sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca, der giver et merudbytte på 4 procent i hold til måleblandingen. Plantehøjden ved høst er en afgørende egenskab, når markært dyrkes til. En høj afgrøde tørrer hurtigere efter regn og er lettere at tærske i hold til en lav afgrøde. Der er i årets søg relativt store skelle på de afprøvede sorters afgrødehøjde ved høst. Den største afgrødehøjde på 48 cm ved høst er målt i sorten Salamanca, mens den mindste afgrødehøjde på kun 20 cm er målt i sorten Kayenne. Den lave afgrødehøjde ved høst skyldes, at der har været kraftig lejesæd i sorten. Karaktererne lejesæd fremgår af tabel 2 senere i dette afsnit. Et stort og stabilt udbytte gennem flere års søg bør vægtes højt ved valg af markærtsort. Som hjælp til sortsvalget giver tabel 1 en oversigt over holdstallene udbytte igennem de seneste fem års landssøg med sorter af markært. Tabel 1. Forholdstal udbytte i markærtsorter 2006 til 2010 Markært 2006 2007 2008 2009 2010 Blanding 100 100 100 100 100 Hector 103 100 97 104 92 Rocket 94 106 98 Alvesta 114 117 108 Casablanca 106 116 105 SG-L 4903 111 96 KWS Lamancha 102 Navarro 101 Kayanne 99 SG-S 4777 98 Salamanca 98 2006: Attika, Exclusive, Hector, Jackpot; 2007: Attika, Exclusive, Jumis, Hector; 2008: Attika, Exclusive, Tofin, Hector; 2009: Attika, Exclusive, Tofin, Hector; 2010: Attika, Casablanca, Alvesta, Hector. Vælg en markærtsort, der har et dokumenteret stort udbytte gennem flere års søg har en stor afgrødehøjde ved høst har en kraftig vækst, der giver en god konkurrenceevne over ukrudt. Yderligere inmationer om sorter af markært findes på www.sortinfo.dk Strategi Læs mere 1
sorter Hestebønne Målesorten Marcel er den højestydende i landssøgene med sorter af hestebønne i 2010. De to øvrige sorter i afprøvningen, Espresso og Amulet, giver et udbytte, der er henholdsvis 2 procent og 5 procent mindre end målesortens udbytte. Ved valg af hestebønnesort bør fokus rettes mod sorter med et stort og stabilt udbytte. Tidligheden er dog næsten lige så vigtig, da en tidlig sort reducerer risikoen problemer i høst og øger mulighederne at etablere vintersæd rettidigt efter høst og dermed udnytte den gode frugtsværdi af hestebønne. Hestebønner bør kun dyrkes på lerede jorder med god vandsyning eller på sandede jorder, hvor der kan vandes, idet afgrøden kan være meget tørkefølsom op til blomstringen og ved kernefyldning. Yderligere inmationer om sorter af hestebønne findes på www.sortinfo.dk Læs mere I blandt andet England dyrkes hestebønne også som vinterafgrøde. For at undersøge mulighederne at dyrke vinterhestebønne i Danmark blev der i efteråret 2009 startet en ny søgsserie med fire engelske vinterhestebønnesorter på tre lokaliteter. Alle søg måtte kasseres på grund af problemer med overvintringen. Billedet viser sorten Arthur i søget ved Rødekro. Arthur er den af de prøvede vinterhestebønnesorter, der har klaret vinteren bedst. Der er der anlagt nye søg til høst 2011, hvor Arthur sammenlignes med den tyske vinterhestebønnesort Hiverna ved tre skellige såtider. (Foto: John Hansen, LandboSyd). 2
Sortssøg, markært Der er afprøvet ti sorter af markært i landssøgene 2010. Det er en fremgang på tre sorter i hold til sidste år og fem sorter i hold til 2008. Fem af sorterne afprøves i landssøgene første gang, mens kun en af sorterne, Hector, har været med i landssøgene i fem år eller mere. Der er som de egående år anvendt en sortsblanding som målesort. I år består blandingen af sorterne Attika, Casablanca, Alvesta og Hector. I hold til sidste år er Exclusive og Tofin erstattet af Alvesta og Casablanca. Der er i gennemsnit af årets fire søg høstet 42,4 hkg pr. ha i blandingen. Det er en stigning på 1,8 hkg pr. ha i hold til i 2009 og er det største udbytte i landssøgene med ærtesorter siden 2005. Resultaterne af årets søg er vist i tabel 2. Tabellen viser de høstede udbytter, opdelt på Øerne, Jylland og hele landet. I tabellen ses også resultater af kvalitetsmålingerne i sorterne. Råproteinindholdet i sorterne er på niveau med sidste år og varierer i årets søg fra 21,5 procent i sorten Rocket til 23,6 procent i sorten Hector. Tusindkornsvægten ligger en smule lavere end sidste år og svinger fra 239 gram i sorten Rocket til 292 gram i sorten Hector, der også har haft den højeste tusindkornsvægt det seneste par år. I år er der kun registreret én dags skel i modningstidspunktet mellem de tidligste sorter og de sildigste sorter. Flere års søg Ved valg af markærtsort bør fokus rettes mod sorter, der har præsteret et stort og stabilt udbytte gennem flere års søg. Som en hjælp til sortsvalget er holdstallene udbytte hvert af de seneste fem års søg vist i tabel 1. Tilsvarende er gennemsnittet af holdstallene udbytte vist i tabel 3 de sorter, der har været med i søgene i flere år. Resultaterne i tabel 1 er, når de sammenholdes med resultaterne i tabel 3, med til at give et godt overblik over sorternes udbyttestabilitet. Tabel 3. Forholdstal udbytte i sorter af markært, gennemsnit af to til fem år Markært 2006-2010 2007-2010 2008-2010 2009-2010 Blanding 100 100 100 100 Hector 99 98 99 98 Alvesta 113 113 Casablanca 109 111 SG-L 4903 104 Rocket 102 2006: Attika, Exclusive, Hector, Jackpot; 2007: Attika, Exclusive, Jumis, Hector; 2008: Attika, Exclusive, Tofin, Hector; 2009: Attika, Exclusive, Tofin, Hector; 2010: Attika, Casablanca, Alvesta, Hector. Tabel 2. Sorter af markært, landssøg 2010. (I Markært Øerne Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Dato Jylland Hele landet Fht. udbytte TKV, gram ved høst, cm Antal søg 2 2 4 4 4 4 4 4 Blanding 2) 44,2 40,7 42,4 100 22,4 262 41 5/8 6 Alvesta 2,4 4,0 3,2 108 22,2 265 45 5/8 5 Casablanca 1,0 2,8 1,9 104 23,1 285 46 6/8 5 KWS Lamancha -0,6 2,6 1,0 102 23,5 282 38 5/8 6 Navarro -1,4 2,2 0,4 101 23,3 267 41 5/8 6 Kayanne -2,8 1,7-0,6 99 22,8 256 20 5/8 9 SG-S 4777-2,6 1,2-0,7 98 22,9 250 39 6/8 6 Salamanca -4,1 2,5-0,8 98 22,6 252 48 5/8 5 Rocket -2,5 0,4-1,0 98 22,2 239 41 6/8 4 SG-L 4903-0,9-2,2-1,5 96 23,2 273 27 6/8 8 Hector -4,2-2,8-3,5 92 23,6 292 33 6/8 7 LSD ns 3,9 3,2 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Attika, Casablanca, Alvesta, Hector. Kar. lejesæd 3
Sortssøg, hestebønne I år er der første gang siden 1994 afprøvet sorter af hestebønne i landssøgene. Marcel er målesort i søgene, og der er i 2010 afprøvet yderligere to sorter. Resultaterne af søgene kan ses i tabel 4, der viser de høstede udbytter, opdelt på Øerne, Jylland og hele landet. Der er som gennemsnit af årets fire søg høstet 40,7 hkg i målesorten Marcel, og der er, som det ses, ret stor skel mellem udbyttet i Jylland og på Øerne. Kvalitetsmålingerne i de tre sorter fremgår også af tabel 4. Råproteinindholdet varierer i årets søg fra 24,9 procent i målesorten Marcel til 29,1 procent i sorten Amulet og er således omkring 4 procent højere end i søgene med sorter af markært. Tusindkornsvægten er generelt høj og svinger fra 471 gram i sorten Espresso til 478 gram i sorten Amulet. Tidligheden har væsentlig betydning ved valg af hestebønnesort. Der er imidlertid ikke registreret skelle i de afprøvede sorters modningsdato. Forsøg med vårsåede bælgsædsarter I året 2010 er der etableret fire søg i en ny søgsserie med sammenligning af vårsåede bælgsædsarter. Forsøgene har til hensigt at afdække konkurrenceholdet mellem markært, hestebønne og lupin med fokus på udbyttet af protein i arterne. I søgene indgår to sorter af hver art. Sorterne er udvalgt, di de ventes at have et stort udbyttepotentiale. Der er tilstræbt en udsædsmængde på 60 spiredygtige kerner pr. m 2 i de to sorter af markært Alvesta og Gregor, 40 spiredygtige kerner pr. m 2 i de to hestebønnesorter Fuego og Sultan samt Forsøget med hestebønnesorter ved Holstebro på vandet sandjord. I søget er der høstet mere end 52 hkg pr. ha i målesorten Marcel og målt et proteinindhold på 26,9 procent. (Foto: Morten Haastrup, Videncentret Landbrug). henholdsvis 80 spiredygtige frø pr. m 2 i Galant, der er lupinsort af den grenede type, og 100 spiredygtige frø pr. m 2 i Viol, der er en lupinsort af den ugrenede type. Resultaterne af de to gennemførte søg er vist i tabel 5. Som det ses, er det ikke lykkedes at ramme de tilstræbte plantetal i arterne nøjagtigt. Tabel 4. Sorter af hestebønne, landssøg 2010. (I2) Hestebønne Øerne Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Dato Jylland Hele landet Fht. udbytte TKV, gram ved høst, cm Antal søg 2 2 4 4 4 2 4 Marcel 31,8 49,6 40,7 100 24,9 474 89 6/9 Espresso -0,1-0,9-0,8 98 26,5 471 87 6/9 Amulet -1,4-2,7-2,0 95 29,1 478 101 6/9 LSD ns ns ns 4
Tabel 5. Artssøg med vårsået bælgsæd 2010. (I3) Bælgsæd Plantebestand, planter pr. m 2 Ukrudt, procent dækning af jord Karakter lejesæd Dato ved høst, cm Udbytte og merudbytte, hkg kerne pr. ha Udbytte, kg protein pr. ha 2010. 2 søg Alvesta, markært 72 2 9 20/8 24 46,3 21,8 867 Gregor, markært 70 2 9 20/8 24 38,3 24,1 795 Fuego, hestebønne 52 3 1 10/9 101 57,6 28,4 1.409 Sultan, hestebønne 51 3 0 10/9 89 56,1 28,6 1.379 Galant, lupin 52 25 1 14/9 47 25,4 35,0 767 Viol, lupin 69 30 2 12/9 43 21,8 36,4 682 LSD ns ns Skala 0-10, 10 = helt i leje. Forsøgene har ligget på en vandet JB 2 og på en JB 5. De to lupinsorter giver de mindste udbytter i årets søg. Det skyldes mentlig, at lupinerne har været trykket af ukrudtsmidlet Fighter 480 på begge lokaliteter og som følge heraf ikke har været i stand til at yde ukrudtet tilstrækkeligt stor konkurrence. Hestebønnesorterne Fuego og Sultan præsterer det største udbytte som gennemsnit af årets to søg. Det skyldes, at hestebønnesorterne i søget på JB 5 giver signifikante merudbytter på over 25 hkg pr. ha i hold til de to sorter af markært og mere end 40 hkg pr. ha i hold til de to lupinsorter. Der har i begge søgene været kraftig lejesæd i de to sorter af markært. Det kan være en del af klaringen på det mindre udbytte i markært, sammenlignet med hestebønne. Det højeste proteinindhold er som ventet målt i lupinsorterne Galant og Viol. Hestebønnesorterne giver dog alligevel det største proteinudbytte på grund af det større kerneudbytte. Både Fuego og Sultan giver således et udbytte på omkring 1.400 kg protein pr. ha, hvilket er henholdsvis 500 kg protein pr. ha mere end den højestydende ærtesort, Alvesta, og 600 kg protein pr. ha mere end den højestydende lupinsort, Galant. Forsøgene sætter i 2011. Angreb af bladrandbiller i hestebønner. De billetagtige klip er karakteristiske. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret Landbrug). 5