Måling af ubrændte lerstens stivhed

Måling af ubrændte lerstens stivhed Af Johannes Reeh Scheibelein s5666 Vejleder: Kurt Kielsgård Hansen Anders Nielsen Specialkursus DTU Byg /

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / Indholdsfortegnelse Indledning... Sammenfatning... Baggrund for undersøgelsen af ubrændte lerstens stivhed... Styrke og stivhed... Spænding og tøjning... Arbejdslinjen... Elasticitetsmodul og styrke...5 Materialer...6 Beskrivelse af ubrændte lersten...6 Udskæring af prøvelegemer...6 Konditionering af prøvelegemer før forsøg...6 Forsøg...7 Beskrivelse af udstyr og forsøgsopstilling...7 Prøvemaskine...7 Extensometer...8 Forsøgopstilling...9 Anvendt fremgangsmåde ved forsøg... Eksempel på rådata... Eksempel på databehandling... Resultater...6 Trykstyrke...6 Stivhed...7 Diskussion...8 Trykstyrkens fugtafhængighed...8 Stivhedens fugtafhængighed...9 Betydning af anisotropi og urenheder i materialet... Konklussion... Literatur... Appendix Appendix A: Eksempel på datafil Appendix B: Arbejdslinjer for samtlige prøver. Appendix C: Resultater for samtlige prøver. Appendix D: Deformationsforløb for samtlige prøver. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG /. Indledning a) Sammenfatning Denne rapport undersøger ubrændte lerstens stivhed. Resultatet af undersøgelsen viser at ubrændte lersten har en stivhed på 59,7 ± 7,97 MPa ved 65 %RF og 7, ± 65,9 MPa ved 85 %RF. Resultaterne giver ikke noget entydigt billede af stivhedens fugtafhængighed, men der må på baggrund af kvalitativ sund fornuft tages højde for, at ubrændte lersten er et fugtfølsom materiale. Trykstyrkerne er ligeledes blevet undersøgt ved disse forsøg. De bekræfter tidligere undersøgelser af [] og [] i, at ubrændte lerstens trykstyrke ligger i intervallet -5 MPa ved hhv. 65 %RF og 85 %RF. b) Baggrund for undersøgelsen af ubrændte lerstens stivhed Baggrunden for at undersøge ubrændte lerstens stivhed er, at der ved tidligere undersøgelser af [] og [] er lagt vægt på lerstenens trykstyrke og dennes fugtafhængighed. For at afdække ubrændte lerstens evne til at indgå i bærende konstruktioner er det derfor nødvendigt, at kende til lerstenens stivhed. Dette gør sig især gældende for bestemmelse af lerstens evne til at indgå i afstivende vægskiver, som det er kendt fra traditionelt murværk af brændte lersten (tegl). De ubrændte lersten er tidligere blevet brugt i bærende konstruktioner, og der er derfor god praktisk erfaring med at det er et materiale, der kan holde til de belastninger et én familieshus er udsat for. Denne rapport har formål at afdække lerstens elastiske egenskaber, og samtidig bekræfte tidligere undersøgelser af ubrændte lerstens trykstyrke. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG /. Styrke og stivhed a) Spænding og tøjning Spænding og tøjning er to parametre der beskriver et materiales styrke og relative længde ændring i kraftens retning. Spænding måles i [Pa] og bestemmes som beskrevet i (): = F A () F er kraften. Måles i [N]. A er det areal som kraften F virker på. Måles i [m ] σ er den fra kraften F resulterende spænding. Måles i [Pa]. Tøjningen er den relative ændring i længde som et materiale deformerer sig med under en given belastning. Tøjningen kan formuleres som beskrevet i (): = h h () Δh er ændringen i højden i kraften F's retning. Måles i [m]. h er højden at materialet ved en belastning på N. Måles i [m]. ε er tøjningen ved en given belastning eller spænding. Enhedsløs størrelse. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / b) Arbejdslinjen Arbejdslinjen er den grafiske representation af relationen mellem spænding og tøjning. Plottes spændingen som funktion af tøjningen i et koordinat system vil der opstå en linje. På figur kan man se arbejdslinjen fra en af de afprøvede lersten. Arbejdskurve,,,,,, Arbejdskurve Figur : Ekspempel på arbejdskurve. De to datapunkter, der er fremhævet afgrænser det elastiske interval. På figur kan det enkelte spændingsniveau kobles til en tilhørende tøjning. Man har altså tøjningen ved en given spændingsniveau. Arbejdslinjen giver mulighed for analysere, hvordan et materiale arbejder under en given belastning. Side 5

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / c) Elasticitetsmodul og styrke For en lang række materialer er det muligt at bestemme et område, hvor arbejdslinjen er tilnærmelsevis positivt voksende og lineær. Det ses tydeligt på figur i spændingsintervalet fra -,5 MPa. Denne linearitetsfaktor mellem spændinger og tøjninger kaldes materiales elasticitetsmodul eller Young's Modulus på engelsk. Betegnes ofte med stort E. Den matematiske kobling mellem spændinger og tøjninger blev beskrevet af Robert Hooke i 676. Denne sammenhæng kaldes Hooke's lov og er formuleret på følgende måde: = E () σ er den fra kraften F resulterende spænding. Måles i [Pa]. ε er tøjningen ved en given belastning eller spænding. Enhedsløs størrelse. E er elasticitetsmodulet. Måles i [Pa]. Omskrives () så E er isoleret ses den matematiske sammenhæng mellem spænding og tøjning i det liniær elastiske område af arbejdslinjen. E= () Af () ses det også at E må have samme enhed som σ, da ε er enhedsløs. Side 6

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG /. Materialer a) Beskrivelse af ubrændte lersten Ubrændte lersten er et traditionelt byggemateriale, der hovedsageligt består af soldet moræneler. En ubrændt lersten kan fremstilles på mange måder og er traditionelt blevet fremstillet ved at fylde ler i træforme og derefter soltørre dem. Denne form for lersten har været brugt i byggeri i flere årtusinder. Herhjemme kender man denne sten fra bindingsværkshuse, hvor de har været brugt til at fylde tavlerne mellem bindingsværket ud. Problemet med de traditionelle soltørrede lersten er dog, at de har meget lav styrke og derfor ikke kan bruges i en bærende konstruktion. I midten af 99'erne begyndte man hos firmaet Egen Vinding og Datter i Ringsted, at eksperimentere med at fremstille en lersten med betragtelige andre egenskaber, end den traditionelle soltørrede lersten. Det var under denne process, at man opdagede at kan ved at udsætte stenen for tryk og ikke tilføre vand til materialet kunne opnå gode mekaniske egenskaber. Lerstenen bliver produceret ved at moræneler fra grusgrave og byggegruber bliver lufttørret i en stor hal. Herefter bliver materialet soldet og findelt i et stort tromlesold. Her frasorteres sten og andre mateiraler med en diameter større end mm. Det færdige lerpulver kommes nu op i en maskine der former stenen under et tryk på tons. Herved bindes lerpartiklerne sammen på samme måde, som da de var begravet dybt i jorden. Herefter skubber maskinen selv stenen ud og en ny sten kan trykkes. Der kan ved den nuværende produktion laves henved sten/timen. På den måde kommer den moderne ubrændte lersten til verden. b) Udskæring af prøvelegemer Prøveemnerne har en dimension på ca. 5x5x57 mm. Prøveemnet er skåret ud af en færdig lersten. Den lange side af prøvelegmerne er styret af højden på lerstenen. Selve udskæringen er foretaget på en vådskærer, men med en klinge, der kan tåle at skære uden vand. Dette er nødvendig for at bevare prøveemnernes intergritet og styrke. c) Konditionering af prøvelegemer før forsøg Alle prøver bliver opdelt i hold af prøver som herefter betegnes H og H. H konditioneres i to uger ved 65 %RF. H henlægges ligeledes to uger ved 85 %RF. De opbevares i klimakammeret indtil umiddelbart inden forsøget fortages. Alle prøver er lagt i foilebakker som stikkes i en klar plasticpose. Posen holdes åben i klimakammeret, men lukkes når prøverne tages til forsøgsopstillingen. Dette skal forhindre afdampning af fugt når prøverne flyttes. Dette er særligt vigtigt ved prøvning af lersten, da de meget hurtigt tilpasser sig samme fugtighed som omgivelserne. Ved at have dem indesluttet i posen kan denne klimatiseringsprocess forsinkes betydeligt. Side 7

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG /. Forsøg a) Beskrivelse af udstyr og forsøgsopstilling I det følgende vil der være en gennemgang af det udstyr der er blevet brugt i forbindelse med forsøget. i) Prøvemaskine Til forsøget er der blevet brugt en trykmaskine til at påfører lasten. Trykmanskinen er en Instron 65. Trykmaskinen er tilkoblet en computer, der løbende registrer den last som prøveemnet udsættes for. På billede herunder ses trykmaskinen. Billede : Trykmaskinen med tilhørende datalogger på rullebord. Side 8

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / ii) Extensometer For at kunne måle den lodrette deformation af et prøvemne, skal der være en føler som måler, hvor meget prøveemnet bliver trykket sammen. Til dette bruges ekstensometre. Extensometrene virker på den måde, at der er en lille pinol, som ved oplastning trykkes sammen. Denne pinol ændre på en elektrisk modstand som ændre spændingen over ekstensometeret. Denne spænding registreres i volt og kan derefter omregnes til en lodret deformation i mm ved hjælp af en omregningsfaktor. På billede nedenfor ses ekstenometeret med den lille pinol. Billede : Ekstensometer i forsøgsopstillingen. Bemærk markerede elektrisk modstand og pinol. Der henvises til regneekempelet i afsnit d for nærmere information. Side 9

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / iii) Forsøgopstilling På billede herunder ses opstillingen ved forsøget. De 5 dele i opstillingen er som følger:. Instron 65 trykmaskine. Kugleled for at udjævne evt. paralelforskydning ved skævheder i prøven.. Undertravers. Flytter sig op og påfører kraften til prøveemnet. Indeholder lastcelle, der registrere kraften.. Instron ekstensometer der registrere den lodrette flytning. 5. Prøveemnet placeret i mellem de to runde planer. Billede : Nærbillede af forsøgsopstillingen. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / b) Anvendt fremgangsmåde ved forsøg Forsøget gennemføres for hver prøveemne, i alt. I det efterfølgende afsnit vil fremgangsmåde for ét prøveemne blive beskrevet. Prøveemnet tages, som beskrevet i afnit c, fra klimakammeret og til prøvemaskinen. Her vejes hvert prøveemne som vist på billede herunder. Vægten noteres i dataarrk. Billede : Prøvemne vejes. Herefter måles prøvemnet op på alle sider. gange på hver side. Dette er for at kunne bestemme en gennemsnitlig dimension i alle retninger. Opmåling foregår med en elektronisk skydelære, som vist på billede 5. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / Billede 5: Opmåling af prøveemne med elektronisk skydelære. Herefter indsættes prøveemnet i trykmaskinen som vist på billede. Det er vigtigt at prøvemnet er centreret så godt som muligt for at få de bedste målinger af den lodrette flytning. Nu kan forsøget gå i gang. Dataloggeren bruges til at igangsætte trykmaskinen. Det er en fordel for den videre databehandling, at den nederste travers indstilles så trykmaskinen lige præcis har kontakt til prøveemnet. Der lastes nu op med kn/min, hvilket gør at der opnås brud indenfor min. I det trykmaskinen aktiveres fra dataloggeren begynder den automatisk at registrere flytningerne i hvert ekstensometer. Det kan være en fordel at følge kraft/deformations-forløbet på dataloggeren for at se, hvornår lasten aftager. Dette vil under normale omstændigheder være ensbetydende med at brudlasten og tilhørende deformation er passeret. Når brudpunktet er passeret stoppes dataloggeren og prøvemnet fjernes. Lad være med at kasseret prøvemnet efter forsøget, men placer igen i bakken med de andre prøvemner. Hele forsøget gentages nu til der ikke er flere prøvemner. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / c) Eksempel på rådata På figur ses et eksempel på rådata fra dataloggeren. Flytningen i de tre ekstensometre er representeret ved hhv. L, L og L. H-6 - Scan nr vs. Deformation,5,5 L L L,5 5 6 7 8 Figur : Eksempel på rådata fra dataloggeren. For at kunne omregne fra volt til mm og kn andvendes nogle omregningsfaktorer. Omregningsfaktorerne for de tre ekstensometre fremgår af tabel herunder. Tøjning L 69, mm/v Tøjning L -56,9 mm/v Tøjning L 7,56 mm/v Last kn/v Tabel : Omregningsfaktorer fra volt til mm og kn. Et eksempel på geometriske data er vist i tabel nedenfor. Alle mål er målt er taget to gange ved at vende prøveemnet 8 grader på hver led. b b d d h h [mm] [mm] [mm] [mm] [mm] [mm] 9,5 9, 7,6 6,9 58,6 58,5 Tabel : Eksempel på geometriske data. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / d) Eksempel på databehandling I det følgende vil der blive vist et eksempel på udregningen af stivhed og brudstyrke på basis af de indsamlede data. Først beregnes arealet vinkelret på kraftens retning for et prøvelegme. Alle mål af prøvelegmerne er målt to gange på hvert led. De effektive mål er derfor gennemsnit af de målte værdier. Det tager sig ud som følger: Gennemsnit af højde, dybde og bredte: h= h h d = d d b= b b = 58,6 58,5 =58,55 mm (5) = 7,6 6,9 =7, mm (6) = 9,5 9, =9, mm (7) Det effektive tværsnits areal udregnes på følgende måde: A= b d =9, 7,=79, mm (8) Herefter følger beregningen af tøjningen. Den endelige tøjning er et gennemsnit af tre flytninger. På basis af figur har vi følgende: h i = k i s i (9) h= h h h () = h h () Δh i er ændringen i højde ekstensometer nr. i. Måles i [mm]. k i er omregningsfaktoren fra volt til mm. Måles i [mm/v]. s i er signalet fra ekstensometer nr. i. Måles i [V]. h er den gennemsnitlige flytning over de ekstensometre. Måles i [mm]. Et eksempel på tre ændringer i højde baseret på (9): Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / h = k s = 69,,8 =, mm () h = k s = 56,9,778 =,9mm () h = k s = 7,56,996 =, mm () Den gennemsnitlige flytning kan nu bestemmes udfra (): Tøjningen kan nu beregnes ved brug af (): h=,,9, =,5 mm (5) =,5 58,55 =,6 (6) Den i (6) beregnede tøjning er tøjningen ved den øvre grænse af det lineær elastiske område. Se figur. Den skal bruges i det efterfølgende ved beregningen af E-modulet. I det næste beregnes spændingen i [MPa]. Kraftsignalet fra dataloggeren, som omregnes til en kraft F og dernæst til en spænding σ. F =k f s f = F A = k f s f A (7) k f er omregningsfaktor fra volt til kn. Måles i [kn/v]. s f er kraftsignalet fra dataloggeren. Måles i [V]. A er det effektive areal beregnet efter (8). Måles i [mm ]. σ er spændingen. Måles i [MPa]. Nu kan spændingen beregnes efter (7): = k f s f A =,69 =,8 MPa (8) 79, Side 5

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / Dernæst kan E-modulet beregnes. Det beregnes som en sekant til arbejdslinjen. E-modulet bestemmes lineærgt i intervallet mellem sigma og sigma. De tilhørende tøjninger kan bestemmes grafisk. Appendix A findes et fuldt datasæt med tilhørende arbejdslinjen. E-modulet beregnes på følgende måde: E= (9) E er E-modulet. Måles i [MPa]. σ og σ er grænseværdier for det liniær elastiske interval på arbejdslinjen. Maks-værdi fra arbejdslinjen. Måles i [MPa]. ε og ε er tøjningen ved hhv. σ og σ. Enhedsløs. Ved hjællp af (9) kan E-modult nu beregnes: E=,5 6,9 6, MPa (),6, Tøjningen ved hhv. σ og σ af brudspændingen er bestemt grafisk på arbejdslinjen. Arbejdskurve H-6,5,5,5 Linear Regression for f(x) =,x - 5,77 R² =,5,,,,,,,, Figur : Grafisk representation af beregningen i (). E =, MPa Der henvises til Appendix A for fuldt dataset for ovenstående eksempel. Side 6

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / 5. Resultater a) Trykstyrke I tabel ses trykstyrkerne for alle prøveemnerne. Det ses at prøverne H- og H- er forkastet. Ligeledes er H-8 og H- forkastet. Det skyldes uregelmæssigheder i måltagningen under forsøget. Der henvises til Appendix B, hvor alle arbejdskurver er optegnet. Alle resultater, geometrisk data på prøveemnerne kan ses i Appendix C bagerst i rapporten. Prøveemne Trykstyrke Prøveemne Trykstyrke [-] [Mpa] [-] [Mpa] H-,59 H-,85 H- forkastet H-,5 H-, H-,8 H-,9 H-, H-5,6 H-5 5, H-6,6 H-6, H-7,6 H-7,9 H-8,67 H-8 forkastet H-9,65 H-9,56 H-,5 H- forkastet H-,9 H-,57 H- forkastet H-,68 H-,8 H-,65 H-,7 H-,6 H-5,89 H-5, H-6, H-6,6 H-7,6 H-7 5,5 H-8,7 H-8, H-9,6 H-9,6 H-,8 H-,5 Gennemsnit,7 Gennemsnit,96 St. Afv.,6 St. Afv.,7 Tabel : Trykstyrker for hhv. hold og hold. Ved hhv. 65 og 85 %RF. De to grupper viser at trykstyrken er,7 ±,6 MPa og,96 ±,7 MPa for hhv. hold og hold. Side 7

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / b) Stivhed I tabel nedenfor ses resultaterne af stivhedsundersøgelsene for hhv. hold og hold. Prøverne H-, H-, H-8 opg H- er ligeledes forkastet ved bestemmelse af stivheden. Der henvises til Appendix B for arbejdslinjer for alle prøveemner. Prøveemne E-modul Prøveemne E-modul [-] [Mpa] [-] [Mpa] H- 8,8 H- 96,66 H- forkastet H- 5,86 H- 8, H- 5,6 H- 5,88 H- 6,7 H-5,96 H-5 5,9 H-6 59,55 H-6 7,6 H-7 6,55 H-7 56,8 H-8 99, H-8 forkastet H-9 9,8 H-9 6,7 H- 89,5 H- forkastet H-,7 H- 5,9 H- forkastet H-, H- 8,6 H-,5 H- 6,58 H- 68, H-5 6,8 H-5 5, H-6 5,78 H-6, H-7 95,6 H-7 58,78 H-8, H-8 8,6 H-9,9 H-9,8 H- 96,7 H- 59,9 Gennemsnit 59,7 Gennemsnit 7, St. Afv. 7,97 St. Afv. 65,9 Tabel : Resultater af stivhedsundersøgelsen for hold og hold ved hhv. 65 og 85 %RF. For 65 %RF ses det at lerstenen har en stivhed E = 59,7 ± 7,97 MPa. For 85 %RF er resultatet E= 7, ± 65,9 MPa. Side 8

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / 6. Diskussion a) Trykstyrkens fugtafhængighed Nedenfor på figur ses trykstyrkerne fra forsøgene ved et vandtørstofforhold på hhv.,7 vægt% og,6 vægt%. Dette svarer til en relativ fugtighed på hhv. 65 %RF og 85 %RF jf. []. Figuren viser også resultaterne fra to tidligere undersøgelser af trykstyrken [] og []. I [] blev halve sten testet. I [] blev hele sten testet. Det ses på figur at de opnåede trykstyrker ligger under de resultaterne opnået i [] og []. Dette skyldes med stor sandsynllighed størrelsen på de emner som bliver behandlet i stivhedsundersøgelsen. Da lerstenen ikke består % af lerpartikler vil der være små urenheder i form af små sten (< mm). Disse urenheder vil have en negativ effekt på trykstyrken ved små prøveemner jf. Weibull's fejllærer. De fundne trykstyrker svarer dog godt til de forventede styrker på -5 MPa ved hhv. 65 %RF og 85 %RF. 9 Trykstyrke vs. vandtørstofindhold 8 7 Trykstyrke [vægt%] 6 5 [] (Thea og Emilie) Hold Klima 65% Hold Klima 85% [] (Kurt og Ernst),5,5,5 Vandtørstofindhold [vægt%] Figur : Trykstyrker ved hhv. 65 %RF og 85%RF. Medtaget resultater fra [] og [] til sammenligning. Side 9

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / b) Stivhedens fugtafhængighed Da lersten er et fugtafhængigt materiale er det relevant at se på stivhedens fugtafhængighed. På figur 5 nedenfor ses stivheden for alle medtagede prøver ved et vandtørstofforhold svarende til 65 %RF og 86 %RF. Vandtørstofforholdet er bestemt vha. sorptionsisotermer bestemt af []. E-modul vs. vandtørstofforhold E-modul [MPa] 8 6 Hold Klima 65% Hold Klima 85%,5,5,5 Vandtørstofforhold [vægt%] Figur 5: Stivheden ved 65 %RF og 85 %RF svarende til vandtørstofforhold på hhv.,7 vægt% og,6 vægt%. På figur 5 ses at de to hold ikke afviger meget fra hinanden. Af tabel ses at E = 59,7 ± 7,97 MPa for hold og E = 7, ± 65,9 MPa for hold. Forskellen på de to hold ligger inden for begge holds standardafvigelse, og det er derfor ikke muligt stastistisk, at finde en matematisk sammenhæng mellem vandtørstoffforholdet og stivheden. Man kan ud fra de indsamlede og behandlede data ikke sige noget entydigt om stivhedens fugtafhængighed. Dette er dog ikke helt representativt for virkeligheden. Som beskrevet i [] har lerstenen en trykstyrke, der afhænger ganske betragteligt af vandtørstofforholdet. Det er derfor nærliggende at antage at vandtørstofforholdet også vil have indflydelse på lerstenens stivhed. Tænk Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / sig en tør klump lerjord, der kan være hård som beton. Tilsvarende ved alle at våd lerjord kan være noget rigtigt pløre. Den tørre lerjord med et lavt vandtørstofforhold vil være svær at få til at deformerer. Derimod vil en våd klump lerjord ikke være svær at deformerer endsige få den til at forsvinde mellem fingrene. Det er på baggrund af denne undersøgelse ikke muligt at fastlægge en kvantitativ relation mellem vandtørstofforholdet og lerstenens stivhed. Det vil dog være kvalitativ sund fornuft, at antage, at ovenstående hypotese vil vise sig i praksis. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / c) Betydning af anisotropi og urenheder i materialet Som nævnt under diskussionen af trykstyrkerne vil små urenheder have betydelig indvirkning på lerstens mekaniske respons. Da lerstenen bliver fremstillet lerjord (moræneler) vil de ikke være % homegene. Dette faktum gør også at lerstenen vil have en anisotrop mekanisk natur. Der vil altså være en retningsafhængig respons på belastning, som ikke bliver afdækket i denne rapport. Ifølge [] kan man ved hjælp af en såkaldt transvers anisotroptisk formulering beskrive, hvordan lerjord opfører sig mekanisk under hensyntagen til materialets inhomogene sturktur. Denne formulering er imidlertid formuleret for brug i geotekniske undersøgelser og skal omskrives, hvis den skal bruges i analyse af ubrændte lerstens retningsbestemte respons til belastning. Dette er en meget omfattende analyse, som der ikke har været foudsætning for at gennemføre i forbindelse med dette projekt. Data fra vores forsøg giver dog nogle indikation af, hvordan urenheder i materialet kan have en indvirkning på stivheden. H-9 - Scan nr vs. Deformation,5,5 L L L,5 5 6 7 8 9 Figur 6: Deformation i ekstensometer samt middelværdi af disse. På figur 6 ses at ekstensometer nr. (L) stopper med at deformere og går mod udgangspunktet, mens L og L stadig deformerer. L deformere hurtigere end L. Dette kunne tyde på en urenhed i prøven tæt på L som vil gøre at prøven er mindre sammentrykkelig i denne side. Ekstensometer L bliver derfor holdt oppe og begynder at løfte sig lidt. Dette giver den negative tilvækst i deformation i denne side. Denne effekt kan også være et produkt af prøveemnenets størrelse. Der henvises til Appendix D for deformationsforløb for alle prøverne. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / 7. Konklussion Det kan konkluderes at ubrændte lersten har en stivhed på 59,7 ± 7,97 MPa ved 65 %RF og 7, ± 65,9 MPa ved 85 %RF. Det er på baggrund af nærværende undersøgelse ikke muligt at konkludere på stivhedens fugtafhængighed. Der bør dog tages hensyn til at lersten er følsomme overfor direkte kontakt med vand, og at stivheden på den baggrund må aftage med opfugtning af lerstenen. Trykstyrkerne blev bestemt til være,7 ±,6 MPa ved 65 %RF og,96 ±,7 MPa ved 85 %RF. Dette resultat modsvarer tidligere undersøgelser, der viste at at de ubrændte lersten har en trykstyrke på mellem -5 MPa. Nærværende undersøgelse bekræfter tidligere resultater for ubrændte lerstens trykstyrke. Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Johannes Reeh Scheibelein DTU BYG / 8. Literatur []: Lerstensprodukters fugttekniske og styrkemæssige egenskaber Ernst Jan de Place Hansen, Kurt Kielsgaard Hansen Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet, []: Ubrændt lerjords byggetekniske egenskaber Emilie D. Kristiansen, Thea Gregersen Afgangsprojekt Diplom-Byg Danmarks Tekniske Universitet, []: Bygningsmaterialer Grundlæggende egenskaber Finn R. Gottfredsen, Anders Nielsen et al. Polyteknisk Forlag, 997 []: Soil behavior and Critical State Soil Mechanics David Muir Wood et al. Cambridge University Press, 99 Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix A DTU BYG / Arbejdskurve Tøjning L Tøjning L Tøjning L Last Klima 69, mm/v -56,9 mm/v 7,56 mm/v kn/v 85 %RF b b d d h h b~ d~ h~ A~ Sigma_u Sigma_ Sigma_ mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm^ Mpa Mpa Mpa 8,8 9, 7,9 5, 58,5 58, 9, 6, 58,9 766,,6,6,6 Signal Signal Signal Load Flytning Flytning Flytning Gennemsnitlig Flytning Kraft Normalspænding Tøjning [V] [V] [V] [V] [mm] [mm] [mm] [mm] [kn] [Mpa] [%], -, -, -,8,789,6 -,67,95,8,,5, -, -, -,8,79,6 -,67,96,8,,5, -, -, -,8,79,6 -,67,96,8,,5, -, -, -,9,8,87 -,8,9,9,8,5, -, -, -,,868,8 -,,,97,6,5, -, -, -,,9,556 -,56,,97,6,6, -, -, -,,997,69 -,58,69,97,6,6, -, -, -,,66,7 -,579,97,99,,7, -, -, -,,,775 -,668,,,,7, -, -, -,,95,85 -,5,5,,,9,5 -, -, -,,6,9 -,59,57,,,9,5 -, -, -,,,97 -,67,5,,6,9,5 -, -, -,,78, -,59,66,,6,,5 -, -, -,,6,9 -,59,66,7,79,,5 -, -, -,,6,9 -,66,658,7,79,,5 -, -, -,5,,6 -,695,6,9,95,,5 -, -, -,5,5,58 -,75,6,9,95,,5 -,5 -, -,6,8,8 -,69,6,6,,,5 -,5 -, -,8,,55 -,777,67,77,,,5 -,5 -, -,9,96, -,86,66,88,6,,5 -,5 -, -,,6,9 -,96,655,,66,,6 -,5 -, -,,5,96 -,,666,7,8,,6 -,5 -, -,,586,5 -,9,678,,,,6 -,6 -, -,5,65,59 -,9,7,5,,,6 -,6 -, -,7,7,6 -,9,85,7,56,,7 -,6 -, -,,755,678 -,96,89,,9,,7 -,6 -, -,,8,78 -,966,85,,,5,7 -,6 -, -,7,8,757 -,8,86,68,8,5,7 -,6 -, -,,88,796 -,,878,9,5,5,7 -,7 -, -,6,97,8 -,67,89,6,66,5,7 -,7 -, -,5,95,865 -,78,9,59,678,6,7 -,7 -, -,59,969,897 -,8,99,586,766,6,7 -,7 -, -,65,99,97 -,77,97,655,855,6,7 -,7 -, -,7,9,95 -,68,965,7,95,7,8 -,7 -, -,8,6,98 -,56,98,85,5,7,8 -,7 -, -,89,,5 -,,,888,59,7,8 -,7 -, -,98,58,8 -,6,,98,8,8,8 -,7 -, -,8,7,5 -,9,8,78,7,8,8 -,7 -, -,8,87,7 -,99,56,75,5,8,8 -,7 -, -,9,,9 -,97,7,9,685,8,8 -,8 -, -,9,7, -,99,9,89,8,9,8 -,8 -, -,9,,8 -,97,,9,95,9,8 -,8 -, -,6,5,6 -,9,,6,89,9,8 -,8 -, -,7,67,6 -,88,9,77,8,,8 -,8 -, -,8,8,8 -,857,69,86,58,,8 -,8 -, -,9,,96 -,8,88,9,98,,8 -,8 -, -,,7, -,8,8,,66,,8 -,8 -, -,,,8 -,776,8,,77,,8 -,8 -, -,9,5, -,77,9,89,858,,8 -,8 -, -,7,66,6 -,78,69,7,967,,8 -,8 -, -,5,8,75 -,687,9,5,7,,9 -,8 -, -,,98,9 -,656,,,6,,9 -,8 -, -,9,,6 -,65,,9,5,,9 -,8 -, -,56,9, -,59,5,559,,,9 -,8 -, -,6,5,9 -,56,7,6,,,9 -,8 -, -,66,6,56 -,59,96,66,7,,9 -,8 -, -,7,77,7 -,97,8,75,5,,9 -,8 -, -,7,9,9 -,65,9,78,57,5,9 -,9 -, -,76,8,8 -,,6,765,69,5,9 -,9 -, -,78,,6 -,,8,777,66,6,9 -,9 -, -,79,8,7 -,7,5,79,6,6,9 -,9 -, -,79,5,68 -,,56,79,6,6,9 -,9 -, -,78,69,9 -,,59,777,66,7,9 -,9 -, -,75,85,5 -,8,57,75,59,7,9 -,9 -, -,7,5,5 -,5,59,7,556,7,9 -,9 -, -,68,58,556 -,,67,68,5,8,9 -,9 -, -,6,5,577 -,9,69,68,,8,9 -,9 -, -,57,55,599 -,6,66,57,58,9, -,9 -, -,5,567,6 -,,685,57,86,9, -,9, -,,585,6 -,,78,7,8,9, -,9, -,5,6,666 -,7,7,5,7,, -,, -,9,69,688 -,,756,86,985,, -,, -,,67,7 -,9,78,,875,, -,, -,5,65,7,,8,7,8,, -,, -,7,67,757,5,87,66,697,, -,, -,,688,779,8,85,998,68,, -,, -,9,7,8,5,87,96,5,, -,, -,8,7,8,6,897,8,9,, -,, -,75,79,86,78,9,75,85,, -,, -,67,756,869,,95,668,78, Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix A DTU BYG /, Arbejdskurve H-6,5,,5,,5 Linear Regression for Arbejdskurve f(x) =,x - 5,77 R² =,,5,,,5,,5,,5,,5, Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbrejdeskurve H- Arbrejdeskurve H- 6,5 5,5 Linear Regression for f(x) = 8,8x -, R² = Linear Regression for f(x) = 8,x -,85 R² =,5,,,,,,,,,,,,,, Tøjning [%] Arbrejdeskurve H- 6 Arbrejdeskurve H-,5 5,5,5 Linear Regression for f(x) = 8,x - 6,7 Linear Regression for f(x) = 5,88x -,59 R² =,5,,,,,,,,,5,,,,,, Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbrejdeskurve H-5 Arbrejdeskurve H-6,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) =,96x - 9,9,5,5 Linear Regression for f(x) = 59,55x - 9,7,5,5,,,,,,,,,5,,,,,,,, Arbrejdeskurve H-7 Arbrejdeskurve H-8,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 6,55x -,87,5 Linear Regression for f(x) = 99,x -,95,5,5,,,,,,,,,,,, Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbrejdeskurve H-9 Arbrejdeskurve H- 5,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 9,8x -,9 R² =,5 Linear Regression for f(x) = 89,5x -,5,5,5,5,,5,,5,,5,,,,,,, Arbejdeskurve H- Arbejdeskurve H-,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) =,7x - 6, R² =,5 Linear Regression for f(x) = 7,5x -,5,5,5,,,,,,,,,,,,,,,,,5 Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbejdskurve H- Arbejdskurve H-,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 8,6x -,5 R² =,5 Linear Regression for f(x) = 6,58x - 9,6,5,5,5,,,,,,,,,,,,,5 Arbejdskurve H-5 Arbejdskurve H-6,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 6,8x - 7,87 R² =,5 Linear Regression for f(x) = 5,78x - 7,66 R² =,5,5,,,,,,,,,,,,,,,, Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbejdskurve H-7 Arbejdskurve H-8 5,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 95,6x -,96 R² =,5,5 Linear Regression for f(x) = 5,x -,5 R² =,5,5,5,,,,,,,,,,,,,, Arbejdskurve H-9 Arbejdskurve H-,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) =,x -, R² =,5 Linear Regression for f(x) = 96,7x -,9 R² =,5,5,5,,,,,,,,,,,,,, Side 5

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbejdskurve H- Arbejdskurve H-,5 5,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 96,66x -, R² =,5 Linear Regression for f(x) = 5,86x -,8 R² =,5,5,5,,,,,,,,,5,5,,,,,,,, Arbejdskurve H- Arbejdskurve H-,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 5,6x -,6 R² =,5 Linear Regression for f(x) = 6,7x -,5 R² =,5,5,,,,,,,,,,, Side 6

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbejdskurve H-5 Arbejdskurve H-6 6 5,5 5,5 Linear Regression for f(x) = 5,9x -,8 R² =,5 Linear Regression for Elastisk område f(x) = 7,6x - 5,69 R² =,5,5,,,,,,,,,,,,,, Arbejdskurve H-7 Arbejdskurve H-8,5,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 56,8x -,6 R² =,5,5 Linear Regression for Elastisk område f(x) = 56,x - 8,8 R² =,5,5,,,,,,,,,,,,, Side 7

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbejdskurve H-9 Arbejdskurve H- 6,5 5,5,5 Linear Regression for f(x) = 5,9x -, R² = Linear Regression for f(x) = 57,86x - 6,5,5,,,,,,,,,,,,, Arbejdskurve H- Arbejdskurve H- 5,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 5,9x -,68 R² =,5 Linear Regression for f(x) =,x - 7,97 R² =,5,5,5,,,,,,,,,,,, Side 8

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbejdskurve H- Arbejdskurve H-,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) =,5x - 7, R² =,5 Linear Regression for f(x) = 68,x - 9,9 R² =,5,5,,,,,,,,,5,,,,,,, Arbejdskurve H-5 Arbejdskurve H-6 5,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) = 5,x -,6 R² =,5 Linear Regression for f(x) =,x - 5,77 R² =,5,5,5,,,,,,,,,,,,,,, Side 9

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix B DTU BYG / Arbejdskurve H-7 Arbejdskurve H-8 6 5,5 5,5 Linear Regression for f(x) = 58,78x -, R² =,5 Linear Regression for f(x) = 8,6x - 9,55 R² =,5,5,,,,,,,,,,,,, Arbejdskurve H-9 Arbejdskurve H- 5,5,5,5,5,5 Linear Regression for f(x) =,8x -,8 R² =,5 Linear Regression for f(x) = 59,9x - 5,8 R² =,5,5,5,,,,,,,,,,,, Tøjning [%] Side

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix C DTU BYG / Tabel over resulatater Hold Klima 65% Prøveemne b b d d h h masse ved prøvning b~ d~ h~ A~ Brudstyrke Densitet~ E-modul Vandtørstofforhold [-] mm mm mm mm mm mm g mm mm mm mm^ [Mpa] [kg/m^] [Mpa] [vægt%] H- 8,8 8,7 5,9 6,57 57,75 57,8 9,7 8,77 6,5 57,78 755,7,59 79, 8,8,7 H- 7,76 8,8 9, 7,6 58, 57,8 9, 7,97 8,6 58,5 79,9 forkastet 6, forkastet,7 H- 8,8 8,5 7,8 8, 57,55 57,9 9,9 8,6 7,96 57,7 8,, 6,57 8,,7 H- 8,55 9,5 7, 7,6 58,5 58,5 96, 8,8 7,5 58,5 78,8,9,7 5,88,7 H-5 9,9 9, 8,6 8, 57,6 57,5 9,9 9, 8,9 57,59 86,,6 99,9,96,7 H-6 8,57 8,8 8, 8,6 57,85 57,6 9,9 8,5 8, 57,66 8,,6 9,7 59,55,7 H-7 9, 9,8 5,87 5,6 58,7 58, 89,5 9,6 5,7 58, 755,6,6 5, 6,55,7 H-8 8,6 8, 8,8 7,7 58, 58, 9, 8,8 8,6 58, 79,7,67 98,5 99,,7 H-9 9,5 9, 7,6 6,9 58,6 58,5 97,5 9, 7, 58,55 79,,65 99,9 9,8,7 H- 7,7 7,55 8,85 8,5 58, 57,77 9, 7,,69 57,9 9,,5 7,65 89,5,7 H- 7,58 7, 5,6 8,9 57,68 57,5 87, 7, 7,8 57,6 7,7,9 6,,7,7 H- 7,9 7, 8, 8, 57,5 57, 9, 7,7 8, 57,9 769,9 forkastet 69,8 forkastet,7 H- 8,69 9, 7, 7, 58,79 58,55 95, 8,87 7,7 58,67 787,5,8 59, 8,6,7 H- 8,98 8,7 8,8 7,8 58,76 58,8 96,7 8,85 7,78 58, 8,,7 65,68 6,58,7 H-5 9,6 7,6 8,97 9, 58,89 59,6 95, 8,6 9,5 59,8 8,,89 96,9 6,8,7 H-6 9,7 9,9,5 5, 58,5 58,5 8,7 9,,8 58, 7,, 96,65 5,78,7 H-7 8,5 8,8 7,8 7,6 58,5 57,8 88,9 8,6 7,7 57,9 786,8,6 95,56 95,6,7 H-8 7,96 8, 7,99 6,9 58,7 58,8 88,5 8, 7, 58,75 765,,7 968,,,7 H-9 8,69 8,85 7,55 8,9 58,7 58,7 9,9 8,77 8, 58,7 8,8,6 959,6,9,7 H- 8,66 8,79 8,5 8, 58,69 58,7 9, 8,7 8, 58,58 86,8,8 97,8 96,7,7 STDEV,6 7,97 AVG,7 59,7 Hold MIN,59 8,8 Klima 85% MAX,9 6,58 Prøveemne b b d d h h masse ved prøvning b~ d~ h~ A~ Brudstyrke Densitet~ E-modul Vandtørstofforhold [-] mm mm mm mm mm mm g mm mm mm mm^ [Mpa] [kg/m^] [Mpa] [vægt%] H- 7, 7, 8,68 8, 58, 57,7 9, 7, 8,56 57,98 777,,85 5,7 96,66,6 H- 9,5 9, 6, 6,6 59, 58,66 95, 9, 6,8 58,9 767,,5 8,8 5,86,6 H- 8, 8, 5,9 6,55 58,7 58, 9,6 8, 6, 58,57 75,7,8 7, 5,6,6 H- 6,6 7,56 9, 9, 58, 59, 96,5 7, 9,6 58,6 787,8, 9,9 6,7,6 H-5 9,57 9,9 8,7 9, 58,6 58,,6 9, 8,89 58,9 85,9 5, 7,5 5,9,6 H-6 9, 8,58 5, 6,57 58,9 59,5 9,7 8,8 5,9 59,9 77,6, 9, 7,6,6 H-7 8,76 9, 7,6 7, 58,7 58,56 9, 8,9 7, 58,7 78,,9 5,6 56,8,6 H-8 8,75 8,7 9, 9,7 58, 57, 96,8 8,6 9,6 57,67 86,99 forkastet 5, forkastet,6 H-9 8,7 7,97 5,8 6,69 59,5 58,99 89,5 8,7 6,7 59,6 79,89,56, 6,7,6 H- 7,98 8,55 5,5 5,68 58,68 59, 9,9 8,7 5,6 58,96 7,7 forkastet, forkastet,6 H- 6,58 7, 8,77 8,5 58,77 58,6 9,6 6,9 8,6 58,57 769,6,57 76,67 5,9,6 H- 7, 8,6 8, 9, 58,7 58,7 9,9 7,97 8,7 58,7 8,,68 6,77,,6 H- 6, 7,7 8,59 8,5 58,7 58, 98, 6,69 8,5 58, 76,,65,55,5,6 H- 9, 9,8 8,7 9,7 57,89 57,98, 9,9 8,96 57,9 85,,6 5,5 68,,6 H-5 9,6 7, 5,65 5,8 58,7 59,9 89,9 8,5 5,7 59, 7,88,,6 5,,6 H-6 8,8 9, 7,9 5, 58,5 58, 9,5 9, 6, 58,9 766,,6,79,,6 H-7 5,8 5,55 8,5 8,77 58,77 58,57 89,9 5,5 8,6 58,67 7,6 5,5 97,5 58,78,6 H-8 7,9 7,9 8, 7,89 58, 57,6 9, 7,9 8 57,87 76,, 95,7 8,6,6 H-9 7,8 9,5 6,85 5, 58,6 58,66 88, 8,7 6, 58,6 7,,6 7,76,8,6 H- 9, 8,88 5,6 5,7 58,7 58,75 9,9 9 5,68 58,7 7,5,5,6 59,9 STDEV,7 65,9 AVG,96 7, MIN, 6,7 MAX 5,5 8,6

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix C DTU BYG / Brudstyrke vs. vandtørstofindhold 9 8 7 6 5 Brudstyrke [vægt%] [] (Thea og Emilie) Hold Klima 65% Hold Klima 85% [] Rapport R7,,6,8,,,6,8 Vandtørstofindhold [vægt%]

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix C DTU BYG / E-modul i MPa. Hold @ 65 %RF E-modul [MPa] 8 6 E-modul [Mpa] 5 6 7 8 9 5 6 7 8 9 Nr. E-modul i MPa. Hold @ 85 %RF 9 8 7 6 E-modul [MPa] 5 E-modul [Mpa] 5 6 7 8 9 5 6 7 8 9 Nr.

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix C DTU BYG / E-modul vs. vandstofindhold 8 E-modul [MPa] Hold Klima 65% Hold Klima 85% 6,6,8,,,6,8 Vandtørstofforhold [vægt%]

Måling af ubrændte lerstens stivhed Appendix C DTU BYG / E-modul vs. Brudstyrke Hold og Hold 8 E-modul [MPa] 6 Hold Hold,5,5,5 5 5,5 Brudstyrke [MPa]

Sheet H- - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation,8,6,8,6,,,,8 L L L,,8 L L L,6,6,,,, 5 6 7 8 9 5 6 7 8 9, H- - Scan nr vs. Deformation,8 H- - Scan nr vs. Deformation,7,6,8,6 L L L,5,, L L L,,,, 5 6 7 8 9 5 6 7 8 9 Page

Sheet H-5 - Scan nr vs. Deformation H-6 - Scan nr vs. Deformation,6,8,,7,,6,8,6 L L L,5,, L L L,,,, 5 6 7 8 5 6 7 8 9 H-7 - Scan nr vs. Deformation H-8 - Scan nr vs. Deformation,9,9,8,8,7,7,6,5, L L L,6,5, L L L,,,,,, 5 6 7 8 9 5 6 7 Page

Sheet H-9 - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation,,8,6,,8,6 L L L,,8 L L L,,6,,, 5 6 7 8 9 5 6 7 8 H- - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation,,,,8,6 L L L,8,6 L L L,,,, 5 6 7 5 6 7 8 9 Page

Sheet H- - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation,6,8,,7,,6,8 L L L,5, L L L,6,,,,, 5 6 7 8 9 5 6 7 8 H-5 - Scan nr vs. Deformation H-6 - Scan nr vs. Deformation,,8,6,,,8 L L L,8,6 L L L,6,,,, 5 6 7 8 9 5 6 7 8 9 Page

Sheet H-7 - Scan nr vs. Deformation H-8 - Scan nr vs. Deformation,,9,8,7,6,5, L L L,8,6 L L L,,,,, 5 6 7 8 9 5 6 7 8 H-9 - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation,7,9,6,8,5,7,, L L L,6,5, L L L,,,,, 5 6 7 8 9 5 6 7 8 9 Page 5

Sheet H- - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation 6,8,6 5,,,8 L L L L L L,6,, 5 6 7 8 9 5 6 7 8 9 H- - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation 8,5 7 6 5 L L L,5 L L L,5 5 6 7 8 5 6 7 8 Page 6

Sheet H-5 - Scan nr vs. Deformation H-6 - Scan nr vs. Deformation,8,6, 8 6 L L L,,8 L L L,6,, 5 6 7 8 9 5 6 7 8 H-7 - Scan nr vs. Deformation H-8 - Scan nr vs. Deformation,6,5,,,5 L L L,8 L L L,5,6,,5, 5 6 7 8 5 6 7 8 Page 7

Sheet H-9 - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation,5,5,5 L L L,5 L L L,5,5 5 6 7 8 9 5 6 7 8 9 H- - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation,5,5,5 L L L,5 L L L,5,5,5 5 6 7 8 9 5 6 7 8 Page 8

Sheet H- - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation,8 5,6,5,,5,,8 L L L,5 L L L,6,5,,,5 5 6 7 8 5 6 7 8 9 H-5 - Scan nr vs. Deformation H-6 - Scan nr vs. Deformation,5,5,5 L L L,5 L L L,5,5 5 6 7 8 9 5 6 7 8 Page 9

Sheet H-7 - Scan nr vs. Deformation H-8 - Scan nr vs. Deformation,5,5,5,5 L L L,5 L L L,5,5,5,5 5 6 7 8 9 5 6 7 8 9 H-9 - Scan nr vs. Deformation H- - Scan nr vs. Deformation,5,5,5 L L L,5 L L L,5,5 5 6 7 8 5 6 7 8 Page