Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden er der udført forsøg med forskellige bekæmpelsesstrategier, virkning af stigende doser af Shirlan, forsøg med bekæmpelse af skimmel på nytilvækst samt virkning på knoldskimmel af Ranman og Reglone. Metode Kartoffelforsøgene er anlagt på Forskningscenter Flakkebjerg (JB 5-6) samt på Jyndevad Forsøgsstation (JB 1). Forsøgene er udført med tilfældig parcelfordeling og 4 gentagelser. Parcelstørrelse er på Flakkebjerg: 36 m 2 (brutto)/21 m 2 (netto). Kartoflerne blev lagt ca. 19. april og spirede frem midt i maj. Sprøjtning blev startet ved rækkelukning og gentaget med 7 dages intervaller i de fleste forsøgsplaner. Den anvendte sprøjteteknik er 300 l vand/ha, Hardi ISO LD 025 dyse og 3 bar. Der er foretaget høst af hver parcel enkeltvis og bestemt indhold af tørstof (vægt i vand). Stivelsesprocent er beregnet som tørstofprocent 5,75. Angreb af knoldskimmel er bedømt på 100 knolde pr. parcel efter lagring ca. 1 måned. Der blev udbragt kunstig smitte (sporangiesuspension) af kartoffelskimmel den 20. juni på enkeltplanter af sorten Bintje ud for hver parcel i smitterækker midt i forsøget. På Jyndevad blev der smittet den 27. juni med samme sporangiesuspension som på Flakkebjerg, men i hele smitterækken. På grund af den rigelige nedbør i 2007 blev der næsten ikke vandet på Flakkebjerg. I forsøgene med kartoffelskimmel er der anvendt sorterne Fontane, Folva, Dianella, Oleva, Kuras og Kardal. Kartoflerne blev taget op i den sidste uge af september. I samarbejde med Landscentret blev der udført forsøg efter samme forsøgsplan med for- Imellem hver række af forsøgsparceller er der anlagt rækker med Oleva og Bintje. Ud for hver forsøgsparcel blev der den 20. juni 2007 smittet en plante i Bintjerækken, som om aftenen blev dækket med plastikpose for at fremme angrebet (foto til venstre). Posen blev fjernet næste dag, og efter fem dage kunne de første angreb ses. Herefter udviklede angrebet sig hurtigt i de modtagelige smitterækker (foto til højre). 71
skellige bekæmpelsesstrategier (fsg. 07562) ved Sunds (Ytteborg) og Dronninglund (LandboNord). Desuden blev forsøget med virkning på knoldskimmel af Ranman og Reglone (fsg. 07566) også udført ved Dronninglund. Udvikling af kartoffelskimmel 2007 Forsøgene på Flakkebjerg blev smittet kunstigt med kartoffelskimmel om aftenen den 20. juni, og allerede den 25. juni kunne de første symptomer på angreb ses. Herefter gik det stærkt, og i ubehandlede forsøgsparceller af de modtagelige sorter var 80% - 90% af planterne ødelagte af skimmel efter første uge af juli (figur 1). Der blev også set tidlige angreb i sorterne Kuras og Kardal, men udviklingen af skimmel forløb mere moderat senere i juli (figur 1). På Jyndevad blev de første angreb i sorterne Producent Figur 1. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel 2007 i ubehandlede forsøgsparceller på Flakkebjerg i sorterne Fontane, Folva, Dianella, Oleva, Kuras og Kardal. Forsøgene blev smittet den 20. juni. Flakkebjerg 2007. Figur 2. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller 2007 på Jyndevad Forsøgsstation (Oleva og Producent). Forsøgene blev smittet den 27. juni. På Dronninglund er udvikling af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller med Kuras estimeret ud fra 2% angreb den 30. juli (naturlig smitte). 72
Tabel 1. Sprøjteplan for forsøg med Dithane NT, Tridex WG (mancozeb), en ny mancozebformulering (ATOFBX28) samt en manebformulering (ATOFBZ16). Flakkebjerg 2007. Figur 3. Bekæmpelse af kartoffelskimmel med Dithane NT, Tridex WG, ATOFBX28 samt ATOFBZ16 (maneb). Forklaring til de enkelte behandlinger fremgår af tabel 1. Dithane NT er led 2, kun med Dithane. De øvrige forsøgsled er med Ridomil Gold. Sort Kardal, Flakkebjerg 2007. og Oleva set den 3. juli, og først de sidste to uger af juli kom der for alvor gang i skimmeludviklingen (figur 2). I forsøget ved Dronninglund (LC) blev de første angreb af kartoffelskimmel set i ubehandlede forsøgsparceller den 16. juli, og den 30 juli var angrebet på 2%, hvorefter de ubehandlede forsøgsparceller blev nedvisnet for at undgå for kraftig opformering og spredning af smitte (figur 2). Resultater 2007 I det følgende bringes resultaterne af forsøgene 2007. Ved forsøg over flere år henvises der til tidligere publicerede resultater af afprøvningerne ved DJF. Forsøg med Dithane NT og Tridex I 2007 blev der udført forsøg i sorten Kardal med Dithane NT, Tridex WG (mancozeb), en ny mancozebformulering (ATOFBX28) samt en manebformulering (ATOFBZ16). 73
Figur 4. % bekæmpelse af kartoffelskimmel med Dithane NT, Tridex WG, ATOFBX28 samt ATOFBZ16 (maneb). Forklaring til de enkelte behandlinger fremgår af tabel 1. Dithane NT er led 2, kun med Dithane. De øvrige forsøgsled er med Ridomil Gold. Sort Kardal, Flakkebjerg 2007. Forsøgsplanen fremgår af tabel 1, og det ses, at der i led 3-6 er indlagt en enkelt sprøjtning med Ridomil Gold den 18. juni. Desuden er der i alle sprøjteled behandlet med Ranman ved de to sidste sprøjtninger for at bekæmpe knoldskimmel. Tidspunktet for anvendelse af Ridomil Gold blev valgt ud fra sprøjtning før første risikoperiode. Der blev opnået en god virkning mod kartoffelskimmel af alle produkterne (figur 3-4) med en samlet bekæmpelseseffekt på 76% - 81% uden signifikant forskel mellem midlerne (figur 4). Sprøjtningen med Ridomil Gold forbedrede ikke den samlede virkning mod kartoffelskimmel i forhold til ren Dithane NT (led 2), og behandlingen har muligvis ligget en uge for tidlig i forhold til det aktuelle smittetryk (figur 4). Sprøjtning med Ridomil Gold den 18. juni gav dog et merudbytte i forhold til ren Dithane NT (led 2) på 39,7 hkg/ha for Tridex + Ridomil Gold og 49,1 hkg/ha for Dithane NT og Ridomil Gold (figur 5). Der kom næsten ingen angreb af knoldskimmel i forsøget (0,3% angreb i ubehandlede parceller). Det regnede meget i sæsonen 2007, og i tabel 1 er angivet summen af den nedbør, der faldt mellem sprøjtningerne. Det ses, at der trods megen nedbør stadig var en god effekt af mancozeb- og manebprodukterne, og at der ikke var forskel mellem Dithane NT og Tridex med hensyn til afvaskning. 74 Forskellige strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel I 2007 er der afprøvet forskellige sprøjtestrategier med anvendelse af Shirlan (fluazinam), Dithane NT (mancozeb), Tyfon (fenamidon + propamocarb), Electis (zoxamid + mancozeb), Revus (mandipropamid), Ridomil Gold (metalaxyl + mancozeb), Amistar (azoxystrobin), Tanos (famoxadone + cymoxanil) og Curzate M (cymoxanil + mancozeb). Der er udført tre forsøg (Flakkebjerg, Sunds og Dronninglund) og sprøjtet med ugeinterval. Sprøjteplanen for forsøget på Flakkebjerg fremgår af tabel 2. Med hensyn til forsøgene ved Sunds og Dronninglund henvises til Oversigt over Landsforsøgene 2007 s. 305-308. Første Tyfon-blok (led 5) og første Ridomil Gold behandling (led 6 samt led 8-9) blev startet ved højrisikoperiode for kartoffelskimmel. I tabel 2 er angivet summen af den nedbør, der faldt mellem sprøjtningerne. De første angreb af kartoffelskimmel blev set i de ubehandlede forsøgsparceller i begyndelsen af juli, og der var en meget kraftig udvikling af skimmel i løbet af måneden. I begyndelsen af august var de ubehandlede forsøgsparceller stort set nedvisnet på grund af kartoffelskimmel (figur 6). Allerede fra de første bedømmelser i begyndelsen af juli kunne der ses en svagere virkning af Shirlan end af f.eks. Dithane NT (figur 6). Den samlede virkning af Dithane
Figur 5. Merudbytte (hkg/ha) ved de forskellige behandlinger. Ubehandlet = 355,4 hkg/ha; LSD(95) = 42,6 hkg/ha. Forklaring til de enkelte behandlinger fremgår af tabel 1. Dithane NT er led 2, kun med Dithane. De øvrige forsøgsled er med Ridomil Gold. Sort Kardal, Flakkebjerg 2007. NT under disse kraftige smittetryk og hyppig nedbør var moderat (57% bekæmpelse), men virkningen af Shirlan var meget lavere end forventet, med en samlet bekæmpelse på 18% (figur 6 og figur 9). I forsøget ved Dronninglund kom angrebet af kartoffelskimmel ca. en måned senere end på Flakkebjerg (figur 2), men også ved Dronninglund kunne der ses en reduceret effekt af Shirlan på den skimmel, der udviklede sig i august (jævnfør tabel 18, Oversigt over Landsforsøgene 2007). Placeringen af de tre Tyfonbehandlinger (led 4) gav kun en moderat virkning, og en senere anvendelse af en blok med 2 x Tyfon (led 5) kom på et tidspunkt, hvor der var så meget skimmel, at sprøjtningen ikke kunne reducere angrebet ret meget (figur 6). I forsøget ved Dronninglund bemærkedes det, at den sidste Tyfon blok (led 5) var placeret således, at der kunne ses en effekt på angrebet af kartoffelskimmel. I led 6 er der anvendt Electis det meste af sæsonen med en enkelt Ridomil Gold sprøjtning den 25. juni (Flakkebjerg). Det resulterede i en god virkning mod kartoffelskimmel (72% bekæmpelse, figur 7 og 9). I led 7-10 er anvendt Revus (endnu ikke godkendt i Danmark) i forskellige kombinationer. Som det fremgår af figur 7 og 9 er der generelt opnået en god bekæmpelse (76%-81% bekæmpelse, figur 9). I led 11-12 er der sprøjtet de første tre gange med Tanos og dernæst Shirlan (led 11) eller de efterfølgende tre gange med Curzate M henholdsvis med 2,5 kgh/ha (led 12) og 2 kg/ha (led 13). Sprøjtning med Tanos alene gav kun en moderat virkning på skimmel, mens en senere behandling med Curzate M forbedrede virkningen noget (figur 8-9), men kun til en samlet bekæmpelse på 53%-56% (figur 9). På det tidspunkt, hvor Curzate M behandlingerne startede (3. juli), var der allerede begyndende angreb i forsøgsparcellerne. I figur 10 er vist de høstede merudbytter i forsøget på Flakkebjerg efter de forskellige sprøjtestrategier. Ved at sammenligne figur 9 med bekæmpelseseffekten og figur 10 med det høstede merudbytte, fremgår det, at der i forsøget på Flakkebjerg er en nøje sammenhæng med bekæmpelse af kartoffelskimmel og det høstede merudbytte. Behandlingerne med Revus samt Electis/Ridomil Gold gav en udbyttefremgang på 81-94%, mens behandling med Dithane NT, 2 x Tyfon eller Tanos+Curzate M gav en udbyttefremgang på 57-61%. Sprøjtning med Shirlan gav en udbyttefremgang på 25%. I forsøget ved Dronninglund var der ingen sikker sammenhæng mellem samlet bekæmpelse og merudbytte antageligvis, fordi angrebet kom så sent. I forsøget ved Sunds kom der ingen angreb af kartoffelskimmel. 75
Tabel 2. Forskellige sprøjtesystemer afprøvet 2007 mod kartoffelskimmel. I tabellen er angivet dato for sprøjtning i forsøget med sorten Oleva på Flakkebjerg 2007. Figur 6. % bladareal angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med Shirlan, Dithane NT samt Shirlan kombineret med Tyfon, se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg 2007. 76
Figur 7. % bladareal angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med Shirlan, Dithane NT, Electis + Ridomil Gold samt forskellige kombinationer med Revus, se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg 2007. Virkning af trinvis stigende dosering af fungicid I 2007 er der på Flakkebjerg udført et forsøg i sorten Kuras, hvor der hen gennem sæsonen blev anvendt stigende dosering af Shirlan. Formålet med undersøgelserne er at undersøge, om det er muligt at udnytte sortens resistens til at udsætte første behandling eller anvende nedsat dosering. Planen fremgår af tabel 3. I led 2-5 er der anvendt fra 0,1 til 0,4 l Shirlan hver uge. I de øvrige led er første behandling startet på forskellige tidspunkter, og der sket en gradvis øgning af doseringen. Procent angreb af kartoffelskimmel sidst på sæsonen (15. august 2007) samt procent bekæmpelse (baseret på AUDPC) er angivet ud for de enkelte sprøjteled (tabel 3). Det bemærkes, at der i dette forsøg i sorten Kuras generelt er opnået en meget bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel end i de andre forsøg i mere modtagelige sorter på Flakkebjerg 2007. Det fremgår af tabel 3, at der er opnået en god virkning med 0,2 0,4 l Shirlan anvendt med ugeinterval hele sæsonen (82-86% bekæmpelse), og kun den helt lave dosering (0,1 l/ha) giver en markant dårligere virkning. De forskellige strategier med øget dosering har Figur 8. % bladareal angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med Shirlan, Dithane NT, samt forskellige kombinationer med Tanos og Curzate M, se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg 2007. 77
Figur 9. % bekæmpelse af kartoffelskimmel ved de forskellige sprøjtestrategier (baseret på AUDPC), se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg 2007. Figur 10. Merudbytte (hkg/ha) efter forskellige sprøjtestrategier, se tabel 2 for detaljer. Ubehandlet = 330 hkg/ha; LSD(95)=39,6 hkg/ha. Sort Oleva, Flakkebjerg 2007. haft en meget forskellig virkning på bekæmpelsen afhængig af, om der var tilstrækkelig med fungicid på bladene i de afgørende uger sidst i juni og begyndelsen af juli (sprøjtning B-D). Bedst virkning blev opnået med led 8 (0,2 0,3-0,4 l/ha ved sprøjtning B-D) og samlet behandlingsindeks på 7,5. Der er således muligheder for i en mere resistent sort at opnå en god bekæmpelse med en lavere indsats i starten af sæsonen, hvor sortens resistens er mere udtalt. 78 Beskyttelse af nytilvækst mod kartoffelskimmel I 2007 blev der i sorten Fontane udført forsøg med beskyttelse af nytilvæksten i kartofler. Forsøgsparcellerne blev sprøjtet enten to eller tre gange med fungicid (Ranmen eller Tyfon). I dagene efter sprøjtningen udviklede der sig næsten et helt småblad i toppen af afgrøden. Dette blad (nytilvæksten, TOP i figur 11-12) var kun i knopstadie eller meget lidt udviklet ved forsøgsbehandlingen og er således ikke sprøjtet direkte. Der blev sprøjtet henholdsvis to og tre gange, hvorefter der blev bedømt for angreb af kartoffelskimmel på nytilvæksten (TOP) og på resten af kartoffelplanten
Tabel 3. % angreb af kartoffelskimmel sidst på sæsonen (15. august 2007) samt % bekæmpelse i forsøg med stigende dosering af Shirlan. I tabellen er desuden angivet dosering af Shirlan ved de forskellige sprøjtedatoer og den samlede mængde udbragt Shirlan. Sort kuras, Flakkebjerg 2007. 79
Figur 11. % angreb af kartoffelskimmel bedømt 7 og 9 dage efter sprøjtning. TOP: Øverste blade udviklet siden sidste sprøjtning (nytilvækst). BUND: Resten af planten, som er sprøjtet. Behandlinger: 12. juni og 19. juni. Sort Fontane, Flakkebjerg 2007. (BUND). Det fremgår af figur 11, at der efter 9 dage kom et kraftigt angreb på de usprøjtede topblade, og at en forudgående sprøjtning med Ranman på de ældre blade (eller på bladanlæget) reducerede angrebet på de nye blade betydeligt. Virkningen var endnu mere udtalt i de forsøgsled, hvor der blev sprøjtet tre gange. Her kunne der ses en god bekæmpelse af skimmel på de nye blade både af Ranman og Tyfon (figur 12). I et andet forsøg (07567) blev der den 10. juli indsamlet blade fra den øverste top af parceller, der den 3. juli var blevet sprøjtet med henholdsvis Ranman og Tyfon. Sprøjtningen den 3. juli var fjerde behandling i sæsonen, og de topblade (nytilvækst), der efterfølgende udviklede sig, var ikke blevet fungicidbehandlet eller kun i ringe grad på bladanlægget. De indsamlede blade blev smittet kunstigt med kartoffelskimmel i laboratorium og efter inkubation bedømt for angreb af skimmel. Som det fremgår af figur 13, var der en betydelig reduktion i skimmel på den nytilvækst, som kom fra parceller, der ugen før var blevet sprøjtet. To forsøg i 2007 samt tilsvarende forsøg tidligere ved Flakkebjerg har således bekræftet, at det med visse fungicider kan lade sig gøre at beskytte nytilvæksten. Med Tyfon og indholdet af det systemiske fungicid propamocarb Figur 12. % angreb af kartoffelskimmel bedømt 10 og 13 dage efter tredje sprøjtning. TOP: Øverste blade udviklet siden sidste sprøjtning (nytilvækst). BUND: Resten af planten, som er sprøjtet. Behandlinger: 12. juni, 19. juni og 29. juni. Sort Fontane, Flakkebjerg 2007. 80
kan der være tale om en optagelse i bladet og fordeling af fungicid, men for kontaktfungicidet Ranman må der være tale om binding til vokslaget og fordeling med bladets vækst ud på de nye blade. Virkning på knoldskimmel af Ranman og Reglone I 2007 er der i samarbejde med Landscentret udført forsøg med bekæmpelse af knoldskimmel på Flakkebjerg og Dronninglund, hvor virkningen af Reglone alene eller i kombination med Ranman er belyst. Alle forsøgsparcellerne (inklusive ubehandlet) er frem til Reglonebehandlingen sprøjtet med Dithane NT for at begrænse udvikling af kartoffelskimmel. Den 8. august var der 9-18% kartoffelskimmel i forsøgsparcellerne på Flakkebjerg. Den 12. august blev første behandling foretaget (tabel 4). Herefter blev alle forsøgsparceller vandet den 16. august og den 20. august blev de sidste forsøgsbehandlinger foretaget. Alle forsøgsparceller blev vandet igen den 27. august. Vanding efter forsøgsbehandlingerne blev foretaget for at fremme nedvaskning af sporer til knoldene. Forsøgsbehandlingerne var ens på de to lokaliteter, bortset fra forsøgsled 3 og 4 kun med enkeltbehandling med Reglone, som var en del af forsøget på Flakkebjerg. Reglone alene ved de to nedvisningstidspunkter har en betydelig effekt på kartoffelskimmelen i afgrøden, som afspejler sig i et reduceret angreb på knoldskimmel. Blanding med Ranman ved de to behandlinger reducerer yderligere angrebet af knoldskimmel, men virkningen er ikke signifikant forskellig fra Reglone alene (tabel 4 og figur 14). I forsøget på Flakkebjerg er der sprøjtet med Reglone kun ved første behandling og kun ved anden behandling (led 3-4, tabel 4). Der synes at være bedre effekt af den første Reglonebehandling, men forskellene er ikke signifikante. Kartoffelsorters resistens over for skimmel Der er de senere år udført forsøg på Flakkebjerg, hvor en række sorter undersøges for resistens mod kartoffelskimmel. Forsøgene udføres efter retningslinier beskrevet af den europæiske arbejdsgruppe EUCABLIGHT (www.eucablight.org). I disse retningslinier indgår anvendelse af de samme standardsorter (Eersteling, Bintje, Gloria, Alpha, Robijn og Sarpo Mira). Forsøgsparcellerne er 4 x 4 planter og usprøjtede parceller. Resultaterne fra forsøg 2007 på Flakkebjerg fremgår af ta- Figur 13. % angreb af kartoffelskimmel på blade udtaget fra nytilvækst (topblade) efter sprøjtning med Ranman (0,2 l/ha) eller Tyfon (2 l/ha). Gennemsnit af 20 blade pr. parcel udtaget den 10. juli, 7 dage sprøjtning med Ranman eller Tyfon (fire sprøjtninger, sidste gang den 3. juli). Bladene blev smittet kunstigt i laboratorium og inkuberet 7 dage inden bedømmelse for angreb. Sort Folva (07567), Flakkebjerg 2007. 81
Figur 14. % angreb af knoldskimmel i forsøg med Ranman kombineret med Reglone ved nedvisning. LSD(95) = 1,6 (Flakkebjerg) og 3,6 (Dronninglund). Sort Karnico, Flakkebjerg (DJF) og Dronninglund (Landscentret) 2007. bel 5. Ud fra sygdomsudviklingen i den enkelte sort sammenholdt med sygdomsudviklingen i standardsorterne er der beregnet en resistenskarakter (nærmere omtalt på www.eucablight. org). Resistenskarakteren ligger mellem 0 og 9 og er et udtryk for sortens resistens (9 = mest resistent). Der er store forskelle i sorternes resistens over for kartoffelskimmel, og en sort som f.eks. Sarpo Mira fik slet ikke angreb på Flakkebjerg 2007 til trods for meget stort smittetryk og meget skimmelfavorable forhold (figur 15). Resultater fra sortsforsøg 2004-2006 på Flakkebjerg kan ses på www.eucablight.org. Litteratur Nielsen, B.J. 2004. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning 2003. Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 101 (2004), Markbrug, 79-94. Nielsen, B.J. 2004. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning 2004. Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport nr. 112 (2004), Markbrug, 95-107. Nielsen, B.J. 2005. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning 2005. Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport nr. 118 (2005), Markbrug, 77-91. Nielsen, B.J. 2006. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) og kartoffelbladplet (Alternaria solani & A. alternata). Pesticidafprøvning 2006. Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport nr. 129 (2006), Markbrug, 73-87. 82
Tabel 4. % angreb af knoldskimmel i forsøg med Ranman kombineret med Reglone ved nedvisning. Sort Karnico, Flakkebjerg (DJF) og Dronninglund (Landscentret) 2007. Knoldskimmel bedømt efter antal af kartoffelknolde med skimmel ud af 100 knolde. Tabel 5. Karakter for resistens over for kartoffelskimmel (0-9; 9 mest resistent) i forskellige kartoffelsorter. Flere detaljer kan ses på www. eucablight.org. Flakkebjerg 2007. Kartoffelplante fra et jordsmitteforsøg, der lige efter fremspiring er angrebet af skimmel formodentlig forårsaget (oospore) i begyndelsen af juni. 83
Figur 15. % angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede parceller 10. juli og 1. august i sortsforsøg. Flakkebjerg 2007. 84