ÅRSSKRIFT. Udgivet af elevforeningen



Relaterede dokumenter
PRAKTISKE OPLYSNINGER

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

International driftsleder

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Børnehave i Changzhou, Kina

Modul 3 Læsning, Opgave 1

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Denne dagbog tilhører Max

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Selvevaluering

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Ny skolegård efter påskeferien.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interview med drengene

Rapport fra udvekslingsophold

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Bilag 2: Interviewguide

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

! " # # $ % & & ' " () * ' /

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

FOR DIG DER VIL LIDT MERE... Telefon dalumlandbrugsskole.dk. Fortsæt din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Odense

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Byens Avis og dens ansatte

Illustreret program Dansk besøg i Marokko, april 2014

Benediktes dagbog. 23/ Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Julen Kære alle sammen.

Danmarksmesterskabet i pløjning for veteranpløjere. lørdag den 25. oktober 2014

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant.

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Et styks påkrævet rejsebrev.

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug med hest. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne

10 km løb i Koszalin 2009

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Historien om en håndværksvirksomhed

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Illustreret program. Marokko seminaret

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Illustreret program Dansk besøg i Marokko, maj 2015

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

MiniThai - En rejse tilbage

Den Internationale lærernes dag

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer:

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Rejsebrev fra udvekslingsophold

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

EUX-LANDBRUG. landbrugsuddannelse med gymnasiefag EUX. Start uddannelsen. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Logbog fra Clara Meinckes deltagelse i EM 2014

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

Julies rejsebrev fra Thailand

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Generalforsamling 2014

MENNESKER MØDES MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

sport.dk Ung handicapidræt

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Sebastian og Skytsånden

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Modul a Hvad er økologi?

Transkript:

ÅRSSKRIFT Udgivet af elevforeningen Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk 2014

Nordjyllands Landbrugsskole Halkærvej 3, 9240 Nibe Tlf. 98 35 18 00 njylls@njylls.dk Find os online www.facebook.com/nordjyllandslandbrugsskole www.nordjyllandslandbrugsskole.dk

ÅRSSKRIFT 2014 UDGIVET AF ELEVFORENINGEN

2 NJYLLS 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE FORSTANDERENS KLUMME...4 EGU ELEVER I ARBEJDE...8 RIDNING PÅ ISLÆNDERE...9 DM I PLOV... 10 ÅRET DER GIK I ELEVFORENINGEN... 11 EN OPLEVELSESRIG TUR TIL RUMÆNIEN... 12 2. HF I ITALIEN 2014... 14 2. HF DANMARKSTUREN... 16 AT HAVE FINGRENE I LORTEN... 17 GALLAFEST... 20 DISCOFEST... 21 FRA AGRARØKONOM TIL NU... 22 USA SET MED ELEVØJNE... 25 UD OG OPLEV VERDEN... 26 AGRO40 I SVERIGE... 28 ÅRET DER GIK PÅ LUNDBÆK... 29 EUX - NY UDDANNELSE... 30 EUX LANDMAND... 31 1. HF I TJEKKIET... 32 BRUXELLES - DE TUNGE DRENGES BY... 34 KLOVBESKÆRINGSKURSUS FOR 2. HF... 36 ELEVFORENINGENS ÅRSFEST... 37 JUBILÆUMS ELEVMØDE... 37 VIRKSOMHEDSLEDERNES TUR TIL KØBENHAVN... 38 DM I HØVDINGEBOLD... 40 GRUNDFORLØBET VED HALKÆR Å... 41 JUBILARER 2014... 42 LEVENDEGØRELSE AF LANDBRUG OG SAMFUND PÅ GRUNDFORLØB... 44 PERSONALET PÅ LUNDBÆK 2014... 46 SKOLENS BESTYRELSE... 48 ELEVFORENINGENS BESTYRELSE... 49 REGNSKAB FOR FORENINGEN... 49 ELEVFORENINGENS ÅRSSFEST 2014... 50 MALKEKURSUS FOR GRUNDFORLØBET... 51 2. HOVEDFORLØB PÅ SLAGTERIETUR... 52 FLASH BACK PÅ 2014... 53 3

FORSTANDERENS KLUMME Lundbæk s elever gør sig fortsat flot bemærkede i landbrugslandet. For tredje gang i træk blev grundforløbseleverne danmarksmestre i pløjning med vendeplov. Det var en helt fantastisk oplevelse, at se hvordan de unge gik op i pløjekonkurrencen. De har øvet sig meget, de har lyttet og fulgt lærerens instrukser. Godt gået grundforløber! 2. Hovedforløbselev Oleksandr Vasyuta, der stammer fra Ukraine gør sig også flot bemærket. Han blev nummer to i en konkurrence om at blive årets svineelev i Danmark. Konkurrencen var udskrevet af Videncenter for Svin. Oleksandr er meget vidende, ikke bare indenfor sit speciale, men også bredt. Hans indsigt i landbrugs- og samfundsforhold er vi flere der drager nytte af. Billede af Oleksandr Vasyuta Endnu engang gør Lundbæk s elever sig flot bemærket i forbindelse med uddelingen af den årlige Agrarøkonompris. Agrarøkonom Christian Torp og Agrarøkonom Lasse Christensen fik en flot tredjeplads. Agrarøkonomprisen uddeles i forbindelse med efterårskonferencen i Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. Stort tillykke. Det er ikke kun i Danmark at vore elever gør sig bemærket. Mange elever rejser på udveksling i udlandet. Virksomhedslederelev Henrik Hildebrandt Bjerregaard har sendt nedenstående rejsebrev. Det er godt at vore elever rejser til udlandet for at få indtryk af landbruget i andre lande. For tiden debatteres landbrugets fremtid i Danmark meget, og for at de unge skal klare fremtidens udfordringer som fødevareproducenter er det vigtigt, at de får så stor erfaring som muligt, både nationalt og internationalt. Der er mange udfordringer lige nu for landbruget. Der er økonomisk krise. Der er problemer med resistente bakterier, der i værste fald kan føre til dødsfald. Der er en meget kritisk holdning til landbruget som natur og miljøforvaltere, og der en konstant negativ bevågenhed på den måde landbruget forvalter dyrevelfærd på. Der er mange udfordringer, men står det nu så galt til? Der er ingen tvivl om at økonomien for erhvervet er presset, men den enkelte landmand er ikke selv herre over den internationale økonomiske krise, herunder krisen i kølvandet på Rusland/Ukraine problematikken. Landmanden er heller ikke selv herre over de samfundsmæssige krav der udløser betydelige investeringer i miljøforbedringer og forbedringer i dyrevelfærden. Det er altså regninger, som han ikke selv har den store indflydelse 4

på, men det fritager selvfølgelig ikke den enkelte landmand for selv at være ansvarlig for sine dispositioner. Gang på gang oplever jeg, at landbrugets indsats på miljø og dyrevelfærdsområdet ikke værdsættes i det omgivne samfund. Fakta er, at vi i dag driver et betydeligt mere miljø- og dyrevelfærdsvenligt landbrug end for 30 år siden. Forleden var der en elev, der under fremvisningen af en landbrugsfilm fra 50érne udbrød godt jeg ikke var gris eller ko dengang. Godt nok er de fleste køer i dag på stald året rundt, men de går i lyse åbne løsdriftsstalde, med god plads og masser af frisk luft. Dengang stod de bundne i en lavloftet bindestald 200 dage om året. Der var det nødvendigt med 160 dages rekreation på græs. Danske fødevarer er af topkvalitet både næringsstofmæssigt, smagsmæssigt og med et lavt indhold af medicinrester. De efterspørges i høj grad i verden omkring os, som højværdiprodukter og det undrer mig at store dele af den danske befolkning ikke anerkender dette, derimod mødes vi med en betydelig skepsis. Det er ligesom om, at de politiske korrekte forbrugere, medier og politikere ikke lytter eller forstår os. De vil åbenbart ikke se noget positivt i udviklingen og fokuserer kun på det negative. Jeg tror de lider af en grim form for resistens, der kan kaldes argumentresistens. SKOLEÅRET 2013/14 Endnu et år med stor aktivitet på skolen. Tilgangen af elever til landmandsuddannelsen er fortsat høj, så høj at det kan bekymre mig om der er praktikpladser til alle i landbruget. Den store tilgang falder sammen med at regeringen har fjernet praktikpladstilskuddet. Praktikpladstilskuddet hjalp mange landbrugselever i gang med en karriere indenfor landbruget. Efter min mening bør regeringen hurtigst muligt genindføre praktikpladstilskuddet. Der sker en mindre revision af strukturen på lederuddannelsen. Fremover bliver virksomhedslederkurset og agrarøkonomkurset sammenlagt til et kursus på 40 uger. Jeg mener at den nuværende struktur er god, med afstignings og påstigningsmuligheder. Selvfølgelig skal indholdet løbende justeres således, at de studerende hele tiden har opdaterede kompetencer, der kan honorere de krav, der stilles til fremtidens landbrugsledere. EUD-reformen er nu vedtaget af folketinget. Beskrivelsen af og intentionerne med reformen ser lovende ud. Målet er, at erhvervsuddannelserne herunder landmandsuddannelsen skal skabe endnu flere dygtige faglærte i fremtiden. Uddannelserne får nye kombinationsmuligheder, uddannelsesgarantien styrkes og der skal ske et løft i ledelsens og lærernes kompetencer. Kvalitet bliver nøgleordet. Kort fortalt bliver følgende gældende: Fremadrettet bliver grundforløbet på to gange 20 uger sammenhængende. For at blive optaget på grundforløbet skal eleven have opnået karakteren 2 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøver. Eleverne skal undervises mindst 27 klokketimer om ugen, og bevægelse skal være et dagligt element i undervisningen. Der skal udvikles studieforberedende forløb i form af EUX, hvor erhvervsuddannelsen kombineres med gymnasiefag. Umiddelbart ser det ud til, at flere elementer i reformen allerede findes i den nuværende landmandsuddannelse. Med hensyn til to gange 20 ugers forløb, har vi mange års erfaring med Agro40. Vi underviser 34 lektioner om ugen, og idræt/bevægelse er altid på skemaet. EUX forløbet er udviklet og sat i gang i samarbejde med Erhvervsskolerne Aars. Vi må dog forvente at 10-15 % af eleverne ikke har opnået mindstekravet til karakteren. De må så vente med optag indtil de har opnået de tilstrækkelige kompetencer i dansk og matematik. Alt i alt glæder vi os til, at få implementeret reformen. De mange elever har medført at vi endnu engang har bygget en ny afdeling. 1. september kunne vi ibrugtage en ny kollegiebygning til 14 elever. Elever, især grundforløbselever har brug for øvelsesundervisning. Da skolen ikke har sit eget øvelseslandbrug er det guld værd at vi kan låne landbrug af egnens landmænd. Elever der skal lære laver fejl, jeres overbærenhed i sådanne situationer er bemærkelsesværdigt. Tak for det! 5

ELEVER 2013/14 SKOLEFORLØB: ANTAL ELEVER: Brobyg/Intro... 615 Agro40... 25 EGU... 20 Grundforløb... 57 1S...3 1. Hovedforløb... 87 2. Hovedforløb... 93 HTX Agro 2G, 3G... 28 EUX... 13 Produktionsleder... 40 Virksomhedsleder... 17 Agrarøkonomer... 12 Kursusdage AMU...6000 REJSEBERETNING fra Henrik H. Bjerregaard Lad mig fortælle, hvad jeg har oplevet siden jeg rejste fra DK. Da jeg ankom til min destination i Lexington KY blev jeg mødt af min vært Marc Mclean, som driver en 500 ac farm med over 200 fuldblods væddeløbsheste. Jeg stod overfor en del udfordringer på denne farm, da jeg ikke havde ret meget erfaring med denne form for landbrug. En masse hårdt fysisk arbejde plus masser af arbejde med hopper og føl gjorde mit ophold utroligt lærerigt, sjovt og spændende. Dog findes der ikke en arbejdsplads i denne verden uden irritable ting, nogle ting er bare en del af at være landmand hvor andre ting kan have været undgået ved god kommunikation og management. Jeg har været på denne plads fra marts til midt oktober. I denne tid har jeg kørt maskiner, gået med heste, stablet små halmballer i massevis ved håndkraft, (mere end 15.000 for at være præcis). jeg har vist heste til store væddeløbs trænere, som var villige til at betale mere end 30.000 dollars for et føl, jeg har sågar passet føl, der var mere værd end jeg nogensinde vil kunne tjene på et helt liv. Denne plads var utrolig hård og frustrerende at være på da der var mange ledelsesmæssige komplikationer mellem ejer og medarbejdere. Jeg brugte meget af min tid på at være frustreret og irritable over denne form for landbrug, hvilket endte i et møde mellem ejerne og mig, hvor jeg måtte forklare dem, at der var for mange ledelsesmæssige problemer mellem deres form for landbrug og hvordan jeg gerne ville drive landbrug, her tænker jeg på en forkert kombination mellem hvad jeg ville og hvad landmanden havde brug for. Alt dette endte i at jeg fandt et landbrug med 250 malkende jersey køer der malkes i 4 Lely astronaut. Dette sted ligger i Donahue Iowa. På denne plads har jeg været siden slutningen af oktober og skal være her til marts næste år. I den korte tid jeg har været her har jeg allerede været ude og køre den størst producerede mejetærsker John Deere har produceret, jeg har været ude og plante korn, kørt masser af maskiner blandet foder til alle grupper af køer og stået for ansvaret af køerne alene i nogle dage. På denne plads kører tingene som smurt i olie og jeg nyder hvert et øjeblik her. Det var sjovt at og lærerigt at være på en hestefarm men det er nu skønt at komme tilbage til at arbejde med køerne igen. Derudover tilbyder dette landbrug hjemmelavet ost, som jeg skal være med til at producere, dette ost bliver solgt i deres private landhandel, hvor de også sælger æg fra egen æglægningsproduktion, oksekød fra eget angusopdræt og grisekød fra egen produktion. De sælger også nybagt brød, kager, müslibarer og andre gode sager. Sidst men ikke mindst er dette sted også en stor turistattraktion, hvor de åbner dørene for interesserede landmænd fra hele verden og giver rundvisning plus frokost/aftensmad hvis turisterne vil have dette. Dette sted er helt perfekt for mig og nyder denne dejlige mulighed jeg har været så heldig at få. 6

GODDAG OG PÅ GENSYN Mange elever og stor aktivitet kræver mange ansatte. Derfor er der sket følgende nyansættelser: Lars Secher er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i kvæg og har derfor inden arbejdet flere år på større kvægbedrifter. Lars underviser i kvægproduktion, malkning og maskinhal. Mette Pinstrup er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som lærer i tolv år på Bislev Skole. Mette kommer fra et landbrug og kender landmands tilværelsen udmærket. Mette underviser i dansk, matematik, idræt og økonomi. Julie Mortensen er uddannet jordbrugsteknolog. Julie har tidligere været ansat i et vikariat på Lundbæk. I mellemtiden har hun undervist på Agri College i Aalborg. Julie underviser i idræt, engelsk, kommunikation og svineproduktion. Ole Brun er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i plantedyrkning. Ole har tidligere været ansat som konsulent i LandboNord og i Syddansk Landboforening. Ole underviser i maskinhallen og i planteproduktion. Peter Sejlund er uddannet Agrarøkonom og har erfaring med drift af et større landbrug. Peter underviser i kvægproduktion, malkning, økonomi og maskinhal. Vi har sagt farvel til: Anne Hyldgaard har efter 4 års ansættelse ønsket at studere videre på universitetet. Anne har ydet en kæmpe indsats som lærer på Lundbæk. Hun har gennem sin stille og rolige fremtræden skabt stor respekt om sit arbejde som lærer. Anne har en fantastisk evne til at skabe en positiv stemning i klasserummet, som fundament for fagligheden. Vi ønsker Anne held og lykke fremover. I køkkenet har vi ansat følgende: Linda Kristensen er ansat som ernæringsassistentelev. Linda Buchard er ansat som køkkenassistent. Vi har sagt farvel til: Sanne Jacobsen som er stoppet efter færdiggjort uddannelse som ernæringsassistent. Anne Grøn Lund er stoppet som ernæringsassistent. Linda Buchard Linda Kristensen Ole Riisager Brun Lars Secher Mette Pinstrup Peter Sejlund Julie Mortensen Anne Hyldgaard Anne Jørgensen Sanne Jacobsen 7

EGU elever i arbejde Af: Julie Brøndum Mortensen Svinefaglærer, Nordjyllands Landbrugsskole Ved skolestart i august 2014 ville vi på Lundbæk prøve noget nyt med vores EGU elever. De skulle nemlig i arbejde. Til dem som ikke ved hvad EGU er, så er det en forkortelse for Erhvervsgrunduddannelsen. Eleverne på denne linje skal have 20 ugers grundforløb og ca. 1,5 års praktik, og i samarbejde med deres EGU vejleder, skolen og den enkelte elev, udarbejdes der individuelle uddannelsesforløb. Eleverne, som går på dette forløb, kan have meget forskellige baggrunde, men som oftest kan eleverne have svært ved læsning og skrivning. Normalt følger EGU-eleverne det ordinære grundforløb, men laver ofte særskilte opgaver. I år har de dog kørt som en selvstændig klasse, og denne gang blev eleverne sendt i arbejde mandag-torsdag fra 12.20 til 16.00. Meningen var, at klassen skulle hjælpe med de normale arbejdsopgaver i forskellige husdyrproduktioner samt i vores egen maskinhal. Da vi ikke selv har husdyr på Lundbæk har vi allieret os med forskellige landmænd både en svineproducent og en kvægproducent. Dette har givet eleverne mulighed for at opnå en større praktisk erfaring inden for håndtering af maskiner og husdyr, hvilket eleverne har udtrykt stor glæde overfor. Det er ikke bare eleverne, som får noget ud af samarbejdet med landmændene det gør landmændene også. Hos svineproducent Erik Staun har det været driftsleder Preben Olsen, som har fulgt eleverne hver tirsdag, og som har sat dem i arbejde. Eleverne er normalt glade forinden besøgene og har gået flittigt i gang med opgaverne også selvom opgaverne ikke altid er lige spændende. Preben Olsen siger det er dejligt at have eleverne her hver tirsdag for de VIL jo gerne arbejde. Prebens indtryk af eleverne er positivt og vil gerne forsætte med at have eleverne tirsdag eftermiddag frem til holdet stopper i januar. Et godt samarbejde med landmændene er vigtigt i dette nye prøve -forløb med vores EGU hold. 12-13 elever kan engang imellem også være en stor mundfuld. Derfor er det også dejligt, at landmændene selv går aktivt ind i forløbet og hjælper med at holde de unge mennesker i gang. Eleverne får også skabt nogle kontakter i landbrugsmiljøet, som de måske kan bruge senere i deres liv. Inden holdet stopper til januar satser vi på, at eleverne også har været med ude og se andre produktioner så som mink, høns og dambrug. Det er nemlig vigtigt, at vores elever får lært om mange forskellige typer landbrug, og det lyder til, at eleverne tager godt imod dét at se noget nyt og spændende. Det er vores generelle opfattelse på EGU-teamet, at selve forløbet indtil videre fungerer rigtig godt. Mere praktisk arbejde og erfaring er med til at styrke eleverne og forhåbentlig ruste dem bedre til en fremtid inden for landbrug. Vi håber, at vi allerede igen til vinter kan tilbyde samme forløb til det næste EGU hold. 8

Ridning på Islændere ved Lene Madsen, Svinkløv turridning. Vi red tur i Svinkøv plantage og red langs stranden fra Svinkløv mod Slettestrand og tilbage til Hjortdal. Ridning på Islændere Af Maren Kirstine Jensen 9

DM I PLOV I år var det LandboUngdom, Region Aalborg der var vært for DM i pløjning. Det blev holdt d. 24.- 25. okt. på Lundgård, Per Bach Laursen i Overlade. Selvom det kun er et to dages arrangement, kræver det utrolig meget planlægning og forberedelse. Så en styregruppe på 4 mand, startede for 2 år siden op med at finde en location. Det er ikke så nemt lige at finde 100 Ha der ligger samlet, hvor landmanden vil acceptere at få pløjet med så mange opfuringer, på tværs af normal pløjeretning og et stort areal med vårsæd. Men da det var på plads, skulle hans sædskifte tilpasses, så arealerne lever op til kravene på 40 ha. grønjord, 60 ha. stubjord. Efter stævnet blev arealerne jævnet af, der blev etableret et såbed og sået rug, for at undgå landmanden ikke får problemer med krydsoverensstemmelse, et kæmpe puslespil der skal gå op. Til stævnet blev der afholdt LU pløjning i standard plov og vendeplov, hvor der både dystes som junior og senior. Derudover dystede 9 hold fra landets Landbrugsskoler mod hinanden, hvor skolerne stillede med hold på 3-4 mand pr. team. De blev bedømt på praktisk pløjning, quiz, team ånd samt støtte sange og tilråb fra medstuderende. Så i alt 4 bedømmelser, hvor Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæks team (Magnus Jensen, Rene Lynge, Lasse Kristensen, Emil Møller) vandt den totale sejr. Det er 3. år i træk Lundbæk render med den titel. Ellers konkurrerede veteran pløjere, hestepløjere, klassisk pløjning, fabrikspløjning samt speedpløjning i hver deres kategorier. På stævnearealet var der stillet op, så der var en Af: Rene Rendbæk bred vifte af udstillere, aktiviteter for børn, Ford show samt en plovkro hvor der kunne købes mad og drikke. Et hyggeligt sted hvor de knap 1600 publikummere kunne få snakket og hørt en masse detaljer og plov snak, samt komme i læ for regnen om fredagen. Lørdagen sluttede af med en Høstfest i idrætshallen på Lundbæk, hvor pløjere, LU-medlemmer/ hjælpere, AgriNords medlemmer, kunne komme og fejre at høsten var kommet godt i hus, vintersæden sået og vinderne af pløjningen skulle fejres. Så der var 370 tilmeldt til dette brag af en fest, hvor Uffe Holm fik sat skub i festlighederne med lidt humor under bæltestedet, som altid. Hvorefter SixPack Band spillede op til dans. Simpelthen nogle fantastiske dage med masser af fede oplevelser, underholdning og vinderne fundet på Danmarks bedste pløjere. Alt dette er afholdt af frivilligt arbejde med hjælp fra alle aldre, LU medhjælpere/venner, elever fra Lundbæk, veteran pløjere, samt mange flere, ca. 75 mand deltog i arbejdet. Der skulle måles dybde, sælges mad og drikke, parkering/entre, opsætning/oprydning af stævne areal/fest. Så som Regions formand for LandboUngdom, er det vildt fedt at se det engagement folk har lagt i dette projekt, samarbejdet blandt alle, det gode humør og de iderige folk der sammen har skabt et utrolig flot og velafviklet stævne. 10

ÅRET DER GIK I ELEVFORENINGEN 2014 Af: Jacob Stilling Nielsen Formand for elevforeningen på Lundbælk Året er ved at lakke mod enden, og et nyt er på vej. Markerne er igen grønne og spirer rigtigt godt, og hvilken sommer vi har haft. Som ordsproget siger, hede giver hvede. Man kan ikke sige så meget andet, end at det passer. Året der gik i elevforeningen, startede ud på traditionel vis, nemlig med After Ski party. Papa s out late spillede op til dans og gjorde aftenen helt gennemført. Det startede i festsalen med en rigtig god middag, hvorefter der var lagt op til valg. Der var 3 kandidater i år, den første er vores gode gamle Rene Rendbæk, som ønskede genvalg, nummer 2 var Camilla Dyrmand og sidste mand var Natasja Andersen. Valget forløb ganske fornuftigt, og fik følgende udslag: Rene og Camilla kom med i bestyrelsen og Natasja blev 1. suppleant. Der blev også fremlagt et regnskab for året inden, hvilket var meget fornuftigt. Det gav et lille overskud, som kan komme eleverne til gode senere hen. Efter en rigtig god middag, foregik festen oppe i hallen. Det var en rigtig god fest, hvor nuværende elever og gamle elever mødtes med et smil, og små 600 gæster troppede op og gjorde aften helt perfekt. Der blev danset til den store guldmedalje, og lærerne sørgede for, at man kunne få sig noget at drikke. En rigtig god aften, som vi håber, bliver ligeså vellykket i 2015. I maj måned var der jubilæumsfest, for gamle elever. Det var første gang 10 års eleverne var med. Der var mange deltagere denne dag, som foregik stille og roligt, med en masse røver historier, og minder fra gamle dage. Der var endda nogle af de gamle elever der fik åbnet uglen, til en lille øl derefter. Inden jeg slutter helt af, vil jeg gerne sige tak til elevforeningens øvrige bestyrelse for et godt samarbejde igennem hele året, derudover skal der lyde en stor tak til alle skolens ansatte for et godt samarbejde i det forgangne år, som vi håber, vil forsætte i det nye. 11

Af: Camilla Dyrman Produktionsleder 2014 EN OPLEVELSESRIG TUR TIL RUMÆNIEN Fredag morgen kl. 03.30 ringer vækkeuret i Kærsholm, Mou. Forud for dagen, venter en helt række oplevelser og et syn på en del af verden, som vi aldrig har set den før i dag rejser vi til Rumænien. Hele produktionslederholdet skal mødes i Aalborg Lufthavn kl. 05.15, hvorfra vi i samlet flok drager ombord på et fly med kursen sat mod Bukarest. Ved 13-tiden lander vi i den Rumænske hovedstad, hvorfra turen i bus går videre til et besøg hos en tidligere israelsk militærmand, som i dag driver et landbrug med malkekvæg. Her bliver vi modtaget af vagter som skal godkende os, og frem kommer en lille, mørkhåret israeler med hestehale i nakken, iført hvid hørskjorte og militærstøvler. Han viser os rundt, og fortæller stolt. Én time senere sender han os ud igennem porten, efter et spændende besøg på Koplax. Kursen er sat mod Rinhotel hvor vi skal bo de næste dage. Vi har opholdt os i Rumænien i 2½ time, men har allerede på tæt hold mærket den store kulturelle forskel på det rumænske samfund, kontra det danske. Trafikken er, ja nært sagt, en by i Rusland. Regler er ikke noget de forholder sig til, hvad angår trafik, og forskellen på rig og fattig, er ikke svær at få øje på. Lørdag og søndag går med besøg på alt fra vingård og endnu et kvægbesøg, til en smag på den rumænske madkultur, besøg af Kenny Nørgaard, tidligere Lundbæk elev og en rask gåtur op og ned på Draculas slot i Transsylvanien. Som repræsentant af planteklassen på dette års 12

produktionslederhold, har jeg en forkærlighed for store maskiner, og mandagens program er lige efter mit hoved dagen skal vise sig at ende ud med et par ømme tæer, efter dæksparkeri på FirstFarm og Agro Cocora. Her hører vi om, hvordan man som landmand i Rumænien, dyrker afgrøder som vi kender herhjemme fra, men også hvilke problematikker der kan være ved at drive landbrug i den del af verden og de har bestemt ikke færre regler end vi kender til herhjemme fra. Tirsdag går turen til Premium Porc, her skal vi igen mødes med Kenny Nørgaard som vil vise os hvor han arbejder. Kenny har været i Rumænien i 3 mdr. på det tidspunkt vi besøger ham. Han viser os rundt, og fortæller en masse ting om selve gården som er en svinegård, men også om hele lokalområdet. Dagen sluttes af med lækker mad, på en lokal restaurant inden turen går tilbage til Bukarest. Den sidste dag på turen er nu indtruffet, og inden en tur i Folkets Hus, skal der tjekkes ud af hotellet. Kl. 10.00 onsdag formiddag, bliver vi tjekket ind i sikkerhedskontrollen for at kunne besøge verdens 3. største hus huset ligger midt i Bukarest og er i dag et symbol på demokrati i Rumænien, men sådan har det ikke altid været. Da huset blev bygget (af Nicolae Ceaușescus), var det et symbol på magt og mørke tider i det rumænske samfund. Det siges at huset består af 1.000.000 m 3 rumænsk marmor og 900.000 m 3 træ til det kæmpemæssige palads. 3.500 tons krystal, 3.500 m 2 læder og over 200.000 m 2 tæpper og efter 2½ times rundvisning har man set 5-8 % af bygningen. Onsdag eftermiddag, går turen tilbage til Danmark. Tak for en spændende tur. 13

2. HF I ITALIEN 2014 Af Julie Korsgaard 2HF svin og Cecilie Bisgaard Sørensen 2HF Kvæg 14

SØNDAG Vi mødtes med Mogens Toft og Kim Malthe i Aalborg lufthavn kl. 05:00, vi mellemlandede i Amsterdam og landede i Milano 12:10. Det tog os ca. 2 timer at komme til det første hotel vi boede på, det lå i byen Peshiera del Garda. Der blev vi så vist rundt på hotellet, så vi kunne finde rundt. Den dag, efter rundvisningen var der ikke så lang tid til vi skulle spise, så langt de fleste af os valgte at blive ved lobbyen da det var det eneste sted på hele hotellet der var internet. På hotellet var der en kæmpe buffet, så der var lidt for alle. MANDAG Vi havde en lang bus tur da vi skulle op nordøst i landet, der skulle vi op og se Melinda æbler. Det er et stort firma, som minder lidt om Arla. De lagde æblerne på lager og sorterede dem efter sort, form og farve. Derefter tog vi op på en vingård. Der blev vi først vist rundt og derefter havde vi en vinsmagning. Da vi var færdige ude på vingården var vi oppe og se en slagter, som producerede nicheprodukter. Han lavede lufttørrede skinker og en hel masse andre produkter. Vi lærte på det besøg, at det hvide og det grønne mug ikke gjorde noget, men hvis det blev gult og rødt skulle man bare smide det ud. TIRSDAG Vi lagde dagen ud med et besøg på et ostemejeri. Efter det besøg var vi ude og se en slagtekalveproducent. Alle de kalve de havde, blev hentet i Frankrig. Derefter kørte vi ud til en mælkeproduktion, hvor de havde ca. 400 årskøer. De italienske malkekvægsbesætninger er ca. på samme størrelse som de danske besætninger. Her havde de også slagtekalve, de blev også hentet i Frankrig. Det der blev strøet med derovre var ikke halm som herhjemme, det var majsstænglen, da de næsten kun brugte kernemajs at fodre med. Da vi var færdige på det besøg, skulle vi tilbage til hotellet. Efter aftensmaden var der en del af os som tog ned i byen, der endte vi med at se fodbold og selvfølgelig var det roma der tabte. ONSDAG Vi var på marked i nabobyen da vi havde fri. TORSDAG Vi var ude at besøge en landbrugsskole, som var mere teknisk end praktisk. Der fik vi også en rundvisning. De havde en lille malkekvægsbesætning, hvor eleverne kom ud og arbejdede 1 dag om måneden. De havde også deres egen lille vingård og en lille planteskole, hvor eleverne også prøvede at arbejde. Efter besøget på landbrugsskolen tog vi ud og så en foderstof, som havde specialiseret sig i majs, alt det majs der kom ind, blev tørret for så senere, at blive lavet om til fodermidler. Det de lavede blev stort set kun solgt i Italien, det var kun en meget lille brøkdel der blev eksporteret. Efter det besøg var vi ude og se en svineproducent. Han havde selv hans polte, søer og slagtesvin og han blandede selv alt hans foder på gården. De staldsystemer han havde, mindede meget om dem vi har herhjemme men de var meget mere åbne. På den gård solgte han moderkagerne til kosmetik og det tjente han næsten en hel euro mere på, end det han fik for slagtesvinene. I slagtesvinestalden kunne dyrene gå udenfor, da han havde fundet ud af at det gav mere tilvækst. Da vi tog hjem fra dette besøg skulle vi skifte hotel. Vi skulle 2 km uden for centrum af Verona. FREDAG Vi skulle ind og se AGCO som var dem der producerede mejetærskeren Fendt, Massey Ferguson, Challenger og Laverda. Efter det besøg kørte vi videre, vi skulle ind og se Venedig. Lørdag: Vi havde fri, men vi fik en lille guidet tur af Kim Malthe og Mogens Toft i Veronas gamle bydel. SØNDAG Vi fløj fra Milano tilbage til Danmark vi landede i Danmark 17:05. Turen er delvist sponsoreret af: Frands Olsens Rejsefond for unge Landmænd 15

16 2. HF DANMARKSTUREN

AT HAVE FINGRENE I LORTEN På Grundforløb, Agro40 og EUX består en del af undervisningen af, at eleverne skal i husdyrpraktik både med og uden lærer. Praktikken med lærer foregår både ved kvæg og svin, så eleverne får basis viden om begge produktionsdyr. Som faglærer er det en god afveksling til de almindelige teoritimer, og for eleverne er det altid en sjov og spændende oplevelse at få lov til at have fingrene i lorten selv. Svinepraktikken indeholder emnerne farestald, reproduktion og adfærd. Kvægpraktikken indeholder de samme emner, dog er det fodring i stedet for farestald. Vi har ikke selv dyrehold på skolen, så vi samarbejder med en del landmand i nærområdet (og en enkelt i Sæby), for at eleverne får afprøvet tingene på fungerende bedrifter med dyrehold mellem 600 og 1100 søer eller mellem 140 og 300 køer. Vi mener det giver et godt perspektiv til, hvordan virkeligheden på bedrifterne er. For at gøre undervisningen på svine- og kvægbedrifterne intens og lærerig, tager vi ud af flere omgange og i mindre hold på 10-12 elever og en lærer. Emnet bestemmer hvor i stalden vi hovedsagligt befinder os. Vi fordyber os i vores emne/ staldafsnit, hvor en del er teoretisk (læreren tegner og fortæller, eleverne noterer) og den anden del er praktisk, hvor eleverne på egen hånd får lov til at løse forskellige praktiske opgaver. Under emnet farestald, skal eleverne fx måle flowet i vandventilerne og beskrive hvor meget de forskellige dyregrupper skal have, og hvorfor det er vigtigt, at flowet er i orden. Det kan godt være en udfordring for eleverne at finde gode steder at måle, især når so ventilen skal måles efter. I reproduktion skal eleverne bl.a. prøve at stimulere søerne, samt løbe dem. Det er for nogen lidt grænseoverskridende, når man ikke har prøvet det før, men det ender som regel med, at eleverne synes, det er sjovt at sidde på ryggen af søerne. Herudover prøver vi at huld vurdere og drægtighedsscanne søerne. Adfærdsopgaven består meget af, at observere i de forskellige staldafsnit, men også af, at kunne bedømme, om dyrene er syge fx ved at tage temperaturen på dem. Hvis vi er færdige i god tid, deltager vi i dagligdagen på bedrifterne og laver forefaldet arbejde. Den dag vi er i kvægstalden for at studere adfærd, observerer eleverne også på, hvad en ko laver i løbet af 20 min. Forinden har vi set og talt om staldindretning og udførelse af naturlig adfærd i denne. Eleverne bliver noget overrasket over, hvor lang tid en ko tygger drøv. Emnet går så over i sundhed og til sidst sygdomme. I kvægreproduktion skal eleverne bl.a. prøve at finde dyr, der er i brunst. Det er ikke altid lige let, måske er kvierne bare legesyge. Hvis inseminøren kommer forbi, får især de elever, der aldrig har set en inseminering, en oplevelse. Den dag, hvor vi er ude at se på fodring, går vi alle staldafsnittene igennem og taler om fodring fra spædkalv til slagteko. Højdepunktet for eleverne er at se på, 17

at landmanden laver en fuldfoderblanding. Endelig en traktor! Bagefter afmåler eleverne selv de forskellige fodermidler, som en ko får på en dag, og ligger dem ud på gulvet i dynger. Mængden overrasker mange elever. Eleverne skal på bedrifterne samle så mange oplysninger som muligt ud fra de givne opgaver, således de kan sammensætte en mindre rapport om besøget. Disse rapporter er portfolie opgaver, hvilket betyder at de indgår som pensum til eksamen. Det medvirker til, at selv de mest hardcore svineinteresserede elever også finder kvægbedriftsbesøgene meget relevante og langt de fleste gange kommer der nogle fine produkter ud af anstrengelserne. Udover praktikken med lærer, har vi de seneste år, kørt et praktikforløb, hvor eleverne på GF selv skulle finde en landmand og lave en aftale om et 3 dages praktikophold. Eleverne må gerne vælge et praktiksted i nærheden af deres hjem, da praktikken køres som rigtigt arbejde, og at eleverne dermed ikke skal møde ind på skolen først. Derudover kan eleverne selv bestemme hvilket dyrehold, så længe det er moderdyr kvæg/svin, de ønsker, at arbejde med. Denne gang er det en anden slags opgaver, eleverne har med ud. Her skal de tage en del billeder og/eller små film indenfor valgte emner, fx faring, som de så skal sammensætte til en film, der fremlægges for de andre i klassen. Vores Agro 40 elever er hver mandag i VFU (Virksomhedsforlagt undervisning)på et landbrug. Eleverne har ud fra egne interesser valgt enten husdyr eller planteavl. Hver uge fremlægger eleverne praktikrapport, der er udarbejdet i deres VFU i samarbejde med landmanden. Derudover besøges eleverne jævnligt af lærere fra landbrugsskolen. Formålet med praktikforløbet er, at eleverne kommer ud og laver noget, som de brænder for, og som de synes, er spændende at vise frem for klassekammeraterne. Derudover mener vi, det giver selvtillid (og måske en kommende praktikplads?), at eleverne selv skal skaffe deres praktikpladser, og sidst men ikke mindst forventer vi også større tilfredshed blandt eleverne og ikke mindst landmændene, vi arbejder sammen med. Generelt er vi af den opfattelse at vores grundforløbselever synes, det er dejligt at komme ud i stalden, også selvom de måske er bidt af en gul og grøn traktor. 18