FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE

Relaterede dokumenter
NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Undersøgelse af flow- og trykvariation

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Transportmodellering på oplandsskala

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Status for modellering af vand og varmestrømning

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Oversigt over opdatering

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER

GRUNDVANDSMODEL HJØRRING KOMMUNE OG HJØRRING VAND- SELSKAB

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Modelanvendelser og begrænsninger

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand

Jasopels Farm Assist V3. Bruger vejledning

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

Fortynding i søer og fjorde

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Potentialekortlægning

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Partikelspredningsmodel

SÅRBARHED HVAD ER DET?

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

Estimation og usikkerhed

En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger

Tema. Model og modelkontrol ( Fx. en normalfordelt obs. række m. kendt varians) Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse.

Geologisk modellering

KeyZones kildeplads. Web-baseret softwareløsning til Driftsoptimering fra boring til vandværk. Hanne Nicolaysen Trap

Strømningsfordeling i mættet zone

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Modellering 'State of the future'

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

INTERNT GEUS-NOTAT Side 1

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:

BEREAL BEREGNET VS. FAKTISK ENERGIFORBRUG

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services

EFFEKT AF AT ETABLERE C55 TAVLER PÅ VEJE MED EN GENEREL HASTIGHEDSBEGRÆNSNING PÅ 80 KM/T

Naturstyrelsen december 2013

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

DK-model Opdatering

Parametrisering af en firkant i

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler

Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver

Rapport 23. november 2018

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Program. Logistisk regression. Eksempel: pesticider og møl. Odds og odds-ratios (igen)

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Transkript:

STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN

OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til rapporten -Evt.

INDVINDINGS OPLAND VS GRUNDVANDSDANNENDE OPLANDE Kilde: Geovejleding 2

DETERMINISKE OPLANDE VS STOKASTISKE OPLANDE Kilde:Aquaveo.com

Følsomhedsanalyse? Hvad Hvorfor Hvordan?

Følsomhedsanalyse? Hvad Belyse usikkerhed Usikkerheds matrice?

USIKKERHEDS MATRICE Parameter Usikkerheds grad Vægt Effekt Testet parameter/da tatype Usikkerhed af data, hvor sikker er vi på den værdi vi har er korrekt (datakvalitet) Effekt på model resultatet (hvor følsom er modellen overfor ændringer i denne værdi) Usikkerhedsgr ad multipliceret med vægten, dermed en risiko vurdering.

Følsomhedsanalyse? Hvorfor Målet?

Følsomhedsanalyse? Hvordan? Test af ændring (manuel) Relative følsomheder og Konfidensinterval (GMS)

PARAMETRE Parameter Følsomhedsanalyse Metode Ydre randbetingelser Udveksling med vandløb Nettonedbør Hydrauliske egenskaber Test af fastholdttryk niveau og no-flow randbetingelse Test betydningen af vandløbs konduktansen (høj/lav) og fordelingen Betydning af størrelse og/eller fordeling Horisontal og vertikal hydraulisk ledningsevne og zonering Manuel Manuel (fordeling) GMS (vandløbskonduktans) GMS (størrelse) Manuel (fordeling) GMS (størrelse) Manuel (zonering) Grid Test af gridstørrelse Manuel Geologisk tolkning Alternative tolkninger Manuel Markvanding Varier indvindingsmængden 0- tilladelsen, evt. højere Manuel Dræn Test dybde af dræn, rummelig fordeling og dræn konduktansen Manuel (dræn dybde og fordeling) GMS (drænkonduktans)

TIL STOKASTISKE OPLANDE Der kan kun laves stokastiske beregninger på parametre der kan parametiseres i GMS Kan gøres for de fleste, men af varierende sværhedsgrad Mål med analysen? Hvilke parametre er de vigtigeste for oplande

TIL STOKASTISKE OPLANDE Parametre der definer oplandene Geologiske forhold Potentiale og gradient Transmissivitet/hydraulisk ledningsevne(kx) Lækage koeficienten (Kz) Indvindingen Nettonedbør/infiltration

LIDT EKSEMPLER

EKSEMPEL MANUEL ANALYSE Lav kørsler, hvor HK_300 ændres 1 størrelsesorden. Effekt? -1 +1 RMS 3,855 3,008 ME 1,282 0,352 ΔH 33 til -97

EKSEMPEL GMS ANALYSE Parameter skal parametiseres Er gjort for horisontal ledningsevne, vandløbs og dræn konduktanser Eksempel: Definition af ny zone med tilhørende key værdi, samt VANI af enkelte parameter parametiseres

EKSEMPEL GMS ANALYSE Lav beregnet følsomheder samt konfidensintervaller Parametre udvælges i parameter tabel Parameter estimations mode anvendes (med switch -1) Resultater findes i XXX.sen og XXX.rec filerne i folderen med input og output filer

EKSEMPEL GMS ANALYSE Relative følsomheder beregnes som: Sensitivity/parameter værdi

EKSEMPEL PARAMETRISERING Anisotropi til vertikal ledningsevne (VK) I LPF pakke ændre til VK I coverage setup ændre til VK Definer værdier i coverage Initialiser parametere og giv den rigtige værdi

ERFARINGER FRA KALIBRERINGEN

ERFARINGER FRA KALIBRERINGEN Følsomheder fra kalibreringen

ERFARINGER FRA KALIBRERINGEN Rand Vestlig (vandbalance, ikke potentialet) Infiltration Vandløbs konduktans Dræn konduktanser (gradient og vandbalance)

STOKASTISKE KØRSLER

STOKASTISKE KØRSLER Stochastic mode anvendes Kan bruges til flere ting Batch med user defined, evt. til test af specifikke parametre Stokastiske kørsler til oplande

STOKASTISKE KØRSLER Til oplande bedst med Latin hypercube

STOKASTISKE KØRSLER Latin hypercube Kilde:Tutorial Aquaveo.com

EKSEMPEL STOKASTISKE KØRSLER Lav stokastiske kørsler på HK_100 og HK_300, med beregnet std. og 3 intervaller

HJØRRING RAPPORTEN

KOMMENTARER TIL AFRAPPORTERING AF HJØRRING MODELLEN Generelt om rettelser og kommentarer NST Konsistens af rapport HJ kommune Spørgsmål til anvendelse

SNAK OM HJØRRING MODELLEN Usikkerheder Anvendelse Fremtid Validering? Videreudvikling af model Opdeling Pejledata Vandløbsdata Ny geologisk viden

TAK FOR IDAG