BERETNING 2004 Det blå guld særudstilling 2004



Relaterede dokumenter
BERETNING Fra arrangementet i efterårsferien: Fra Lygtemænd til brintbiler

GASMUSEET 2003 Årsberetning fra Gasmuseet &Gashistorisk Selskab 2003 juni 2004

Årsberetning fra GASmuseet og GASmuseets Venner, juni 2015

GASMUSEETS ÅRSBERETNING 2009

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid

Ordinært repræsentantskabsmøde i Danskflugtskydnings Forbund Sted: Hotel Scandic Odense Dato: 22 marts Punkt Emne. 1 Valg af dirigent.

Nyhedsbrev August 2012.

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Der var mødt 49 medlemmer op til generalforsamlingen inklusive bestyrelsen.

GASmuseet Danmarks museum for gassens historie. Gasværksvej Hobro ÅRSREGNSKAB 2012

Formandens beretning ved generalforsamlingen 21. november 2015

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK

GASMUSEET 2001 BERETNING FOR ÅR 2001 FOR GASMUSEET & GASHISTORISK SELSKAB.

Social- og Handicapcentret

Byggegruppen. Navn. Navn

Referat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 20. maj 2015 kl. 15:00. Indstilling: Opfølgningen gennemgås og bestyrelsen tager denne til efterretning

Dansk Retriever Klub Region Midtjylland. Ledelsens beretning for Ledelsen

Nyhedsbrev November 2011

Glasmuseets Venners generalforsamling lørdag d. 27. februar Formandens beretning v. Karen Siune

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Gasmuseet 2002 Årsberetning fra Gasmuseet og Gashistorisk Selskab 2002

Thyholm Idrætsforening

Fredericia Billardklub

i Køge - Nyhedsbrev august 2012

Årsberetning 2015 for Egernsund Borgerforening

Velkommen til Eftermiddagsmøde hos. DEFU Dansk Energi Forskning og Udvikling

værdi til danmark program

Ordinær generalforsamling torsdag d Der deltog 51 medlemmer I generalforsamlingen. REF. Annette Thulin Frostholm.

Indledende bemærkninger

Generalforsamling 2016

Afdeling 20. Referat fra afdelingsmødet den 04. september 2012, kl. 19,00. I mødet deltog: 54 incl. afdelingsbestyrelsen

Generalforsamlingen marts Indkaldelse. Side 2. Bestyrelsens beretning. Side 3-4. Indkommende forslag. Side Referat.

REFERAT FRA MØLLESTENSPARKENS GENERALFORSAMLING FREDAG DEN 11. NOVEMBER kl i Møllehuset

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Beretningen 2016 for Hadsten Vandværk

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvem styrer busdriften?

NYHEDSBREV. Medlemsmiddag. - i foreningen i Bogforumsweekenden

Referat af møde i Magistra Vitaes bestyrelse, 11. april Dagsorden:

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening

Kredsudvalg Syds medlemmer og klubledere i Sydkredsen

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

Knæk & Bræk. Årgang: 13 - September Læs inde i bladet: Jagter 2013/2014 Ungjæger Resultater lukket skydning Resultater hundetræning

Ordinær generalforsamling. 21. marts 2007

Referat af møde i Ældrerådet Torsdag den 16. august 2012

John Christensen Jæger Kl. 08: Michael Linde Hey Jæger Kl. 08: Benny Trab Larsen Jæger Kl. 10: Jesper Maibom Jæger Kl.

Stationsgrunden i Bråskov lokalforankret byfornyelse

Kampagnen Opgør med tabuet

Referat fra klubledermødet den 7. februar 2015

Referat fra ordinær generalforsamling i H/F Dahlia den 2. maj 2007

SuperBrugsen Ølgod - Hodde Kro Løbet

Frederiksberg Idræts-Forening Hovedafdelingen

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

1. Valg af dirigent: 2. Bestyrelsens beretning:

Referat af møde med pladsformændene og RL 8. januar 2015

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Nyhedsbrev nr

Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september VerdensKulturCentret

Generalforsamling i SAND Hovedstaden,

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Referat af ordinær generalforsamling d. 14/9 2010

Årsberetning fra GASmuseet og GASmuseets Venner Juni GASmuseet, Gasværksvej 2, 9500 Hobro Tlf mail:

Ringsted Sportcenter Tværallé 8, 4100 Ringsted Tlf Ringsted, den 27. maj 2015

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Arrangementer/aktiviteter 2015.

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

Referat af Stiftende generalforsamling

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Holbæk Arkæologiklub. Mejerigården oktober 2015

OK? Privat børnepasning presser pædagogløn Af Freja Wedenborg Mandag den 18. april 2016, 05:00

År 2013 den 9. februar kl afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

Generalforsamling i VBK

Venskabsbyforeningen i Ribe Gl. Koldingvej 29 DK-6760 Ribe NYHEDSBREV 1/2009

Strandlyst Boliger STRANDPOSTEN JUNI 2008

- Generalforsamling sektion 21 Den 9. januar kl i Ringsted klubhus

VokslevBladet. Udgives af Vokslev Samråd - WWW. VokslevNet.dk. Fornyelse i Forsamlingshuset

Referat af repræsentantskabsmøde i Lejerbo, Struer og Lemvig, den 23. august 2011.

RANDERS HÅNDBOLDDOMMERKLUB. Formandens beretning på generalforsamlingen den 21. februar 2011.

Nyt fra Den Sikre Vej

DANSK GAS FORENING. CVR. nr

Referat Generalforsamling Ejerforeningen Rønbjerg Dato: 25. marts 2012

Referat fra generalforsamlingen: Lørdag d. 23. marts 2013 kl

Dagsorden og indkomne forslag til afdelingsmødet den 6. november 2013.

Resultater Jæger. Jæger

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

Maj steget med 0,7 pct.

DANMARKSMESTERSKAB 10M OG 15M VETERANER DANSK SKYTTE UNION. Resultatliste Danmarksmesterskab 2018 I BPI Skytteforening. S08c

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag den 25. august 2015 kl Nyrupvej 145, 4400 Kalundborg.

Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April Indhold:

Referat fra bestyrelsesmøde d. 20 nov

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Transkript:

Årsberetning fra Gasmuseet og Gashistorisk Selskab 2004 Juni 2005

BERETNING 2004 Det blå guld særudstilling 2004 Jubilæumsudstillingen om naturgassen åbnede den 8. juni 2004. Udstillingen handlede dels om for-løbet op til beslutningen om at indføre naturgassen i 1979 og de mange diskussioner for og imod atomkraft, dels om de 20 år, der er forløbet med naturgassen fra Nordsøen. Som en del af udstillingen fik museet finansieret flammeborde og brintbiler, der er med til at fortælle om nutidens og fremtidens energi. Udstillingen blev benyttet godt i sommeren 2004, der i perioder udmærkede sig ved at være ret regnfuld, så museet var godt besøgt. De voksne kunne gå rundt og se udstillingen, mens børnene kunne prøve gasflammerne ved gasbordene. Brintbilerne og brændselscellerne er der også mange voksne, som har været optaget af. Udstillingen er ligeledes blevet benyttet meget i forbindelse med rundvisninger både til forskellige voksengrupper og skoleklasser. Gasmuseet er ligeledes i større omfang blevet brugt af virksomheder, det gælder såvel lokale virksomheder som ikke lokale virksomheder,

især fra Aalborgområdet, som har brugt Gasmuseet i forbindelse med personaledage. Gasmuseet har her været stedet, hvor man fik et glas vin eller en kop kaffe og en rundvisning, inden man skulle videre til næste oplevelse. Men vi har også haft flere hele person-alearrangementer - typisk fra kl. 14-23.30. På baggrund af erfaringerne har vi nu lavet et særligt program for firmaer og grupper, hvor firmaerne selv kan sammensætte personaledagen ud fra forskellige moduler. På samme måde har udstillingen været fin til skoleklasser og børn. For skoleklasser er forløbet typisk, at de kommer til at lave mad a la Frk. Jensen og på gas, som de senere spiser til frokost. Efter madprojektet kommer de ned til flammebordene og brintbilerne og rundt i udstillingen/udstillingerne på forskellig vis, alt afhængigt af om de har arbejdet med et tema som rundvisningen kan tilrettelægges efter. Vi har også stået for arrangementet af enkelte børnefødselsdage med forskellige aktiviteter i udstillingen. Særudstillingen i 2005 ligger i forlængelse af udstillingen om naturgas, og den del, der handler om energi og dagligliv, er uændret. Der er deri-mod nye plancher om gassen fra kul til brint, der handler om Aalborg Gasværk og Hobro Gasværk, som eksempler på forskellige gasværker, etableringsperioder og forløb. Dernæst fortæller udstillingen, som inspektør Niels Løgager Nielsen har udarbejdet, om naturgas og brint. I forbindelse med sæsonen 2005 er der kommet flere brintbiler ind og af forskellig type, og som sidste år har Anne Munkesø, der er medlem af Gashistorisk Selskabs bestyrelse, udarbejdet undervisningsmateriale til denne udstillingsdel.

Besøgstal Gasmuseet havde mange aktiviteter i 2004, og interessen for museet har været stigende, hvis vi ser på forudbestillingerne og forespørgsler. Alligevel blev 2004 ikke det bedste år besøgsmæssigt. Der var ganske vist dage med tæt besøg, men der var også dage, hvor der ingen var, fordi det var næsten umuligt at komme frem. Besøgstallet i 2004 blev på i alt 8.373 besøgende. Museet var ramt af, at der blev lavet kloakering i området omkring museet. Arbejdet foregik i perioden marts til begyndelsen af juli, men rørene sprang, så der kom en ny fase med opgravninger i juli og begyndelsen af august. Asfalteringen fik vi derimod lov at vente med til slutningen af august. Kloakeringen virkede noget ind på museets besøgstal, ligesom det indvirkede på glaspusteriets besøgstal/kunder. Glastanken Glaspusteriet var udlejet fra 1.7. 2004 til medio februar 2005. Jette Bøge Sørensen og Marie Retpen nyindrettede butikken og værkstedet og gik i gang med at blæse glas i starten af juli. Sommersæsonen var dog præget af de tidligere nævnte vanskeligheder med at finde frem til dem. Glastanken var med i Havnen i hånden og uge 33 aktiviteterne, hvor der var kunstudstillinger og aktiviteter på havnen hele ugen, som sluttede af med den sædvanlige havnedag arrangeret af virksomhederne på havnen. Selve havnedagen var fint besøgt, men der var for få, der fandt vej fra kunsten i Det røde pakhus og til Glastanken. Uge 33 aktiviteterne bliver gentaget i år igen, og vi håber med kort over hele området at kunne få folk frem til Gasmuseet, som har særlige aktiviteter i hele ugen. Salget fra Glastanken var generelt for lavt til, at Jette og Marie ønskede at fortsætte, og de stoppede i februar 2005. Glastanken kan kun give et tilstrækkeligt

indtægtsgrundlag i sommerperioden, og hvis dette grundlag svækkes af andre grunde som eksempelvis en omfattende kloakering, så er der mindre at tære af i efteråret, og indtil julesalget begynder. Energicentret Lea Munkholm, Energi Viborg, står for driften af Energicentret på Gasmuseet, som Gasmuseet har ansvaret for driften af. I lighed med de foregående år har alle 6. klasserne fået tilbudt et særligt undervisningsprogram fra Energicentret og Gasmuseet. Programmet med skoleklasserne har et godt ry og fungerer fint. Der har ligeledes været enkelte aftenarrangmenter om energirådgivning. Gipsprojektet I lighed med 2003 var der også i 2004 en masse børn fra de lokale skoler, der deltog. I 2004 var det klasser fra Bymarksskolen og Søbakkeskolen, der arbejdede med gips og udarbejdede flotte skulpturer. Projektet var sponsoreret af lokale virksomheder med Vindø Teglværk, Hobro Ny Trælast, Kontorforsyningen, Lillegården, Thorsgård Efterskole samt Nordjyllands Amt, Kulturelt Samråd v/hobro Kommune og Spar Nord Fonden. Minikøbstaden og Gallericafeen 2004 I sommeren 2004 åbnede Hobro minikøbstad. Gerhard Schoop, har udarbejdet en guide til byen, en guide som bliver solgt fra Gasmuseet og Turist-bureauet. Pengene fra guiden er gået til minibyen. Byen er blevet pænt besøgt, og mange af museets gæster er gået fra museet via Glastanken og til minibyen. Da minikøbstaden åbnede forsøgte vi os med Gallericafeen, museets gæster kunne her få en kop kaffe gratis eller et glas sodavand. Sandwich eller kager kunne man købe. Det virkede godt, men det er for vanskeligt med to åbningssteder, så derfor bliver alle cafeaktiviteter i 2005 samlet ved receptionen. Museets gæster er dog stadig velkomne til at gå om og sætte sig i den gamle have ved minikøbstaden. Der er nu kommet flere nye huse til, der skal stilles op i gaden, når byen er blevet repareret efter de ødelæggelser, der er sket i foråret 2005 i forbindelse med nedrivningen af bygningerne på skrænten ovenfor Gasmuseet.

Jubilæet i Aalborg og Gasforsyningens historie Det var ikke blot naturgassen, der havde jubilæumsår i 2004. Gasforsyningen i Aalborg havde 150 års jubilæum den 24.12.2004. Jubilæet blev fejret med et arrangement på Gasforsyningen for personalet og med bogen REN GAS Bygassens historie i Aalborg 1854-2004. Aalborg var - efter Odense i 1853 - en af de første byer i landet, som fik en gasforsyning. København fik først gasforsyning i 1857, fordi det hele skulle kædes sammen, så der kom gas- vand- og kloakrør i samme omgang. I Aalborg fik man også vandforsyning, og nogle af byens borgere kunne ikke blot gå gennem byens gasbelyste gader og hjem, de kunne også hjemme åbne for vandhanen. Det var Det Danske Gaskompagni, der stod for etableringen af de første gasværker og byggeriet af de første vandværker i Danmark. Selskabet havde fordel af knowhow, kapital og erfaring fra Storbritannien, men selskabet havde problemer med at rejse kapital nok, og hurtigt nok i forhold til den interesse selskabet var med til at vække for bygningen af gasværker. Men da modellen for etablering af gasværker først var skabt, blev det muligt for kommunerne selv at opføre og drive gasværker, og det gik stærkt med etableringen af gasværker rundt omkring i landet. DDG var med til at vække interesse for gasværker i Nyborg og Svendborg, men kompagniet havde i årene omkring 1854/55 nok at gøre med Personalet på Aalborg Gasværk i 1898 og til højre personalet i 2004

byggeriet af værkerne i Aalborg, Helsingør, Randers, Århus og Viborg. Det var derfor kommunerne, der kom til at stå for byggeriet af gasværkerne i Nyborg og Svendborg, der åbnede i 1856. Gasværket i København var ligeledes et kommunalt projekt. Gaskompagniets værker blev kommunale i takt med at kommunerne magtede at forhandle en overtagelse hjem. Forholdsvist tidligt blev kommunerne opmærksom på den indtjeningsmulighed der lå i energiforsyning svirksomhederne. Gasværket i Århus var det første af DDGs værker, der blev kommunalt, det skete allerede i 1879. Aalborg Gasværk blev derimod først kommunalt i 1911. Til gengæld var Aalborg i 1886 den første by, der fik forhandlet en afgift af den solgte gas hjem til kommunekassen. Sammen med gasværket overtog kommunen også det elværk, der var i byen. Overtagelsen var i overensstemmelse med tidens trend. Alt skulle være kommunalt, så man havde mulighed for selvstændigt at råde og planlægge og samtidig få indtjening til kommunekassen. Bogen om gasforsyningen i Aalborg omhandler hele perioden og dermed også perioden med spaltgasværket, der blev etableret, da lønningerne steg i 1960erne og kul-gasproduktionen blev forholdsvis for dyr. Da energikriserne kom i 1970erne, blev råstoffet til gengæld for dyrt for gasværkerne og mange værker blev lukket i perioden, inden naturgassen blev indført. Aalborg Gasværk stod også til lukning, men muligheden for naturgasforsyning til Nordjylland kom tids nok til, at man kunne lave nye beregnin-ger, og det endte med at politikerne vedtog at bevare gasforsyningen. Projektet om gasforsyningen i Aalborg indgår i det projekt Gasmuseet og Elmuseet støttet af Kulturarvsstyrelsen arbejder på om offentlig forsyningsvirksomhed i udvalgte byer: Aalborg, Århus, Viborg, Hjørring og Frederikshavn, og som bliver færdigt til sommer. Projektet udarbejdes af Jytte Thorndahl, Elmuseet, og Hanne Thomsen, Gasmuseet

Energihistorisk Netværk 2004/05 I 2004 bevilgede Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur 600.000 kr. til etableringen af netværket Center for Energi og Samfund. Netværkets hjemmeside indeholder og kommer til at indeholde informationer om aktiviteter, projekter, boganmeldelser og litteratur. Vi håber også at den kan blive et forum for diskussioner, som andre kan holde sig orienteret om og levere input til. Netværkets formål er at fokusere på energihistorien og at virke samlende for dette brede felt. Hidtil har der været tale om en opsplitning i eksempelvis gassens historie og elektricitetens historie. Håbet er, at netværket kan virke samlende både med hensyn til temaområdet energihistorie og med hensyn til de forholdsvis få personer, der arbejder med energihistorie. I første omgang er formålet at koncentrere kræfterne om opbygningen af en hjemmesiden, afholdelse af tre seminarer og udgivelsen af en antologi. Vi håber disse aktiviteter kan være med til at styrke den eksisterende energihistorie i Danmark, der er fordelt på museer og universiteter. Som en del af netværksarbejdet skal der gerne komme nye projekter og nye vinkler på energihistorien. I forbindelse med netværket søger vi også at få tættere kontakt til forskere og formidlere i Norden og i resten af Europa og gerne også USA. Når vi har kaldt netværket for Center for Energi og Samfund, er det ud fra et håb om, at vi kan fortsætte samarbejdet ud over de 2 år, bevillingen løber. Alle der beskæftiger sig med energihistorie kan deltage i netværket, men vi håber også, at andre vil deltage i netværket, blandt andet energivirksomhederne, som også er meget velkomne til at linke fra egen hjemmeside til netværkets hjemmeside. Styregruppen består af Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet og Gasmuseets bestyrelse, Søren Federspiel, Copenhagen Business School, Morten Hahn-Pedersen, Fiskeriog Søfartsmuseet, Flemming Pedersen, Elmuseet, og Hanne Thomsen, Gasmuseet. Den første konference afholdes den 18.8.2005 på Aalborg Universitet under titlen Trends and Perspectives in Energy History. Man kan orientere sig yderligere om konferencen og netværket på www.ces-network.com.

Erhvervelser og indsamling af genstande I 2004 har Gasmuseet fået genstande fra Køge fyldestation. Overførslen er sket i forbindelse med lukningen af BP-Gas fyldestationen i Køge og opbygningen af den nye fyldestation i Esbjerg. Fra fyldestationen i Køge er der indkommet påfyldningsapparater, et stykke rullebånd, vægte, specialborde og diverse gasflasker. Gasmuseet har været på besigtigelse i Sønderborg, hvor Industrihistorisk Selskab for Sønderjylland gennem flere år har indsamlet genstande med henblik på etablering af et sønderjysk industrimuseum. Projektet er nu opgivet i det regi, og genstandene har kunnet udtages af relevante museer. Gasmuseet har i denne forbindelse fået gasmotoren fra Odense Gasværk, samt diverse andre genstande af forsøgsteknisk og pædagogisk art. I forbindelse med skiftet fra bygas 1 til bygas 2 i Københavns Energis område og i Frederiksberg gasforsynings område har Gasmuseet indledt et samarbejde med forsyningsvirksomhederne om overdragelse af eventuelle interessante genstande. Der kan være specielle genstande på køkkensiden, men vi håber også at få del i nogle af de apparater, der har været brugt i mindre produktionsvirksomheder. Apparater som vi hidtil har haft svært ved at få indsamlet, da de mange steder for længst er gået af brug og skrottet, før der overhovedet blev tænkt på et gasmuseum. Vi har nu muligheden for at få disse apparater håber vi. Arbejdet er tilrettelagt således, at alle husstande får besøg af en person, der er ansat og oplært af virksom-hederne, men som ikke nødvendigvis har en historisk viden. Niels Løgager Nielsen har derfor forsøgt at definere de genstande, Gasmuseet kan have interesse for. Vi håber, at besøgspersonerne har blik for det historiske og usædvanlige. Vi har allerede nu fået flere henvendelser om spændende apparater. Ud over at vi har modtaget de nævnte genstande, er det værd at bemærke sig, at

vi som et af de første museer i landet har skiftet registreringssystem. Det har betydet udskiftning af det gamle DOS baserede DMI program på egen computer og dermed med eget ansvar for sikkerhedskopiering. Det nye muse umsregistreringssystem Regin er netbaseret og har automatisk backup på en central server, hvilket giver langt større sikkerhed. Gamle data fra DMI er blevet overført uden de store problemer, og al registrering forgår nu i Regin. Gasmuseet har desuden skiftet nærmagasin, idet de hidtidige magasiner på Viegården af forskellige årsager blev uhensigtsmæssige. Til gengæld har vi fået nye og bedre magasiner i Kielstrup. Derudover har vi som hidtil også magasin i kælderen hos Naturgas Midt-Nord. I øjeblikket er vi ved at indkøbe en container til opbevaring af nogle industrimaskiner, der er indkommet fra Queens Bisquit i Hobro i forbindelse med nedlukningen af fabrikken. Ovnene vil kunne indgå i den bygasudstilling, der etableres i 2007. Økonomi Gasmuseets økonomiske grundlag er stabilt, og der en sikker drift. I 2004 var tilskuddene fra branchen og Hobro Kommune suppleret med tilskud på i alt cirka 428.000 kr. fra følgende: Spar Nord Fonden, Nordjyllands Amt, lokale virksomheder, Aalborg Gasforsyning, Kulturarvsstyrelsen, samt det særlige tilskud til udstillingen om naturgassen, som kom fra Hovedstadsregionens Naturgas, Naturgas Midt- Nord og Naturgas Fyn. BP-Gas har ligeledes bidraget med tilskud til udstillingen om autogas og til markedsføring af Glastanken. Dertil kommer den særlige fællesmoms på i alt 145.740 kr. Der var i følge revisoren lovudkast med henblik på ændring i lovgivningen, således at vi ikke fortsat ville kunne få momsrefusion for fællesmoms, men pga. af skattestoppet sker der jf. revisoren næppe ændringer foreløbig. Regnskabet viser et overskud på i alt cirka 128.000 kr., der er hensat til udstillingen i 2007. Udgifterne til personale, lokaler og udstillinger er de store udgiftsposter på driften, og der er Københavns energi skifter fra Bygas1 til bygas2. Ikke alle de gamle komfurer kan klare den nye gas, og de må derfor skiftes ud. Det gælder også Fru Birchs 40 år gamle komfur, som hun med sorg må skille sig af med til gavn for Gasmuseet. udgifter for i alt 2.388.358 kr. Der er indtægter for i alt 2.516.409 kr. Indtægterne kommer fra entre og cafe/kiosk og som tilskud. Tilskuddene til driften af Gasmuseet kommer fra Naturgas Fyn, Naturgas Midt-Nord, Hovedstads-regionens Naturgas, DONG, Hobro Kommune og Gashistorisk Selskab. Det var den 25. januar 2005 10 år siden Gashistorisk Selskab blev etableret med det formål at oprette et museum. Det lykkedes og Gasmuseet åbnede i 1998, men det økonomiske grundlag var spinkelt, men siden 2001 har driften været stabil og stadigt bedre. I jubilæumsåret er det også lykkedes at få tilsagn om et tilskud fra Energinet.dk for 2006, dvs. der fremover bliver bedre muligheder for blandt andet at styrke museet med hensyn til aktiviteter og formidling til børn og unge.

Glimt fra et firmaarrangement Deltagerne laver chokolade Rundvisning på museet Vinsmagning Madlavning med kok

Bestyrelsen for Gasmuseet 2004 Medlemmer: Bent Kornbek, Naturgas Midt-Nord, formand Hans Jørgen Rasmusen, DONG, næstformand Søren Dalsager, DONG, suppl. Jørgen Basballe, Hobro Kommune Jørgen Pontoppidan, Hobro Kommune, suppl. Ole Albæk Pedersen, Hovedstadsregionens Naturgas Ole Durck, Naturgas Fyn Peter Vadstrup Jensen, Naturgas Midt-Nord, suppl. Andreas Bech Jensen, Aalborg Gasforsyning Per Offersen, BP-Gas Jørgen Junge Andersen, Max Weishaupt Carsten Sørig, Sikkerhedsstyrelsen Peter I. Hinstrup, Dansk Gasteknisk Center Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet Susanne Westh, DONG, suppl. Jørgen K. Nielsen, Dansk Gasbrancheforening, suppl. Det samlede repræsentantskab 2004 Repræsentanter fra: Jørgen Basballe, Hobro Kommune Jørgen Pontoppidan, Hobro Kommune, suppl. Hans Jørgen Rasmusen, DONG Søren Dalsager, DONG, suppl. Bent Kornbek, Naturgas Midt-Nord Ole Albæk Pedersen, HNG Ole Durck, Naturgas Fyn Peter Vadstrup Jensen, Naturgas Midt-Nord, suppl. Følgende er optaget i repræsentantskabet fra: Bygas: Andreas Bech Jensen, Aalborg Kommunes Gasforsyning Helge Sloth Hansen, Tre-for, Trekantområdets Forsyning, Kolding F-gas: Per Offersen, BP-Gas Kristian Vielwerth, Statoil Naturgas: Niels Erik Andersen, HNG Susanne Westh, DONG Frede Hansen, Naturgas Midt-Nord Povl Asserhøj, GASTRA

Kommuner/Kraftvarmeværker: N.J. Ravn Sørensen, Århus Kommunale Værker Bjarne Astrup, Viborg Kraftvarmeværk Palle Geleff, Energi E 2 Brancheforeninger: Jørgen K. Nielsen, Dansk Gasbrancheforening Jørgen Junge Andersen, Max Weishaupt Erik Hyldahl, Iga-Gas Myndigheder: Carsten Sørig, Sikkerhedsstyrelsen Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Forskning: Peter I. Hinstrup, Dansk Gasteknisk Center Ole Hyldtoft, Institut for Historie, Københavns Universitet Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet Energimuseer: Keld Nielsen, tidl. Elmuseet, nu Stenomuseet og Århus Universitet Kurt Møller Pedersen, Stenomuseet

Venneforeningen: Gashistorisk Selskabs bestyrelse 2004 Bent Kornbek, Naturgas Midt-Nord, formand Henrik Fischer, HNG, næstformand Palle Würtz Knudsen, tidl. BP-Gas Erlann Christiansen, Hobro Jacob Fentz, Naturgas Midt-Nord Vagn Jensen, Hobro Michael Varming, Hellerup Suppleanter: Anne B. Munkesø, København N Jens Utoft, Gasteknik, Skive Revisor: Paul Cubel, Viborg, tidl. Naturgas Midt-Nord Jørgen Basballe, Hobro Kommune, suppleant Ansatte 2004/05 Hanne Thomsen, leder, inspektør, 1.5.1998-> Niels Løgager Nielsen, inspektør, 1.5.1997-> Jana Wagner, cafe, arrangementer og service, 1.3.2004-> Ejnar Gundersen, dekoratør og håndværker, med løntilskud, 1.5.2004-15.5.2005 Inger Margrethe Molzen, 1.7.2000-30.9.2004 (sygemeldt, indtil sin død okt. 2004) Vita Knudsen, service, cafe, reception, 1.4.1999-30.9.2004 Mai Hartendorf, rengøring, forår 2004 Karen Larsen, udstilling og praktiske opgaver, med løntilskud, 5.5.2004-14.6.2004 Mai Hartendorf, praktiske opgaver og rengøring, 1.6.2005-> Nut, Thailandsk sprogpraktikant, 1.6.2005-> Tine Sørresiig, guide og reception, med løntilskud 15.6.2005-> Jens Peter Lauridtsen, formidling, layout, reception, guide mv., m. løntilskud 15.6.05-> Til administrationen køber Gasmuseet opgaveløsninger ved: Brian Bjeldbak, juli 2004-> Revisionscentret, marts 2004-> Guider til rundvisning: Gasmuseet har som tilkalde guider: Asger Dernert, Viborg, og Søren Frederiksen, Hobro. Håndværkere i forbindelse med opbygningen af Det blå guld : Kim Hartendorf og Tommy Mathiassen Glastanken 1.7.2004-15.2.2005: Marie Retpen og Jette Bøge Sørensen samt i januar 2005 Marie Worre Holm

Stort og småt Håndværker- og industripul-jen holdt sit halvårlige møde på Gasmuseet i oktober 2004 Gashistorisk Selskabs formand Bent Kornbek holder foredrag på Gashistorisk Selskabs jubilæumsdag den 25.1.05 om dannelsen af selskabet og etaleringen af Gasmuseet. Jubilæumsårets forløb og historien om Gashistorisk Selskab kommer i beretningen om 2005/06 Hr. og fru And står for renholdelsen af museets vandbassin, der ellers er lidt vanskeligt at holde i sommerperioden, da det er et gennemstrømningsbassin. Gasmuseet - Gashistorisk Selskab, Gasværksvej 2, 9500 Hobro. Tlf. 9851 2144 - mailadr. gasgas2@image.dk