Sankt Knuds Kirke Sogneblad for den katolske menighed i Fredericia Advent. Jul. Nytår - 2012 Adventskransens oprindelse I alle kristne kirker finder man en adventskrans. Med første søndag i advent begynder et nyt liturgisk år, et nyt pastoralt år. Adventstiden er en særlig tid med forberedelser til adventsbudskabet og til julen. Hvad er adventskransens oprindelse? Og hvordan bruger vi adventskransen? Lys og varme, som ikke kommer fra solen, kan vi allerede se i før kristne ritualer i forbindelse med vintersolhverv. I Den katolske kirke fejrer vi Kristi sejr over mørket og døden. Oprindelsen af denne tradition er nyere og er i overensstemmelse med vores mørke vinter og mangel på lys. Adventskransens oprindelse og tradition stammer fra Tyskland nærmere betegnet Hamburg i det nittende århundrede. I Hamburg var der mange forældreløse børn, som ikke havde noget hjem, de levede af at tigge, og de sov på gaden. En ung præst, Johann Heinrich Wichern (1808-1881) købte et hus i Hamburg, byggede det om og brugte huset til at give de hjemløse børn en bolig, hvor de også fik noget at spise. I 1838 blev Rauh Haus grundlagt. Johann Heinrich Wichern lærte børnene forskellige håndværk: nogle blev skomagere, nogle malere, gartnere, skræddere, etc. I advent 1838 ønskede han, at adventstiden skulle være smuk for hans gæster. Han fandt på, at ethvert barn skulle tænde et farvet stearinlys hver dag, fra den 1. december til juleaften. Siden 1840 fandt der hvert år en kort religiøs ceremoni sted i dette hus. Præst og børn samledes i stuen, og der blev fortalt om advent og jul og der blev sunget julesange. Hver dag blev der tændt et stearinlys og huset kom til at hedde Kerzenandacht (lysfest). En ven af præsten lavede en cirkel af træ, hvor alle lysene blev placeret, og han kaldte det lyskrans Lichterkranz. Vi når til julaften, når alle 24 stearinlys er tændt. Mange mennesker fandt adventskransen så smuk, at de også ønskede at få en adventskrans i deres hjem. Denne krans blev som sagt kaldt lyskrans. 1
Adventskrans har en religiøs funktion: den annoncerer julens komme og forbereder især børnene til jul. Adventskransen er en hyldest til naturen, der kommer til live, når alt synes at være slut, en hyldest til lyset, der overvinder mørket. En salme bragt til Kristus, det sande lys, som kommer til at overvinde mørke, ondskab og død. Symbolik. Adventskransen er cirkulær. Allerede fra antikken er cirklen et tegn på evighed og enhed. Cirklen indikerer solen og dens årlige cyklus, fortsætter dens måde at reproducere uden nogensinde at forbruge, udtrykker meget godt Kristi mysterium. Adventskransen er et tegn på loyalitet og trofasthed til Gud og hans løfter til os. Idet Jesus jo er det sande lys, som overvinder mørke og ondskab. De fire lys viser de fire uger i adventstiden. I begyndelsen var der tre lilla stearinlys og et rødt. De lilla lys er tegn på vores bod og omvendelse til Gud. Det røde lys er tegn på glæde over Jesus forestående fødsel: Det røde lys, som tændes på den tredje søndag i advent, kaldes på latin gaudete (glæd jer). Hvert lys har også sin religiøse betydning. Ifølge nogle traditioner, er det første lys symbol på profeten, det andet lys er symbol på Bethlehem, det tredje lys er symbol på hyrder og det fjerde lys er symbol på engle. Der er også en tradition for, at det første lys er symbol på tilgivelse, som blev givet til Adam og Eva, da de blev dødelige af den levende Gud. Det andet lys er symbol på patriarker (Abraham, Isak og Jakob), der troede på få det forjættede land. Det tredje lys er symbol på glæden over David for hans afkom. Det fjerde lys symboliserer de profeter, der prædikede retfærdighed og fred. 2 Optagelse af Beth Veronica Jørgensen. Jeg tror og bekender alt, hvad Den katolske kirke tror, lærer og forkynder som åbenbaret af Gud. Med disse ord har Beth Veronica Jørgensen endegyldigt bevist, at hun ønsker, at være en del af den katolske kirkes tro og lære. At være katolik i dag betyder, at man bekender sig til den katolske tro, i live. Man forsøger, igennem livet, at forstå Helligåndens gaver, der overdrages til en og nyde hver dag i Guds nærvær. Hvis du har øjeblikke af tvivl i dit liv, skal du huske at vende dig mod
Gud, som har salvet dig med mange gaver. Glem ikke at bede Gud om at give dig styrke igennem troen. Jeg ønsker fra mit hjerte tillykke, fred og alt godt fremover i livet. Sognepræsten Julekrybben - hvor kommer den fra? Frans af Assisi lavede den første julekrybbe, der viser Jesu fødsel i stalden i Betlehem. Nu til dags finder man ofte julekrybben under juletræet. Året er 1223. Frans var ved Greccio, en lille by i Italien. Før jul bad han en ven om at forberede en grotte til ham og hans brødre: Jeg ønsker at fejre jul med Gudsbarn i år i en grotte. Krybben var fyldt med hø. Så bragte han en okse og et æsel. Det bør ligne den sammen stald, hvor Jesus blev født. Hele byen kom og deltog i messen sammen med brødrene ved midnat. De var så talrige, med stearinlys i hånden, at skoven blev oplyst som ved dagslys. Messen blev fejret over krybben, der blev brugt som alter. Legenden siger, at den hellige Frans pludselig så et barn i en krybbe. Barnet sov. Frans kom, tog barnet op med ømhed, og barnet vågnede, smilede til ham og han kærtegnede dets kinder, og barnets små hænder rørte ved hans skæg! Hans ven forstod, at Jesus viste sig i søvnen i folks hjerter, og at Frans vækkede ham ved ord og ved eksempel. Frans, der bistod præsten ved alteret som diakon, talte så godt og varmt til folk om Jesu fødsel og hvad julen betød, så alle blev fyldt med glæde. Sammen med den hellige Frans af Assisi ønsker sognepræsten alle fred og glæde! At du må opdage den sande betydning af julens fest, at du må blive meget glad og fyldt med glæde, som dem der hørte Franses juleprædiken! Jeg inviterer alle til ikke at miste deres drømme, mål og ønsker, som vi hver især har for vores liv, og til at anbringe dem i den fattige grotte, så Gudsbarnet har mulighed for at opfylde dem! Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig og velsignet jul! 3
Bodsandagt - Beøg til dem som ikke har mulighed for at komme i kirken Gud Fader, jeg har syndet over for dig, jeg er ikke længere værdig til, at kaldes dit barn, men vær mine synder nådig. Vi skal være bevidste om, at vi er syndige mennesker, og derfor har brug for forsoning gennem Skriftermålets sakramente. I den Katolske kirkes bud står skrevet, at alle katolikker skal aflægge skriftemål, minimum en gang om året. Hvis man kun har mulighed for, at aflægge et skriftemål om året, skal dette gøres når der fejres Bodsandagt. Bodsandagt fejres to gange årligt, ved Påsketid og Juletid. Jeg ønsker derfor, at invitere alle medlemmer af min menighed til, at deltager i Bodsandagt d. 22 december kl. 19.00. Jeg ønsker også, at tilbyde besøg, til alle syge og ældre, som har ikke mulighed for, at komme til Bodsandagt, i kirken samt, at tilbyde jer kommunion. Hvis du ønsker besøg, eller har kendskab til nogle, som ønsker besøg, er I velkommen til at kontakte kirkekontoret, for nærmere aftale. Sognepræsten 4 Historier om Eukaristiens tilbedelse Eukaristien i den hellige messe og uden for den hellige messe, er kroppen og Jesu Kristi blod, og som sådan en værdig ophøjelse, hvilket skyldes den levende Gud og Ham alene. Eukaristi betegner tre aspekter af et og samme mysterium, nemlig Kristi virkelige nærvær i Alterets Sakramente, hans ofring af sig selv i messen og modtagelsen af ham i den hellige Kommunion. Eukaristien har sin oprindelse, da Jesus indstiftede Nadveren skærtorsdag aften. Eukaristiens aspekter er et sakramente; sakramente-offer, sakramente- nadver og sakramente-tilstedeværelse. (EnciclicaRedemptor Hominis, 4 martie 1979, IV, 20).
Tilbedelsen af Kristus i eukaristien er derfor en del af den katolske tro. Det er blevet mere og mere klart, at Jesus i eukaristien kan både bedes til og tilbedes. Han bliver tilbedt, som fx Thomas gjorde, da han sagde: Min Herre og min Gud. Jesus spurgte: hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? og den blinde mand svarede Herre, at jeg må kunne se (Luk 18,41). Sct. John Marie Vianney, sognepræst af Ars (1786-1859), fortalte sine sognebørn, at Vor Herre er skjult der i tabernaklet. Han venter på os, at vi skal besøge Ham og komme med vores ønsker til Ham. I himlen får vi lov til at se Ham i al Hans herlighed. Hvis han nu ville stå foran os i al sin herlighed, ville vi så vove at nærme os Ham? Men her i tabernaklet, hvor han er skjult, siger Han: Selv om du ikke ser mig, så spørg mig alligevel, hvad du ønsker, og jeg vil give dig det. Sognepræsten af Ars tilbragte det meste af sin tid i bøn, foran det allerhelligste sakramente. Jeg anbefaler alle, at I finder tid til at tilbede Jesus Kristus i det helligste sakramente, i det troens år. Optagelse af 20 nye ministranter i kirken Med store glæder vil jeg optage alle nye ministranter i kirken, d. 30 december, hvor vi fejrer festen for de uskyldige børn. I skal have en dyb respekt og stor veneration for eukaristien, som er et værdifuldt aktiv, en skat, hvis værdi ikke kan måles. Eukaristien er livets brød, Jesus som mad, støtte og styrke på vores vej hver dag, og som åbner vejen til et evigt liv. Det er den største gave, som Jesus gav os. Jeg er jer meget taknemlig, fordi I gerne vil hjælpe præsten og tjene Gud. som Jesus gjorde. Jule- og nytårsmesse I vores menighed, fejrer vi: 24. december kl. 23.00, Midnatsmesse 25. december kl. 10.00, Højtidensmesse 31. december kl. 16.00, Taksigelsesmesse, hvor til kirken også vil være 5
åben fra kl.23:30. Her vil der være mulighed for dem, som ønsker, at takke Gud for det forløbne år samt at bede til Gud for nye gaver i det kommende år. Alle er hjertelig velkommen. Ved årsskiftet ringes der med kirkeklokken, og alle tilbydes et glas champangne. Jeg ønsker jer alle en velsignet jul og et godt nytår! Sognepræsten P. Ambroziu Tyskland: Ingen kirkeskat, ingen sakramenter Den tyske Bispekonference slår nu fast, at katolikker, der fravælger at betale kirkeskat, ikke bør gives sakramenterne eller kirkelig begravelse. I Tyskland betaler katolikkerne op til 8-9 procent i kirkeskat af den skattepligtige indkomst. Sidste år androg dette beløb til fem milliarder euro. Kirken i Danmark beder om, at alle medlemmer betaler mindst 2 procent af den skattepligtige indkomst. Jeg som sognepræst vil gerne snakke personligt med alle, som ikke betaler kirkeskat, for at høre om årsagen til, at de ikke betaler skat og om de har mulighed for at betaler kirkeskat. Men husk at tilmelde dig til kirkeskatteordningen. Kirken kan ikke undvære din støtte. 6 Fastelavnsfest - boller op, boller ned Søndag d.10. februar inviterer Sct. Knuds kirke til fastelavnsfest for store såvel som små. Vi begynder med messe kl. 10:00. Efter messen går vi på skolen i gymnastiksalen, hvor der bliver serveret, kaffe, kage og pølser. Børnene skal også slå katten af tønden. Der er ingen tilmelding! Til gengæld beder vi alle deltagere om på dagen at lægge 30 kr. per person. Kom og skab en festdag inden fasten. Vi glæder os til at se alle! Sognepræsten og menighedsrådet
Vi er i fællesbøn med andre Taizé andagt i Sankt Knuds Kirke - Fredericia Kære unge, børn, menighed og alle med forskellige religioner. Vi vil gerne samles til fællesbøn i vores kirke i Fredericia. Kirken er et tegn på forsoning. Derfor vil vi i vores menighed begynde med Taizé andagt fredag d.22. februar kl. 19.00. Bror Roger sagde: At lindre menneskers lidelser, at tage imod, især at tage imod de unge, at lytte og forsøge at forstå, det var den vej, du åbnede for ham, for at han skulle kunne følge Kristus og forstå den hellige Ånd. Han elskede din Kirke, som samler troende i et eneste fællesskab på tværs af de politiske, sociale og kulturelle grænser. Kirken var for ham et tegn på, at der findes håb om, at menneskeheden kan forsones. I fællesskab med hele Kirken over hele verden, og med dem, som er gået foran os i troen, fra apostlene og Maria, priser vi dig og synger: Jesus, Guds søn, du lys i mit indre, lad ikke mørket få magten i min sjæl. Jesus Guds søn, du lys i mit indre, luk mig op for din kærligheds ånd. Vi vil giftes - Kursusdag - Tilmelding Som en del af undervisningsforløbet skal alle par, der forberedes til en katolsk vielse, med på en kursusdag. Der er 10 muligheder fordelt på forskellige tidspunkter og steder, og I kan helt frit vælge, hvor I vil deltage. Se tider og steder: http://vivilgiftes.katolsk.dk/2327/ hvor man også tilmelder sig. Det er nødvendigt at I tilmelder jer en af de udbudte kursusdage. På denne dag vil modulerne 3, 4, 5 og 6 blive behandlet af et team af undervisere, og I vil møde andre par. Mødet vil vare fra kl. 10 til kl. 17, og der vil blive serveret frokost samt kaffe og te. Derfor vil det også koste noget at deltage. I skal ikke nødvendigvis have været igennem modul 2 for at være med, men I skal have haft jeres første møde (modul 1) med præsten. Det er vigtigt, at I tilmelder jer en kursusdag hurtigst muligt. I skal som det mindste have haft kontakt til Jeres præst pr. telefon eller mail, inden I tilmelder jer kursusdagen, og inden I møder op på kursusdagen, skal I have haft jeres første møde med præsten. Har I spørgsmål, er I velkomne til at skrive til vivilgiftes@katolsk.dk. 7
Messeprogrammet for Jul og Nytår i Fredericia og Assens 2012! Sankt Knuds Kirke - Sjællandsgade 50A, Fredericia 22. dec. Bodsandagt kl. 19.00 23. dec. 4. Advents søndag kl. 10.00. 24. dec. Midnatsmesse kl. 23.00. 25. dec. 1. Jule dag - Højtidens Messe kl. 10.00. 30. dec. Fest for Den Hellige Familie kl. 10.00. (optagelse af de 20 nye ministranter i kirke). 31. dec. Taksigelsesmesse kl. 16.00. 1. jan. Festen for Jomfru Maria Gudsmoder kl. 16.00. 6. jan. Herrens Åbenbarelsen - Hellig Tre Konger kl. 10.00. Vor Frelsers Kirke - Nørregade 3, Assens 22. dec. 4. Advents søndag kl. 16.00. 24. dec. Midnatsmesse kl. 16.00 (også for dem, der ikke kan komme til midnats messe i Fredericia). 26. dec. 2. Juledag - Højtidens Messe kl. 16.00. 29. dec. Fest for Den Hellige Familie kl. 16.00. 31. dec. Taksigelsesmesse kl. 14.00. 1. jan. Festen for Maria Gudsmoder kl. 14.00. 5. jan. Herrens Åbenbarelsen - Hellig Tre Konger kl. 16.00. Sankt Knuds Menighed. Fredericia Kirke: Sankt Knuds Kirke Sjællandsgade 50 7000 Fredericia Sognepræst: Ambroziu Anghelus Sjællandsgade 50 A, 7000 Fredericia Tel: 75 92 11 76 /24 43 24 12 kl. 9-20 (tirsd.-sønd, ikke mand.) e-mail: sct.knudskirke.fredericia@gmail.com Menighedsråd: Formand Inge Bertelsen, tlf. 75 93 12 46 Kontakt vedr. kirkskatteordning Jane H. Antonipillai, tlf. 40 54 93 90 Lasse Larsen, tlf. 22 42 50 75 Danske Bank 3205-3205124551 Sogneblad: Ansvarshavende: Ambroziu Anghelus 8 Gudstjeneste - Messetider Søndagsmesse Fredericia kl. 10.00 (kirkekaffe: 1. og 3. søndag) Lørdagsmesse Assens kl. 16.00 (kirkekaffe: efter messe) Hverdagsmesse Tirsdag og onsdag kl. 9.30 Torsdag og fredag kl. 17.00 (torsdag med 1.kommunions- og firmelseshold) Rosenkrans Maj og oktober måned hver søndag kl. 9.30. Tilbedelse Fredag kl. 16.00 før messen Skriftemål I god tid inden messerne eller efter aftale