Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium, skrev i efteråret 2014. Mindesmærke for de allierede soldater Tæt ved den lille by Tinglev i Sønderjylland lå under Første Verdenskrig en fangelejr med britiske, franske og især russiske krigsfanger. 16 af disse soldater døde i 1915 og ligger begravet på Tinglev kirkegård. På kirkegården i Sønderjylland står desuden en stor granitsten, der ligner Jylland, men rummer erindringer, der går langt ud over det lokale og nationale. Denne granitsten blev rejst efter genforeningen mellem Danmark og Sønderjylland 15. juni 1920. Den danske befolkning var blevet samlet igen og ønskede derfor at vise sin taknemlighed over for de allierede, som havde bidraget til og ofret sig for, at Sønderjylland igen kunne blive en dansk landsdel. Erindringskulturen fik i denne forbindelse en særlig intensitet, som førte til opførelsen af monumentet. Finansieringen af monumentet blev skaffet af den komite, som de ledende organisationer havde udvalgt, med velvalgt brug af de særlige forbindelser, de havde til Storbritannien. De ledende organisationer var Danmarks Landbrugsråd, Grosserersocietet, Danske Dampskibsejeres Sammenslutning og Sammenslutning af Danske Industrier. Arkitekten bag monumentet var Carl Brummer, der i samarbejde med stenhugger Scheller udformede mindesmærket. Den store granitsten, de benyttede, havde været svær at opspore på grund af størrelsen, og selvom de havde annonceret i aviser, havde de ikke haft heldet med sig. En tidligere krigsfange, Hans Madsen, fandt dog en sådan ønsket sten på en mark nær Gøttrup i Sønderjylland. Bemærkelsesværdigt var det, som tidligere nævnt, at stenen havde form som Jylland. Formen forstærkede nemlig det naturlige i, at Danmark igen var samlet. Samtidig hyldede monumentet også de allierede soldater gennem inskriptionen på stenen, som er 1
skrevet på engelsk, fransk, russisk og dansk og bærer præg af det oldnordiske skriftsprog: Til minde om soldater døde i lejren ved Bajstrup de sejrendes våbenfæller - vore venner, med tilføjelse på stenens bagside: Rejst af danskerne. Det er altså et mindesmærke, der er rejst for de omkomne i lejren ved Tinglev, som døde af de sygdomme og den elendighed, der var i lejren. Det erindrer således om de ofre, det har krævet, hvad enten det er i en fangelejr eller på slagmarken, at få Sønderjylland til at blive en del af Danmark igen. Vore venner skaber en kobling mellem fortid og nutid, idet inskriptionen symboliserer et venskab mellem de allierede, som vil bestå. De allierede tillægges samtidig æren for at have haft en betydelig rolle for Sønderjyllands skæbne, og det blev også bekræftet gennem det overvældende fremmøde ved monumentets indvielse 19. september 1925. Mindesmærke for de allierede soldater på Tinglev kirkegård. Privatfoto: J.B. Meier (2014) 2
Blandt de deltagende var den britiske ambassadør Earl Granville, den franske ambassadør Louis Hermite og den tidligere russiske ambassadør Baron Meyendorff. De allierede lande var dermed repræsenteret ved ceremonien, og ambassadørerne fra Storbritannien og Frankrig holdt hver en tale på henholdsvis engelsk og fransk, der begge belyste rigtigheden i opførelsen af monumentet samt vigtigheden i at ære de faldne krigsfanger. Pastor I.G. Nielsen, formand for menighedsrådet, holdt den afsluttende tale, hvori han på menighedsrådets vegne lovede at påtage sig ansvaret for vedligeholdelsen af mindesmærket. Ceremonien var omsluttet af dansk nationalfølelse, idet man startede med at synge den danske sang: Slumrer sødt i Slesvigs jord, som oprindeligt var skrevet til treårskrigens afslutning, men rummede en stolthed, der passede godt til denne lejlighed. På samme måde sluttede indvielsen med den danske nationalsang, som forstærkede fædrelandsfølelsen blandt de danske tilstedeværende. Herimellem blev den engelske God save the King og den franske La Marseillaise spillet for at understrege det multinationale ved ceremonien. Indvielsen af monumentet var altså af en højtidelig og betydelig karakter, og man markerer stadig Første Verdenskrig ved monumentet den dag i dag. Hvert år mindes i Tinglev afslutningen på Første Verdenskrig med en kransenedlægning ved mindesmærket. Formanden for De Danske Forsvarsbrødre holder en tale, og komiteer stiller op med Dannebrog og DSK-fanen (Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere). Ansvaret for vedligeholdelsen på Tinglev Kirkegård ligger også stadig hos Tinglev menighedsråd. Selvom betydningen umiddelbart ikke virker så fremtrædende længere, anvendes mindesmærket altså stadig aktivt. Mindesmærke for de sønderjyske soldater På Tinglev kirkegård er der også rejst et monument for sognets egne døde fra krigen. Da byen ligger lidt nord for den dansk-tyske grænse, lå den i det område, der efter 1864 blev tysk. Byen blev derfor inddraget i Første Verdenskrig, og værnepligtige mænd skulle kæmpe på tyskernes side, også selvom en del var dansksindede. Som tidligere tyske borgere havde 3
alle altså været berørt af krigen. Mindestenen blev opført i 1922, og dens enkelthed i den firkantede form er med til at fremhæve én enkelt ting: navnene. Stenens blikfang er nemlig den neutrale inskription af de 71 faldne fra sognet, der døde i tysk uniform under Første Verdenskrig. På mindestenen står anført fornavn og efternavn på de faldne samt deres fødsels- og dødsdag. Det er ikke til at sige præcist, hvor mange af sønderjyderne der egentlig var dansksindede, men som krigsmindesmærke forholder den sig neutralt til det tyske aspekt og er mere et udtryk for det nationale ved at samle Danmarks sønner på dansk jord og forankre dem i den danske bevidsthed. Mindesmærke for de faldne sønderjyder på Tinglev kirkegård. Privatfoto: J.B. Meier (2014) Betydningen af sønderjydernes deltagelse i Første Verdenskrig vægtes stadig højt, især i lokalsamfundene i Sønderjylland. Museum Sønderjylland formidler til stadighed krigen og 4
sønderjydernes deltagelse og har for nylig igangsat et nyt projekt inden for dette: at samle alle mulige informationer om de sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig. De særlige omstændigheder for sønderjyderne efter Første Verdenskrig bliver altså fastholdt i den kollektive erindring og vedligeholdt, så monumentet på Tinglev kirkegård stadig er et værdigt mindesmærke, der fylder i den danske erindringskultur. Erindringskulturen i Sønderjylland Første Verdenskrig var en krig, der resulterede i en omfattende erindringskultur. En voksende bevidsthed om soldaternes vilkår førte til etablering af adskillige erindringssteder, som havde til formål at fastholde krigen i den kollektive bevidsthed og samtidig ære de mange ofre, krigen havde krævet. Det typiske erindringssted for Første Verdenskrig var mindesmærket, der især havde fokus på de navne, der blev anført. I Sønderjylland har hvert sogn opført et mindesmærke for krigen, og byen Tinglev har to, der blev opført på kirkegården efter krigen. Mindestenen er opført til ære for de britiske, franske og russiske soldater, der døde i krigsfangelejren ved Tinglev og bidrog til, at Sønderjylland igen blev en dansk landsdel. Både brugen af mindesmærket og udformningen gør monumentet til et typisk erindringssted for krigen, men er samtidig også et typisk mindesmærke for Genforeningen i 1920. Mindesmærket for de sønderjyske er også et typisk eksempel på et erindringssted for Første Verdenskrig. Mindestenen er dog ligeledes præget af Genforeningen, idet det er sønderjyderne, der erindres på dette monument. Monumenterne på Tinglev kirkegård er begge typiske mindesmærker for krigen, men fortæller samtidig historien om Genforeningen 1920. De faldne dansksindede i Sønderjylland erindres gennem mindesmærker for Første Verdenskrig, der i Danmark også afspejler landets egen historie. Erindringskulturen for krigen deler mange genkendelige træk med andre lande, men er i Danmark unik på grund af den særskilte historie, der var samtidig med Første Verdenskrig. 5
Anvendt litteratur Fremstillinger Adriansen, Inge o.a.: Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918, Museum Sønderjylland og Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2006 Harrel, V.O. o..a.: The Joint Memorial in Tinglev Churchyaard, Chr. Christensen, København 1926 Thomassen, Birgitte: 1. Verdenskrig, Frydenlund 2013 Internet Museum Sønderjylland: Verdenskrigens spor i Sønderjylland, http://verdenskrigensspor.dk/ Besøgt 4.11.14 The Danish Scheme: De britiske krigsfangers oplevelser af lejren på Gårdeby Mark i Bajstrup ved Tinglev 1915, http://thedanishscheme.co.uk/. Besøgt 7.11.14 Tønder Kommune: Våbenstilstand mindes, http://www.toender.dk/nyheder/pressemeddelelser/vaabenstilstand-mindes.aspx. Besøgt 6.11.14 6