Studier i informationsretten Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1
Afhandlingens grundlæggende tanke Det består væsentlige fællestræk mellem de informationsretlige discipliner Også mere væsentlig fællestræk end det sædvanligvis antages Disse fællestræk kan udtrykkes i informationsretlige grundsætninger, der gælder på tværs af de enkelte discipliner Grundsætningerne kan opstilles, når samme hensyn har relevans på tværs af de enkelte discipliner Dias 2
Informationsret Regler om pligt til at behandle information Regler om ret til at behandle information Grundlæggende princip om informationsfrihed Regler om partsorienterede dispositive informationsrettigheder Samfundsorienterede forbudsregler Specifikke undtagelsesregler Generelle adfærdsregler Specifikke regler om ret til at behandle information Dias 3
Informationsretlig grundsætning En almindelig retsgrundsætning, der er udledt af fællestræk mellem flere informationsretlige regler på tværs af en klassisk vertikal opdeling af de informationsretlige discipliner og som således får retskildeværdi inden for andre informationsretlige discipliner Informationsretlig grundsætninger kan bruges Som fortolkningskilder Som selvstændige retsregler På ulovregulerede områder På lovregulerede områder Ved retspolitiske overvejelser om reglernes indretning Dias 4
Eksempler på informationsretlige grundsætninger Privat brug Der består en ret til at behandle beskyttet information inden for en nærmere specificeret privatsfære (retten til privat brug). Privatbrugsreglen afgrænses af et offentlighedskriterium og et erhvervskriterium. Eksempler på anvendelse: Ideelle ophavsrettigheder (fortolkning af ohl. 3) og retten til eget billede Dias 5
Eksempler på informationsretlige grundsætninger Informationskonsumption Der består en ret til at behandle beskyttet information, der kan kræves unddraget offentligheden, når informationen er offentliggjort med rettighedshaverens samtykke. Hvorvidt rettighedshaveren har tilgængeliggjort informationen i et sådant omfang, at der foreligger en konsumptionsudløsende offentliggørelse, afgøres af antallet af personer, som informationen gøres tilgængelig for og den personlige relation mellem parterne samt i grænsetilfælde, hvorvidt tilgængeliggørelsen har været nødvendig for at forfølge interesser, som i øvrigt beskyttes af informationsrettighederne. Eksempler på anvendelse: Videreformidling af sportsresultater (U.2004.2945H), Jægerbogs-sagen Dias 6
Eksempler på informationsretlige grundsætninger Retten til at informere om egne ydelser De eksklusive informationsrettigheder afgrænses af en ret til at bruge beskyttet information, når dette sker loyalt i forbindelse med information om egne ydelser. Eksempler på anvendelse: Parfumeflaske i annonce, designerlampe i annonce Dias 7
Yderligere Tilgængelig fra www.djoef-forlag.dk/vare/8757421196 Anmeldt af Mads Bryde Andersen i Ugeskrift for Retsvæsen, 2009B, s. 375 ff. Ugeskrift for Retsvæsen, 2009B, s. 383 ff. (artikler fra opponenter ved det mundtlige forsvar og mit svar) Anmeldt af Palle Bo Madsen i Juristen, nr. 8, 2009 Omtales i næste nummer af Lov&Data Dias 8
Nutidens almindelige tendens til vidt dreven fagdeling har på dette område bevirket, at forfatter- og kunstnerretten behandles for sig, patentretten for sig, mønsterretten for sig. Herved opnås, at de mange små enkeltspørgsmål opdyrkes grundigt; men overblikket tabes, og de grundproblemer, der er fælles for de forskellige særområder, forsømmes ofte eller behandles for snevert. Den rette alsidige belysning kan disse problemer kun få ved, at erfaringerne fra de forskellige særlige områder samles; og afgørelserne i praksis får en ganske anden sikkerhed, når de ledende synspunkter bekræftes af erfaringerne på de forskellige fronter, hvor rettighederne kæmper for livet. Frederik Vinding Kruse i Ejendomsretten, 1. bind,1951, s. 452 f. Dias 9