Opgavens faste elementer

Opgavens faste elementer a. Forside/titelblad, der indeholder opgaveskriverens navn og klasse og opgavens titel, der skal være i nøje overensstemmelse med indholdet. b. Abstract på engelsk, c. Indholdsfortegnelse, hvor alle afsnit og underafsnit opstilles med henvisning til, på hvilken side i opgaven afsnittene findes. Teksten skal stå til venstre og sidetallene til højre. Der skal være fuldstændig overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsen og selve opgaven. d. Indledning, der indeholder en præsentation af opgavens problemstilling(er) Indledningen kan også indeholde en præsentation af, hvordan opgaven er disponeret, ligesom emnemæssige afgrænsninger har sin plads her. Endelig skal indledningen indeholde en beskrivelse af det empiriske/materialemæssige grundlag for opgaven. e. Hovedafsnit, der er inddelt i kapitler og underafsnit. Hovedafsnit vil sige de redegørende, analyserende og vurderende afsnit, hvori opgavens emne behandles. De enkelte større afsnit kan afrundes med en kort sammenfatning af afsnittets hovedpointe(r), således at sammenhængen mellem afsnittet og opgavens problemstilling(er) klart fremgår. Det er en god ide at konkludere på hvert underafsnit. se side nedenfor f. Konklusion: Her understreges hvordan man har kunnet svare på problemformuleringen gennem udarbejdelsen af opgaven. Det er er vigtigt at der er klar sammenhæng mellem problemformulering og konklusion. I konklusionen må der ikke inddrages helt nye momenter eller synspunkter; konklusionen må dog meget gerne sætte opgavens indhold ind i et større perspektiv, eksempelvis ind i en aktuel sammenhæng. g. Samlet liste over henvisninger og noter, med mindre man har valgt at anvende fodnoter i løbet af opgaven. h. Litteraturliste: I litteraturlisten skal det anvendte og kun det anvendte materiale anføres på én samlet liste. Litteraturlisten opstilles alfabetisk efter forfatternes efternavne. De enkelte titler forsynes desuden med oplysninger om forlag/trykkested og udgivelsesår. Se også hæftet Dansk-historieopgaven i 1. og 2.g, som I fik udleveret sidste år, se side X nedenfor j. Eventuelle bilag. Bilag kan eksempelvis være kort, tabeller, øvelsesvejledninger, boganmeldelser og kildetekster, der har haft stor betydning for udarbejdelsen af opgaven. Der skal altid refereres til de vedlagte bilag i opgaveteksten. Se side X nedenfor

NB: Noter, litteraturliste og bilag er dokumentation og centralt for alle opgaver. Dokumentationen gør det muligt for læseren at efterkontrollere opgavens oplysninger og er dit bevis for, at der ikke er tale om afskrift og dermed snyd.

Abstrakt på engelsk Krav til abstraktet. Det engelske abstrakt: Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: fylder typisk 10-20 linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/problemstilling o anvendte metoder o resultater og konklusioner indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen en relevant sammenfatning af opgaven overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende skrevet på forståeligt engelsk Kommentar [BI1]: passer ikke i forhold til opgavens struktur ovenfor jeg synes det er mest logisk, at det placeres allerførst i opgaven. Hovedpunkter i abstraktet De tre hovedpunkter i et engelsk resumé: 1. Formål Hvorfor? Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformuleringen og sørg for at der er overensstemmelse hermed. Formulér formålet præcist og sammenhængende. Eksempler på indledninger: This study tests... The study investigates... This paper examines.... 2. Metode Hvordan? Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger. 3. Resultater Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse?

og konklusioner Hvad fandt du ud af? Hvad har du konkluderet - Eksempler på afslutninger: There is a significant relationship between..... The results show that in 85% of the cases... It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by... Sproglige tips til abstraktet Sproglige tips: Forhold dig objektivt Undgå de personlige stedord jeg eller vi : Skriv ikke: I investigate the incidence of Skriv i stedet: The study investigates Normalt skrives i NUTID. Tid DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort). Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra selve besvarelsen. Variér dit sprog Find en ny måde at sige det på. Naturvidenskabeligt eller humanistisk fag? Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for: Humanistisk fag (fx litterær analyse) What the study set out to do What themes you identified in the literature How you integrated these themes to reach your conclusions What conclusions did you draw Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) What the study set out to do What method(s) you adopted What results were achieved What conclusions can be drawn What recommendations your research leads you to make.)

Et sidste godt råd Et sidste godt råd: Tænk på din læser! Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at sælge sig selv bedst muligt: Sørg for at alle niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret (redegørelse, analyse, vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet Eksempler på abstrakter Brug disse tre eksempler som model bevar nøgleordene (examine, etc) og sæt de ord ind, som er relevant for din opgave. Historie/mediefag/engelsk: Irakkrigen og massemedierne The study examines the role of the American mass media in the conflict in Iraq. Early in the war between the United States and Iraq, a poll taken showed that 67% of Americans believed that they decided to support the war in Iraq because of a media campaign against Saddam Hussein. For the first time in history, American reporters were "embedded" with U.S. troops and could present the war to the American public from the front lines. The paper discusses if this was merely a ploy by the Bush administration to bring its own version of the war to Americans. The role of the mass media is investigated through analyses of news shown on American television and various American websites. It is concluded that public support in America for the Iraqi war was heavily influenced by media coverage. Dansk: Henrik Ibsen s Et Dukkehjem This paper analyses Nora, the main character in "A Doll's House" and examines the different facets of her personality. The paper discusses both her businesswoman persona that she has

kept secret and the little doll persona that she displays for her father and her husband. Women s social status at the time is described and related to Nora s situation, as well as to that of her friend, Miss Linde. Parallels are drawn to Forraadt ( Betrayed ) by the Norwegian writer Amalie Skram, and it is demonstrated that there are striking similarities between the dilemmas faced by today's women and the women that lived in the era of the novel. Finally, the paper concludes that Nora, in spite of the persona that she projected to her husband and father for so long, is actually a strong, flexible, and proud woman. Biologi: Børn og fedme This paper explores the significant rise in childhood obesity and the resulting health problems that result from poor nutrition and lack of exercise, which can be life threatening. It is explained why childhood obesity is becoming a significant public health issue, with medical and psychological consequences that persist into adulthood. The paper supplies data and statistics relevant to this particular topic. Depending on how overweight in children is defined, at least 11% and possibly as many as 25% of Danish children and adolescents are deemed obese. The health risks surrounding obesity are described, including diabetes, high blood pressure, and heart problems. The correlation between television and obesity in children is examined and discussed and it is concluded that there is evidence that the risk for childhood obesity doubles every two hours per day that the child watches television. Sproglige tips: Forhold dig objektivt Undgå de personlige stedord jeg eller vi :

Skriv ikke: I investigate the incidence of Skriv i stedet: The study investigates Normalt skrives i NUTID. Tid DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort). Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra selve besvarelsen. Variér dit sprog Find en ny måde at sige det på. Naturvidenskabeligt eller humanistisk fag? Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for: Humanistisk fag (fx litterær analyse) What the study set out to do What themes you identified in the literature How you integrated these themes to reach your conclusions What conclusions did you draw Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) What the study set out to do What method(s) you adopted What results were achieved What conclusions can be drawn What recommendations your research leads you to make.) Et sidste godt råd: Tænk på din læser! Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at sælge sig selv bedst muligt: Sørg for at alle niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret (redegørelse, analyse, vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet

Afsnittets struktur Afsnittet er den grundlæggende enhed i skriftlige tekster. Det består af en gruppe sætninger, som udvikler og understøtter én hovedide. Man opbygger tekster i afsnit for at gøre det nemmere for modtageren at holde hovedideer ude fra hinanden. Et fokuseret og sammenhængende afsnit har: En hovedide, som normalt er udtrykt i en emnesætning. En række støttende sætninger, der udvikler emnesætningen. En klar og logisk sammenhæng mellem emnesætningen og de støttende sætninger, og de støttende sætninger indbyrdes. Denne sammenhæng skal også være tydelig for modtageren. En direkte eller indirekte forbindelse til tekstens hovedtema (og hovedpåstand). Emnesætning Emnesætningen præsenterer afsnittets hovedide og afgrænser afsnittets emne. Emnesætningen skal være en tydelig forgrening af besvarelsens hovedtema (og hovedpåstand). En emnesætning kan fx være en påstand, et generelt udsagn, et spørgsmål, et citat eller en overvejelse. Emnesætningen står som regel først i afsnittet. På den måde giver man fra starten af læseren en god ide om, hvilken retning ideerne vil tage i de støttende sætninger. Men den kan i princippet stå, hvor det skal være i afsnittet. Fx kan man skabe lidt suspense eller drama ved at åbne et afsnit med et eksempel eller et citat og runde af med emnesætningen. Emnesætningen kan suppleres med en opsamlende sætning. Hvis du har skrevet et langt og svært afsnit, er det en god ide at runde afsnittet af med en opsamling eller delkonklusion, dvs. en sætning, der opsummerer afsnittes vigtigste ideer og sætter dem i forhold til emnesætningen. På den måde gør du det nemmere for læseren at følge med. Stoffet til emnesætningen finder du i dine vigtigste pointer om materialet, dvs. dine delkonklusioner, tolkninger, generaliseringer, spidskommentarer og vigtigste synspunkter på emnet.

Støttende sætninger De støttende sætninger skal udvikle og understøtte emnesætningen. Man kan også sige, at du i de støttende sætninger skal fortælle, hvorfor du mener det, du gør. Når du skal udvikle de støttende sætninger, kan du tage udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad bygger jeg min emnesætning på? Eller kogt ned til ét ord: Hvorfor? Stoffet til de støttende sætninger finder du i alt det, der førte frem til dine hovedideer. Det kan fx være konkrete iagttagelser i materialet, eksempler, citater, analyser, tolkninger, forklaringer, overvejelser, definitioner, årsager og virkninger. Illustration af sammenhængende afsnit I illustrationen nedenfor er afsnittet gengivet som en trekant for at vise, at det skal have en top i form af en emnesætning og en solid bund i form af flere støttende sætninger. Pilene går begge veje for at vise, at der skal være direkte eller indirekte forbindelser mellem de støttende sætninger indbyrdes og de støttende sætninger og emnesætningen. Emnesætning Støttende sætning Støttende sætning Støttende sætning Støttende sætning Støttende sætning

Eksempel på afsnit : I Johannes V. Jensens historie Cecil (1898) er hovedtemaet, hvordan vægelsind på den ene side og stolthed og trods på den anden kan forhindre mennesker i at opnå lykke i form af et godt ægteskab. Vægelsindet udtrykkes igennem Bitte-Anton, som igennem hele livet ikke har kunnet tage det sidste skridt ind i ægteskabet, fordi han er en tøvende og grundig natur. Over for ham står den unge Cecil, som forspilder sin mulighed for at opnå et lykkeligt liv ved at gifte sig med den drikfældige, brutale og uansvarlige Anton blot fordi hendes stolthed og ærekærhed forbyder hende at gifte sig med sin Chresten, når det kommer frem, at han har fået et barn med en husmandsdatter oppe i bakkerne. Noget der ifølge fortælleren i og for sig var ubetydeligt. Markering af nyt afsnit: Indrykning Den første sætning i et nyt afsnit skal altid være indrykket, så modtageren ved, at nu kommer der en ny vigtig ide. Du markerer et nyt afsnit ved at lave indrykning på ca. 1 cm. Du skal som tommelfingerregel lave et nyt afsnit, hver gang du laver et større emneskift eller skifter fra et delemne til et andet. Et afsnit består normalt af mellem 100 og 200 ord. Det er meget vigtigt, at din tekst er inddelt i tydelige afsnit. En tekst uden afsnit er anstrengende at læse, og modtageren taber nemt fokus i en uafbrudt strøm af sætninger. Illustrationen til venstre nedenfor viser, hvordan en tekst inddelt i afsnit i princippet ser ud. Den tomme plads foran krydserne skrevet med fed illustrerer indrykning, og de fede krydser illustrerer emnesætningen. De øvrige krydser illustrerer de støttende sætninger. Illustrationen til højre viser, hvordan en tekst uden afsnitsopbygning i princippet ser ud.

Tekst med afsnit Tekst uden afsnit Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx x. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx. xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxx xx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.x Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxx. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx. xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx.

Opgavens struktur fra indledning til konklusion Nedenfor præsenteres en model som forklarer, hvordan man kan skrive argumenterende. Modellen kan være med til at skabe sammenhæng mellem en opgaves forskellige dele. Præsentation af modellen Modellen viser en tekst, der er opbygget af en indledning, tre delafsnit og en konklusion (Teksten kan have op til syv forskellige delafsnit). Det kan være en redegørelse, en undersøgelse, en diskussion osv. Det er karakteristisk for argumenterende tekster, at informationen udvikles i bølgebevægelser mellem de enkelte dele af teksten. I modellen er bølgebevægelserne repræsenteret af pile. Når man læser en god argumenterende tekst oplever man en sammenhæng mellem de enkelte dele af teksten, ligesom man oplever, at teksten har en præcis retning mod en overordnet konklusion, der rummer tekstens overordnede påstand. En argumenterende tekst starter ofte med en indledning, der præsenterer tekstens emne og fremgangsmåde. Indledningen peger frem mod resten af teksten og giver hermed læseren et overblik over tekstens indhold. Afsnittets begyndelse: Emnesætningen Hvert af modellens tre delafsnit indledes med en emnesætning, der præsenterer afsnittets indhold. Det betyder, at man begynder et afsnit med at fortælle hvad det drejer sig om emnemæssigt, og evt. hvilken rolle det spiller i opgavens helhed. Denne præsentation har to væsentlige fordele: For læseren bliver det lettere at sætte afsnittet ind i den større sammenhæng, og dermed bliver det lettere at følge tekstens argumentation. I forhold til opgaveskriveren selv indgås en slags kontrakt, og det bliver tydeligt for ham eller hende, hvis den efterfølgende tekst indholdsmæssigt afviger fra kontrakten og derved bliver inkonsistent eller rodet. Emnesætningen kan være meget direkte og tydelig, fx: I dette afsnit vil jeg behandle konsekvenserne af en skattelettelse for beskæftigelsen i det danske samfund. Emnesætningen kan også være mere indirekte, fx En skattelettelse har konsekvenser for beskæftigelsen i samfundet. I begyndelsen vil man ofte lave meget eksplicitte emnesætninger, og når man bliver mere trænet i at anvende modellen, veksler de mellem eksplicitte og implicitte emnesætninger for at gøre teksten sprogligt varieret. Afsnittets slutning: Pointe Det enkelte delafsnit afsluttes med en pointe, der sammenfatter, hvad nyt skribenten er kommet frem til i afsnittet. Pointen er en konklusion på det, der blev præsenteret i emnesætningen, og der går derfor en pil fra emnesætningen til pointen. Et eksempel på en pointe kunne være: En skattelettelse vil altså medføre øget beskæftigelse på grund af.

Pointen er et af de elementer i modellen, der forekommer vanskeligst, og som kræver en del træning. Ofte kan man komme ud for at man ikke synes man har noget at konkludere efter et delafsnit, eller også kan det være svært ved at afgøre, hvad man skal konkludere. Begge problemer dækker over fejl i argumentationen, enten fordi man ikke rigtig er nået frem til noget i afsnittet, men blot har refereret en tekst, eller fordi afsnittet rummer modstridende udsagn. Pointer (konklusioner) er derfor en hjælp til at afsløre, om et afsnit er for refererende, eller om det er inkonsistent. Er pointen tydelig er afsnittet sandsynligvis brugbart. Er den uklar eller kan man ikke finde den, vil det være en fordel at finde ud af, hvad problemet er og skrive afsnittet om. Fra pointer til konklusion Pointerne peger frem mod tekstens konklusion, der rummer tekstens overordnede påstand. Konklusion kan bygges op, så den sammenfatter og evt. perspektiverer pointerne i de enkelte afsnit. Som det fremgår af modellen, kan et delafsnits pointe pege frem mod emnesætningen i det næste afsnit, og netop denne struktur giver læseren en fornemmelse af, at det ene afsnit giver anledning til at behandle emnet i det næste afsnit. Denne sammenhæng er dog mindre vigtig end de øvrige sammenhænge i modellen, men den kan fungere som inspiration, når man bliver en dygtig skribent. Figur 1. Model over strukturen i argumenterende tekster

Indledning Emnesætning 1 Pointe 1 Emnesætning 2 Pointe 2 Emnesætning 3 Pointe 3 Konklusion 1 1 Omarbejdet efter Model over samfundsfaglig skrivning på http://www.emu.dk/gym/fag/sa/didaktik/skrsamf/index.jsp Modellens kan bruges i alle fag.

Formalia Noteapparat Kommentar [BI2]: Den slettede kommentar er rykket op på den første side. Hvad et noteapparat er Et noteapparat består dels af litteraturhenvisninger, dels uddybende forklaringer i forhold til teksten. Som en generel regel gælder det, at man henviser til det forlæg (bog, artikel, forfatter), som man har arbejdet med og ikke til den kilde, som forlægget har brugt. Der bør være en litteraturhenvisning efter hvert afsnit, dvs. 4-5 noter på en side, således er det praktisk talt muligt at kontrollere hele teksten. Ved citater, tabeller og diverse figurer skal der altid være en fodnote og ligeledes ved mere kontroversielle udsagn/argumenter. Et noteapparat kan også bruges til at uddybe forhold eller forklare ord/begreber i opgaven. Det kan være oplysninger, der er vigtige for forståelsen/forklaringen, men som måske vil fylde for meget i teksten. Disse noter må dog ikke fylde så meget, at der bliver tale om en skjult udvidelse af opgaven. Fodnoter nummereres fortløbende gennem opgaven og kan anbringes enten nederst på siden eller på en særskilt side sidst i opgaven. For læsevenlighedens skyld er det smartest nederst på hver side. Eksterne henvisninger Eksterne henvisninger er henvisninger til litteratur udenfor opgaven. Ved den første henvisning til en bog eller artikel anføres forfatter (efternavn først), fornavn, bogens titel, forlag og trykkeår. Ved efterfølgende henvisninger til samme bog anføres blot efternavn, årstal og sidetal. 1) Poulsen, Anders: Afrikas historie (Politikens forlag, 1988) s. 12 2) Poulsen (1988), s. 14 Undgå hjemmelavede systemer og forkortelser, som ikke umiddelbart kan tydes. Mundtligt indhentede oplysninger er altid svære at dokumentere, hvis man ikke har dem på bånd eller skrift. Der bør derfor noteres præcise data vedrørende person og tidspunkt. Hvis der henvises til en artikel, skal der anføres både forfatter og artiklens overskrift samt den avis eller det tidsskrift, som artiklen stammer fra. Ved avis artikler kræves der ikke sidetal. 3) Fuglsang, Jacob: Flere penge til skoler giver lavere karakterer i: Politiken, 9/11 2009

Hvis der skal henvises til en artikel / side fundet på internettet, er det ikke nok bare at henvise til søgemaskinen! Kopier internetadressen på siden og sæt den ind i litteraturlisten/fodnoten. Hvis der er nævnt en forfatter, skal denne skrives på. 4) Kolding Gymnasium. Guidelines til god vejledning http://www.koldinggym.dk Hvis man vælger at bruge en dokumentarudsendelse fra TV, skal man huske at angive navnet på fx den person, man henviser til sammen med oplysninger om programmet. Det er ikke nødvendigt at angive, hvor i programmet det citerede udsagn findes. 5) Interview med Vaclac Havel i: Den kolde krig, afsnit 14: Foråret i Prag 1968 (sendt på DR2, 2007) Interne henvisninger/krydshenvisninger Interne henvisninger er henvisninger, hvor du henviser til afsnit eller argumenter i selve opgaven. Disse kaldes krydshenvisninger og kan være en god måde at binde opgaven sammen på. Kommentar [BI3]:

Litteraturliste Der findes forskellige måder at opstille en litteraturliste, men det vigtigste er, at der bliver oplyst præcist om forfatter, titel og trykkeår. Skal det gøres ordentligt, kan man gøre som følgende: Opstil din bogliste alfabetisk efter forfatteren (efternavn først) og med bogens titel i kursiv. Hvis der er tale om artikler, skal artiklens forfatter først efterfulgt af titel og til sidst avis eller tidsskrift. Man kan vælge at skelne mellem fremstillinger (bøger), trykte artikler og internetsider, film og andre medier. Sådan kan litteraturlisten stilles op Fremstillinger: Bjøl, Erling: Verdens historie efter 1945, bd. 3: Revolutionen og sultens verden (Politikens forlag, 1973) Riishøj, Søren: Østeuropa. Sociale og økonomiske forandringer (Columbus, 1997) Artikler: Jørgensen, Finn: Sejr for demokratiet ved det første frie valg i Tjekkoslovakiet. I: Information, 11/12 1990 Redder, Hakon: Tjekkoslovakiet vil selv finde sin plads i Europa. I: Børsen, 25/1 1990 Internet og andre medier: Kramer, Mark: New sources on the 1968 invasion of Czechoslovakia http://www.sesa.gwu.edu/nsarchive.htm Film: Den kolde krig (CNN) afsnit 14: Foråret I Prag 1968 (sendt på DR2, 2007) Trykkeår skal angives og det er en god idé også at angive forlag eller trykkested. Hvis bogen er optrykt i flere oplæg, nævn da også oplag. Det er ikke nødvendigt at vedlægge en internetartikel som bilag, men skriv den selv ud og gem dem.

Bilag Bilag til opgaven kan være centrale tekster eller uddrag heraf fx kilder, statistik, kort, grundplaner eller billeder, som vejleder og censor kan have svært ved at skaffe. Der skal kun vedlægges bilag, hvis de også er inddraget og behandlet i opgaven. Hvis et kort eller en tabel er vigtig for at forstå opgaveteksten, kan man vælge at placere dem inde i opgaven og ikke vedlagt som bilag. Kilde: Med udgangspunkt i: Torben Stener Nielsen, Skriv dig ind i historien (Columbus, 1988), s. 70-74

Citatteknik Et citat er en ordret gengivelse af en anden tekst Det er meget vigtigt at citere fuldstændig korrekt. Hvis man oversætter gamle ord og vendinger til moderne sprog, skal det ske i en meningsramme : [ ], og tilsvarende skal der gøres opmærksom på evt. fremhævelser. Oversæt ikke direkte citater fra fremmedsprogede værker. I engelsk og andre sprogfag skal du citere på fremmedsproget, men skrive opgaven på dansk. Du skal bruge anførsels- eller citationstegn (gåseøjne) før og efter kortere citater Ved kortere citater menes enkelte ord eller kortere sætninger. De korte citater sætter du ind i den løbende tekst. Du skal bruge indrykning og gerne springe en linje over før og efter længere citater Ved længere citater forstås længere sætninger eller flere sætninger i træk. Det er ikke nødvendigt med citationstegn ved indrykning. Du kan skifte skrifttype ved et citat Det mest almindelig er at skifte til kursiv, men det er ikke et krav. Men ny skrifttype kan ikke erstatte anførsels- eller citationstegn eller indrykning. Undgå at overdrive fremhævelse af et citat ved fx både at bruge fed skrift, kursiv og måske også understregning. Kilden skal altid angives Kilden kan angives i en note, nævnes i den løbende tekst før citatet eller i parentes efter citatet. Titler på artikler, digte, noveller og andre ikke-selvstændige udgivelser sættes i gåseøjne eller markeres med kursiv. Titler på romaner, biografier og andre selvstændige udgivelser markeres med kursiv eller understreges. Kommentar [BI4]: Dette er taget fra dokumentet nøgleord i historie Kommentar [BI5]: Dette er taget fra dokumentet fremstillingsformer i engelsk

Klart sprog Klarhed i dannelse af sætninger Skriv klare og enkle sætninger Varierer dine sætningers længde inden for et spænd af ca. 30 ord. Så får din tekst en god rytme og et godt flow. Forsøg at få dine vigtigste ideer frem i korte helsætninger uden ledsætninger. Sætninger over 30 ord er svære og tunge at læse. Så undgå dem. Undgå lange kæder af og, men, eller, for - sætninger Når du hen over flere sætninger lægger den ene ide til den anden ved hjælp af og, men, for og så, så flyder dine ideer sammen, og dit fokus bliver sløret. Eksempel: Fra Alvorligt talt ud af Lars Bukdahl, i Standart nr. 2, 2002. F.eks. patroniserer den [alvoren] gerne patosen, som i enhver udomesticeret, udkullet kunstfærdig udgave burde være den væsensfremmed, for den, patosen, accepterer vi andre jo ikke, og så er det pludselig os, der er snæversynede, men heldigvis er vi blevet klogere, herunder klogere på patos. (skarp parentes og kursiveringer er føjet til) Undgå lange, løse og slappe sætninger Lange sætninger har det med at glide ud af kontrol, og i værste fald ender du med et saætningssammenbrud og en måbende modtager. Eksempel på sætningssammenbrud: Det værste man kan er at opfatte alt det, man læser og hører, som absolutte sandheder og derfor ikke være det mindste kritisk over for noget, ikke engang nyhedsudsendelser, selv om det jo ellers er rigtig vigtigt i dag, hvor vi bombarderes med informationer alle steder fra, og slet ikke rigtig kan følge med, og en stor del af forklaringen på, at vores demokrati fungerer så godt som det gør, og som har ført til, at vi i dag er et stærkt og rigt land, da vi har forstået at udvikle de rigtige ting. Klarhed i sprogbrug Vær præcis i dit ordvalg Sproglig nøjagtighed er vigtig. Derfor skal du være meget omhyggelig med dine ordvalg. Det dur fx ikke at omtale en dokumentarudsendelse som en Tv-avis eller en novelle som en roman. Du skal også være konsekvent i din brug af begreber, ellers forvirrer du din modtager. Du skal altså fx ikke omtale samme tekst som både en novelle og en kortprosatekst. Vælg altid det mest almindelige ord Det er en misforståelse at svære fremmedord giver din tekst mere vægt. De gør kun din tekst sværere at forstå for modtageren. Så lad være med at bruge tunge og unødvendige fremmedord som initieres og protagonist, når du lige så godt kan bruge mere almindelige ord som begynder og hovedperson.

Undgå kæder af abstrakte formuleringer Du skal ikke formulere dig så abstrakt, at modtageren ikke får ret meget ud af det, du siger. Konkretiser eller uddyb dine abstrakte formuleringer med gode eksempler, forklaringer, analyser, kommentarer eller lign. Eksempel på abstrakt formulering: Derudover er der tale om en fantastisk fortælling, hvilket også er et nøgleord inden for Villy Sørensens noveller, og det skal også med, at tid og sted ikke har stor betydning, nøjagtigt som i de fleste andre af Sørensens noveller. Klarhed i afgrænsning af sætninger Forbind ikke helsætninger med et komma alene To helsætninger må ikke kobles sammen alene ved hjælp af et komma. Der skal også være en sideordningskonjunktion (og, men, for, så). Hvis du ikke vil bruge en sideordningskonjunktion, må du sætte et punktum. Forkert: Manden er hovedpersonen, synsvinklen ligger hos ham. Rigtigt: Manden er hovedpersonen, for synsvinklen ligger hos ham. Manden er hovedpersonen. Synsvinklen ligger hos ham. Gå ikke fra en helsætning til en anden uden at sætte tegn Du skal altid markere overgangen fra en helsætning til en anden ved hjælp af et komma og en sideordningskonjunktion eller ved at sætte punktum. Forkert: Han er en ulykkelig mand og han er underkuet af sin kone. Rigtigt: Han er en ulykkelig mand, og han er underkuet af sin kone. Rigtigt: Han er ulykkelig. Han er underkuet af sin kone. Adskil ikke en ledsætning fra helsætningsstammen Du må ikke sætte punktum mellem en helsætningsstamme og den ledsætning, der logisk set hører sammen med helsætningsstammen. Forkert: Rosen kan forstås symbol på længslen efter tabt kærlighed. Fordi den er beskrevet så smukt og lyrisk. Rigtigt: Rosen kan forstås som symbol på længslen efter tabt kærlighed, fordi den er beskrevet så smukt og lyrisk.

Tjeklister Tjekliste 1: Naturvidenskab Struktur og indhold Besvarer du den stillede problemformulering Hænger disponeringen af opgaven sammen med problemformuleringen? - Er der balance mellem opgavens forskellige afsnit? - Får du sagt det du vil? - Bevarer du et klart fokus? - Er der for mange løse ende,r eller er der for mange udflugter undervejs? - Holdes den røde tråd gennem projektet? - Er der overensstemmelse mellem problemformulering og konklusion? Er den faglige argumentation i orden? - Argumenterer du overbevisende? - Er det klart hvad opgavens empiriske grundlag er Er det empiriske grundlag relevant for opgaven? - Hvordan er forholdet mellem empiri og teori (det konkrete og det abstrakte)? - Er der gentagelser, som kan fjernes? - Er beviser/ udledninger/beregninger af konkrete resultater ledsaget af passende argumenter og mellemregninger mm? - Er eksperimentelle og beregnede data præsenteret overskueligt og i relevante sammenhænge? - Er begreber og evt. teorier inddraget og anvendt relevant? - Er den anvendte metode fornuftig i forhold til problemformuleringen og er den brugt forsvarligt? Sprog og formalia - Er sproget klart, nuanceret og levende uden fyldord, gentagelser og klichéer? - Er der stavefejl, regnefejl eller slåfejl? - Er sætninger klart afgrænsede, præcise og meningsfulde?

- Har du selvstændigt fremstillet stoffet, så der ikke på nogen måde er tale om afskrift fra andre kilder? - Har du brugt figurer, tabeller og grafer på steder, hvor det fremmer forståelsen, og henviser du til dem i teksten? - Er illustrationer f.eks. grafer, formler og forsøgsopstillinger overskuelige? - Overholdes de formelle krav til projektet: indholdsfortegnelse, litteraturhenvisninger(noteapparat) litteraturliste, et resumé på engelsk - Er din notation forklaret og er den gennemskuelig og konsekvent? Tjekliste 2: Historie Checkliste / facitliste for en god historieopgave 1. Er opgaven klar og præcis; fremgår det tydeligt, hvad opgaven handler om? 2. Hænger strukturen sammen, dvs. disponeringen af opgaven sammen med problemformuleringen? Er den dækkende og vægtet fornuftigt? 3. Er kildegrundlaget (litteraturen) repræsentativ, fyldestgørende og aktuelt? 4. Inddrages der historisk metode? 5. Holdes den røde tråd gennem opgaven? 6. Er der selvstændig argumentation? 7. Er det valgte materiale eller evt. undersøgelsesresultater præsenteret på en meningsfuld måde, dvs. er redegørelsesniveauet i orden? 8. Inddrages der påvisnings- eller diskussionsniveau i opgaven? 9. Inddrages relevante begreber eller metoder fra andre fag, fx samfundsfag, dansk eller psykologi? 10. Er der overensstemmelse mellem problemformulering og konklusion? 11. Hvordan er formidlingen? Er opgaven skrevet i et klart og nuanceret sprog? 12. Er dokumentationen dvs. litteraturhenvisninger og litteraturliste præcis og dækkende?

13. Overholdes de formelle krav til opgaven indholdsfortegnelse, litteraturliste, fodnoter osv.? Kilde: Torben Stener Nielsen, Skriv dig ind i historien (Columbus, 1998), s. 92