Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Neurokirurgisk Afdeling,. Neurokirurgisk Afdeling er en af Danmarks fem neurokirurgiske afdelinger. Afdelingen har landsdelsfunktion for undersøgelse, behandling og pleje af patienter med sygdomme i centralnervesystemet, og er Vestdansk Center for behandling og pleje af patienter med columnafraktur kompliceret med neurolæsioner. Afdelingen yder desuden sygepleje til patienter med kæbekirurgiske lidelser. NSA bestående af sengeafsnit normeret til 24 patienter og ambulatorium, som dagligt besøges af 23-30 patienter. Sengeafsnittet er fordelt på to etager. Samarbejdsrelationer Plejeformen er tildelt patientpleje. Alle patienter tildeles to kontaktpersoner i forbindelse med indlæggelse; en læge og en sygeplejerske/social- og sundhedsassistent. Interne samarbejdspartnere er Neurokirurgisk operationsafsnit, Neuro Intensiv Afsnit og Neurokirurgisk Opvågning. Sygeplejerskerne samarbejder med læger, sekretærer og serviceassistenter ansat i Neurokirurgisk Afdeling. Eksterne samarbejdspartnere er fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæd, bandagist, socialrådgiver, neuropsykolog og præst. Vi samarbejder med røntgenafdelingen, dagkirurgisk afsnit, klinisk kemisk afdeling, onkologisk afdeling, patienthotellet, medicinsk afdeling, neurologisk afdeling, infektionsmedicinsk afdeling og patologisk laboratorium. Tværsektorielle samarbejdspartnere er Fælles Neurorehabilitering Region Midt, Paraplegifunktionen i Viborg, Geriatrisk Afdeling og primær sektor. Patient/borger kategorier Afdelingen modtager mænd og kvinder fra 15 år og opefter. Ambulatoriet besøges også af børn. Afdelingen modtager patienter med følgende lidelser: Patienter med intracranielle tumorer Patienter med subarchnoidalblødning Patienter med cranietraume Patienter med lidelser i spinalkanalen - prolapser og stenoser lumbalt eller cervicalt Patienter med para- eller tetraplegi Patienter med hydrocephalus, hygromer, subdural hæmatom og epiduralt hæmatom Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8
Centrale kliniske problemstillinger Patienter med kommunikative problemer. Patienter med kognitive problemer. Patienter med respiratoriske problemer. Patienter med cirkulatoriske problemer. Patienter med ernæringsmæssige problemer. Patienter med miktions- og defækationsproblemer. Patienter med parese, paralyse og paræstesier. Patienter med smerter. Patienter i præ- og postoperative forløb. Patienter med sensibilitetsforstyrrelser. Patienter med øget søvnbehov. Patienter i krise. Patienter med psykosociale problemer. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Neurokirurgisk Afdeling ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. I stabsfunktion er ansat en klinisk sygeplejespecialist (cand. cur., ph.d. studerende), en udviklingssygeplejerske (cand. cur.) og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske (MLP). I NSA er der ansat en afdelingssygeplejerske, en specialeansvarlig sygeplejerske, to kliniske koordinatorer, en introduktionsansvarlig, en rehabiliteringskoordinator og en koordinator for tumorforløb. Udover sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og sekretærer er der i gruppen ansat to kliniske vejledere. Den ene er under uddannelse til master i klinisk sygepleje og den anden er cand.cur. Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener I Neurokirurgisk Afdeling plejes og behandles patienter med lidelser i centralnervesystemet. Afsnittet modtager både elektive og akutte patienter, hvoraf den akutte del tegner sig for ca. 30 % af patientindtaget. Patienterne er indlagt fra 1 døgn til 2 måneder. Patienterne indlægges enten akut eller planlagt til operation. Efter den postoperative periode overflyttes patienterne til videre rehabilitering, hjemsygehus eller udskrives til eget hjem. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8
Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver er struktureret ved hjælp af de søgeord, der anvendes i sygeplejejournalen på Århus Sygehus. Kommunikation Kommunikation verbal, non verbal og aktiv lytning Neurologisk vurdering Realitetsorientere Dokumentation og rapport Samarbejde med logopæd Anvendelse af hjælpemidler Skabe kontakt til patientforeninger og selvhjælpsgrupper Deltagelse i teammøder og konferencer Skabe mulighed for aktindsigt Agerer i relation til lov om tavshedspligt Viden/ udvikling Observation af patientens evne til at udtrykke sig og til at opfatte sine omgivelser Observation af patientens muligheder og begrænsninger i forbindelse med læring og udvikling Observation af patientens evne til at kunne lære, opdage og udvikle sig i forhold til sund levevis Observation og registrering af patientens behov for vejledning, undervisning og rådgivning i forbindelse med sygdom, sund levevis og medicinadministration Vejlede, undervise og rådgive patienterne og pårørende Anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med læring og udvikling herunder informationspjecer Respiration/cirkulation/temperaturregulering Observation af patientens respiration og måling af saturation Lejring og mobilisering med henblik på forebyggelse og/eller behandling af respirationsproblemer Samarbejde med fysioterapeut i forbindelse med respirationsøvelser, CPAP, PEEP og iltbehandling Medicinadministration i forbindelse med respirationsproblemer Måling at temperatur oralt og rectalt. Inddrager faktorer i plejen som har betydning for patientens temperaturregulering Hygiejne og påklædning hos patienter med problemer i forbindelse med temperaturreguleringen Observation at tegn på dysfunktion af patientens cirkulation Måling af BT og puls Ernæring Observation af patientens ernæringstilstand Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8
Ernæringsscreening Kostregistrering og væskeregistrering Peroral ernæring Indgift af parenteral ernæring og sondeernæring Lejring af patienten i forbindelse med ernæring Observation og pleje at patienter med kvalme og opkastning Ernæring til patienter med spise og/eller synkeproblemer i samarbejde med ergoterapeuten Indgift af intravenøs væske Udskillelse Observation af patientens udskillelser herunder urin, afføring, sekretion fra sår, sved og menstruation Lejring af patienten i forbindelse med vandladning og afføring Indsamling og forsendelser af urinprøver, afføringsprøver og podninger fra sår Steril intermitterende katherisation Anlæggelse af kateter á demeure samt observation og pleje af dette Planlægning af faste toiletbesøg Hud/slimhinder Observation af patientens hud, slimhinder, hår, tænder og negle. Sygepleje i forbindelse med personlig hygiejne Seponering af dræn Skiftning af forbinding Aktivitet Observation af patientens neurologiske tilstand i forhold til pareser og paralyser Lejring og mobilisering eventuelt i samarbejde med fysio- og ergoterapeut Anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med lejring og mobilisering Forebyggelse af decubitus, kontrakturer og tromboser Observation og registrering af patientens behov for genoptræning og rehabilitering Observation, pleje og behandling af anfaldsfænomener Opmærksomhed på plejepersonalets arbejdsstillinger Søvn/hvile Observation af patientens behov for søvn og hvile Udarbejde en døgnrytmeplan, hvor patientens behov for søvn og hvile indgår Skærmning af patienten med henblik på mulighed for søvn og hvile Smerte/sanseindtryk Observation af patientens smerter Pleje og behandling af patientens smerter Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8
Observation af patientens sanser Sanseorientering ved hjælp af patientens personlige ejendele, musik, foto mv. Seksualitet Observation af problemer vedrørende patientens seksualitet Psykosociale forhold Observation af patientens sindsstemning Identifikation af patienter i krise Observation af patientens behov for social kontakt, kontaktmuligheder og sociale netværk Observation af patientens behov for besøg, adspredelse og underholdning Inddragelse af pårørende i rehabiliteringen Adspredelse af patienter Patientens behov for samtale med præst og/eller deltagelse i religiøse handlinger I relation til alle de nævnte sygeplejefaglige opgaver er der endvidere fokus på hygiejne, dokumentation, etik, medicinadministration og -dosering. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Eksempler på sygeplejefaglige forsknings- og udviklingsprojekter i afdelingen: Phd. Projekt: Tidlig rehabilitering af patienter med post traumatisk amnesi. En klinisk kontrolleret undersøgelse af effekten af et systematiseret sygeplejeprogram i den tidlige pleje og behandling af patienter med traumatiske hjerneskader. NK Neurodatabase, Neurokirurgisk afdeling NK har fokus på Det sammenhængende patientforløb. De intensive neurokirurgiske patienter (kranietraumer og tilgrænsende lidelser) repræsenterer et bredt spektrum af sygdomsgrader og behandlingsbehov. Diagnosegrupperne er ikke tilstrækkelige til at dokumentere sygdomsgrad, pleje, behandling, rehabilitering eller outcome af de enkelte forløb. For at besvare bl.a. spørgsmål som: Hvor syge er de intensive neurokirurgiske patienter? og hvordan går det de intensive neurokirurgiske patienter? er der behov for oprettelse af en lokal klinisk database til kvalitetsmåling og dokumentation. Besvarelsen af spørgsmålene skal ses i sammenhæng med ny bekendtgørelse i 2006 om indberetning til landsdækkende kvalitetsdatabaser KMS, hvor den lokale undersøgelse på sigt tænkes at indgå i. Formålet er at oprette en database til registrering af patientforløb, som kan anvendes som et led i kvalitetsudvikling, som et ledelsesinstrument og i forskningsøjemed. Udviklingsprojekt med fokus på håndhygiejne. Udviklingsprojekt med fokus på kvalificering af patientforløb. Der foretages løbende audits på dokumentationen i afdelingen med henblik på kvalificering af denne. I tråd med anbefalingerne på Århus Sygehus arbejdes med Utilsigtede hændelser, Den Danske Kvalitetsmodel, Det Nationale Indikatorprojekt og Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8
Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I afdelingen arbejdes der med afsæt i sygeplejeprocessen. I afdelingen arbejdes der med forskellige scoringsredskaber og plejekoncepter. Scoringsredskab: TOPS (Tidlig Opsporing af Akut Kritisk Sygdom scoring af patientens vitale parametre), GCS (Glasgow Coma Score vurdering af patientens bevidsthed), GOAT (Galveston Orientation Amnesia Test vurdering af patientens orienteringsevne og hukommelse), RLAS (Ranchos Los Amngos Score patientens kognitive niveau), NRS (Numerings Rang Scala smertescore) og ernæringsscreening, Plejekoncepter: ABC (Affolter guiding i dagligdags aktiviteter, Bobath tonusnormalisering/ lejring af patienten, og Coombes ansigt, mund og svælg træning), ADL (Activity of Daily Living træning af daglige færdigheder), SAH-regime (pleje af patienter med subarchnoidalblødning) og PTA-anbefalinger (pleje af patienter med post traumatisk amnesi) Der afholdes ugentligt en sygeplejekonference i afsnittet. Ved behov afholdes teammøde vedrørende patientforløb. Der afholdes morgenkonference med deltagelse af sygeplejepersonale og læger. Der foretages løbende audits på den sygeplejefaglige dokumentation i afdelingen (internt og eksternt). Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afsnittet er der ansat to kliniske vejledere som i samarbejde med dig tilrettelægger dit uddannelsesforløb i klinisk undervisning ud fra målene i modulplanen. Det øvrige plejepersonale fungerer som daglige vejledere. Vejledningen planlægges med udgangspunkt i patientforløb, således at du følger den sammen patient over flere dage. Det er lærerigt, at du som studerende følger patientforløb, som strækker sig fra indlæggelse til udskrivelse/overflytning. I afdelingen er der sygeplejersker, som har særlige interesseområder eksempelvis for dokumentation, ernæring og sikkerhed, som du opfordres til at følges med, når dit fokusområde for de kliniske studier er sammenfaldene med deres. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i afdelingen koordinerer og tilrettelægger uddannelsen i klinikken i samarbejde med de kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8
Læring af sygepleje omhandler andet end tavs kropslig viden. Da sygepleje skal kunne begrundes og udvikles, ser vi refleksionen som det konstruerende og bindende led mellem teori og praksis. Refleksion er en læreproces, hvor man undrer sig. At reflektere betyder at opsplitte helheden i enkeltdele. Refleksion kan ske i tanke, ord og på skrift. Refleksion kan ske alene, sammen med den daglige vejleder eller sammen med den kliniske vejleder. Studiemetoder til at fremme den skriftlige refleksion er patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og oplæg til seminar. Studiebogen er et vigtigt redskab i styrkelsen af kontinuiteten i vejledningsforløbene. Model for praktiske færdigheder anvendes som vejledningsmodel af de kliniske vejledere i afdelingen. Alle studerende i Neurokirurgisk Afdeling tilbydes ugentligt undervisning i specialerelaterede emner. Læringsmiljø /Studiemiljø Din tilknytning til den daglige vejleder ændrer sig i forløbet i takt med, at du øger dit selvstændighedsniveau. Der vil være en bevægelse fra, du deltager i plejen af en patient sammen med vejlederen, til at vejlederen er på samme stue som dig. Sidst i forløbet, hvor vejlederen er på samme stue, er det i højere grad op til dig selv at opsøge vejledning. Det forventes, at du er studieaktiv såvel i de kliniske studier på afdelingen som på studiedage. Med studieaktiv mener vi, at du er opsøgende i forhold til læringssituationer, er forberedt til planlagte samtaler og tager ansvar for dit eget uddannelsesforløb. Uddannelse prioriteres højt i afdelingen. Der er afsat tid til vejledning, og der er fokus på den læringsmæssige kvalitet i vejledningen. Vejlednings- og evalueringstilbud Du introduceres til afdelingen den første dag. Der afholdes planlægningssamtale med deltagelse af klinisk vejleder og dig indenfor den første uge, hvor din individuelle kliniske studieplan drøftes. Der gives vejledning og evaluering på obligatoriske studiemetoder og introduktion til intern klinisk prøve. Der tilbydes en ugentlig individuel vejledningssamtale af en times varighed. Afslutningsvis afholdes evalueringssamtale med gennemgang af det evalueringsskema, du har udfyldt. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Signe Mygdal Jørgensen har været uddannet sygeplejerske i 8 år. Hun har den kliniske vejlederuddannelse og under uddannelse til master i klinisk sygepleje. Klinisk vejleder Christine Tram har været sygeplejerske i 5 år. Hun har den kliniske vejlederuddannelse og er uddannet cand.cur. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8
Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det forventes af dig som studerende, at du: Anvender Studiebogen ifølge beskrivelsen. Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan og følger op på denne. Forbereder fokusområder eller problemstillinger til samtaler med den kliniske vejleder. Deltager i plejen og behandlingen af de patienter du tildeles i løbet af den kliniske uddannelsesperiode. Arbejder målrettet, således at studieaktiviteten hele tiden står i forhold til den forventede kompetence (her henvises til målene for perioden og de beskrevne uddannelsesmuligheder). Er til stede i praksis, således at du gentagne gange kan øve de elementer, der hører til virksomhedsfeltet. Udarbejder et skriftligt patientforløb jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Udarbejder en patientfortælling jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Udarbejder en sygdomsforløbsbeskrivelse jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Udarbejder et oplæg til seminar, fremlægger det og deltager aktivt i eget og medstuderendes seminarer. Har udarbejdet og afleveret skriftlige studieopgaver, så de kan være gennemgået før den interne kliniske prøve. Studerende, som ikke opfylder ovenstående krav, kan ikke indstilles til den interne prøve ved slutningen af modulet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8