproblematikken og ved den måde vi prøver at løse den på. Det burde jo være vort mest centrale og dermed oftest drøftede emne. På den anden side må det bemærkes, at der i dette tilfælde er tale om en meget omfattende række af spørgsmål (der er flere underspørgsmål til næsten alle de 8 hovedspørgsmål) og for mange spørgsmåls vedkommende er det meget komplicerede spørgsmål som det næsten ligger uden for bestyrelsens kapacitet at besvare tilfredsstillende. Vi har derfor rådført os med Kystdirektoratet og vi har i brev af 5. februar 2004 fået dettes bemærkninger til Snabes mange spørgsmål, og KD's svar ligger i betydelig grad til grund for den mere detaljerede besvarelse vi nu skal give forsamlingen her: Spørgsmål 1: Spørgsmålet drejer sig om digehøjde nu og i fremtiden under hensyntagen til den mulige klimaudvikling og landsænkningen. Her sammenblandes, som vi ser det, den traditionelle fremskrivning på grundlag af erfaringer ("50- og 0-årsbølgen" o.l. statistiske begreber) med nyere scenarier baseret på forudsigelser om global opvarmning. Mht. dimensionering af anlæggene generelt henholder vi os til Kystdirektoratets (KDs) betragtninger og anbefalinger (senest i et svar til os i marts 2002, som formanden refererede fra på generalforsamlingen i 2003. Her skriver KD, at man generelt anbefaler at dimensionere efter 50-års bølgen, som hos os efter KDs oplysninger kan beregnes til 1,80 m inklusive bølgeopløb, så der burde være rigelig sikkerhed op til vore 3,50 m. Bestyrelsen er enig i at dette nok giver en fornuftig afvejning af sikkerhed og pris (og side 3 af

diget har jo nu holdt i 80 år!). Med hensyn til "den globale opvarmning" er det vor opfattelse, at den ikke giver anledning til bekymring indenfor vor planlægningshorisont, som bestyrelsen som nævnt mener ikke som udgangspunkt bør være mere end 3-4 år (de af Snabe omtalte 40 cm vandstigning over 0 år er som sagt 4 mm om året!). For en ordens skyld skal det dog nævnes, at KD i sit svar til os i februar 2004 skriver, at "..(hvis) digehøjden alligevel skal retableres fordi den er for lav kan man overveje at indbygge en overhøjde på diget, så der tages højde for den forventede landsænkning/vandspejlshævning for en vis årrække". Det valgte vi ikke at gøre i forbindelse med den relativt korte (ca. 55 m) strækning vi netop har forhøjet - af økonomiske grunde; og KD stiller altså heller ikke noget krav herom. Spørgsmål 2: Her spørges mere direkte, om den oprindelige digehøjde på 3,50 m DNN fortsat vil være tilstrækkelig. Snabe har her flere konkrete oplysninger om højvande gennem årene, som jeg ikke skal kommentere enkeltvis. KD har her, i sin udtalelse fra februar i år, gjort bestyrelsen opmærksom på en væsentlig fejl i Snabes argumentation, idet han lægger bølgehøjde og vandstand sammen for at nå til et skøn over vandets totale højde. Bølgehøjde er imidlertid defineret som afstanden mellem bølgedal og bølgetop, og bølgedalen ligger lavere end det udjævnede vandspejl (middelvandspejlet). KD har telefonisk oplyst at "kun noget over halvdelen af bølgehøjden ligger over middelvandspejlet, afhængigt af lokale forhold". KD fastholder derfor sit overslag meddelt os i brev i 2002, som for "50-års bølgen" angav at "vandet typisk vil løbe op til ca. 0,5 m under kronen" (altså til højst ca. 3,0 m), og at "..diget har et acceptabelt sikkerhedsniveau". Vores "sikkerhedsmargin er således mindst 0,50 m og altså næsten dobbelt så stor som i Snabes scenarium med et højeste vand på 3,22 m! På den baggrund tør det vist være indlysende, at bestyrelsen ikke, som antydet af Snabe, er på vej til indirekte at foreslå eller anvende et markant lavere dimensioneringskriterium end tidligere. Vi holder os også her til KDs anbefalinger. Spørgsmål 3: Her henviser spørgeren til vor generalforsamling i 1995, hvor en topkote for vore bølgebrydere på 1,00-1,25 m over daglig vande skulle have været nævnt (eller ligefrem "besluttet"). Vi har efterfølgende undersøgt hvilke dimensioneringskriterier vi rent faktisk har anvendt, og de er - kort beskrevet - som følger: Bølgebryderne opføres om muligt på ca. 1 m vanddybde og da med topkote på 70 til 0 cm over daglig vande; sten mindst 500 kg, helst over 1 t øverst, mindste hældning mindst 1:2 og kystdækning 40-45%. Disse kriterier er også hvad KD har godkendt gennem tiden ved inspektionerne i byggeperioden ca. 1982-92. Det svarer i øvrigt fint til KD's tidligere eksempel på sin hjemmeside. KD har endda gjort os opmærksom på, at de i dag anbefaler en kronehøjde på 0,5 til 0,8 m, altså noget lavere end før. Jeg skal dog her tilføje, at den første bølgebryder vi byggede, B9 ved 'Knuden', blev bygget med en kotehøjde på ca. 1,25 m på den kystparallelle del og ca. 1,00 m på tværbenet - med godkendelse fra Kystinspektoratet - på grund af den store vanddybde og stærke strøm på stedet. Vi tror derfor, at oplysningen i det af Snabe nævnte referat fra 1995 derfor enten må være baseret på en lidt fejlagtig oplysning, en huskefejl hos den daværende formand eller være en fejlskrivning hos referenten. Spørgsmål 4: Her rejses nye eller supplerende spørgsmål vedrørende kronehøjden for diget. Dette mener vi er tilstrækkeligt besvaret under de andre spørgsmål. Vi er dog enige med spørgeren i at disse spørgsmål generelt er yderst relevante at drøfte, både for medlemmerne, for generalforsamlingen og for bestyrelsen. Spørgsmål 5: Her berøres spørgsmålet om "det svageste led", dvs. de steder hvor diget er lavere end tilsigtet, som også nævnes i en skrivelse fra KD i marts 2002, som vi omtalte på generalforsamlingen det år, med en anbefaling af "en minutiøs gennemgang af hele anlægget". side 4 af

Digelaget fik allerede i 1999 foretaget en sådan minutiøs opmåling af hele diget ved landinspektør Tvillum. Den viste at diget holder højden pænt bortset fra en lille strækning på 35 m udfor Kattegatvejen 76 og et enkelt punkt ca. 20 m vest herfor, hvor der måltes højder helt ned til 3,18 m, i et enkelt punkt dog 3,12 m (der ses også en "hulning" ved overgangen ved pumpestationen, men dette er for længst lukket ved forhøjelse af overgangen). Bestyrelsen er naturligvis enig i den generelle betragtning om det svageste steds betydning, men virkeligheden i felten er jo mere nuanceret, ikke mindst efter opbygningen af beskyttelsen med bølgebrydere langs hele strækningen. Den lokale topografi gør at der er meget stor forskel på hvor langt ude bølgerne brydes, og bølgebryderne - og det materiale de efterhånden har samlet - gør deres til at kravene til digehøjde måske ikke er så kritiske længere; dette synes fx at gælde på disse "svage steder". Bestyrelsen har derfor ikke anset de konstaterede "svageste led" for særlig farlige; og da de er ganske korte, har vi indtil nu forladt os på muligheden for forstærkning med sandsække i en kritisk situation. KD har i sit seneste brev understreget lagets pligt til at "opretholde kronekoten i vedtægtsmæssigt niveau, dvs. 3,50 m DNN, uanset om der er lokale forhold der måske kan berettige en lavere kronekote". I forbindelse med de generelle vedligeholdelsesarbejder nævnt tidligere i bestyrelsens beretning drøftede vi dog igen spørgsmålet om en mindre forhøjelse de svageste steder. Da det viste sig at vi kunne udføre en forhøjelse uden de store gener og for et overkommeligt beløb, ca. 35.000 kr., besluttede vi - for alle eventualiteters skyld - at gøre dette når vi nu alligevel havde arbejder i gang - og selvfølgelig også under indtryk af ordene fra KD. Spørgsmål 6: Dette spørgsmål omhandler den særlige risiko for skader der kan forårsages af træplanker o.l. Generelt kan vi oplyse, at ingen i bestyrelsen nogensinde har set at stolper i eller på diget har medvirket til nedbrydning af vort dige eller anlæg i stormhøjvandssituationer. Skaden i 1985 forårsaget af en ikke fjernet trætrappe omtalt i det af Snabe nævnte referat fra 1986 beskrives ikke dér som refereret af Snabe som en "skade" men som en "mindre skade". KD skriver imidlertid til os herom, at fremmedelementer i digeoverfladen, fx nedgravede pæle, buskeller trævækst mm., kan medføre en latent risiko for forøget erosion af diget under stormangreb og de anbefaler en forstærkning af digeoverfladen omkring fx bænkestolper. En sådan forstærkning blev imidlertid udført allerede ved kommunens etablering af de to bænke. Vi vil nu få tilsvarende forstærkninger udført ved trappestolperne. KD omtaler derimod ikke løse planker som et muligt problem. Bestyrelsen vil dog fastholde det synspunkt at større løse konstruktioner, som fx trætrapper ned til stranden, skal fjernes om vinteren. Det vil sikkert også være billigst for ejeren i det lange løb. Spørgsmål 7: Her spørges især til en rapport udarbejdet af COWI i 1995 og bestyrelsens vurdering heraf. Rapporten hed "Renovering af Dige" med undertitlen "Vurdering af Hydrauliske og Konstruktionsmæssige Aspekter". Der er tale om en ret kortfattet rapport på 15 tyndt beskrevne sider plus en del nyttige bilag. Den indeholder gode overvejelser og synspunkter. I indledningen til sine spørgsmål skriver Snabe at rapporten indeholder "en beskrivelse af digets tilstand, en vurdering af digets sikkerhed, samt forslag til renovering af diget". Rapporten skal imidlertid ikke, som af Snabe, forstås på den måde, at COWI foreslår at vi renoverer diget; de foreslår derimod en måde, hvorpå vi kunne renovere diget, hvis vi på baggrund af rapportens øvrige konklusioner besluttede at renovere diget. Og det valgte bestyrelsen altså den gang ikke at gøre, vist både fordi man anså det for unødvendigt og måske især - fordi rapportens forslag til renovering var meget omfattende og derfor kostbart. Bestyrelsen baserede især sin beslutning på et responsum rekvireret hos en anden ekspert, professor Helge Lundgren. Han konkluderer, at den omfattende renovering ikke var nødvendig, fordi 1) digerkernen og digets sydside er opbygget af meget fast blåler, som er meget modstandsdygtig, og 2) digets sydside har været stabil på stedet gennem alle årene. COWIs rapport har ikke været drøftet i bestyrelsen siden sin fremkomst. Akademiingeniør Erik Biering, som bestyrelsen som tidligere nævnt har antaget som fast rådgiver, har med sin brede erfaring fra mange kystsikringslag langs Nordsjællands kyst ikke heller fundet det nød- side 5 af

vendigt med så gennemgribende renoveringer. Der foreligger ingen skriftlig rapport fra Bierings side. Spørgsmål 8: Her er spørgeren inde på det nye kotesystem og det forhold, at middelvandstanden er højere end tidligere. Lad os rede trådene ud. KD skriver: Middelvandstanden langs Hundested kyst i dag (dvs. i 1990!) ligger 6,4 cm højere end i 1891 pga. kombinationen af landbevægelser og ændring i vandspejlsniveau. I Hundested har landet "sat sig" fordi hele landet vipper om en akse; kun Nordjylland har hævet sig. Som følge af disse ændringer af vandspejlets niveau er det gamle nulpunkt (DNN = Dansk Normal Nul) ikke længere udtryk for hvor vandspejlet "normalt" befinder sig, og der er derfor i 1990 indført et nyt nulpunkt for højdeangivelser, DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Det forventes fuldt indført i 2004. Bestyrelsen må derfor fastholde bemærkningen på generalforsamlingen i 2003 om, at "vi vil have de 6,4 cm med i vores fremtidige overvejelser"; men vi har ved nærmere eftertanke indset at justeringen af nulpunktet ikke har nogen indflydelse på vore overvejelser om digehøjder. De statistikker vi holder os til mht. udviklingen i vandstanden og beregningen af 50-års bølgen mister ikke deres valør fordi man til andre formål vælger et andet nulpunkt! De er alle udtrykt i forhold til DNN. Hvis digelaget går over til at anvende DVR90, og det bør vi jo nok, er vor nye kronehøjde altså 3,44 m. Om Færdselsregulering på og omkring anlæggene. Et medlem har - som allerede nævnt på generalforsamlingen sidste år - klaget til Frederiksborg Amt med anmodning om at få fastslået, at Digelagets bestyrelse i enhver henseende kan regulere al færdsel på diget, specielt at bestyrelsen skal kunne give tilladelse til færdsel på diget selv om en grundejer på det pågældende sted måtte ønske at forbyde det. Bestyrelsens flertal har fortsat den opfattelse at Digelaget ikke kan anvise eller tillade færdsel på et digestykke imod den pågældende grundejers protest, med mindre det kan begrundes med forhold der direkte har med lagets formål (dvs. at sikre kysten og anlægget) at gøre. Amtet har nu i brev af 2. april i år afgivet sit svar, som måske ved første gennemlæsning synes at give klageren ret; men samtidig har amtet nu blandet Naturbeskyttelsesloven ind i billedet, og antydet en fortolkning som minimerer Digelagets hidtil fastslåede ret til at begrænse færdslen på diget i kystsikringsøjemed. Man besvarer spørgsmål der ikke er stillet og samtidig er amtets svar ret upræcist når det gælder de principielle spørgsmål om lagets mulighed for at modsætte sig en grundejers ønske om færdselsforbud. Bestyrelsen har derfor valgt at påklage amtets afgørelse til Trafikministeriet. Også klageren har set mangler i amtets svar, for også han har skrevet til Trafikministeriet og gentaget nogle af sine synspunkter. Vi afventer nu et svar fra Trafikministeriet. Revision af den ny skiltning i området. Sidste år kunne bestyrelsen berette om opsætningen af de nye skilte langs hele vor strækning - og om nedtagningen af den gamle 'skilteskov'. Vi har fået mange meget positive tilbagemeldinger, og det er vi selvfølgelig glade for. Vi har også fået enkelte klager, og de har alle været med konstruktive forslag til forbedringer. Især ved den første overgang fra Kattegatvejen til stranden var der problemer, som mest bestod i at cyklende grupper ret ofte stillede - eller smed - deres cykler omkring overgangen, også på diget og på vejen. Der går en lille stikvej ned mod syd det pågældende sted, og beboerne her kunne ofte ikke komme ud med deres biler. Desuden indgød skiltningen på dette sted uklarhed om adgangsforholdene til den offentlige strand, toiletter, etc. Vi har gennemarbejdet beboernes forslag med vor skiltedesigner Steen Lange og det bearbejdede forslag er nu godkendt af Hundested Kommune, og skiltene er sat op. Der er kommet et par ekstra skilte hist og her, fx med Hund i snor, og to ødelagte skilte er erstattet af nye. I alt har vi måttet indkøbe 19 nye skilteplader, hvoraf kommunen betaler de. side 6 af

Om Internettet Vor tilstedeværelse på Internettet - under den såkaldte Kikhavn-'Portal' - har også i år undergået mindre ændringer og ajourførringer af data. Regnskab og referat fra de 3 sidste års generalforsamlinger samt dagsorden og beretning for den aktuelle - kan nu findes på vore sider sammen med vore vedtægter, partsfordelingen, bestyrelsens sammensætning og meget andet. Forhåbentlig er det nyttigt for mange af vore medlemmer. Et af vore medlemmer, som selv er designer med speciale i professionelt design af hjemmesider har venligst tilbudt at deltage i en evt. opdatering af vore siders design. Vi vil arbejde videre med dette generøse tilbud, og vores web-master Leif Christensen har allerede været til de første møder og set på de gode ideer til en revision og modernisering. Det er som bekendt indtil videre Digelaget der er valgt til at stå for driften af den fælles kikhavn.dk portal, som næsten alle Kikhavns lokale foreninger benytter sig af. Om Samvirket af Nordsjællandske Kystsikringslag Gennem Samvirket af Nordsjællandske Kystsikringslag har vi mulighed for at udveksle erfaringer med alle de andre dige- og kystsikringslag langs kysten fra Hundested til Helsingør. Dette vurderer vi som særdeles nyttigt. På årsmødet sidste år i august ønskede formanden siden samvirkets etablering, direktør Fr. Teisen at træde tilbage som formand; som afløser valgtes Gorm Krøijer-Jensen. Som ny formand for Samvirkets 3-mands forretningsudvalg valgtes Knud Kieler, Ålsgårde Kystsikringslag. Genvalgt blev 'vort' medlem af forretningsudvalget, Leif Christensen - vist også som sekretær. Vi fortsætter vort medlemskab, også for at have organisationen klar hvis der skulle blive brug for den i større sager af fælles interesse. Men alene det årlige møde, hvor erfaringer fordumsfrit kan udveksles, vurderes som særdeles nyttigt. Debat Anna Rosbach-Jahn spurgte til de praktiske og konkrete aspekter af formandens forslag om forstærkning af diget med sandsække i en kritisk situation. Hvordan skal dette gennemføres på tyndtbefolkede tidspunkter uden for sommersæsonen, eksempelvis en stormfuld nat i november? Formanden erkendte at han endnu ikke havde et konkret svar herpå. Han havde diskuteret problemet med kommunens beredskabschef, Jens Bang, som dog ikke havde kunnet give konkrete løfter af nogen art, idet enhver beredskabsindsats skal prioriteres i forhold til andre opgaver. Men nu har vi i stedet forhøjet diget. Else Lundgren fandt det ikke umuligt at opbygge et beredskab som nævnt, og fandt at man via Jens Bang måske kunne få hjemmeværnet involveret. Formanden lovede igen at diskutere sagen med beredskabschefen, men udtalte at han ikke troede så meget på at det kunne lykkes at involvere hjemmeværnet. Bo Jacobsen ønskede til formandens bemærkninger om Samvirket at tilføje, at Samvirket blev etableret i 1982 på initiativ af den daværende formand i Kikhavn Dige- og Kystsikringslag, som selv efterfølgende var formand for Samvirket i år. Beretningen blev herefter taget til efterretning med de anførte bemærkninger. Ad. 3: Forelæggelse og godkendelse af regnskab for året 2003 Kassereren, Jens Hansen, gennemgik årsregnskabet 2003 med status pr. 31.12.2003, der var udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Regnskabet udviste et driftsoverskud på ca. kr. 135.000,- og en egenkapital på ca. kr. 384.000,- ved udgangen af 2003. Digelagets aktiver bestod ultimo 2003 af et likvidt indestående i Danske Bank på ca. kr. 393.000,- Kassereren oplyste på forespørgsel at den disponible kapital aktuelt er ca. kr..000,- Årsregnskabet blev herefter enstemmigt godkendt. side 7 af

Ad. 4: Forelæggelse og godkendelse af budget for året 2005 Bestyrelsen foreslog for året 2005 at forhøje bidraget til kr. 7,00 (ekskl. moms) pr. part og kr. 70,00 i administrationsgebyr pr. bidragydende medlem. Kassereren motiverede forslaget med, at egenkapitalen på.000 kr. dårligt nok er tilstrækkeligt til at få repareret revet omtalt i formandens beretning. Birgitte Snabe rejste spørgsmålet om hvorvidt digelaget grundet global opvarmning burde ruste sig økonomisk til tider med forventede større investeringer. Formanden bemærkede under henvisning til 9 i digelagets vedtægter, at amtet altid er forpligtet til at fungere som långiver i situationer med akut behov. Yderligere kan digelaget i givet fald formentlig opnå lempelige tilbagebetalingsvilkår. Opsparing til fremtidige udgifter kan i øvrigt ske hos de enkelte digelags-medlemmer. Bo Jacobsen oplyste, at han tidligere som formand havde oplevet væsentligt besvær i forbindelse med at låne 20.000 kr. til et aktuelt behov i digelaget, grundet at vedtægterne foreskriver at lånoptagelse skal godkendes af amtsrådet. Formanden Jens E. Brammer kommenterede, at han i dette år havde været i stand til at låne uden væsentligt besvær, da amtet kun havde brugt 2 dage på sagsbehandlingen. Lissi Snabe stillede spørgsmålstegn ved formandens tolkning af vedtægternes 9, idet amtet sandsynligvis ved større arbejder vil benytte deres ret til at opkræve beløbet over førstkommende skattebillet. Budgettet og de foreslåede bidrag blev herefter enstemmigt godkendt. Ad. 5: Valg af bestyrelse Jens Hansen, Leif Christensen og Tage Louw var på valg, alle villige til genvalg. Der var ikke andre forslag, og de nævnte genvalgtes for en 2-årig periode til bestyrelsen, som herudover består af Jens E. Brammer og Alex Laudrup. Ad. 6: Valg af suppleant til bestyrelsen Intet (idet Svend Møller blev valgt i 2003 for en 2-årig periode). Ad. 7: Valg af revisor NærRevision Aps, Hundested genvalgtes som revisor for en 2-årig periode. Ad. 8: Eventuelt Bo Jacobsen gav følgende redegørelse iht. talepapir: I referat fra generalforsamlingen 8. august 2003 på side 8 under pkt. 8, E. Håkonsson orienterede om historien bag diget på og foran Spodsbjergstien. Digets chassis, øvrige opbygning, supplerende høfder og bølgebrydere, samt disses forsvarsevne mod bølgekraften. - Bag disse noget kryptiske ord skulle vist ligge et forsvar for anlægget af strandhaver foran Håkonssons strandgrunde (Spodsbjergstien = diget) og de mellemliggende parceller ca. svarende til Spodsbjergstien 15-25. Jeg har af tilhørere fået fortalt, at Håkonsson forklarede, at det havde været udgiftsfrit for laget. Jeg var ikke til stede under denne del af den meget langvarige generalforsamling. Havde jeg hørt det, ville jeg have protesteret kraftigt. Da det sande forløb af denne sag ikke kan ses nogen steder i lagets akter, finder jeg det nødvendigt at besvære med det her. Kendsgerninger kort: 1969-70 fik daværende formand E. R. Håkonsson nogle tusind kubikmeter gratis overskudsjord fra Jernbanen ud til strandhaverne. Kørsel, udlægning og planering har kostet et ukendt beløb over 30.000 kr. - Ved Vandbygningsvæsenets digesyn 28/9-70 udbød ingeniøren på dette sted: Hvad er der dog sket her? Jord foran diget er aldeles meningsløst. Det er totalt spild af penge!. Den efterfølgende generalforsamling den 5. august 1971 blev meget dramatisk. - Ved kampvalg med skriftlig afstemning blev bestyrelsen væltet. E. Håkonsson afviste Bo Jacobsens fremstilling af sagen. Man havde dengang ved et digesyn konstate- side 8 af

ret, at al jord var skyllet bort foran Spodsbjergstien, der udgør diget vest for Kikhavn. Ud for Villa Pan var alt materiale reelt fjernet under chassiset. Det havde derfor været nødvendigt at fylde efter med jord. Han ville dog ikke afvise at enkelte og ganske ubetydelige afvigelser havde fundet sted i kampens hede. I øvrigt var det forhold som ligger en menneskealder tilbage i tid, og man burde undlade at genoplive gamle dages øst-vest debat. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen nu havde påhørt 2 fremstillinger af samme sag og at de indbyrdes var temmelig uforenelige. Da han ikke selv havde været tilstede for mere end tredive år siden, kunne han ikke tage stilling til de fremførte udsagn, det ene frem for det andet. Formanden kommenterede, at bestyrelsen var bekendt med de divergerende opfattelser af forløbet af den gamle sag. Nu vil synspunkterne blive refereret, men eventuelle erstatningskrav er for længst forældede, og sagen bør derfor ikke diskuteres yderligere. Dirigenten konstaterede at ikke flere ønskede ordet i denne sag. Morten Vig orienterede om at det mangeårige medlem Mogens Unger, Kattegatvejen 42, var død den 5. august. Dirigenten udtrykte at digelaget vil huske Mogens Unger som et interesseret og farverigt medlem. -------------------------------------------------- Da der ikke var flere der ønskede ordet, konstaterede dirigenten at dagsordenen var udtømt, og overlod herefter ordet til formanden, som afsluttede generalforsamlingen med en tak for fremmødet. Kikhavn, den 25/9 2004 Som dirigent : Som referent : Per Suhr Birgitte Snabe side 9 af