Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved at blive opdaget, laver han det helt store svindelnummer. "Hvor meget skylder du min herre?" "Hundrede ankre olie." "Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds!" Hvor er han dog flink at han eftergiver folk deres gæld! Lidt efter kommer der en anden af hans herres skyldnere. Hundrede tønder skylder han. "Her er dit gældsbevis, skriv firs!" Med sin herres formue køber han sig venner, som han bagefter kan nyde godt af! Han er så smart at han konverterer folks gæld. Han gør ikke selv det beskidte arbejde, men lader skyldnerne selv rette i deres skyldbrev. I stedet for at de står i økonomisk gæld til hans herre, den rige godsejer, sætter han dem i taknemlighedsgæld til sig selv. Genialt! Nu gør det ikke noget, hvis han mister sit arbejde, for nu står mange hjem åbne for ham. Nu behøver han hverken at tigge eller arbejde hårdt for føden. Nu kan han bare gå på omgang hos sine venner - og medskyldige. 1
Det er en ordentlig svinestreg, og alligevel roser Jesus denne forvalter pga. af hans klogskab. Men sikke en slyngel! Han er som taget ud af dagens nyheder. Mange af vore dages direktører og finansmænd er gode eksempler på hvad Jesus mener med at verdens børn er langt klogere over for hinanden end lysets børn. Men det er da mærkeligt at Jesus kan fremhæve sådan en svindler som et godt eksempel og et forbillede for de kristne! Hvordan kan Jesus rose en uærlig forvalter, der ødsler sin herres penge bort for at redde sit eget skind? Jesus roser ikke forvalteren for hans bedrageri. Han roser ham for hans klogskab. Jesus roser ham, fordi han er realistisk og smart. Han forstår situationens alvor og tager konsekvensen. Moralsk er han ikke et forbillede, men hans snarrådighed er forbilledlig! Stillet over for katastrofen, griber han resolut til de midler han kender, og skaffer sig venner. På den måde kan lignelsen lære os at bruge de muligheder vi har, mens vi kan. Vi er utroligt opfindsomme og energiske, når det drejer sig om penge. Den samme opfindsomhed og det samme initiativ, må vi også kunne have, når det drejer sig om noget som er meget vigtigere: vores liv med Gud og vores evige fremtid. Jesus siger endda direkte at vi skal skaffe os venner ved hjælp af vores penge. Men man kan da ikke købe sig venner! Sådan som Jodle Birge synger: "Rigtige venner kan ej købes for penge, rigtige venner kan ej købes for guld." Men med gavmildhed kommer man nu alligevel langt. Hvis vi giver væk af vores ejendom, så aflægger vi dermed et stærkt vidnesbyrd om vores himmelske Fars barmhjertighed og store godhed. Vores penge kan vi give til nødstedte andre steder i verden, og herhjemme har vi mange ensomme og venneløse at bruge vores tid på. Ingen kan være noget for alle, men alle kan være noget for nogen. Enhver af os kan afspejle Guds godhed ved at bruge vores midler på andre. Vi bliver nødt til at tage alvorligt at vi ikke skal leve evigt her på jorden. Det duer ikke at indrette sig her, som om livet aldrig fik ende. Det er som vores berømte danske filosof Søren Kierkegaard har sagt det et sted: "Livets alvor er, at det i næste sekund kan være forbi. Livets alvor er ubønhørlig og ligger slet og ret deri, at man i hver en gerning bør have tanke for, at det kunne være den sidste gerning, man havde mulighed for at udføre i livet." Vi skal altså leve livet her med evigheden for øje. Vi skal lade Guds løfte om evigt liv i Himlens herlighed kaste lys ind over vores nuværende tilværelse. Livets alvor var det munkene i gamle dage aldrig blev trætte af at minde hinanden om: "Memento mori!" sagde de. Det er latin og betyder: "Husk at du skal dø!" Og i den nyere 2
vækkelsestid har man mindet hinanden om at der er tre ting der står mere fast end noget andet: "Betænk livets korthed, dødens vished og evighedens længde!" Til daglig tænker vi ikke så meget på at en dag er det ude med os. Men hvis vi ved at vi snart skal dø, så tvinges vi for alvor til at tænke over det. I evighedens perspektiv bliver det lettere at klare de problemer og vanskeligheder, som vi ikke undgår at komme ud for i livet. Og tanken om den forestående evighed tager ikke glansen af vores jordiske liv. Tværtimod betyder udsigten til engang at skulle leve i Paradiset, hjemme hos Gud i Himlen, at vi kan tillade os med god samvittighed at nyde de goder Gud giver os her i vores dagligdag. Vi skal blot aldrig glemme at en dag er det slut. En gang på den yderste dag skal vi stå til regnskab for hvordan vi har brugt vores liv. Sådan formanes den unge mand også i Det Gamle Testamente, i Prædikerens Bog: "Glæd dig, unge mand, mens du er ung, lad dit hjerte være glad i ungdommens dage. Gå ad de veje, du vil, og efter det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen." (Præd. 11,9) Vi skal huske på at vi skal aflægge regnskab for alt hvad vi har gjort - i tanke, ord og handling. Det betyder at vi allerede nu skal lade Guds undersøgende lys skinne ind i vores inderste og afsløre os. Vi skal være klar over at over for den hellige Gud har vi intet at sige til vores forsvar. Men vi skal også være så realistiske at vi tror at Gud gerne tilgiver os for Jesu skyld. Det var netop det vi hørte i dagens epistellæsning, i Johannes' første brev, at Jesu blod renser os for al synd. Når vi bekender vores synd, så tilgiver Gud os og renser os. Når vi tror på Jesus, regner Gud os for at være retfærdige lige som ham. Det er det fantastiske budskab i kristendommen at Gud giver os det som han kræver af os. Han kræver at vi skal holde hans lov til punkt og prikke, og det kan vi slet ikke; men så tilregner han os Jesu retfærdighed, når vi tror at Jesus er Guds Søn og vores frelser. Det er kristendommens glædelige budskab, at der var en der påtog sig vores sag. Alt hvad Gud kræver af os, opfyldte Jesus i vores sted. Af hans mund udgik kun gode ord. Og han gjorde altid Guds vilje. Alt hvad Guds hellige lov kræver af os, har Jesus gjort. Men så er det også klogt og realistisk at vi her i verden bruger tiden godt, inden vi en dag skal have gjort vores sag op. Vi skal frem for alt være tro. Vi skal leve efter det vi tror på. Vi skal lade hele vores tilværelse være gennemsyret af Guds kærlighed, så at den også får lov til at nå til andre gennem os. Den forvalter som Jesus fortalte om i sin lignelse fik problemer, fordi han glemte at han kun var forvalter. Han er et advarende eksempel for os. Vi må aldrig 3
glemme at vi kun er forvaltere, som har fået livet med alle dets goder og muligheder betroet for en tid. En dag skal vi aflægge regnskab for hvordan vi har levet vores liv. Da bliver det os, der får præsenteret et meget stort gældsbrev, en stor regning, som vi slet ikke kan betale. Da er det godt at vores Herre ikke er en hård og nøjeregnende Herre, men tværtimod en der gerne bærer over med os og tilgiver os. Da vil han sige til os: "Her er dit gældsbevis; sæt dig straks ned og skriv nul!" For det er ham der kan slette vores gæld sådan som der står så vidunderligt i Kolossenserbrevet: "Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset." (Kol. 2,14) Når vi har fået slettet vores gæld, er vi sat fri til at bruge vores liv med alle dets mange muligheder på at sikre vores næste og os selv en god tilværelse. Vi kan forvalte det pund, som er os givet, idet vi udmærket ved at det ikke er vores ejendom, men at det er givet os til fælles bedste. Så kan vi bede med ordene fra salmen "Du gav mig, o Herre, en lod af din jord", hvor der i det sidste vers står: "Så lær mig da, Herre, at dig til behag jeg bruger det pund, mig blev givet, at fylde med hæderligt virke min dag, at hjælpe og værne om den som er svag, at elske, thi deri er livet." (D.S. 728,4) Vi gør ikke altid det gode, som vi skylder hverandre. På den måde er vi alle skyldnere, lige som den uærlige godsforvalter. Det glædelige budskab til os er så at samtidig med at vi er skyldnere og utro, så er vores gæld betalt. "Alt betales på et bræt", som Grundtvig siger. Vores skyld er afregnet én gang for alle, på det store regnebræt, på korsets bræt. Gud er nådig. Han er hverken nøjeregnende eller smålig. Gud er gavmild og ødsel. Gud sparede end ikke sin egen søn for at betale menneskers gæld. Vores gæld er indfriet og betalt. Og så alligevel bliver vi ved med at være skyldige - overfor Gud og mennesker. Vi skylder én eneste ting: at vise kærlighed til Gud og til vor næste. Det er et skyldnerforhold vi ikke slipper for så længe vi lever. Den lignelse vi har hørt i dag, plejer vi at kalde lignelsen om den uærlige godsforvalter, men det er ikke noget særlig godt navn på lignelsen. For pointen er ikke hans uærlighed, men hans klogskab. Derfor er han et godt forbillede for os som kristne. Af ham kan vi lære hvordan vi skal forholde os til vores værdier. Vi skal give dem væk! Vi skal være ødsle. Vi skal bruge det der alligevel ikke er vores, til at lette tilværelsen for andre mennesker! 4
Vi må jo nok alle sammen indrømme at det materielle betyder meget for os. Vores penge bliver så let et mål i sig selv, i stedet for blot at være et middel, et betalingsmiddel. Men i dagens lignelse tager Jesus tyren ved hornene og siger med et ironisk smil på læben til os at vi skal være mindst lige så kloge som den uærlige godsforvalter. Vi skal sætte lige så meget fantasi og energi ind på at nå det mål, som Jesus har stillet os i udsigt: det evige liv i glæde og herlighed hjemme hos Gud, vores Far i Himlen! Amen. 5