Hjemkundskab Årgang: Lærer: 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Formålet med faget hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agerer i deres eget liv. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Fagets indhold relateres i højere grad end i det obligatoriske forløb til aktuelle emner og problemstillinger. Det giver eleverne mulighed for at anvende deres faglige kundskaber på virkelighedsnære problemstillinger samt at få øje på fagets muligheder og potentialer i deres nuværende og fremtidige liv. Der arbejdes praktisk og teoretisk, og der lægges op til debat om sundhed og livskvalitet for én selv og andre samt om rollen som forbrugere og husholdere med ansvaret for sig selv, fællesskabet, miljøet og ressourcerne. Alle årgangene kan ikke nå at arbejde med de samme emner, men fælles for holdene er at de skal: eksperimentere med og øve mere komplekse madlavningsmetoder og -teknikker i forhold til kendte og nye fødevarer vælge og anvende de mest hensigtsmæssige fødevarer, redskaber, teknikker og metoder til en given opgave og begrunde valgene forstå, anvende og udforme opskrifter eksperimentere med fødevaresammensætninger, tilberedningsmetoder og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk planlægge, udføre og vurdere forskellige måltider fra idé over proces til præsentation samt planlægge indkøb sammensætte og tilberede måltider og menuer til forskellige situationer og forskellige personer ud fra kriterier som fx smagens grundelementer, fødevarers anvendelsesmuligheder. reflektere over, og sætte ord på sansemæssige oplevelser samt diskutere oplevelserne.
Eleverne skal arbejde med at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, praktiske, teoretiske og etiske problemstillinger. Emnerne kan variere lidt i udskolingen, men skal lede frem mod følgende af fagets formål og slutmål: Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om ernæring til sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger forholde sig til aktuelle problemstillinger om kost og ernæring anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer Kultur æstetik livskvalitet: Madlavning og måltider Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder sammensætte og tilberede retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer planlægge indkøb og arbejdsprocesser eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk tage stilling til maden, og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere en vare ud fra en varedeklaration og kunne gøre rede for udvalgte mærkningsordninger vurdere forskellige fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris tage stilling til egne behov og ønsker og til indflydelsen af faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde. forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husarbejdets betydning for miljø og for sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring og vask samt affaldshåndtering forholde sig til sammenhænge mellem miljø og sundhed, samt kulturelle og æstetiske aspekter. tage kritisk stilling som forbruger, og til vilkår for at leve bæredygtigt med både sundhed og livskvalitet.
De overordnede emner i hjemkundskab: Fastfood og livsstil ; eleverne tilegner sig viden om og diskuterer fastfoods betydning for sundheden, herunder om fedme og livsstilssygdomme samt de økonomiske og tidsmæssige aspekter. Bliv din egen maddetektiv ; sætter fokus på at eleverne kan læse og forstå en varedeklaration, samt tage kritisk stilling som forbruger. Spis dit skrald ; sætter fokus på madspild i samfundet. Eleverne skal lære at man ikke behøver smide mad ud, og lave mad ud fra hjemmebragte madrester. klamme karklude ; er et emne hvor eleverne skal lave enkle regler om køkkenhygiejne, og skal finde en måde hvorpå de kan formidle disse regler til de mindre elever der kommer i hjemkundskab. Det kan være en bog, film, PP eller andet eleverne selv vælger. Cupcake cirkus har fokus på smagsnuancer - hvad smager godt sammen? Chili og chokolade? Pistacie og pebermynte? Gulerødder og glasur? Eleverne eksperimenterer med smag og pyntning. Højtider ; inddrages i forbindelse med hvornår eleverne bliver undervist i hjemkundskab. Der sættes fokus mad & traditioner. Udflugt til torvehallerne ; præsentere eleverne for en markedsplads med sans for æstetik, fokus på økologi samt pleje af historiske og kulturelle traditioner i KBH. Socialisering: Valgfagsholdene er ofte sammensat af elever fra flere klasser, hvilket er med til en socialisering på tværs af årgangen. Det betyder også at de faglige forudsætninger hos eleverne kan være meget forskellige, alt efter hvor megen undervisning de tidligere har haft i hjemkundskab, og hvor mange erfaringer de i øvrigt har inden for området. Det må derfor forventes, at der er stor spredning i elevernes baggrundsviden, interesser og ønsker i forhold til faget hjemkundskab. Arbejdsformen vil være både individuel, i par og mindre grupper. Eleverne skal som start lære køkkenet at kende og de regler, der gælder, når køkkenet er en arbejdsplads.
Status og evalueringsformer: Den efterfølgende evaluering af de enkelte forløb, elevens arbejdsindsats og udbytte af undervisningen foregår i et samspil mellem lærer og elever og ud fra forskellige evalueringsværktøjer, som passer til det bestemte emne og forløb. Der er ikke mulighed for at gå til prøve i faget hjemkundskab, men på 7. & 8. årgang vil eleverne stifte bekendtskab med en mini prøve. Eleverne trækker et emne, planlægger hvad de vil lave og udarbejder en indkøbsliste. Ugen efter kommer eleverne og laver de retter de har planlagt, inden for det givne emne, og retterne samt processen vurderes af læreren. Jeg vil evaluere eleverne fra gang til gang og efter endte forløb. Det kunne være ud fra følgende spørgsmål: Hvordan har forløbet og udbyttet været i forhold til målene for lektionerne/forløbet? Hvad gik godt, og hvad gik knapt så godt i processen hvorfor? Var I gode til at hjælpe hinanden? Var I gode til at bruge den viden, indsigt og færdigheder, som I havde i forvejen? IT i undervisningen: I forbindelse med faget hjemkundskab er det oplagt at inddrage IT i en veksling mellem håndværket (madlavningen) og det teoretiske. Eleverne vil i forbindelse med de forskellige emner, løbende blive introduceret til div. hjemmesider samt digitale medier. De skal blandt andet: tage billeder af madlavningsprocessen og præsentere dem for hinanden i en PP. Arbejde med fødevaredeklarationer og ingredienslister på nettet udarbejde opskrifter og stille dem op på computer arbejde med kostberegningsprogrammer altomkost.dk (forskellige tests om kost og sundhed) producere egne film om køkkenhygiejne
Dansk som andetsprog: At lære et nyt fag er også at lære det sprog, der knytter sig til det pågældende fag. Et fag som hjemkundskab trækker på det samme sproglige register som naturfagene og supplerer med tekster, som er instruerende, nemlig opskrifter. Her er et par af de særlige træk, at kompositionen er i punktform, og at verberne ofte står i passiv eller som imperativ (æggene piskes, pisk æggene), eftersom den præcise rækkefølge og præcise handling er omdrejningspunktet for genren. Det betyder, at de tosprogede elevers tilegnelse af dansk ikke kun forgår i faget dansk. I klasser med mange tosprogede elever skal begreber ofte forklares og eksemplificeres. Hjemkundskabsfaget har sit eget fagsprog, og i undervisningen sættes der fokus på: fagspecifikke begreber, da de hyppigt rummer en anden betydning end grundbetydningen sætningskonstruktionerne kan være i passiv, fx kagen bages forekomst af kulturspecifikke ord, så eleverne har brug for en kulturformidlende orientering
Hjemkundskab planlægning 7. årgang (4x 10 uger). Tema Mål Indhold Organisering, IT & Da2 Periode 1 Hold 3 (uge 33-43) Periode 2 Hold 4 (uge 44-2) Periode 3 Hold 1 (uge 3-14) Periode 4 Hold 2 (uge 15-24) TEMA 1: Over to gange Et hurtigt og sundt måltid hvordan og hvorfor? Mål for undervisningsforløbet er, at eleverne: får større indsigt i planlægningen af et måltid, hvor elementer som økonomi, kvaliteten af råvarer samt omfanget af tid og arbejdsmængde indgår i overvejelserne. tilegner sig viden om og diskuterer fastfoods betydning for sundheden, herunder om fedme og livsstilssygdomme samt de økonomiske og tidsmæssige aspekter planlægger, tilbereder, serverer og spiser alternative sunde fastfoodretter og vurderer disse retter i forhold til sundhed og livskvalitet. sammenligner forskellige typer af fastfood og vurderer deres tilberedning som betydning for Vi ser hinanden an og jeg fortæller kort om undervisningen i hjemkundskab de næste 10 uger. 1. Eleverne diskuterer, hvordan deres egen livsstil er i forhold til fastfood, og hvordan denne livsstil påvirker deres egen sundhed. 2. Eleverne planlægger i grupper et sundt måltid, som kan udgøre en slags fastfood, hvor elementer som økonomi, kvaliteten af råvarer samt omfanget af tid og arbejdsmængde indgår i overvejelserne. De skal tage stilling til, om tilbehøret skal fremstilles fra bunden eller kan udgøres af heleller halvfabrikata. 2. gang fastfood i praksis: Grupperne fremstiller deres fastfood, anretter og serverer måltidet med den borddækning og i de omgivelser, de har valgt. I alle grupper vurderes og diskuteres, hvilken fastfood de mener, opfylder kravene til tid, Eleverne læser artiklerne sammen i grupper. Alle bedes notere svære ord og begreber ned så vi sammen kan tale om betydningen af disse. Fokus på at alle eleverne kan udarbejde en indkøbsseddel. Fagspecifikke betegnelser og forkortelser. AFL. Sidst i timen: Eleverne skal udarbejde en indkøbsliste og plan for arbejdsprocessen.
måltidets smag og sundhed analyserer forskellige fastfoodretters energi- og næringsindhold. økonomi og et velsmagende måltid. Grupperne undersøger, hvor meget emballage der findes i forbindelse med køb af fastfood, og hvilken slags emballage der er tale om fx pvc. Hvordan håndterer eleverne selv dette affald efter spisningen af maden. En gruppe udpeges til at være madskribenter. De skal som lektie skrive en madanmeldelse til næste gang. Tema 2 Over to gange Bliv din egen maddetektiv Målet for undervisningen er at eleverne bliver i stand til at: Læse og forstå en varedeklaration. vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smagsog forbrugskriterier anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi vurdere en vare ud fra en varedeklaration sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner finde frem til relevante forbrugerinformationer tag kritisk stilling som forbruger. Madanmeldelsen læses højt for holdet. Vi læser artiklen; sådan læser du og forstår en fødevaredeklaration. Derefter går vi samlet flok til Fakta, hvor eleverne skal løse nogle opgaver: 1. Hvilke madvarer har varedeklarationer, og hvilke madvarer har ikke? Lav en liste med fem madvarer uden varedeklaration. Sammenlign jeres lister i klassen, og find ud af, hvilke typer madvarer som ikke eller kun en gang imellem har varedeklaration 2. I skal finde madvarer, der ikke har en næringsdeklaration. Det vil sige, at I ikke kan finde oplysninger om, hvor meget energi, protein, kulhydrat og fedt der i varen. Skriv en liste med navnene på madvarerne uden næringsdeklaration. Sammenlign jeres lister, og find ud af, hvilke grupper af madvarer der kun sjældent har næringsdeklaration. Undervisningsmaterialet Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen med artikler og dertilhørende opgaver Benyttes. En gruppe udpeges til at skrive en artikel om forløbet. Hvad blev der konkluderet, hvad har vi lært Et andet mål med Bliv din egen maddetektiv er at eleverne bliver bedre til at læse denne form for faglig læsning. 3. Find en varedeklaration, som du synes, er svær at læse. Fortæl, hvad problemet er, og foreslå eventuelt, hvordan man kunne løse problemet.
4. Vi køber et par frostpizzaer med hjem som vi skal bruge til sammenligning af ingredienslister samt lave vores egne og lave smagsbedømmelser i blinde. 5. vi handler også til vores egne pizzaer (budget gives af læreren) 2. gang: Undersøg, hvordan en frossen pizza er sammensat Brug varedeklarationerne på de frosne pizzaer vi købte sidste uge. Læs i ingredienslisten, hvad den består af. 1. Hvor mange forskellige ingredienser er der i varen? 2. Hvilken ingrediens er der mest af (står først), og hvad er der mindst af (står sidst)? 3. I hvilken pizza er der mest fyld? Skriv procentfordelingen i udleveret skema 1 4. Bag jeres egen pizza og lav en ingrediensliste. Sammenlign jeres egen pizza med de købte. Hvilken pizza smager bedst? Lav en smagsbedømmelse af de købte og den hjemmelavede. Tal om forskellene i gruppen. Brug skema 2 til bedømmelsen. Skriv eventuelt bemærkninger om, hvorfor du bedømmer pizzaen, som du gør. Fx»Pizzaen bedømmer jeg som meget dårlig i sprødhed, fordi bunden var for blød«eller»jeg synes, pizzaen er meget god, fordi fyldet smager, lige som det skal.
Tema Mål Indhold Organisering, IT & Da2 Tema 3 Gå sammen i grupper på 3-4. Benyt IPAD fra biblioteket Over to gange Klamme karklude fokus på hygiejne Eleverne skal inden for dette område arbejde teoretisk med regler og metoder for personlig hygiejne, fødevarehygiejne og til rengøring, opvask og vask. Diskutér følgende hygiejneregler i køkkenet: Sørg altid for at vaske hænder. Sørg for at have et skærebræt til hver type fødevarer. Hav altid en ren karklud, og skift den gerne dagligt. Hold køleskabet rent og maden ordentligt indpakket. Skyl frugt og grønt, og opvarm og køl det korrekt. Kender I reglerne i forvejen? Overholder I dem? Kender I andre huskeregler fra køkkenet? Find flere på nettet Diskutér hvordan I vil formidle reglerne til modtageren Eleverne skal lave en informationsvideo om køkkenhygiejne. Alle videoer lægges ud på youtube og de grupper med flest likes vinder konkurrencen om den bedst hjemmelavede hygiejnevideo! 2.gang: Invitér en klasseledelse på besøg til hygiejnekursus og snacks - og snak om reglerne efterfølgende. Skriv et storyboard på post it s og sæt dem op på væggen. Bliv enige om historien. I videoen skal I kombinere billeder og tekst samtidig med, I får budskabet frem. Brug humor, brug gys eller noget helt tredje. Det teoretiske gøres visuelt! 2.gang: Vi laver sunde snacks: grøntsager dressinger som dip frugtspyd dyppet i mørk chokolade müslibarer hjemmelavet knækbrød
Tema Mål Indhold Organisering, IT & DA2 Tema 4 Cupcake cirkus Eleverne skal i dette tema eksperimentere med smagen af sødt tilføjet lidt ekstra. Hvad smager godt sammen? Chili og chokolade? Pistacie og pebermynte? Gulerødder og glasur? Hvad må der være i en kage? Hvad må der ikke være i en kage? 1. Få gode ideer til kombination af smag. Gå systematisk til værks og spørg jer selv om, hvad der gerne må være i en kage. Hvad må der ikke være i en kage? Kombinér forskellige ting og prøv hvordan det smager. Måske kræver det at I køber noget ind, måske har I allerede det meste på hylderne. 2. Hvad med forme? Vil I købe eller vil I lave jeres egne? Find forskellige ideer på Pinterest - søg på cupcakes eller cake. 3. Bestem jer for en eller to typer af kager, I vil bage i gruppen. Køb ind og bag nogle skønne kager. Smager de som forventet? Skal I justere lidt? Kig først forbi Pinterest og led efter inspiration til jeres cupcakes. Søg på cupcakes Eleverne skal finde inspiration til deres Cupcake Cirkus på nettet og selv eksperimentere videre. De må gerne gå ud over grænserne mellem det søde og det salte køkken. Kan man f.eks. putte en pastinak i en kage? Eleverne skal gå systematisk til værks og arbejde med udvikling af nye kager. Tema 5 Højtider At stifte bekendtskab med madlavning i forbindelse med højtider i Danmark 1.gang: Planlægges i forhold til hvilken højtid holdet har undervisning i nærheden af. Jul, Påske & Pinse DA2: Målet er at sætte fokus på mad og måltider i forskellige historiske perioder, med forskellige traditioner knyttet til højtider. Desuden er målet at eleverne præsenterer, serverer og spiser forskellige typer af retter og måltider, og at de bliver opmærksomme på, at faktorer som fx anretning, stemning, samt med hvem, hvornår, hvor og hvordan der spises, har betydning for oplevelsen af Eleverne planlægger finder opskrifter (kogebøger og nettet) udarbejder, indkøbssedler og handler til næste gang. 2.gang: Eleverne laver maden der passer til højtiden. Dækker flot bord og spiser sammen. Sætte fokus på hvorfor vi spiser som vi gør i DK ved disse højtider. Sammenlign med andre kulturer Hvilke højtider fejrer de og hvorfor? Hvad spiser man i andre lande når man fester?
Hjemkundskab planlægning 8. årgang (3x 8 uger m. 3 ugentlige lektioner) Tema Mål Indhold Organisering, IT & da2 Periode 1 Hold 2 (uge 38-47) Periode 2 Hold 3 (uge 1-10) Periode 3 Hold 1 (uge 16-24) Tema 1 Cupcake cirkus Eleverne skal i dette tema eksperimentere med smagen af sødt tilføjet lidt ekstra. Hvad smager godt sammen? Chili og chokolade? Pistacie og pebermynte? Gulerødder og glasur? 1. Få gode ideer til kombination af smag. Gå systematisk til værks og spørg jer selv om, hvad der gerne må være i en kage. Hvad må der ikke være i en kage? Kombinér forskellige ting og prøv hvordan det smager. Måske kræver det at I køber noget ind, måske har I allerede det meste på hylderne. Kig først forbi Pinterest og led efter inspiration til jeres cupcakes. Søg på cupcakes Eleverne skal finde inspiration til deres Cupcake Cirkus på nettet og selv eksperimentere videre. Eleverne skal gå systematisk til værks og arbejde med udvikling af nye kager. 2. Hvad med forme? Vil I købe eller vil I lave jeres egne? Find forskellige ideer på Pinterest - søg på cupcakes eller cake. Hvad må der være i en kage? Hvad må der ikke være i en kage? De må gerne gå ud over grænserne mellem det søde og det salte køkken. Kan man f.eks. putte en pastinak i en kage? 3. Bestem jer for en eller to typer af kager, I vil bage i gruppen. Køb ind og bag nogle skønne kager. Smager de som forventet? Skal I justere lidt?
Tema Mål Indhold Organisering, IT & DA2 Tema 2 Over to gange Spis dit skrald Inden for dette tema skal eleverne bruge deres kreativitet til at kreere opskrifter ud fra mad, der ellers ville være smidt i skraldespanden. Emnet skal give eleverne indblik i deres rolle som forbrugere i et samfund og en forståelse af bæredygtighed. Eleverne skal sammenligne, tilberede og vurdere kvaliteten af forskellige fødevarer og råvarer. Vi starter med en præsentation af hinanden samt en indførelse i den korte tid i hjemkundskabslok. Emnet spis dit skrald introduceres og vi går sammen i computerlokalet 1. Undersøg emnet madspild på nettet. Start evt. med hjemmesiderne 2. Tag en snak på klassen om, hvorfor det er vigtigt at mindske madspild. Brug IT-lokalet Mind eleverne om at de SELV skal medbringe skraldemaden. www.stopspildafmad.dk og www.mindremadspild.dk Eleverne medbringer selv skraldemad hjemmefra og er alt sammen mad, der snart kasseres derhjemme. Et par hengemte gulerødder eller en pakke rugbrød, der ikke bliver spist. 3. Del jer op i grupper af 3-4 elever, så I er sikre på I har forskellige madvarer i jeres gruppe. 2. gang mad i praksis: Husk billedtagning fra start til slut! 1.Diskutér i grupperne, hvorfor de forskellige madvarer skulle smides ud. Husk at alle grupper løbende skal bruge en smartphone eller et kamera for at tage billeder af madvarernes vej fra skrald til lækker spiselig ret. Start med et billede af råvarerne. Husk også at notere, hvad I gør med maden og hvorfor. 2. Benyt Google Search til at undersøge, hvad I kan tilberede ud fra jeres medbragte madvarer eller lav jeres helt egen ret. Smag på jeres "reste-mad".
Tema Mål Indhold Organisering, IT & DA2 Tema 3 Gå sammen i grupper på 3-4. Benyt IPAD fra biblioteket Over to gange Klamme karklude fokus på hygiejne Eleverne skal inden for dette område arbejde teoretisk med regler og metoder for personlig hygiejne, fødevarehygiejne og til rengøring, opvask og vask. Diskutér følgende hygiejneregler i køkkenet: Sørg altid for at vaske hænder. Sørg for at have et skærebræt til hver type fødevarer. Hav altid en ren karklud, og skift den gerne dagligt. Hold køleskabet rent og maden ordentligt indpakket. Skyl frugt og grønt, og opvarm og køl det korrekt. Kender I reglerne i forvejen? Overholder I dem? Kender I andre huskeregler fra køkkenet? Find flere på nettet. Diskutér hvordan I vil formidle reglerne til modtageren. Eleverne skal lave en informationsvideo om køkkenhygiejne. Alle videoer lægges ud på youtube og de grupper med flest likes vinder konkurrencen om den bedst Invitér en klasse & evt. ledelsen på besøg til hygiejnekursus og snacks og snak om reglerne efterfølgende hjemmelavede hygiejnevideo! Skriv et storyboard på post it s og sæt dem op på væggen. Bliv enige om historien. I videoen skal I kombinere billeder og tekst samtidig med, I får budskabet frem. Brug humor, brug gys eller noget helt tredje. Det teoretiske gøres visuelt! 2. gang - vi laver sunde snacks: grøntsager dressinger som dip frugtspyd dyppet i mørk chokolade müslibarer hjemmelavet knækbrød
Tema Mål Indhold Organisering, IT & DA2 Tema 4 Over to torsdage Højtider At stifte bekendtskab med madlavning i forbindelse med højtider i Danmark Målet er at sætte fokus på mad og måltider i forskellige historiske perioder, med forskellige traditioner knyttet til højtider. Desuden er målet at eleverne præsenterer, serverer og spiser forskellige typer af retter og måltider, og at de bliver opmærksomme på, at faktorer som fx anretning, stemning, samt med hvem, hvornår, hvor og hvordan der spises, har betydning for oplevelsen af maden og af måltidet. 1. gang: Planlægges i forhold til hvilken højtid holdet har undervisning i nærheden af. Eleverne planlægger finder opskrifter (kogebøger og nettet) udarbejder, indkøbssedler og handler til næste gang. 2. gang: Eleverne laver maden der passer til højtiden. Dækker flot bord og spiser sammen. Jul, Påske & Pinse Begreber i forbindelse med højtiderne. DA2: Sætte fokus på hvorfor vi spiser som vi gør i DK ved disse højtider. Sammenlign med andre kulturer Hvilke højtider fejrer de og hvorfor? Hvad spiser man i andre lande når man fester? Tema 5 Afsluttende forløb to mandage lægges sammen. Udflugt til Torvehallerne Hjemkundskabsundervisningen skal give eleverne mulighed for at lære, at madkultur er vaner, skikke og traditioner, og at kultur skabes af mennesker i samspil med hinanden og med materielle vilkår, som ændres gennem tiderne. Målet med turen er hermed, at eleverne præsenteres for en markedsplads hvor økologi, æstetik og smagsoplevelser er i højsædet. I torvehallerne bliver grupperne stillet nogle opgaver som de skal gå rundt og søge svar på. Vi samles og får svar på spørgsmålene. Vi slutter af med at spise og hygge lidt sammen. (Vi bruger de penge vi har sparet sammen de gange vi har haft teori). Brev til hjemmet Torvehallerne i KBH er Københavns største og bedste madmarked med over 60.000 ugentlige besøgende. Her er over 60 forskellige stader der sælger fødevarer af højeste kvalitet og for enhver pengepung. Der står altid dygtige fagfolk bag diskene, og de elsker at dele ud af deres viden og passion for mad. Det er en markedsplads med fokus på mangfoldighed og mulighed for smagsprøver, årstidstilbud og sjældenheder fra nær og fjern. Nøgleordene er kvalitet, friskhed og direkte kontakt mellem handlende og producenter.
Hjemkundskab planlægning 9. årgang (3x 4 uger m 3 ugentlige lektioner). Tema Mål Indhold Organisering, IT & da2 Periode 1 Hold 1 (uge 34-37) Periode 2 Hold 2 (uge 48-51) Periode 3 Hold 3 (uge 11-15) Tema 2 Over to gange Spis dit skrald Inden for dette tema skal eleverne bruge deres kreativitet til at kreere opskrifter ud fra mad, der ellers ville være smidt i skraldespanden. Emnet skal give eleverne indblik i deres rolle som forbrugere i et samfund og en forståelse af bæredygtighed. Eleverne skal sammenligne, tilberede og vurdere kvaliteten af forskellige fødevarer og råvarer. Vi starter med en præsentation af hinanden samt en indførelse i den korte tid i hjemkundskabslok. Emnet spis dit skrald introduceres og vi går sammen i computerlokalet 1. Undersøg emnet madspild på nettet. Start evt. med hjemmesiderne 2. Tag en snak på klassen om, hvorfor det er vigtigt at mindske madspild. Brug IT-lokalet Mind eleverne om at de SELV skal medbringe skraldemaden. www.stopspildafmad.dk og www.mindremadspild.dk Eleverne medbringer selv skraldemad hjemmefra og er alt sammen mad, der snart kasseres derhjemme. Et par hengemte gulerødder eller en pakke rugbrød, der ikke bliver spist. 3. Del jer op i grupper af 3-4 elever, så I er sikre på I har forskellige madvarer i jeres gruppe. 2. gang mad i praksis: Husk billedtagning fra start til slut! Husk at alle grupper løbende skal bruge en smartphone eller et kamera for at tage billeder af madvarernes vej fra skrald til lækker spiselig ret. Start med et billede af råvarerne. Husk også at notere, hvad I gør med maden og hvorfor. 1.Diskutér i grupperne, hvorfor de forskellige madvarer skulle smides ud.
2. Benyt Google Search til at undersøge, hvad I kan tilberede ud fra jeres medbragte madvarer eller lav jeres helt egen ret. Tema 2 Cupcake cirkus Eleverne skal i dette tema eksperimentere med smagen af sødt tilføjet lidt ekstra. Hvad smager godt sammen? Chili og chokolade? Pistacie og pebermynte? Gulerødder og glasur? De skal gå systematisk til værks og arbejde med udvikling af nye kager. Hvad må der være i en kage? Hvad må der ikke være i en kage? Smag på jeres "reste-mad". 1. Få gode ideer til kombination af smag. Gå systematisk til værks og spørg jer selv om, hvad der gerne må være i en kage. Hvad må der ikke være i en kage? Kombinér forskellige ting og prøv hvordan det smager. Måske kræver det at I køber noget ind, måske har I allerede det meste på hylderne. 2. Hvad med forme? Vil I købe eller vil I lave jeres egne? Find forskellige ideer på Pinterest - søg på cupcakes eller cake. Kig først forbi Pinterest på nettet og led efter inspiration til jeres cupcakes. Søg på cupcakes De må gerne gå ud over grænserne mellem det søde og det salte køkken. Kan man f.eks. putte en pastinak i en kage? 3. Bestem jer for en eller to typer af kager, I vil bage i gruppen. Køb ind og bag nogle skønne kager. Smager de som forventet? Skal I justere lidt? Tema 3 Er at give eleverne medbestemmelse. Selvvalgt emne i grupperne Retten til ændringer forbeholdes