ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1
Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger en, hvis man i en periode ikke er i stand til at forsørge sig selv. Sikkerhedsnettet må dog aldrig blive en spændetrøje. I dag kan det for alt for mange kontanthjælpsmodtagere ikke betale sig at tage et arbejde. Det er grundlæggende forkert. Vi skal ikke have et system, som reelt holder folk på offentlig forsørgelse. Det er ikke fair overfor kontanthjælpsmodtagerne, men det er i særdeleshed ikke fair overfor alle de danskere, der hver dag går på arbejde til overenskomsternes mindsteløn. Det skal altid kunne betale sig at arbejde, og det skal vores overførselssystem afspejle. I dag kan en enlig forsørger på kontanthjælp med to børn, efter skat, modtage 19.600 kroner om måneden i samlede ydelser, svarende til 235.000 kroner om året. Det betyder, at en typisk enlig kontanthjælpsmodtager med et eller to børn blot får en gevinst på lidt over 800 kroner om måneden, svarende til cirka seks kroner i timen, hvis vedkommende får et arbejde til 117 kroner i timen. Derfor er vi nødt til at få sat et øvre loft for, hvor meget man som kontanthjælpsmodtager kan modtage i samlede offentlige ydelser. Et loft som sikrer, at det altid kan betale sig at arbejde, men som også sikrer et rimeligt forsørgelsesgrundlag for dem, der i perioder har behov for en hånd fra fællesskabet. Der er tre principper, der bærer Det Konservative Folkepartis forslag til et moderne kontanthjælpsloft. For det første skal gevinsten målt på rådighedsbeløbet ved at tage et lavtlønsjob altid være cirka 3.000 kroner. For det andet skal loftet i alle tilfælde ligge over regeringens egen fattigdomsgrænse. For det tredje skal der stadig være mulighed for at få hjælp til uforudsete udgifter (flytning, køleskab går i stykker osv.). Konkret betyder loftet, at en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn maksimalt kan modtage 17.500 kroner om måneden, efter skat, i samlede ydelser. Har du ingen børn er den maksimale ydelse 9.000 kroner om måneden, efter skat, mens en enlig med et barn maksimalt vil kunne modtage 13.700 kroner om måneden efter skat. sloft for enlige kontanthjælpsmodtagere, kr. efter skat 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn Månedligt kontanthjælpsloft 9.050 13.700 17.500 20.800 Årligt kontanthjælpsloft 109.000 165.000 210.000 250.000 Loftet sikrer, at vi genetablerer respekten for personer i lavtlønsjob og samtidig giver personer på kontanthjælp et tiltrængt skulderklap, når de tager et lavtlønsjob cirka 3.000 kroner. Effekten vil være, at vi øger beskæftigelsen med 2.000 personer og samtidig giver en skattelettelse til alle lave lønindkomster. 2
Et simpelt og retfærdigt kontanthjælpsloft Det er vigtigt, at vi i Danmark har et sikkerhedsnet, der sikrer et rimeligt forsørgelsesgrundlag, hvis man i en periode ikke er i stand til at forsørge sig selv. Men omfanget og ikke mindst værdien af de forskellige kontantydelser, man i dag kan modtage fra det offentlige, er gået for vidt. I dag kan en enlig forsørger på kontanthjælp med to børn, efter skat, modtage 19.600 kroner om måneden i samlede ydelser, svarende til 235.000 kroner om året. Beregningen er baseret på Økonomiministeriets familietypemodel. Heraf udgør selve kontanthjælpsydelsen kun lidt over halvdelen, mens det resterende beløb udgøres af tillægsydelser som børnetilskud, boligsikring og anden særlig støtte. Det nuværende overførselssystem betyder, at en sådan familie kun har en gevinst på lidt over 800 kroner om måneden, hvis personen tog et lavtlønsjob til en timeløn på 117 kroner. Det er hverken rimeligt for den ledige - eller for den store gruppe af danskere, der i dag arbejder i lavtlønsjob, at de samlede ydelser er så høje. sloft på 109.000 kroner om året efter skat Derfor er det nødvendigt at sætte en øvre grænse for, hvad man samlet kan modtage i offentlige ydelser, hvis man er på kontanthjælp. Herunder præsenterer vi således vores konservative bud på et retfærdigt og simpelt kontanthjælpsloft. sloftet er fastsat med udgangspunkt i, at gevinsten målt på rådighedsbeløbet ved at tage et lavtlønsjob skal være cirka 3.000 kroner. Desuden har vi valgt, at loftet i alle tilfælde skal ligge over regeringens egen fattigdomsgrænse, som de introducerede tilbage i 2013. 1 Vi foreslår derfor et loft, der betyder, at en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn maksimalt kan modtage 17.500 kroner om måneden efter skat i samlede ydelser. Har du ingen børn er den maksimale ydelse 9.000 kroner om måneden, mens en enlig med et barn maksimalt vil kunne modtage 13.700 kroner om måneden. Loftet gælder udelukkende for de ydelser, som er listet herunder. Friplads i daginstitutioner, der aftrappes med husstandsindkomsten, er således ikke inkluderet. Månedligt kontanthjælpsloft for enlige kontanthjælpsmodtagere, kr. efter skat 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn 8.161 10.396 10.414 10.414 Børnecheck 0 1.173 2.346 3.519 Ordinært børnetilskud 0 446 893 1.339 Ekstraordinært børnetilskud 0 455 455 455 Børnebidrag/særligt børnetilskud 0 1.289 2.578 3.867 Boligsikring 420 1.975 2.681 2.990 Særlig støtte 524 0 251 1.164 Samlede ydelser 9.105 15.734 19.618 23.748 sloft 9.050 13.718 17.496 20.792 Reduktion i ydelse efter skat 54 2.016 2.121 2.956 Årligt kontanthjælpsloft efter skat (afrundet) 109.000 165.000 210.000 250.000 Kilde: CEPOS baseret på Økonomiministeriets familietypemodel og egne beregninger (for personer over 30 år). Anm.: Loftet hæves for flere familiemedlemmer med udgangspunkt i finansministeriets antagelse om ækvivalerede indkomster, som korrigerer indkomsterne for forskelle i familiers størrelse og sammensætning efter behov og stordriftsfordele. 3
smodtagere skal kunne låne til uforudsete udgifter Selv med rimelige månedlige overførsler, kan man stadig blive ramt af uforudsete udgifter. Det ønsker vi at tage hensyn til. Derfor skal man stadig have mulighed for at få hjælp til enkeltudgifter så som flytteudgifter eller hvis køleskabet skulle gå i stykker. Denne særlige støtte, som man i dag kan ansøge om, skal så omlægges til et lån, hvor tilbagebetalingen af lånet begynder med det samme og ikke sættes i bero, før kontanthjælpsmodtageren finder et job, da det ellers vil mindske det økonomiske incitament til at tage et arbejde. sloftet medfører en budgetforbedring, der skal målrettes lavere skatter i bunden Forslaget betyder, at mellem 40 og 50 procent af de knap 150.000 personer, der i dag modtager kontant- og uddannelseshjælp, får reduceret deres månedlige ydelse, hvor reduktionen typisk vil være omkring 2.000 kroner om måneden. Dette medfører en budgetforbedring på cirka 1,4 milliarder kroner, mens effekten på den strukturelle beskæftigelse er cirka 2.000 personer. For de 1,4 milliarder kroner kan beskæftigelsesfradraget løftes med 3,4 procentpoint, mens loftet samtidig kan løftes med 1.900 kroner. Dermed bliver beskæftigelsesfradraget i højere grad målrettet mod lavindkomsterne. Det vil sikre en årlig skattelettelse på 2.600 kroner til en typisk LO er, mens en person i et lavtlønsjob til 117 kroner i timen vil opnå en årlig skattelettelse på 2.300, eller 192 kroner om måneden. En højtlønnet vil blot få en skattelettelse på 47 kr. om måneden. sloftet sikrer en gevinst på 3.000 kroner om måneden ved at tage et lavtlønsjob sloftet øger således mærkbart gevinsten ved at tage et lavtlønsjob. Hvis loftet indføres, vil gevinsten ved et lavtlønsjob for enlige forsørgere på kontanthjælp generelt stige fra omkring 1.000 kroner om måneden til omkring 3.000 kroner om måneden. Udover skattelettelsen skyldes den højere gevinst, at børnecheck, boligstøtte og andre ydelser ikke påvirkes for personer i lavtlønsjob. Gevinst i rådighedsbeløb ved lavtlønsjob (117 kr./t) for enlige kontanthjælpsmodtagere, kr. per måned 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn Ekstra rådighedsbeløb, nuværende regler 2.758 849 825 203 Yderligere reduktion som følge af kontanthjælpsloftet 54 2.016 2.121 2.956 Skattelettelse 192 192 192 192 Rådighedsbeløb ved indførelse af kontanthjælpsloft 3.004 3.057 3.138 3.351 Kilde: CEPOS baseret på Økonomiministeriets familietypemodel og egne beregninger (for personer over 30 år). Anm.: Der er taget udgangspunkt i en kontanthjælpsmodtager, der er berettiget til særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. 4
Bilag 1: sloft for par Der er i dag godt 6.500 ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. 2 Det skyldes, at der i dag er en meget ringe gevinst for familien, hvis den ene tager et job. Udfordringen er, at der i dag ikke tages højde for de åbenlyse stordriftsfordele, der er forbundet med at dele husleje, udgifter til el og varme, internet og TV samt andre faste udgifter. Det tager man eksempelvis højde for i forhold til vores folkepensionister, hvor folkepensionen per person er lavere for pensionistpar end for enlige pensionister. Denne uligevægt er hverken rimelig eller logisk. Derfor forslår vi et kontanthjælpsloft for kontanthjælpspar, der sikrer en familie med to børn en årlig indtægt efter skat på 250.000 kroner. Har parret ingen børn, vil den årlige indtægt efter skat være 164.000 kroner. 3 Månedligt kontanthjælpsloft per person for kontanthjælpsægtepar*, kr. efter skat 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn 8.192 10.434 10.434 10.434 Børnecheck 0 587 1.173 1.760 Ordinært børnetilskud 0 0 0 0 Ekstraordinært børnetilskud 0 0 0 0 Børnebidrag/særligt børnetilskud 0 0 0 0 Boligsikring 346 142 606 978 Særlig støtte 0 0 129 738 Samlede ydelser 8.538 11.162 12.351 13.918 sloft 6.859 8.748 10.396 11.885 Reduktion i ydelse efter skat 1.679 2.414 1.955 2.033 Årligt kontanthjælpsloft efter skat (affundet) 82.000 105.000 125.000 143.000 Kilde: CEPOS baseret på Økonomiministeriets familietypemodel og egne beregninger (for personer over 30 år). *Hvor begge er på kontanthjælp. Loftet for kontanthjælpspar sikrer, at gevinsten, ved at den ene tager et typisk lavtlønsjob stiger til mellem 3.550 kroner og 4.600 kroner om måneden alt afhængig af antallet af børn. Gevinst ved at den ene ægtefælle tager et lavtlønsjob (117 kr./t), kr. per måned per person 0 børn* 1 barn 2 børn 3 børn Ekstra rådighedsbeløb, nuværende regler 1.554 1.289 1.454 1.335 Yderligere reduktion som følge af kontanthjælpsloftet* 2.854 2.556 1.955 2.032 Skattelettelse 192 192 192 192 Rådighedsbeløb ved indførelse af kontanthjælpsloft 4.600 4.037 3.601 3.559 Kilde: CEPOS baseret på Økonomiministeriets familietypemodel og egne beregninger (for personer over 30 år). Anm.: Der er taget udgangspunkt i et kontanthjælpsægtepar, der er berettiget til særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. Der er i beregningerne antaget, at alle børn er 3-6 år gamle. *sloftet slår dobbelt igennem for ikke-forsørgere. Det skyldes, at lønnen er markant højere end den kontanthjælp, som partneren modtager. Dette forskelsbeløb modregnes i kontanthjælpen, hvilket betyder at den ledige i ægtefælle ikke rammer loftet og derfor modtager fuld boligsikring. 5
Bilag 2: Familietypeberegninger for enlige Rådighedsbeløb for en enlig på kontanthjælp eller i lavtlønsjob (117 kroner i timen), kr. Ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn Bruttoløn 0 227.624 0 227.624 0 227.624 0 227.624 132.348 0 175.152 0 175.152 0 175.152 0 Indkomst i alt 132.348 227.624 175.152 227.624 175.152 227.624 175.152 227.624 Arbejdsmarkedsbidrag 0 17.951 0 17.951 0 17.951 0 17.951 Skat 31.177 51.688 47.163 47.860 46.943 47.640 46.943 47.640 Indkomst efter skat 101.171 157.985 127.989 161.814 128.209 162.034 128.209 162.034 Husleje 33.640 33.640 48.591 48.591 56.066 56.066 59.804 59.804 Vand, varme, el 11.885 11.885 16.051 16.051 18.716 18.716 20.644 20.644 ATP, A-kasse, fagforening 3.240 14.664 3.240 14.664 3.240 14.664 3.240 14.664 Forældrebetaling til dagtilbud* 0 0 0 0 0 0 0 0 Transportudgifter 0 6.000 0 6.000 0 6.000 0 6.000 Samlede udgifter 48.765 66.189 67.882 85.306 78.022 95.446 83.688 101.112 Boligstøtte 5.040 5.040 23.700 17.484 32.172 28.680 35.880 35.880 Børnerelaterede ydelser 0 0 40.360 40.360 75.260 75.260 110.160 110.160 Særlig støtte 6.285 0 0 0 3.010 0 13.968 0 Rådighedsbeløb 63.731 96.836 124.167 134.352 160.629 170.527 204.529 206.962 Rådighedsbeløb per måned 5.311 8.070 10.347 11.196 13.386 14.211 17.044 17.247 Stigning i rådighedsbeløb i alt 2.758 849 825 203 Kilde: CEPOS baseret på Økonomiministeriets familietypemodel (for personer over 30 år). *: Bliver først en udgift for forsørgerpar på grund af den højere ydelse 6
Bilag 3: Familietypeberegninger for par Rådighedsbeløb for et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp versus tilfældet, hvor den ene tager et lavtlønsjob (117 kroner i timen), kr. Ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn Bruttoløn 0 227.603 0 227.603 0 227.603 0 227.603 264.696 102.691 350.304 190.459 350.304 190.459 350.304 190.459 Indkomst i alt 264.696 330.295 350.304 418.063 350.304 418.063 350.304 418.063 Arbejdsmarkedsbidrag 0 17.949 0 17.949 0 17.949 0 17.949 Skat 61.596 72.333 93.412 104.066 93.192 103.846 93.192 103.846 Indkomst efter skat 203.100 240.013 256.892 296.047 257.112 296.267 257.112 296.267 Husleje 55.295 55.295 66.354 66.354 73.726 73.726 77.413 77.413 Vand, varme, el 17.319 17.319 20.589 20.589 23.119 23.119 24.961 24.961 ATP, A-kasse, fagforening 6.480 14.664 6.480 17.904 6.480 17.904 6.480 17.904 Forældrebetaling til dagtilbud 0 0 11.022 13.880 15.921 20.208 20.412 26.127 Transportudgifter 0 6.000 0 6.000 0 6.000 0 6.000 Samlede udgifter 79.094 93.278 104.445 124.727 119.246 140.957 129.266 152.405 Boligstøtte 8.292 0 3.408 0 14.544 5.580 23.472 14.508 Børnerelaterede ydelser 0 0 14.076 14.076 28.152 28.152 42.228 42.228 Særlig støtte 0 4.214 0 0 3.101 12.065 17.702 26.666 Rådighedsbeløb per år 132.298 150.949 169.931 185.397 183.663 201.107 211.248 227.264 Rådighedsbeløb per måned 11.025 12.579 14.161 15.450 15.305 16.759 17.604 18.939 Stigning i rådighedsbeløb i alt 1.554 1.289 1.454 1.335 Kilde: CEPOS baseret på Økonomiministeriets familietypemodel (for personer over 30 år). 7
Henvisninger 1 I 2013 var regeringens fattigdomsgrænse efter skat på 104.300 kroner for enlige, 156.400 kroner for en familie på to personer, 199.400 kroner for en familie på 3 personer og 237.000 kroner. sloftet lægger sig således i alle tilfælde, selv efter priserne fremskrives, over disse grænser. 2 Beskæftigelsesministeriet 2014, Link 3 Loftet er fastsat ud fra en såkaldt ækvivaleret indkomst, som sikrer, at den gennemsnitlige indkomst per familiemedlem korrigeret for stordriftsfordele, er den samme. 8