Bo- og Servicecenter Ringsted

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ringsted Kommune Tilsynsrapport Ringsted Kommune Bo- og Servicecenter Ringsted Uanmeldt tilsyn September 2013 WWW.BDO.DK 0

Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

Indholdsfortegnelse 1 samlede... 3 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 6 2 Oplysninger... 8 2.1 Omstændigheder under tilsynet... 9 3 grundlag... 10 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn... 10 3.2 Fysiske rammer... 11 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis... 12 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode... 12 3.3.2 Pædagogisk plan... 13 3.4 Hverdagsliv... 14 3.4.1 Hverdag og aktiviteter... 14 3.4.2 Indflydelse, selvbestemmelsesret og omsorgspligt... 16 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug... 17 3.4.4 Tryghed og trivsel... 17 3.5 Særligt fokusområde... 18 3.5.1 Magtanvendelser... 18 3.5.2 Sundhed, helbred og medicinhåndtering... 19 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 21 3.6.1 Internt samarbejde og kommunikation... 21 3.6.2 Kompetenceudvikling... 22 3.6.3 Procedurer og retningslinjer... 23 4 Formål og metode... 24 4.1 Formål med tilsynet... 24 4.2 Metode... 24 4.3 varsling og tilrettelæggelse... 25 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 25 5 Kontaktoplysninger... 26 5.1 Præsentation af BDO... 26 2

1 samlede BDO har på vegne af Ringsted Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Bo- og Servicecenter Ringsted. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Bo- og Servicecenter Ringsted er, at der er tale om et tilbud, der har en række forskellige udfordringer i relation til ledelse og pædagogik og metode samt til områder, der kan henføres til kultur, struktur og processer. Tilsynet vurderer, at der siden sidste tilsyn er taget nogle gode tiltag, som medarbejderne også er tilfredse med. Der er således indført tilbud om fast supervision samt indførelse af teammøde hver 14. dag. Et andet initiativ; nærledelse, synes derimod ikke at have den forventede positive effekt, hvorfor tilsynet anbefaler ledelsen at overveje denne strategi, og evt. justere i denne. Det er endvidere tilsynets, at der er behov for udvikling og tydeliggørelse af en strategi, der kan sikre et forbedret internt samarbejde, herunder det tværfaglige samarbejde og erfaringsudveksling. Det er tilsynets anbefaling, at denne strategi drøftes i MED-regi, og at medarbejderne her gives mulighed for det udtrykte ønske om yderligere inddragelse og medindflydelse. Det er også tilsynets, at der er gode faglige kompetencer i huset. Tilsynet noterer sig her, at der fra de medarbejdere, som tilsynet taler med, efterspørges mere viden omkring psykiatri, demens samt flere sygeplejefaglige kompetencer. Tilsynet anbefaler, at medarbejdernes ønsker indtænkes i strategiske beslutninger omkring kompetenceudvikling, og at der indarbejdes systematisk vidensdeling. Under tilsynet observeres det desuden, at der er en god stemning mellem beboerne, og at medarbejderne taler pænt og ordentligt til og med beboerne. Samtidig noterer tilsynet sig, at der er fokus på omgangsform og sprogbrug på stedet, idet det sker, at der benyttes ironi overfor beboerne, der ikke kan håndtere denne kommunikationsform. Derudover har medarbejderne fokus på at blive bedre til at benytte en åben dialog og refleksion omkring emner, der undrer eller er brud på etisk korrekt kommunikation eller omgangsform. En større udfordring er, ifølge tilsynets, at der ikke eksisterer et fælles fagligt pædagogisk fundament på tilbuddet, og at den pædagogiske indsats og anvendte metoder mere hviler på de enkelte teams og medarbejderes faglige formåen og skøn, end på en samlet pædagogisk og strategisk enighed og beslutning. Det er desuden tilsynets, at der hersker stor usikkerhed omkring, hvornår og hvordan der kan etableres et fælles fagligt fundament, som tydeligvis efterspørges af medarbejderne. Tilsynet noterer sig positivt, at fire uddannede pædagoger har fået en neuropædagogisk efteruddannelse. Deres viden er imidlertid ikke delt med de øvrige medarbejdere, og der er ikke lavet handleplan for, hvornår og hvordan denne nye viden skal implementeres. På baggrund af ovenstående anbefaler tilsynet kraftigt, at der iværksættes tiltag, der kan sikre medarbejdernes deltagelse i udvikling af et fælles fagligt fundament, herunder med hensyn til fælles forståelse, definition og beskrivelse. Som led i denne proces anbefaler tilsynet, at der udarbejdes en handleplan for implementering af den nyeste neuropædagogiske viden og redskaber, herunder hvordan de uddannede neuropædagoger inddrages i denne proces. Endelig anbefaler tilsynet, at pædagogik og metoder beskrives nærmere på tilbudsportalen. I relation til de pædagogiske planer, noterer tilsynet sig, at der er udarbejdet fast skabelon for udarbejdelse af de pædagogiske planer, samt procedure for dette arbejde. Samtidig erfarer tilsynet, at de medarbejdere, som tilsynet taler med, ikke kan redegøre tilfredsstillende for en kendt og ensartet praksis omkring udarbejdelse, evaluering og justering af de pædagogiske planer. Endvidere er det tilsynets, at der ikke foregår systematisk dokumentation af den pædagogiske indsats, med henblik på løbende evaluering og justering af pædagogik og metode. 3

Tilsynet anbefaler derfor, at ledelsen sikrer kendskab til - og implementering af den udarbejdede procedure for udarbejdelse, evaluering og justering af de pædagogiske planer, herunder for inddragelse af beboerne. Derudover anbefaler tilsynet, at der sikres systematisk dokumentation og evaluering af den pædagogiske indsats, med henblik på løbende at justere denne, jf. beboernes behov. Tilsynet vurderer, at de beboere, som formår det og har udbytte af det, benytter sig af dagtilbud, mens de øvrige beboere opholder sig på botilbuddet. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderne søger at dække beboernes basale behov og omsorg, men også, at der er udsving i kvaliteten af denne behovstilfredsstillelse og omsorg. På baggrund af medarbejdernes udsagn, den pårørendes udsagn samt tilsynets observationer, er det tilsynets, at der ikke er sikkerhed for, at beboerne får den sammenhængende og målrettede pædagogiske støtte og hjælp, som de har behov for. Samme usikkerhed udtrykkes i den seneste tilsynsrapport (udført af REVAS, den 20. november 2012). Det er derfor tilsynets, at der er brug for et større ledelsesmæssigt fokus på at sikre en ensartet kvalitet i hverdagens indsats, som dels er afstemt med beboernes individuelle mål for opholdet og deres behov, og dels sikrer, at der er struktur, kultur og kompetencer til at løfte opgaven. Det er endvidere tilsynets, at der er fokus på at inddrage beboerne omkring nære ting, som fx menuen og fritidsaktiviteter. Tilsynet noterer sig, at der i enkelte teams oplyses om brug af visualisering, men det er ikke tilsynets indtryk, at dette sker på baggrund af en fælles holdning og forståelse for betydningen af denne praksis. Det skal noteres, at tilsynet ser gode eksempler, som med fordel kan udbredes systematisk til hele tilbuddet. Tilsynet anbefaler, at der som led i den fælles drøftelse og beskrivelse af pædagogik og metode inddrages overvejelser omkring, hvordan man kan understøtte beboernes medindflydelse og selvbestemmelsesret, herunder hvordan man kan arbejde målrettet med brug af visualisering. På det foreliggende grundlag, er det tilsynets, at beboerne generelt trives og er trygge. Under tilsynet observeres en døvblind beboer, der er lagt til hvile i fællesrum, uden at medarbejdere fra de andre teams er informeret om, at beboeren ligger alene. Tilsynet har fået en redegørelse for dette forløb. Under tilsynet oplyses det desuden, at samme team dagen forinden har afholdt møde i to timer, hvor et andet team kiggede til en beboer, der også var alene. Her blev der forinden givet information om dette, og lavet aftale omkring løbende opsyn med beboeren. På baggrund af ovenstående, anbefaler tilsynet, at der etableres en intern drøftelse samt udarbejdes interne procedurer og retningslinjer vedrørende håndtering af situationer, hvor det vurderes, at det er fagligt forsvarligt at lade beboerne alene uden opsyn. Dette for at sikre, at der sker en entydig praksis på området, og at beboernes sikkerhed og tryghed er indtænkt og vurderet i relation til den konkrete situation. Her lægger tilsynet til grund, at en væsentlig del af målgruppen har massive fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt sundheds- og alderdomsrelaterede sygdomme. Dertil anbefaler tilsynet, at ledelsen sikrer beboernes tryghed og omsorg ved, at der er medarbejdere til stede med de rette kompetencer. Det er tilsynets, at der er udsving i medarbejdernes kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser, ligesom der ikke findes en entydig praksis omkring introduktion af nye medarbejdere til magtanvendelser. Endelig foregår der ikke systematiske drøftelser af gråzonetilfælde i forhold til magtanvendelsesområdet. Derudover er det tilsynets, at der ikke er sikkerhed for, at alle magtanvendelser bliver indberettet. Tilsynet henviser desuden til sidste tilsynsrapport for stedet, hvori der beskrives usikkerhed omkring medarbejdernes viden om magtanvendelser. På denne baggrund anbefaler tilsynet, at ledelsen sikrer, at samtlige medarbejdere har kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser og indberetning af disse. Derudover anbefaler tilsynet, at der indføres kontinuerlige drøftelser omkring gråzoner i relation til magtanvendelsesområdet, med henblik på fælles refleksion og læring og evt. justering af egen praksis. Tilsynet vurderer, at der arbejdes på at sikre behovet for de sundhedsfaglige kompetencer i de fem teams. Der ses samtidig et stigende behov og fokus på de sundhedsfaglige opgaver, 4

som afføder øgede behov for viden, undervisning og delegering af kompetencer. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at der udarbejdes en strategisk delegeringspraksis med beskrivelse af ansvar og kompetencer samt opgavebeskrivelse i forhold til de enkelte faggrupper, herunder de enkelte faggruppers nødvendige kompetencer samt behovet for viden og undervisning i den forbindelse. Tilsynet erfarer, at der er forskellig praksis i forhold til dosering af flydende medicin. På denne baggrund anbefaler tilsynet, at ledelsen sikrer, at samtlige medarbejdere har kendskab til og arbejder ud fra procedurer og retningslinjer for medicinhåndtering på området, og at medarbejderne er bekendt med eget ansvar og kompetenceområde. Tilsynet får oplyst, at alle teams har fokus på sund kost og tænker det ind i hverdagen, men der foregår ikke sparring og erfaringsudveksling på tværs, ligesom der ikke er udarbejdet en fælles strategi på området. Tilsynet anebefaler derfor, at der udarbejdes en fælles og overordnet koststrategi på området. Dette med henblik på at få skabt fælles værdier og holdninger til kost og sundhed. En fælles strategi vil desuden understøtte allerede igangsatte tiltag, men samtidig sætte retning og mål for nye initiativer og tiltag, som bidrager til én styrkelse af kvaliteten. Det er tilsynets, at det interne samarbejde er belastet, og at der er behov for at arbejde med kulturen på stedet samt med kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere. Idet medarbejderne i de enkelte teams ikke har talt konkret om brand- og evakueringsplanen, anbefaler tilsynet, at man i hvert team gennemgår evakueringsplanen, med henblik på tydeliggørelse af, hvordan man skal navigere i tilfælde af brand. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov, og at der er et tilfredsstillende rengøringsniveau. 5

1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet har ingen bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der iværksættes tiltag, der kan sikre medarbejdernes involvering i udvikling af et fælles fagligt fundament, herunder med hensyn til en fælles forståelse, definition og beskrivelse. 2. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en handleplan for implementering af den nyeste neuropædagogiske viden og redskaber, herunder hvordan de uddannede neuropædagoger inddrages i denne proces. 3. Tilsynet anbefaler, at pædagogik og metoder beskrives nærmere på tilbudsportalen. 4. Tilsynet anbefaler, at ledelsen sikrer kendskab til - og implementering af den udarbejdede procedure for udarbejdelse, evaluering og justering af de pædagogiske planer, herunder for inddragelse af beboerne. 5. Tilsynet anbefaler, at der sikres systematisk dokumentation og evaluering af den pædagogiske indsats, med henblik på løbende at justere denne, jf. beboernes behov. 6. Tilsynet anbefaler, at der sikres et større ledelsesmæssigt fokus på at sikre en ensartet kvalitet i hverdagens indsats, som dels er afstemt med beboernes individuelle mål for opholdet og deres behov, og dels sikrer, at der er struktur, kultur og kompetencer til at løfte opgaven. Baggrunden er, at der efter tilsynets ikke er sikkerhed for, at beboerne får den sammenhængende og målrettede pædagogiske støtte og hjælp, som de har behov for. 7. Tilsynet anbefaler, at der som led i den fælles drøftelse og beskrivelse af pædagogik og metode inddrages overvejelser omkring, hvordan man kan understøtte beboernes medindflydelse og selvbestemmelsesret. Tilsynet foreslår i den forbindelse at man kan målrettet med brug af visualisering. 8. Tilsynet anbefaler, at ledelsen udarbejder interne procedurer og retningslinjer vedrørende håndtering af situationer, hvor det vurderes, at det er fagligt forsvarligt at lade beboerne uden opsyn. Dette for at sikre, at der sker en entydig praksis på området, og at beboernes sikkerhed og tryghed er indtænkt og vurderet i relation til den konkrete situation. Her lægger tilsynet til grund, at en væsentlig del af målgruppen har massive fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt sundheds- og alderdomsrelaterede sygdomme. 9. Tilsynet anbefaler, at ledelsen sikrer beboernes tryghed og omsorg ved, at der er medarbejdere til stede med de rette kompetencer. 10. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en strategisk delegeringspraksis med beskrivelse af ansvar og kompetencer samt opgavebeskrivelse i forhold til de enkelte faggrupper, herunder de enkelte faggruppers nødvendige kompetencer samt behovet for viden og undervisning i den forbindelse. 6

11. Tilsynet anbefaler, at ledelsen sikrer, at samtlige medarbejdere har kendskab til og arbejder ud fra procedurer og retningslinjer for medicinhåndtering på området, og at medarbejderne er bekendte med eget ansvar og kompetenceområde 12. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en fælles og overordnet koststrategi på området og herunder at der arbejdes med en fælles strategi til at understøtte allerede igangsatte tiltag, samt sætte retning og mål for nye initiativer og tiltag, som bidrager til én styrkelse af kvaliteten. 13. Tilsynet anbefaler, at medarbejdernes ønsker om mere viden omkring psykiatri, demens samt flere sygeplejefaglige kompetencer, indtænkes i strategiske beslutninger omkring kompetenceudvikling, og at der indarbejdes systematisk vidensdeling. 14. Tilsynet anbefaler, at ledelsen overvejer strategien omkring nærledelse, og evt. justere i denne så den kommer til at fungere efter hensigten. 15. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en strategi for optimering af det interne samarbejde, herunder af det tværfaglige samarbejde og erfaringsudveksling. Det er samtidig tilsynets anbefaling, at denne strategi drøftes i MED-regi, og at medarbejderne her gives mulighed for det udtrykte ønske om yderligere inddragelse og medindflydelse. 16. Tilsynet anbefaler, at man i hvert team gennemgår evakueringsplanen, med henblik på tydeliggørelse af, hvordan man skal navigere i tilfælde af brand. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 7

2 Oplysninger Adresse Bengerds Allé 20, 4100 Ringsted Leder Leder af handicapområdet Claus Storm Teamledere Rikke Normann Jensen og Margherita Blicher Beknes Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 108 Antal pladser 38 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1752 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne med nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne. (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består ifølge leder af 85 medarbejdere: Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 3 (i alt 96,20 timer pr. uge) Almindeligt sekretærarbejde: 1 (i alt 37 timer pr. uge) Økonomimedarbejder: 1 (19,20 time pr. uge) Specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede: i alt 690 timer pr. uge Pædagogisk medhjælp incl. nattevagter: 19 (i alt 563 timer pr. uge) Social- og sundhedsassistenter: i alt 60 timer pr. uge Sygeplejerske: 30 timer pr. uge Rengøring, afrydning, medhjælp i køkken mv.: i alt 49,14 timer pr. ug Ejendomsinspektør- og pedel arbejde: i alt 29,60 timer pr. uge Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 4. september 2013 kl. 14.00 18.15 Deltagere i interviews Ledelse: Leder Claus Storm, socialpædagog, diplom i ledelse, uddannet familieterapeut, konsulentuddannelse, fungerer som leder af handicapområdet i Ringsted Kommune, ansat siden 1. januar 2012 Medarbejdere: Pædagog, team 4, ansat i 12 år Omsorgsmedhjælper team 4, ansat 1. juli 2013, har 1 års erfaring med målgruppen Socialpædagog, team 5, ansat i 11 år Omsorgsmedhjælper, uddannet SSH, team 1, ansat 3 uger i team 1 og tidligere 2 år i team 2 Pædagog, uddannet neuropædagog, team 1, ansat i 5 år, heraf ½ år i team 1 8

Beboere: Beboer i team 5 Derudover observerede tilsynet beboere og deres aktiviteter i samtlige teams Pårørende: Pårørende til en beboer i team 3, som er flyttet ind få dage forinden tilsynet BDO blev vist rundt på stedet af: Tilsynet gik selv rundt. Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Margit Kure Ulriksen (Manager, MHM, Sygeplejerske) 2.1 Omstændigheder under tilsynet Tilsynet indledes kl. 14 med en samtale på ca. 20 min. med leder Claus Storm. Samme dag skal der afholdes valg til LMU, hvorfor det er aftalt, at medarbejderne skal samles kl. 14.30. Mødet forventes at vare i ca. 1 time. Tilsynet går efterfølgende over i team 3, hvor der ikke er medarbejdere til stede, mens en beboer ligger alene på en sofa. Tilsynet forespørger i de tilstødende teams (team 4 og 5), hvor der er medarbejdere til stede, om de er informeret om, at der ligger en beboer alene i team 3. Ingen medarbejdere er bekendt med dette. Dette uddybes senere i rapporten. Tilsynet går videre til team 4, hvor tilsynet møder medarbejdere og beboere som er kommet hjem fra dagtilbud. Tilsynet taler med medarbejderne og med en pårørende, der er på besøg hos sin søn, der nyligt er indflyttet på tilbuddet. Tilsynet går dernæst videre til team 5 samt til team 1, hvor tilsynet også taler med medarbejdere. Tilsynet besøger kort team 2, hvor beboere og medarbejdere er i gang med at spise aftensmad. Tilsynet noterer sig, at en beboer er ladt alene uden opsyn, og uden at de øvrige teams er informeret om, at beboeren ligger alene. Emnet uddybes senere i rapporten. 9

3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn I rapporten fra det foregående tilsyn 20. november 2012 peges der på, at der ved det kommende tilsyn skal følges op på følgende områder. Leder redegør under tilsynet for opfølgning på flere af disse områder. Derudover fremsendes den handleplan, som er udarbejdet på baggrund af den seneste tilsynsrapport. Af handleplanen fremgår det, at der i rapporten er 3 gennemgående temaer, som det anbefales, at der handles på ledelsesmæssigt: 1. Styrkelse af de faglige kompetencer i teamsne, og at man ledelsesmæssigt understøtter personalet i at udmønte en højere faglig praksis i hverdagen I handleplanen redegøres der for, at der er sket to konkrete tiltag; ændring i personalesammensætningen og etablering af supervisionsforløb. Under tilsynet oplyser leder, at der i forhold til sidste tilsyn er sket en udvikling i forhold til vejledning og pædagogisk støtte, og at man har skærpet den faglige profil. Leder fortæller, at der er indført faglig supervision ca. 1 gang mdr. til alle. Derudover har man genindført personalemøder hver 14. dag for at sikre et koordinerende fora. I den faktuelle høringsproces oplyser leder, at supervisionen er indført i team 1 og 2, mens team 3, 4 og 5 efter eget ønske har valgt, at bruge deres del af kursusbudgettet til ekstern kursusaktivitet. I relation til ændringen af personale samssammensætningen, så oplyser leder under tilsynet, at dette er sket med henblik på at styrke kompetencerne i de enkelte teams. Leder oplyser, at der har været en proces omkring dette, sammen med de faglige organisationer samt LMU. Dog har det været en ledelsesmæssig beslutning, hvem der i sidste ende skulle forflyttes. Omrokeringen blev effektueret den 7. januar 2013. Det er leders opfattelse, at der i tiden op til omrokering var en negativ stemning, men at der nu er en ganske god stemning. Det er også leders, at der er ved at komme styr på tingene på en anden måde end tidligere. Denne proces pågår fortsat. 2. En ledelsesmæssig opprioritering af nærledelse således, at teamlederne er i stand til at give den nødvendige faglige sparring, og derved løbende foretage en faglig forventningsafstemning af den faglige og etiske omgangsform. I handleplanen redegøres der for, at de to teamledere dagligt skemalægger henholdsvis 3 og 2, 25 timers fysisk tilstedeværelse i de teams, de har det ledelsesmæssige ansvar for. Under tilsynet oplyser leder, at det konkret er aftalt, hvornår teamlederne er til stede ude i de respektive enheder. Temalederen for team 3,4 og 5 er således til stede 3 timer daglig i huset, hvor opgaven er at fornemme stemningen og opfange det, der måtte være at tage sig af. Teamlederen for team 1 og 2 samt enkeltmandsprojektet har afsat 2 ¾ time til nærledelse. Ifølge leder betyder dette, at teamlederne kan være til stede i mindst et overlap daglig, ligesom vedkommende kan cirkulere rundt for at høre, hvad 10

der sker og tage temperaturen. Teamelderne er hver ansvarlige for mellem 35-40 medarbejdere, og arbejder som følge heraf med en del administrative opgaver, oplyser leder. 3. En styrkelse af personalenormeringen således, at der tilføres ekstra personaleressourcer, hvor borgernes behov for støtte og vejledning er størst. I handleplanen herfor redegøres det, at ledelsen har drøftet en fleksibel udnyttelse af ressourcerne mellem de tre tilbud fra handicapområdet, og at det er besluttet, at 4-6 medarbejdere fra Værkstedet Regnbuen møder ind kl. 8 på botilbuddet, i stedet for på værkstedet. Her er opgaven at hjælpe det faste personale, således at arbejdsbyrden bliver mindre belastende og samtidig sikre mere tid til at guide og støtte den enkelte borger. Det er ligeledes påtænkt, at et antal af Regnbuens medarbejdere slutter deres arbejdsdag på Botilbuddet. Derudover er det drøftet at arbejde med frivillighed. Disse forslag er drøftet på LMU april 2013. Derudover redgøres der i handleplanen for, at der er iværksat procesudviklingsforløb, med afholdelse af 8 temadage samt supervision af ledelsen. Leder oplyser, at ledelsen får tilbagemeldinger fra personalet om, at det har været og er en positiv proces, som man er i gang med. Aktuelt er man i proces med at samle op på en stor APV. Adspurgt til resultaterne i APV`en, oplyser leder, at man ligger marginalt i forhold til gennemsnittet, hvilket konkret betyder, at der er lavere medarbejdertilfredshed på botilbuddet, set i forhold til det samlede resultat i Ringsted Kommune. Generelt oplever leder, at processen har givet øget trivsel for beboerne. Adspurgt til implementering af Bosted, så oplyser leder, at dette stadig ikke er implementeret. Hver borger har sin egen mappe, men i papirform. Årsagen til den manglende implementering af Bosted skyldes, at processen er blevet forhalet grundet kommunale strukturer. Tilsynet vurderer, at der er taget flere initiativer til at følge op på sidste tilsyns opmærksomhedspunkter. Emnerne vil blive yderligere behandlet senere i rapporten. 3.2 Fysiske rammer Ringsted Bo- og Servicecenter består af 4 huse med plads til 5 beboere i hvert hus samt 1 hus med plads til 6 beboere. Derudover rummer botilbuddet 3 levegrupper med plads til 6 beboere i hver. Beboerne har egne lejligheder med eget badeværelse. Boligerne er handicapvenlige. Derudover er der fælles arealer med køkken, spiseplads og opholdsrum. Beboerne bor til leje med de rettigheder, der følger med dette. Beboeren i team 5 fortæller, at han er glad for sin lejlighed. Den rummer både køkken og badeværelse, hvilket han er glad for. Overalt ses et tilfredsstillende rengøringsniveau. 11

Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov, og at der er et tilfredsstillende rengøringsniveau. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode På Tilbudsportalen står det beskrevet, at værdigrundlaget består af; Tryghed, Selvbestemmelse, Ligeværdighed, Kommunikation. Der arbejdes ifølge tilbudsportalen med en relations- og ressourceorienteret pædagogik og med voksenpædagogik. Tilsynet spørger nærmere ind til dette. Medarbejderne oplyser, at det faglige fundament baseres på selvbestemmelse og værdighed. Der er fokus på at strukturere hverdagen for brugerne. Derudover arbejdes der med relationspædagogik. En af de medarbejdere, som tilsynet taler med, fortæller, at vedkommende sammen med tre andre medarbejdere på botilbuddet har taget en neuropædagogisk efteruddannelse. Adspurgt om, hvordan de arbejder med neuropædagogik og vidensdeling omkring dette, oplyser medarbejderen, at stedet endnu ikke er ikke kommet i gang med at bruge den nye viden. der er ikke talt om, hvordan man skal arbejde med neuropædagogikken, eller hvordan man skal vidensdele omkring neuropædagogik. Medarbejderen fortæller, at der ikke ligger nogen aftaler/plan for, hvordan man generelt skal løfte det faglige niveau, idet ledelsen ikke har taget beslutning om strategi for, hvordan der skal arbejdes med implementering af neuropædagogikken. Medarbejderen er dog vidende om, at der tidligst primo januar skal foreligge en plan for denne implementering. Medarbejderen fortæller, at man er 6 pædagoger i Ringsted Kommune med neuropædagogisk efteruddannelse. Disse har et ønske om få lov til at mødes, så de kan drøfte, hvordan de kan vidensdele og støtte hinanden i denne proces. Adspurgt om relevansen af neuropædagogik i forhold til målgruppen, fortæller medarbejderen, at relevansen er tydelig i forhold til bl.a. at understøtte forståelse og kontakt til borgerne og i forhold til kommunikation med borgerne. Her kan kommunikationen tilrettelægges ved hjælp af den neuropædagogiske viden, den enkeltes niveau samt ikke mindst i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteter på et hensigtsmæssigt niveau. Konkret arbejder medarbejderen selv målrettet med den nye neuropædagogiske viden i relation til en konkret beboer. Medarbejderen giver flere eksempler på, hvordan Tilsynet oplyser, at der på Tilbudsportalen står beskrevet, at den socialfaglige metode er voksenpædagogik, og spørger ind til dette. Hertil oplyser medarbejderne, at det er noget uklart for dem, hvad der menes med dette. Medarbejderne fortæller, at de har efterspurgt at få et fælles fagligt fundament idet det er deres oplevelse, at der ikke eksisterer et på nuværende tidspunkt. Medarbejderne oplyser, at der er afholdt temadage, og at de her har bragt ønsket om at kunne arbejde med at få defineret og beskrevet et fælles fagligt fundament, op. Adspurgt om der er truffet aftale omkring dette eller en 12

handleplan for, hvornår man skal drøfte det faglige fundament, så oplyses det, at en sådan ikke eksisterer. Medarbejderne giver udtryk for usikkerhed i personalegruppen i forhold til, hvordan man skal arbejde pædagogisk. Dette betyder, at hvert team gør det bedste, som de selv synes, men der er ingen viden om, hvad de andre teams gør eller en fælles forståelse og retning for pædagogik og metode. Konkret gives der eksempel på, at der i et team arbejdes med en stærk struktur, som skal medvirke til, at beboerne bliver trygge, men dette er meget forskelligt fra team til team. Medarbejderne påpeger, at de ikke umiddelbart kender til, hvad der sker i sker i de forskellige teams, og der sker ikke vidensdeling på tværs af de 5 teams. Tilsynet erfarer, at der ikke eksisterer et fælles fagligt pædagogisk fundament på botilbuddet, og at den pædagogiske indsats og anvendte metoder mere hviler på de enkelte teams og medarbejderes faglige formåen og skøn, end på en samlet pædagogisk og strategisk beslutning. Det er endvidere tilsynets, at der hersker usikkerhed omkring, hvornår og hvordan der kan etableres et fælles fagligt fundament, som tydeligvis efterspørges af medarbejderne. Tilsynet noterer sig, at der er fire uddannede pædagoger med neuropædagogisk efteruddannelse. Deres viden er ikke delt med de øvrige medarbejdere, og der er ikke lavet en plan for, hvornår og hvordan denne nye viden skal implementeres. På baggrund af ovenstående anbefaler tilsynet kraftigt, at der iværksættes tiltag, der kan sikre medarbejdernes deltagelse i udvikling af et fælles fagligt fundament, herunder med hensyn til en fælles forståelse, definition og beskrivelse. Som led i denne proces anbefaler tilsynet, at der udarbejdes en handleplan for implementering af den nyeste neuropædagogiske viden og redskaber, herunder hvordan de uddannede neuropædagoger inddrages i denne proces. Endelig anbefaler tilsynet, at definitionen af pædagogik og metoder beskrives nærmere på tilbudsportalen. 3.3.2 Pædagogisk plan Jf. Opfølgning fra sidste tilsyn, er Bosted endnu ikke blevet implementeret på botilbuddet. Der findes derfor pædagogiske planer i papirform. De medarbejdere, som tilsynet taler med om dette emne, fortæller, at det er kontaktpersonen, som udarbejder den pædagogiske plan, og at de pædagogiske planer tages løbende op og drøftes i fællesskab. Der er ikke nogen ensartet praksis for, hvor ofte dette sker, oplyser medarbejderne I den faktuelle høringsproces oplyser leder, at de pædagogiske planer udarbejdes efter en fast skabelon, og at der er deadline den 31. oktober hvert år, hvor handleplanerne som minimum skal være gennemgået på teammødet forinden, og derefter afleveres til teamlederen. Handleplanerne arkiveres/indscannes herefter i Ringsted Kommunes journaliseringsprogram Acadre. Derudover placeres handleplanerne i borgernes mapper. Disse mapper står alle i et aflåst skab i hvert team, og er hermed tilgængelige for alle medarbejdere omkring borgeren. Adspurgt til, hvordan borgerne inddrages, fortæller medarbejderne om egen praksis, men de er generelt udvidende om, hvordan man gør i de andre teams. En medarbejder fortæller fx, at vedkommende opsætter mål sammen med beboerne, og at de pårørende inddrages, i det omfang det er relevant, men 13

vedkommende ved ikke, om det gælder for hele huset. Medarbejderen redegør for et konkret mål hos en beboer. Dette handler om at motivere en beboer til at komme udenfor. Denne beboer har ikke været udenfor i 2 år, grundet beboerens angst for dette. Angiveligt på grund af beboerens demens, har vedkommende skreget højt, når hun kom ud. Her i sommer er medarbejderen dog lykkedes med at få beboeren udenfor. Adspurgt til, hvordan man er lykkedes med dette, fortæller medarbejderen, at hun har struktureret beboerens hverdag med henblik på at give hende tryghed. Adspurgt om medarbejderne har dokumenteret deres indsats, også med henblik på evaluering af indsatsen, fortæller medarbejderen, at dette har de ikke gjort. Dermed kan medarbejderen heller ikke dokumentere, hvilke metoder der har virket, eller om indsatsen skyldes, at beboeren blot er blevet så dement, at vedkommende ikke længere protesterer over at komme udenfor. Tilsynet får udleveret en pædagogisk plan, benævnt som 85 handleplan for samme beboer. Heri indgår en grundig og faglig velbegrundet beskrivelse af beboeren og vedkommendes interesser, formåen og udfordringer. Handleplanen fungerer som en statusbeskrivelse med angivelse af borgerens mål og pædagogiske mål til hvert hovedområde; Sociale færdigheder, Arbejde, Bolig, Helbred, Personlige færdigheder samt Fritid. Sprogbruget er etisk og udviser stor forståelse og respekt for beboeren, og dennes livssituation. Tilsynet noterer sig, at de pædagogiske mål har karakter af, hvad beboeren godt kan lide og hvordan man skal støtte beboeren bedst muligt. Der er således ikke opsat konkrete mål og delmål, som er målbare med henblik på dokumentation, evaluering og evt. justering af den pædagogiske indsats. Der er angivet dato for udarbejdelse af handleplanen, og en beskrivelse af, at dette er sket uden beboerens deltagelse, idet dette ikke er muligt. Der er ikke angivet dato evaluering og evt. justering af de opsatte mål. Tilsynet noterer sig, at der er udarbejdet fast skabelon for udarbejdelse af de pædagogiske planer, samt procedure for dette arbejde. Samtidig erfarer tilsynet, at de medarbejdere, som tilsynet taler med, ikke kan redegøre tilfredsstillende for en kendt og ensartet praksis omkring udarbejdelse, evaluering og justering af de pædagogiske planer. Endvidere er det tilsynets, at der ikke foregår systematisk dokumentation af den pædagogiske indsats, med henblik på løbende evaluering og justering af pædagogik og metode. Tilsynet anbefaler derfor, at ledelsen sikrer kendskab til - og implementering af den udarbejdede procedure for udarbejdelse, evaluering og justering af de pædagogiske planer, herunder for inddragelse af beboerne. Derudover anbefaler tilsynet, at der sikres systematisk dokumentation og evaluering af den pædagogiske indsats, med henblik på løbende at justere denne, jf. beboernes behov. 3.4 Hverdagsliv 3.4.1 Hverdag og aktiviteter Medarbejderne redegør for, at en del af beboerne benytter værkstedet Regnbuen, som rummer flere forskellige værksteder og aktivitetsmuligheder. Der udover observerer tilsynet følgende: I team 1 går de fleste beboere i dagtilbud. Enkelte er dog hjemme hver dag, idet det er deres behov, oplyses 14

det. Mens tilsynet opholder sig i teamet drikker beboerne kaffe og hygger sig. I team 2 observerer tilsynet, at beboerne er i gang med at spise aftensmad. Der hersker en rolig stemning, hvor der foregår en stille dialog med beboerne. I team 3 observerer tilsynet en beboer, der ligger alene på en sofa, uden opsyn. observation varer 25 min. før der kommer en medarbejder til stede. Beboeren ligger og rokker, indtil medarbejderen hjælper beboeren op i sit gangstativ, idet han skal på badeværelset. Beboeren er døv-blind og er svær kontaktbar, idet han kun reagerer på berøring. I team 4 er der 6 beboere, hvoraf en går på Åmarken og de øvrige på Regnbuen. Medarbejderen redegør for, at medarbejderne møder ind kl. 7 og hjælper alle beboere op og i tøjet, og hjælper med morgenmad. Beboerne har varierende behov, og hjælpen tilrettes dette. Konkret er der indflyttet en ny beboer, der skal have sondemad, hvilket er en ny og ikke kendt opgave. Derudover skal en beboer følges i skole, og de øvrige skal af sted på Regnbuen. Medarbejderne fortæller, at personalet får hjælp af en medarbejder fra Værkstedet regnbuen. Vedkommende kommer dagligt og hjælper med praktiske opgaver, såsom at lave morgenmad. Idet der er kommet en ny beboer med yderligere behov, så hjælper personalet fra Regnbuen med flere opgaver. Tilsynet spørger ind til denne ordning, og hertil oplyser medarbejderne, at det er 3 forskellige medarbejdere, som kommer i teamet. Fra starten talte man om opgaverne, men efter at den nye beboer er flyttet ind, har man ikke nået at få talt om de ændrede opgaver og indhold samt om ansvar. Tilsynet får desuden fremvist en tidsplan for, hvordan dagen med den nye beboer gerne skulle foregå. Denne plan blev udarbejdet for 14 dage siden. Planen er udarbejdet for dage hvor han skal på Regnbuen og de dage hvor han er i enheden. Der er desuden lavet procedure for forflytning ved morgenrutiner og badedage. Adspurgt om der er lavet aftaler omkring fx hvor beboeren skal have sin sondemad, så oplyser medarbejderne, at der ikke er enighed om, hvor dette skal foregå, altså om det skal ske i egen bolig eller i fælles opholdsstue. Medarbejderne peger også på, at de beboere som egentlig kun skal i bad hver anden dag, ofte må i bad dagligt, idet der er behov for dette. Disse ændringer skaber øget arbejdspres, oplyser medarbejderne, og man må derfor løbende justere i de aftaler, der er lavet. Den pårørende, som tilsynet taler med, i team 4 fortæller, at hun er bekymret for, hvordan medarbejderne skal kunne overskue de ekstra opgaver, som hendes voksne søn har behov for. Den pårørende påpeger, at hun flere gange har oplevet, at der har været uro blandt de øvrige beboere, mens medarbejderne har måttet tage sig af hendes søn. Fx fortæller den pårørende om, at en beboer fik hældt mælk ud over det hele, mens medarbejderne skiftede hendes søn i egen bolig. Denne opgave kræver to medarbejdere, oplyser den pårørende. Når beboerne kommer hjem fra deres dagtilbud serveres der kaffe, og nogen skal derefter hvile sig. Om aftenen går 2-3 beboere i klub, 2 beboere går til svømning og 1 beboer går til ridning. Der er desuden bal på Viby kro 1 gang om måneden, som en del af beboerne også benytter sig af. Medarbejderne skiftes til madlavning, hvor en beboer kan hjælpe til, fx med at skrælle kartofler. Der spises aftensmad omkring kl. 17.30, og siden smøres der madpakker sammen med de boeboere, som kan deltage. En gang hver anden uge tager man på indkøb. Adspurgt om, hvornår beboerne går i seng, så oplyses det, at en beboer går i seng omkring kl. 20, mens den sidste beboer går i seng, når nattevagten 15

kommer. I weekenden tager man ind imellem på ture, det er dog ikke sådan, at der sker noget hver weekend, idet beboerne også har behov for en del ro. Men det sker, at man fx pakker bilen og kører til Svinø eller andet. Nogle weekender tager borgerne hjem, hvilket i nogle tilfælde betyder, at der kalkuleres med færre medarbejdere på arbejde, afhængig af, hvilke beboere (ressourcebehov), der tager hjem. Hvis der er væsentlig færre beboere i et team, så bliver ressourcerne fordelt rundt i huset. Tilsynet spørger ind til ferier, og hertil redegør medarbejderne for at de tager på ferie med beboerne i op til en uge om året, nogle kun nogle få dage, idet det er mere passende for dem. Den beboer, som tilsynet taler med i team 5, er gået på pension og opholder sig i afdelingen hele dagen. Tilsynet ankommer i dette team kl. 16, hvor tilsynet observerer, at beboerne sidder og drikker kaffe og spiser kage. Der er en rolig stemning og medarbejderen hjælper og taler med beboerne. Mens tilsynet er her, kommer en medarbejder fra team 3 sammen med en beboer, der er ude og gå tur rundt i huset. Forklaringen er, at beboeren gerne vil rundt og hilse på i de andre teams. Tilsynet vurderer, at de beboere, som formår det og har udbytte af det, benytter sig af dagtilbud, mens de øvrige beboere opholder sig på botilbuddet. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderne søger at dække beboernes basale behov og omsorg, men også, at der er udsving i kvaliteten af denne behovstilfredsstillelse og omsorg. I forlængelse af dette, og på baggrund af medarbejdernes udsagn, den pårørendes udsagn samt tilsynets observationer, er det tilsynets, at der ikke er sikkerhed for, at beboerne får den sammenhængende og målrettede pædagogiske støtte og hjælp, som de har behov for. Tilsynet vurderer, at der er brug for at have et større ledelsesmæssigt fokus på at sikre en ensartet kvalitet i indsatsen; som dels er afstemt med beboernes individuelle mål for opholdet og deres behov, og dels sikrer, at der er struktur, kultur og kompetencer til at løfte opgaven. 3.4.2 Indflydelse, selvbestemmelsesret og omsorgspligt Medarbejderne oplyser, at der ikke afholdes husmøder. Beboernes indflydelse sikres i stedet gennem den daglige dialog og observationer, fortæller medarbejderne. Man kan fx spørge beboeren om vedkommende vil med til en koncert. For de beboere, der magter det, kan disse være med til at bestemme menuen og udarbejde madplanen. Medarbejderne i team 1 og 2 fortæller, at beboerne har maddage, men de ved ikke om det samme gør sig gældende i de øvrige teams. I team 1 er der desuden fokus på at anvende visualisering, således at man visualiserer forskellige retter, som beboerne så kan vælge imellem. Antallet af, hvor mange retter beboerne får at vælge imellem, afhænger af den enkelte beboers formåen. Fx kan en beboer overskue at vælge mellem 3 retter, mens andre kun får et valg mellem 2 retter. Adspurgt om denne praksis med visualisering til understøttelse af beboernes valg, eksister i alle teams, fortæller medarbejderne, at dette har de ikke viden om. Under tilsynets gennemgang på botilbuddet observeres forskellige former for visualisering, men der er ikke en entydig praksis for området. 16

Tilsynet vurderer, at der er fokus på at inddrage beboerne omkring nære ting, som fx menuen og fritidsaktiviteter. Tilsynet noterer sig, at der i enkelte teams oplyses om brug af visualisering, men det er ikke tilsynets indtryk, at dette sker på baggrund af en fælles holdning og forståelse for betydningen af denne praksis. Det skal noteres, at tilsynet ser gode eksempler, som med fordel kan udbredes systematisk til hele tilbuddet. Tilsynet anbefaler, at der som led i den fælles drøftelse og beskrivelse af pædagogik og metode inddrages overvejelser omkring, hvordan man kan understøtte beboernes medindflydelse og selvbestemmelsesret. En mulighed er at arbejde målrettet med brug af visualisering. 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug Tilsynet observerer alle steder, at medarbejderne taler pænt og ordentligt til beboerne, og at der hersker en god stemning. I team 4 observerer tilsynet, at der borgerne imellem hersker en god stemning, og at der konkret er en beboer, som er meget opmærksom på den ny indflyttede beboer, og taler til ham. Samme beboer aer en anden beboer på ryggen. Også i team 1 observerer tilsynet, at beboerne har det rart sammen. Tilsynet spørger ind til medarbejdernes omgangsform og sprogbrug i relationen til beboerne, og her fortæller medarbejderne, at der arbejdes med at få minimeret ironi overfor beboerne. Medarbejderne fortæller, at beboerne slet ikke kan forstå ironi, og bliver forvirret af sådanne udsagn. Konkret har det fyldt mere i hverdagen end det gør nu. Der har været en god proces, hvor man sammen har fokuseret på problemet, og der er sket en positiv udvikling, men det er ikke løst endnu. Adspurgt om medarbejderne selv tager fat i, når de observerer eller hører ironi eller lignende, som de vurderer, er et brud på en etisk korrekt kommunikation eller omgangsform, så fortæller medarbejderne, at de øver sig på at tage fat i det, hvis de hører det, enten med det samme eller ved afslutning af vagten. De er meget bevidste om, at det er noget, som de skal blive bedre til. Tilsynet observerer under tilsynet, at der er en god stemning mellem beboerne, og at medarbejderne taler pænt og ordentligt til og med beboerne. Samtidig noterer tilsynet sig, at der er fokus på omgangsform og sprogbrug på stedet. Der arbejdes bl.a. med at minimere ironi for beboere, der ikke kan håndtere denne kommunikationsform. Derudover har medarbejderne fokus på at blive bedre til at benytte en åben dialog og refleksion omkring emner, der undrer eller er brud på etisk korrekt kommunikation eller omgangsform. 3.4.4 Tryghed og trivsel Under tilsynets fysiske gennemgang observeres beboernes tryghed og trivsel. Derudover taler tilsynet med en pårørende, der er på besøg i forbindelse med hendes søns nylige indflytning på stedet. Tilsynet observerer generelt beboere, der virker trygge og i trivsel. I team 3 observerer tilsynet som tidligere nævnt en beboer, der ligger alene på en sofa, uden opsyn eller at nogen medarbejdere i de øvrige teams er informeret om dette. observation varer 25 min. før der kommer en medarbejder til stede. 17

En medarbejder, der kommer tilstede oplyser, at bemandingen i teamet har bestået af en studerende, der blot har været på tilbuddet i ca. en måned. Denne studerende er angiveligt gået fra beboeren, og uden at give medarbejderne i de tilstødende teams besked omkring dette. Leder oplyser sidenhen, at beboeren var lagt til at hvile i det fælles opholdsrum fordi man vil afprøve om beboeren her kan sove lidt længere tid. Beboeren sover ikke, mens tilsynet opholder sig i teamet. Samtidig understreger leder, at det var og er fuldt forsvarligt at lade beboeren være uden opsyn, også uden at de øvrige medarbejdere fra de andre teams er informeret omkring dette. Medarbejderen, der kommer til fra et andet team, oplyser som nævnt, at hun dagen forinden har set efter en anden beboer, der også lå alene, mens medarbejderne i teamet var til møde. Dette møde varede to timer, og i det tidsrum kiggede medarbejderen løbende til beboeren, oplyser vedkommende. Tilsynet vurderer på det foreliggende grundlag, at beboerne generelt trives og er trygge. Dog bemærker tilsynet, at en beboer er lagt til at sove/hvile uden, at medarbejdere fra de andre teams er informeret om, at beboeren ligger alene. Tilsynet kan ikke være sikkert på, hvor længe beboeren har ligget alene på sofaen, men kan konstatere, at det som min. er de 25 min., som tilsynet observerer. Under tilsynet oplyses det desuden, at samme team dagen forinden afholdt møde i to timer, hvor et andet team kiggede til en beboer, der også var alene. Her blev der forinden givet information om dette, og lavet aftale omkring løbende opsyn med beboeren. Tilsynet noterer sig, at leder pointerer, at der er handlet fuldt forsvarligt omkring beboeren, der er ladt alene i teamet. Hertil anbefaler tilsynet, at ledelsen udarbejder interne procedurer og retningslinjer vedrørende håndtering af situationer, hvor det vurderes, at det er fagligt forsvarligt at lade beboerne uden opsyn. Dette for at sikre, at der sker en entydig praksis på området, og at beboernes sikkerhed og tryghed er indtænkt og vurderet i relation til den konkrete situation. Her lægger tilsynet til grund, at en væsentlig del af målgruppen har massive fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt sundheds- og alderdomsrelaterede sygdomme. Derudover anbefaler tilsynet, at ledelsen sikrer beboernes tryghed og omsorg ved, at der er medarbejdere til stede med de rette kompetencer. 3.5 Særligt fokusområde 3.5.1 Magtanvendelser Tilsynet spørger ind til, om der er kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser. Flere af medarbejderne oplyser, at de har kendskab til disse procedurer og retningslinjer. En medarbejder fortæller, at vedkommende ikke er blevet introduceret til magtanvendelse, og som ny medarbejder ikke har skrevet under på at have fået denne viden. I relation til gråzoneområder i forhold til magtanvendelsesområdet, så opstår der løbende tilfælde, som ikke drøftes, oplyser medarbejderne. På forespørgsel om der indberettes magtanvendelser, er svaret nej. En medarbejder fortæller om en oplevelse og et konkret eksempel, som burde 18

have været indberettet. Medarbejderne er bekendte med muligheden for at søge dispensation for brug af magtanvendelse. I den faktuelle høringsproces oplyser leder, at i de teams, hvor der forekommer magtanvendelser, er medarbejderne kendte med procedurerne herfor. Medarbejderne ved således, hvor de finder skemaerne, som de skal bruge, og er ligeledes bekendte med de handleplaner, der er udarbejdet i forbindelse med tidligere magtanvendelser på den enkelte borger. Tilsynet vurderer, at der er udsving i medarbejdernes kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser. Der er således ikke en entydig praksis omkring introduktion af nye medarbejdere til magtanvendelser, ligesom der ikke foregår systematiske drøftelser, fx på personalemøderne af gråzonetilfælde i forhold til magtanvendelsesområdet. Derudover er det tilsynets, at der ikke er sikkerhed for, at alle magtanvendelser bliver indberettet. Tilsynet henviser desuden til sidste tilsynsrapport for stedet, hvori der beskrives usikkerhed omkring medarbejdernes viden om magtanvendelser. På denne baggrund anbefaler tilsynet, at ledelsen sikrer, at samtlige medarbejdere har kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser og indberetning af disse. Derudover anbefaler tilsynet, at der indføres kontinuerlige drøftelser omkring gråzoner i relation til magtanvendelsesområdet, med henblik på fælles refleksion og læring og evt. justering af egen praksis. 3.5.2 Sundhed, helbred og medicinhåndtering På Bo- og servicecentret er der ansat en sygeplejerske til at varetage en række sundhedsmæssige opgaver. Sygeplejersken har en tværgående funktion i de 5 teams og har blandt andet opgaver i forhold til medicinstatus, dosering og handleplaner. I forbindelse med besøg i team 4 taler tilsynet med en pårørende til en beboer, som lige er flyttet ind få dage forinden. Beboeren går i dagtilbud 3 gange ugtl. og skal langsomt trappes op. Beboeren er meget fysisk plejekrævende og får sondeernæring. Den pårørende giver udtryk for, at være utryg over, at der er mange medarbejdere som oplæres i at give sondemad og flydende medicin. Hendes bekymring er primært i forhold til den flydende medicin da mange forskellige medarbejdere øger risikoen for fejldosering. I forhold til opgaven omkring sondeernæring fortæller medarbejderne, at de besøgte beboeren inden indskrivning for at lære ham at kende. Sygeplejersken har udarbejdet en procedure og kompetenceskema og har oplært medarbejderne i sondeernæring og observationer i forbindelse med det konkrete måltid. Medarbejderne er ligeledes oplært i, hvordan de dagligt skal pleje indstiksstedet omkring sonden for at undgå infektion. Medarbejderne doserer selv den parenteral ernæring efter fast ernæringsskema og den flydende medicin. I forbindelse med delegering af opgaven har medarbejderen skrevet under på at have modtaget oplæring. Medarbejder tilkendegiver en bekymring i forhold til, at de ikke må dosere medicin i piller, men, at de godt må dosere den flydende medicin i forhold til sonde. Den ene medarbejder er pædagog og har et medicinkursus som ligger lang tid tilbage og den anden medarbejder er omsorgsmedarbejder som ikke har medicinkursus. Tilsynet får fremvist en liste over de medarbejdere, der er blevet oplært i sondemad og medicin i alt 14 medarbejdere, herunder 3 vikarer som ikke er 19