SUND I NYBORG HØRINGSUDKAST. Sundhedspolitik

SUND I NYBORG HØRINGSUDKAST Sundhedspolitik 2011-2014

Sundhedspolitik 2011-2014 SUND i Nyborg Nyborg Kommune Maj 2011 Forside: Colourbox Tryk: Nyborg Kommune Oplag: 150 1. udgave Kontaktoplysninger: Sundhedsafdelingen, Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg Tlf.: 6333 6805 E-Mail: sundhedsafdelingen@nyborg.dk Hjemmeside: http://www.nyborg.dk/borger/sundhedsygdom Synes godt om SUND i NYBORG: www.facebook.dk

2 Sund i Nyborg Nyborg Kommune er via Sundhedsloven forpligtet til at medvirke til at skabe rammer for en sund levevis og etablere borgerrettede tilbud, der forebygger sygdom og fremmer sundheden. Sundhedspolitikken for Nyborg Kommune 2011-2014 giver en samlet beskrivelse af rammerne for arbejdet med sundhed. Politikken definerer hvilke indsatser og målgrupper, kommunen især vil fokusere på i den kommende periode. Det giver klarhed og medansvar både politisk, administrativt og i de faglige miljøer, som skal løfte opgaverne. Vi ved, at sundhed og livsstil har stor betydning for vores almene trivsel og livskvalitet. Nyborg Kommune ønsker derfor at styrke borgernes lyst til at leve et aktivt og sundt liv og ikke mindst gøre det sunde valg til det lette valg. Vi har alle et ansvar for at tage vare på vores egen sundhed. Nogle borgere kan selv, mens andre borgere har et større behov for støtte og hjælp til at leve det sunde liv. Det bør være et fælles ansvar at skabe mere lighed i sundhed. Hverdage er der nu engang flest af! Det er i hverdagen, at livsstilen defineres og står sin prøve. Sundhed må derfor altid tænkes naturligt ind i de forskellige sammenhænge i hverdagen, hvor borgerne møder kommunens medarbejdere. Det aktive foreningsliv i Nyborg udgør ligeledes gode og vigtige samarbejdspartnere til at fremme sundheden, da de også møder borgerne. Nyborg Kommune ligger i et naturskønt område, der indbyder til bevægelse og naturoplevelser, som jo både er sundt for krop og sjæl. Vi har store skovområder, fjord, masser af bynær natur og nogle af Danmarks bedste strande lige til at tage i brug. Med Sundhedspolitikken 2011-2014 håber vi, at Nyborg Kommune vil blive en foregangskommune, hvor borgerne lever et sundt og langt liv med en høj livskvalitet. Erik Christensen Borgmester Kaj Refslund Sundheds - og Ældreudvalgsformand 2

3 3

4 Indhold Nyborg på sund kurs... 5 Hvordan har vi det?... 7 Hvad er vores udfordringer?... 9 Vision for SUND i NYBORG... 11 1.Vi gør en tidlig indsats... 11 2.Vi gør en aktiv indsats for at skabe lighed i sundhed... 12 3.Vi støtter borgerne i deres ansvar for egen sundhed... 12 4.Vi samarbejder om sundhed på tværs... 12 Fem spor, der sikrer, at visionen bliver til virkelighed... 13 1. Bedre forebyggelse for alle... 14 2. Mere bevægelse i hverdagen... 16 3. Fokus på den mentale sundhed... 18 4. Sundhed og trivsel i hverdagen... 20 5. Sund vækst... 22 Fra ord til handling...23 4

5 Nyborg på sund kurs Sundhedspolitikken er målrettet alle borgere i Nyborg Kommune. Der er nogle borgere, der har særlige behov og for hvem, det er vigtigt, at der sættes ind med særlige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Det drejer sig om børn og unge, borgere med fysiske og psykiske handicaps, borgere med kronisk eller langvarig sygdom og ældre. Medarbejdere i kommunen og på virksomhederne er målgrupper, der også er omfattet af sundhedspolitikken. Hvad er sundhed? Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i WHO s definition af begrebet sundhed, der omhandler: en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse Sundhedspolitikken inddrager også de betydninger af sundhed, som borgere og medarbejdere har givet til kende gennem processen i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedspolitikken for Nyborg Kommune 2011-2014. Ved en sundhedsevent på Torvet kunne borgerne svare på spørgsmålet Hvad er sundhed for dig? På to interne workshops Spot på sundheden og Sundhed på tværs kunne medarbejderne, sammen med politikerne i Sundheds - og Ældreudvalget, drøfte vision, fokusområder og samarbejde. Ved en spørgeskemaundersøgelse har de kommunale ledere bl.a. bidraget med forslag til fokusområder og målgrupper. På baggrund af borgernes, medarbejdernes og ledernes forslag og kommentarer til sundhed, er det tydeligt, at fokusområderne kost, rygning, alkohol og motion er nogle af de vigtigste parametre for sundheden. Men også den mentale sundhed og bevægelse, som er med til at give overskud og balance i hverdagen, spiller en vigtig rolle i forståelsen af at leve et sundt og aktivt liv. Der synes desuden at være et behov for at styrke samarbejdet om sundhed på tværs, at intensivere indsatsen inden for særlige målgrupper samt prioritere den tidlige indsats. 5

6 Uddrag af borgernes svar på spørgsmålet: Hvad er sundhed for dig? At spise god velsmagende mad i rimelige mængder ikke spise mere end der forbruges... Balance i hverdagen mellem arbejde og fritid... Ej at ryge... Motion i det daglige - også til og fra arbejde Mentalt og fysisk velvære til at fungere i hverdagen 6

7 Hvordan har vi det? I starten af 2011 blev den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det? offentliggjort. Profilen giver en status på sundheds- og sygelighedstilstanden og på forhold, der har betydning herfor. I Nyborg Kommune har 2500 borgere deltaget i undersøgelsen med en svarprocent på 63,2. Profilen er et værdifuldt værktøj i forhold til planlægning, prioritering og gennemførelse af den kommunale forebyggelsesindsats i perioden 2011-2014. Nyborg i tal Nyborg Kommune har 31.499 borgere, hvoraf ca. 20% er under 16 år, 60% er mellem 17-64 år og 20% er over 65 år. Befolkningsfremskrivningen viser en stigning i folketallet, hvilket skyldes en markant stigning i aldersgruppen over 65 år, som forventes at stige med ca. 28% de næste ti år. 31,5% af borgerne over 16 år er enlige, 4,1% af borgerne har en ikke vestlig baggrund, mens 1,8% har en anden vestlig baggrund. Omkring en tredjedel af borgerne har ingen erhvervsuddannelse, knap 47% har en kort uddannelse, mens ca. 13% har en mellemlang uddannelse, og 3,5% har en lang uddannelse. Middellevetid Middellevetiden i Nyborg Kommune er 77,1 år, hvilket er lavt sammenlignet med andre syddanske kommuner. Den lave middellevetid skyldes især mændene, der i gennemsnit kun bliver 74,2 år. Kvindernes middellevetid er 80 år. Sundhedsadfærd og selvvurderet helbred Sundhedsadfærd kan defineres som de vaner og aktiviteter, der influerer på sundheden. En vigtig forudsætning for sundhedsadfærd er, at personen selv tror, at egen indsats har betydning for helbredet. 6,8% af borgerne tror på, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for at bevare et godt helbred. Selvvurderet helbred er en samlet vurdering af en række helbredsforhold og er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. I forhold til det selvvurderede helbred, vurderer 84% af borgerne, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Ca. 12% angiver dog samtidig at have et dårligt fysisk helbred, og 8,8% angiver at have et dårligt mentalt helbred. Kort- og langvarigt sygefravær Der er store gevinster forbundet med at forebygge sygefravær, både for medarbejderne, arbejdspladserne og for samfundet. Det forudsætter dog en fokuseret indsats. De vigtigste årsager til det kortvarige sygefravær skyldes infektionssygdomme og sygdomme i muskler og skelet. Det langvarige sygefravær udgør ikke kun en helbredsmæssig risiko. Det øger også risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, tab af selvværd og identitet. Sygefraværet er størst blandt de svært overvægtige og dagligrygerne. 6,6% af borgerne har inden for det seneste år haft et langvarigt sygefravær (mere end 25 dage). 16,2% har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage. 7

8 Langvarig sygdom Langvarig sygdom er betinget af borgerens livsstil, da livsstilen både kan øge risikoen for og fremskynde udviklingen af en række langvarige sygdomme. Op mod 35% af borgerne har en langvarig sygdom. Af Tabel 1 fremgår det, hvorledes de specifikke sygdomme fordeler sig hos borgerne. Tabel 1. Andelen af borgere med specifikke sygdomme i Nyborg Specifikke sygdomme % Slidgigt 23 Forhøjet blodtryk 20 Allergi 17,8 Migræne/hyppig hovedpine 14,6 Diskusprolaps/andre rygsygdomme 16,1 Forbigående psykisk lidelse 11,2 Astma 7,2 Leddegigt 7,1 Diabetes 6,1 Kronisk lungesygdom 5,6 Vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser 2,6 Knogleskørhed 3,1 Sundhedsudgifter Nyborg Kommune medfinansierer borgeres brug af sundhedsydelser, der leveres af det regionale sygehusvæsen eller af privatpraktiserende sundhedspersoner. Den kommunale medfinansiering af udgifterne i det regionalt forankrede sundhedsvæsen har til formål at skabe klare økonomiske incitamenter for kommunalbestyrelsen til, i samarbejde med regionsrådet, at sikre sammenhængende og omkostningseffektive behandlingsforløb samt til at styrke kommunernes egen indsats på forebyggelses-, pleje- og genoptræningsområdet. I Nyborg anvendes 65% procent af de samlede sundhedsudgifter pr. person til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Desuden ligger udgifterne til sygedagpenge over regions- og landsgennemsnittet, som er på 60%. 8

9 Hvad er vores udfordringer? Samfundsudviklingen stiller Nyborg Kommune over for en række udfordringer i et sundhedspolitisk perspektiv. Flere ældre - flere kronikere Inden for de næste ti år sker en markant stigning i gruppen af ældre borgere. Når borgerne bliver ældre, stiger risikoen samtidig for, at de kommer til at lide af en kronisk sygdom. Allerede i dag lever ca. hver tredje borger med en kronisk sygdom, hvilket er et tal, der forventes at stige. På kronikerområdet bliver det derfor vigtigt at sætte ind med forebyggende indsatser, der kan være med til at øge borgernes livskvalitet og udskyde de komplikationer, der kan opstå som følge af sygdommen. Hjælp til pleje - en teknologisk hånd Stigningen i andelen af ældre borgere betyder ligeledes et større behov for pleje og sundhedsydelser. Det stiller nye udfordringer for plejepersonalet i kommunen, idet der bliver færre til at påtage sig plejeopgaven. Allerede nu er der i samfundet stort fokus på nye velfærdsteknologiske hjælpemidler i ældreplejen, der kan være med til at frigøre arbejdskraft, men samtidig også gavne arbejdsmiljøet og borgernes livskvalitet. Det er derfor vigtigt at rette fokus på ny teknologi, der både gør borgerne mere selvhjulpne, så de kan klare sig selv længst muligt, og som samtidig hjælper personalet og frigiver ressourcer. Gode arbejdsmiljøer Med en mindre andel af borgere på arbejdsmarkedet bliver det vigtigt at have fokus på borgernes og medarbejdernes sundhed, herunder arbejdsmiljøet på kommunens arbejdspladser. Et skærpet fokus på hygiejne, især håndhygiejne, er med til at afbryde smitteveje, så infektionssygdomme forebygges, og det kortvarige sygefravær dermed reduceres. Hvad angår det langvarige sygefravær, har dette både konsekvenser helbredsmæssigt, og samtidig øger det risikoen for, at man mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her viser det sig, at forekomsten er størst blandt de svært overvægtige og dagligrygerne, hvor det er vigtigt at have fokus på de indsatser, der støtter borgeren til en sundere livsstil. Stress er genkendeligt hos mere end hver tiende borger i dag. Da stress kan udløse forskellige sygdomme, er det vigtigt også at have fokus på emnet i medarbejderens og borgerens hverdag. 9

10 Lighed i sundhed I den regionale profil viser der sig en sammenhæng i borgernes selvvurderede helbred og deres uddannelsesniveau. Flere undersøgelser viser samtidig en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og f.eks. forekomsten af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet og dødelighed. At disse forhold gør sig gældende har derfor betydning for det sundhedspolitiske arbejde, idet der i Nyborg Kommune er over en tredjedel af borgerne, der ingen erhvervsuddannelse har. De kommunale indsatser må derfor have fokus på at skabe en større lighed i sundhed ved at oprette særlige tilbud for disse målgrupper. Sammenfatning Sammenfattet kan det konkluderes, at vi i Nyborg netop nu og i fremtiden har udfordringer på sundhedsområdet ift. den voksende andel af kronikere, en større andel af ældre, færre borgere i den arbejdsdygtige alder og en stor andel af borgere med ingen eller kortere uddannelse. Flere borgere skal tro på, at deres egen indsats for at bevare et godt helbred har en betydning, og flere skal opleve en høj grad af et godt selvvurderet helbred. Flere borgere skal have et bedre fysisk og mentalt helbred. Livsstilssygdomme skal forebygges, så der sker en reduktion af langvarig sygdom inden for specifikke diagnoser. Det vil samtidigt betyde, at de stigende sundhedsudgifter nedbringes. Der gøres allerede i dag en stor indsats i hverdagen for at sætte fokus på sundhed både blandt borgerne og medarbejderne, men der er et behov for at styrke samarbejdet om sundhed på tværs. Indsatsen inden for særlige målgrupper skal intensiveres, og den tidlige indsats skal prioriteres. I den forbindelse er der peget på fokusområderne kost, rygning, alkohol og motion, men også mere bevægelse i hverdagen og mental sundhed er væsentlige områder for et sundt og aktivt liv. 10

11 Vision for SUND i NYBORG Med udgangspunkt i udfordringerne på de foregående sider er visionen for sundheden i Nyborg Kommune formuleret: Nyborg Kommune skal være en foregangskommune for sundhed. Borgerne lever et aktivt og sundt liv, og det sunde valg er det lettilgængelige og oplagte valg. I 2020 vil vi være blandt de sundeste kommuner i Danmark målt på forbedring af folkesundheden. Vi vil udmærke os som kommunen med evne og vilje til at: gøre en tidlig indsats gøre en aktiv indsats for lighed i sundhed støtte borgerne i deres ansvar for egen sundhed samarbejde om sundhed på tværs og skabe sammenhæng Vi gør en tidlig indsats Gode vaner og hensigtsmæssig sundhedsadfærd grundlægges allerede i barndommen og i ungdommen, hvorfor fokus på disse målgrupper er højt prioriteret. Den tidlige forebyggende indsats starter allerede ved barnets fødsel og i nogle tilfælde under graviditeten. Der findes andre faser af livet, hvor der kan opstå behov for rådgivning og vejledning om sundhed samt konkrete sundhedstilbud, f.eks. når borgere har en kronisk sygdom eller er overvægtige. Jo tidligere en kronisk sygdom opdages, jo større er mulighederne for at begrænse forværring i sygdommen ved bl.a. en proaktiv indsats og støtte til egenomsorg. Ligeledes kan der for alle borgere være behov for og effekt af en indsats i form af f.eks. kampagner inden for folkesundhedens kerneområder eller inden for nye, akutte sundhedsmæssige udfordringer. 11

12 Vi gør en aktiv indsats for at skabe lighed i sundhed Tendensen til ulighed i sundhed hænger sammen med en række faktorer som f.eks. arvelige forhold, livsstil og levevilkår. Det er dokumenteret, at borgere med ingen eller kort uddannelse, på en række områder, har det dårligere end befolkningen som helhed, f.eks. hvad angår helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, langvarig sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Fysiske gener kan også have nogle sociale konsekvenser for den enkelte ift. tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at vilkårene for mental sundhed, udfoldelse af personlige evner og styrker, opbygning af selvtillid, selvværd og meningsfuldhed samt et socialt netværk vanskeliggøres. Sundhed skal betragtes som et redskab og en styrke for den enkelte til at fastholde en ungdomsuddannelse, komme ind på arbejdsmarkedet eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi støtter borgerne i deres ansvar for egen sundhed Sundhed er et fælles ansvar, hvor den enkelte borger har det primære ansvar for egen sundhed. Vi medvirker til at skabe gode rammer for et sundt liv bl.a. ved at etablere sundhedstilbud til borgerne. Borgere med særlige behov skal hjælpes og støttes til at foretage de sunde valg. Det skal være muligt for den enkelte borger at opnå handlekompetencer til at mestre egen sundhed. Et vigtigt element heri er oplysning og rådgivning, hvor man i mødet med den enkelte borger udviser forståelse og respekt, så borgeren anerkendes og motiveres til at ændre sin sundhedsadfærd. Vi samarbejder om sundhed på tværs Vi har mange samarbejdspartnere, når det gælder sundhed. Samarbejde på tværs af kommunens afdelinger er vigtig for at opnå en sammenhæng i de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Samarbejde spiller desuden en vigtig rolle i forhold til udvikling af nytænkende og motiverende tilbud, der er i overensstemmelse med borgernes behov og ønsker. Lokale aktører i nærområdet er tætte på borgerne og er derfor vigtige samarbejdspartnere. Det drejer sig f.eks. om frivillige foreninger, patientforeninger, private virksomheder mv. Vi samarbejder også på tværs af sektorerne med sygehusene og de praktiserende læger. Det drejer sig f.eks. om sundhedsaftalerne, hvis formål er at sikre sammenhæng i de patientforløb, der går på tværs af kommune, almen praksis og sygehus. Det er desuden vigtigt at inddrage de miljøer og sammenhænge, som borgeren færdes i i hverdagen. Det drejer sig f.eks. om familien, lokalområdet, daginstitutionen, skolen, fritidstilbuddet, arbejdspladsen m.v. Forståelse, samarbejde og koordinering mellem disse aktører er vigtig for at opnå en effektiv og helhedsorienteret sundhedsindsats. 12

13 Vi vil således gerne være kendt for, at borgerne oplever: en høj grad af selvvurderet sundhed, trivsel og livsglæde. at være oplyste om sundhed, så de kan tage ansvar og er motiverede for egen sundhed ved at træffe sunde valg. sundhed som en integreret og naturlig del af medarbejdernes kerneopgaver. at der samarbejdes om sundhed både internt i kommunen, på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet samt med lokale aktører tæt på borgerne. sammenhæng, perspektiv og effektivisering i sundhedsindsatserne. Fem spor, der sikrer, at visionen bliver til virkelighed For at realisere visionen om, at Nyborg Kommune skal være en foregangskommune for sundhed, hvor borgerne lever et aktivt og sundt liv og hvor det sunde valg er det lettilgængelige og oplagte valg, følger vi fem spor, som er blevet til på baggrund af forslag og kommentarer fra borgere, medarbejdere og ledere. Sporene, som ses i nedenstående model, bliver uddybet og begrundet på de følgende sider. Til hvert spor udarbejdes konkrete målsætninger og handleplaner. 1. Bedre forebyggelse for alle 2. Mere bevægelse i hverdagen 3. Fokus på den mentale sundhed 4. Sundhed og trivsel i hverdagen 5. Sund vækst 13

14 1. Bedre forebyggelse for alle Usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet er væsentlige risikofaktorer, der er med til at udvikle livsstilssygdomme som f.eks. kræft, hjerte- og karsygdomme, type 2-diabetes, KOL m.v. Svær overvægt er en risikofaktor, der er med til at påvirke en række af kroppens funktioner. Sundhedsrisikoen er stigende i forhold til graden af overvægt og overvægtens varighed. Andelen af svært overvægtige er gennem de seneste år steget, især hos de yngste aldersgrupper og hos personer med en lav uddannelse. Andre risikofaktorer af betydning for sundheden er f.eks. usikker sex som årsag til seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. Utilstrækkelig hygiejne kan medføre infektionssygdomme og høj sygelighed, f.eks. blandt børn i dagtilbud. Fælles for alle risikofaktorer er, at de kan minimeres ved en ændret sundhedsadfærd. Kost Kostens betydning for sundhedstilstanden relaterer sig til helbredsmæssige følger af en uhensigtsmæssig sammensætning af kosten og et for stort eller lille kostindtag. Rygning Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for dødelighed og middellevetid. Rygning øger risikoen for en række alvorlige sygdomme f.eks. lungekræft, hjerte- og karsygdomme og kronisk obstruktiv lidelse (KOL). Passiv rygning tegner sig for 3% af alle dødsfald og medvirker til et tab i danskernes middellevetid på 4-6 måneder. Jo tidligere unge starter med at ryge, des større er sandsynligheden for, at de bliver storrygere senere i livet. Alkohol Alkohol er forbundet med tab af middellevetid. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker mere end 14 genstande om ugen og kvinder ikke mere end 7 genstande ugentligt. Især unge 16-24-årige overstiger højrisikogrænsen for alkoholindtagelse. Ved indtagelse af større mængder end det anbefalede er risikoen for skader høj. Motion Fysisk inaktivitet er også en meget høj risikofaktor for tidlig sygdom og død. Fysisk aktivitet er med til at reducere risikoen for en række sygdomme, f.eks. type 2-diabetes, kræft, psykiske sygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 min. dagligt og børn og unge mindst 60 minutter dagligt af moderat intensitet. Man bør desuden to gange ugentligt fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed ved træning med høj intensitet i ca. 30 min. 14

15 Fakta om KRAM i Nyborg - kost, rygning, alkohol og motion: 58,7 % med en stillesiddende fritidsaktivitet vil gerne være mere fysisk aktive 21,8% er dagligrygere, heraf er 11,2 % storrygere 74,1 % ønsker at holde op med at ryge 13,8% vurderer deres kostmønster som usundt 9,2% overskrider højrisikogrænsen for alkohol Vi vil styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, så borgernes livskvalitet øges, sygdom undgås eller begrænses og borgernes middellevetid forlænges. Vi vil derfor: Prioritere KRAM faktorerne. Opspore tidlige tegn på uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Rådgive og vejlede borgere med behov for sundhedsoplysning. Oprette tilbud målrettet borgere med særlige behov for støtte. Styrke samarbejdet med bl.a. almen praksis, frivillige foreninger og patientforeninger. Det kan vi gøre ved f.eks. at: Deltage i nationale kampagner f.eks. med lokale events. Undervise unge i rygningens skadelige virkninger og rådgive om prævention. Udarbejde handlevejledninger til frontmedarbejdere med henblik på tidlig identifikation af borgere i risiko for sygdom. Hjælpe mødre med at etablere en succesfuld amning. Vejlede ældre om vigtigheden af motion for at bevare et fysisk funktionsniveau. Etablere rygestopkursus og motionstilbud målrettet kronisk og langvarigt syge f.eks. borgere med KOL. Etablere tilbud om rådgivning til svært overvægtige. Arrangere guidede indkøbsture i samarbejde med. f.eks. Hjerteforeningen. Orientere bredt om sundhedstilbud på f.eks. hjemmesiden og Facebook. 15

16 2. Mere bevægelse i hverdagen Bevægelse har en stor betydning for sundhed og sygdom. Regelmæssig motion giver øget sundhed, velvære og livskvalitet samt forebygger overvægt, hjertetilfælde og type-2 diabetes. Motion spiller desuden en rolle i sygdomsbehandling generelt, f.eks. ved genoptræning og rehabilitering efter sygdom. Små børn har behov for at stimulere motoriske færdigheder, balance og koordinering gennem bevægelse og leg. Den fysiske aktivitet blandt børn falder med stigende alder. På trods af at børn og unge er aktive i foreningslivet, tyder flere undersøgelser på, at deres hverdag er præget af mindre bevægelse. De er mindre aktive i forbindelse med transport og bruger mere tid på stillesiddende aktiviteter som TV og computer. For den ældre del af befolkningen er den fysiske aktivitet afgørende for funktionsevnen og de daglige gøremål, idet en forringet gangfunktion f.eks. medfører risiko for at falde. Motion afhjælper indlærings- og koncentrationsbesvær, stress og dårligt humør. Endvidere er motion sammen med andre i foreningsregi eller selvorganiseret en god måde at skabe sociale kontakter på. Bevægelse skal derfor indgå i det daglige liv. Således skal idræt og motion styrkes, så endnu flere borgere deltager i fysiske og kreative aktiviteter. Kommunens rige natur og grønne områder er grobund for at skabe gode oplevelser med høj puls og adrenalin kombineret med mental opladning. Derfor stiler vi i Nyborg efter mere end de anbefalede 30-60 minutter om dagen. Fakta om bevægelse i Nyborg: På ungdomsuddannelserne dyrker 1/3 ikke sport i en forening, men cykler og går. 80% af de unge kunne godt tænke sig at bevæge sig mere end i dag. 18% af de inaktive kunne tænke sig at benytte et tilbud om motion. 16 % ønsker at gøre det sammen med andre. 20% dyrker motionsidræt i fritiden. 15% er fysisk inaktive. Andelen af piger og drenge, der foretrækker stillesiddende aktiviteter stiger med alderen. 73 % af borgerne er ikke fysisk aktive 30 minutter om dagen det gælder for 70 % af mændene og 75 % af kvinderne. 16

17 Vi vil skabe rammer for mere bevægelse i hverdagen Vi vil derfor: Understøtte de fysiske idrætsfaciliteter og lade naturen være afsæt for forskellige former for motion og friluftsaktiviteter. Sikre let tilgængelig information om idrætstilbud og de eksisterende rammer for udfoldelse af fysisk aktivitet. Samarbejde med foreninger og andre aktører om såvel organiserede som individuelle motionsaktiviteter. Sikre målrettede og effektive genoptræningsforløb. Det kan vi gøre ved f.eks. at: Indrette og udbygge bevægelsesvenlige udendørsmiljøer, f.eks. lege og motionspladser, fitnessredskaber i naturen, sammenhængende motionsstier, cykelstier, rekreative skovområder mv., der giver plads til både ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin. Udforme politik og handleplan for børns fysiske aktivitet. Dagtilbud, skoler og klubber tilskynder til og iværksætter motionsfremmende initiativer såsom tumle- og idrætsdage. Tilskynde til mere motion på arbejdspladsen. Samarbejde om at fastholde børn og unge i et idrætstilbud. Oplyse og informere om idrætstilbud, løberuter, naturstier m.v. på kommunens hjemmeside, i nyhedsbreve og til pressen. Styrke den daglige træning af plejehjemsbeboeres balance- og bevægelighed, evt. i samarbejde med frivillige motionsvenner. Etablere motions- og træningstilbud målrettet fysisk og psykisk handicappede. 17

18 3. Fokus på den mentale sundhed Mental sundhed er ifølge WHO s definition: En tilstand af trivsel, hvor det enkelte individ kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. Mental sundhed er således andet og mere end fravær af psykisk sygdom snarere et spørgsmål om psykisk velbefindende. Temaer inden for mental sundhed udgør f.eks. håndtering af stress, depression, sygefravær, ensomhed og omfanget af socialt samvær m.m. Hvis man kan mestre sin tilværelse, så er mulighederne for et sundt liv tilstede både i forhold til f.eks. mad, motion, aktivitet, hygiejne og tandsundhed. Den regionale sundhedsprofil viser, at der er en større andel, der har dårligt fysisk og mentalt helbred blandt de borgere, der har en forbigående psykisk lidelse, en kronisk sygdom eller en langvarig sygdom sammenlignet med de borgere, der ikke lider af disse tilstande. Borgere med stærke sociale relationer har overordnet et bedre helbred, bliver i mindre grad syge, overvinder lettere sygdom og har en lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. Endelig viser forekomsten af dårlig mental sundhed at være højere hos borgere, der har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med borgere, der har en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Dette er f.eks. gældende i forhold til rygemønstre, hvor flere rygere har en dårlig mental sundhed sammenlignet med ikke-rygere. I forhold til fysisk aktivitet viser der sig flere inaktive borgere med en dårlig mental sundhed sammenlignet med de aktive borgere. Hvad angår borgere med sindslidelser er der behov for særlige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der kan omhandle hjælp til at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fakta om mental sundhed i Nyborg: 8,8% mener, at de har et dårligt mentalt helbred. 11,2 % har haft en forbigående psykisk lidelse 13,1 % føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede Andelen af enlige i Nyborg er 31,5 %. Knap 6 % er ofte uønsket alene 65 % ser deres venner/bekendte dagligt eller 1-2 gange om ugen 71 % af borgerne i kommunen ser deres familie dagligt eller 1-2 gange om ugen 18

19 Vi vil støtte borgerne til en høj grad af livskvalitet Vi vil derfor: Støtte op omkring et rummeligt og inkluderende arbejdsmiljø og minimere stressfaktorer. Forebygge mobning i institutioner, skoler og på arbejdspladser. Forebygge ensomhed. Skabe netværk, som styrker den fælles opgave om sundhed. Tage udgangspunkt i borgernes og medarbejdernes personlige styrker og evner. Tage udgangspunkt i de dokumenterede gode mentale sundhedseffekter af naturoplevelser og grønne områder. Det kan vi gøre ved f.eks. at: Afholde kampagner, der f.eks. omhandler mobning. Etablere netværk f.eks. for enlige mødre og ældre. Involvere forældre og nærmiljø i indsatser vedr. alkohol. Oprette rygestoptilbud målrettet borgere med psykiske lidelser. Understøtte iværksættelse af idrætstilbud for sindslidende. Rehabilitere borgere f.eks. ved patientuddannelse og forløbskoordination. Målrette sundhedstilbud til borgere uden for arbejdsmarkedet. Etablere lokale sundhedstilbud i samarbejde med borgerne. Udpege potentielle rekreative stilleområder inde og ude med plads til ro og fordybelse. 19

20 4. Sundhed og trivsel i hverdagen Vi opholder os mange timer uden for hjemmet, bl.a. i dagtilbud, skole, aktivitetscenter eller andre kommunale tilbud samt på private og kommunale arbejdspladser. Disse rammer har derfor en stor betydning for borgernes og medarbejdernes sundhed og trivsel. Arbejdsmiljø og sund levevis har derfor stor indflydelse på risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. Sundhedsfremme omfatter foruden livsstil og arbejdsmiljø også arbejdspladsens eller institutionens sociale ansvar. Det forudsætter, at ledelse og medarbejdere samarbejder og støtter hinanden i en sund levevis og i fællesskab opbygger og vedligeholder et godt og sundt arbejdsmiljø. Et sundt arbejdsmiljø kan omhandle mange indsatser som f.eks. tilbud om rygestop og motion. Men også temaerne mobning, vold, stress, arbejdsulykker, omgangstone, håndhygiejne m.v. er oplagte, da disse faktorer har stor betydning for den enkeltes arbejdsliv, men samtidig også har stor betydning for sygefraværet på arbejdspladsen. Det er en selvfølge, at der er fokus på respekt for den enkelte medarbejder, så ingen føler sig diskrimineret på grund af f.eks. overvægt eller rygning. Medarbejderne skal være ambassadører for det sunde liv. Vi tror på, at alle kan gøre noget, selvom betingelserne og forudsætningerne ikke er ens. Fakta om trivsel i Nyborg: 46 % har haft smerte i nakke, skuldre og i ryggen de seneste 14 dage, 37 % har haft hovedpine og 31 % har haft 83,9 % vurderer søvnproblemer deres helbred som 66,8 % fremragende, vældig godt eller godt et langvarigt sygefravær inden for det seneste år år spiser dagligt frugt 6,6% har haft et langvarigt sygefravær inden for det seneste år år 16,2 % har været syge inden for de seneste to uger 20