Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 19. maj 2015
Indledning I dag har jeg fået lov til at sige noget om rådgivervinklen på spørgsmålene: Hvornår er risikovurderingen tilstrækkelig? Hvornår kan vi stoppe med troværdighed? Dvs. jeg står her som én repræsentant for teknikeren. Så I kan sætte mine betragtninger i rette lys. Her er jeg: Uddannet på AAU, Sektion for Miljøteknik: Civilingeniør (1995) og Ph.D. (1999). Ansat som projekt- og udviklingsleder i Dansk Miljørådgivning A/S. Har 16 års erfaring med forureningsundersøgelser og risikovurderinger. Har undervist i mere end 20 interne og eksterne JAGG-kurser. Jeg arbejder med risikovurderinger næsten dagligt. 2
Formål med risikovurdering? At vurdere om forurening i jord, grundvand og/eller poreluft udgør en (nuværende/fremtidig) risiko for : Recipienter Grundvand Arealanvendelse: Overfladejord Udeluft Indeklima Risikovurderingen skal adressere en bekymring vi har. Et eksempel på en poreluftforurening under/omkring en bolig: Der er altså konstateret en forurening, men udgør den en risiko for boligens indeklima? 3
Forudsætninger for en troværdig risikovurdering Grundlæggende for alle risikovurderinger er, at: 1. kilden skal være kendt og/eller 2. forureningen skal være karakteriseret og afgrænset. Kender I den (et tænkt eksempel)? Spild ved påfyldning af olietank, jordforurening er afgrænset. Vi har en bekymring ift. boligens indeklima. Vores forventning til poreluftforureningen: Der udføres en poreluftundersøgelse, hvor der konstateres højest poreluftkoncentration længst væk fra kilden. Vi kan ikke lave en risikovurdering bare ved at regne på den højeste koncentration. For resultaterne passer ikke med vores forståelse af sagen: Forureningen er ikke afgrænset. Anden kilde? Ukendt spredningsmønster? det kan ikke afvises at der er risiko. 4 klinker
Forudsætninger for en troværdig risikovurdering En troværdig risikovurdering forudsætter at data understøtter vores konceptuelle forståelse af sagen/forureningen og risikobilledet. Hvis data ikke gør det (som i eksemplet), men blot giver anledning til uafklarede spørgsmål, kan vi ikke lave en troværdig risikovurdering. Vi kan godt lave en risikovurdering på baggrund af de data vi har, men det kan kun blive en orienterende risikovurdering. Det forudsættes at der ikke er højere koncentrationer et sted vi ikke har målt. En JAGG-beregning risikovurdering! Der er forskel på risikoberegninger og risikovurderinger. Beregninger bruges til at støtte op om risikovurderingen. Ofte flere beregninger til én vurdering (eksempel senere). Husk at der er tale om en risikovurdering der findes sjældent absolutte facit, med mindre der er grel risiko. 5
Hvad giver en troværdig risikovurdering? Mine generelle bud på elementer i en god risikovurdering: Den er baseret på en god og dækkende miljøundersøgelse ift. den bekymring vi står med (tilpasset undersøgelsesniveau). Den er baseret på en god konceptuel forståelse af situationen: Forurening, geologi, spredningsveje, receptorer. Data og konceptuel forståelse er præsenteret visuelt og overskueligt. Den forholder sig objektivt til situationen/data (ikke et partsindlæg). Den minimerer risikoen for at træffe en forkert beslutning: For at konkludere at der ikke er risiko, hvis der faktisk er risiko. For at konkludere at der er risiko, selvom der ikke er risiko. Den er robust og tager eventuelle variationer i tid og sted i ed. Den er ikke for kompliceret let at forstå for modtageren. Den adresserer vores bekymring(er) og skaber tryghed: 6
Den konceptuelle model/forståelse Den konceptuelle model er typisk en visuel sammenstilling af: Geologi / fysiske medier. Forureningsforhold for alle relevante komponenter. Spredningsveje / transportveje fra kilde til receptorer. Gennem den konceptuelle model systematiseres både vores viden og ikke-viden. Den udgør vores fælles forståelsesramme ift. undersøgelsesformål. Modellen går hånd i hånd med vores undersøgelseshypoteser og opdateres løbende igennem undersøgelsesforløbet. Konceptuelle modeller kan laves på mange niveauer: Den mest basale er en situationsplan, hvoraf prøvetagningspunkter fremgår. Opstilling af konceptuelle modeller er en naturlig del af vores tankegang måske bare ubevist? 7
Konceptuel forståelse et lille eksempel Forestil Jer, at en der ringer til Jer og siger: Jeg har en forureningssag med en lille jordforurening, der har ligget delvist udenfor og delvist under en bolig. Vi har understøbt ydervæggen, der er etableret som en enkeltstensvæg på syldsten, og vi har afgravet den del af forureningen, der lå udenfor bygningens grundplan. Nu ligger der en mindre restforurening under ydervæggen/ soklen og jeg er bekymret for om der kan forekomme en afdampning fra denne, som kan påvirke indeklimaet i boligen. I har brug for lidt yderligere information og spørger bl.a.: Hvordan er gulvet opbygget? Han svarer: Der er uarmeret betongulv (8 cm). Jeg tænker at I nu har et billede af situationen? Og de fleste har nok et billede, der ligner dette: Det er vores konceptuelle forståelse/model. Tegningen giver en fælles forståelse af problemstillingen så vi sammen kan adressere hans bekymring. 8
JAGG-beregninger JAGG-beregninger bruges ofte som støtte til risikovurderingen. Men hvorfor skal vi beregne? Kan vi ikke bare måle? Vi skal forholde os til bidrag; ikke koncentrationer. Måske skal vores vurdering dække fremtiden. Måske har vi ikke målinger fra den rigtige fase. Virkeligheden har rumlig struktur det har JAGG ikke! 9 9
JAGG-beregninger JAGG bygger på simple konceptuelle forståelser og forudsætninger: Grundvand: Indeklima: JAGG er ikke en kompliceret model, men en udvidet lommeregner. De simple konceptuelle modeller passer sjældent til virkeligheden. Store usikkerheder på den konceptuelle forståelse; mindre på parameterusikkerhed (synlighed og enighed vigtige). Derfor udføres ofte flere omkransende beregninger. Og den samlede risikovurdering baseres på de udførte beregninger. 10
JAGG-beregninger En god/troværdig risikovurdering baseres på trinvise beregninger: Start med mest konservative forudsætninger (skaber tillid/troværdighed). Betragtningerne gøres derefter mere realistiske (perspektivberegninger). Skru kun på 1-3 betydende forudsætninger (ellers mistes overblik). Kriterium Udfaldsrum: Risiko Stor sikkerhed Min generelle holdning: En risikovurdering, der kun er baseret på én beregning (afsenders mest realistiske scenarium) skaber ikke megen tryghed. Der opleves (ofte) en lav troværdighed. 11 Risiko Lav sikkerhed Ikke risiko Alm. sikkerhed Ikke risiko Stor sikkerhed
Risikovurderingen et eksempel Der er konstateret en læk på en villaolietank og der udføres ni miljøboringer (ad flere omgange): Geologisk information Forureningsinformation 12
Risikovurderingen et eksempel Opdateret konceptuel forståelse, inkl. en grafisk præsentation af bekymring for boligens indeklima:? 13
Risikovurderingen et eksempel Der udføres en poreluftundersøgelse for at afklare om jordforureningen udgør en risiko for boligens indeklima. Datacheck: Forureningsinformation Hvis data ikke hænger sammen må man spørge sig selv om der er noget man har overset og undersøge det. Det er nok den mest almindelige fælde. 14
Risikovurderingen et eksempel Poreluftresultater for TVOC: Delareal = 31 m 2. Vi antager at der er sand under gulvet. Uarmeret betongulv (8 cm). Prøver u/gulv med sonde (0,5 m). 800 8.000 7.200 17.000 Boreprofil siger mest fyld. Sand er en konservativ antagelse. JAGG-modellen kan ikke regne på TVOC, så vi bliver nødt til at benytte et modelstof: Vi låner diffusionsegenskaber fra benzen (C6) og lader dem gælde for alle TVOC-stofferne. Små molekyler diffunderer hurtigere end store. Det er en konservativ antagelse: 15
Risikovurderingen et eksempel Poreluftresultater for TVOC: Delareal = 31 m 2. Uarmeret betongulv (8 cm). Prøver u/gulv med sonde (0,5 m). JAGG-beregninger: 1. Vi antager at der er målt 8.000 µg/m 3 under delareal => 0,96 x kriteriet. 2. Vi antager at middelværdien 2.700 µg/m 3 gælder under delareal => 0,32 x kriteriet. 800 8.000 7.200 17.000 3. Middelværdi og modelstof = dodecan (C12) i stedet for benzen (C6) => 0,22 x kriteriet. 4. Benzen + jordtypen er noget andet end sand (f.eks. fyld ) => maks. 0,025 x kriteriet. (Armeret beton sænker bidrag med 55-60 %) Ikke risiko Stor sikkerhed Kriterium Vi kan måske have en bekymring ift. rumlige og tidslige variationer? 16
Så hvornår kan vi stoppe med troværdighed? Når forureningen er karakteriseret og afgrænset (ift. undersøgelsesformål). En god afgrænsning / mange rene prøver giver sikkerhed. + Data præsenteret overskueligt og visuelt (overblik). Når vores konceptuelle forståelse af sagen hænger sammen og ikke har spørgsmålstegn eller stiplede linjer de forkerte steder. Når risikovurderingen er baseret på flere usikkerhedsberegninger (JAGG). => Når vi har god mavefornemmelse = når risiko for fejlagtigt at frifinde forurening er minimeret (paradoks ved lave indhold). Når vi snakker om troværdighed, grøn omstilling og helhed: Tilpasset undersøgelsesniveau det behøver ikke at være forkromet hver gang! Hvor meget sikkerhed har vi behov for og råd til? 17
Så hvornår kan vi stoppe med troværdighed? Når alt kommer til alt er der tale om en vurdering ikke et facit med to streger under: Vores risikoopfattelse afhænger af hvad vi opfatter som normalt. 18