PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016



Relaterede dokumenter
DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Vejledning til CropSAT 2018.

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Droner i havebrug markkort, plantetælling og mere

International outlook - satellitdata og præcisionslandbrug i verden. Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Støj er mindst mulig ved lavest mulig ISO indstilling Støj er mindst mulig ved største pixel (målt) i sensoren Lys mængde giver sig selv

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER?

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Årsmøde Plante & Miljø

ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS

Resultater fra ENDURE

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Mere kvælstof giver os en mulighed og en positiv faglig udfordring lad os nu få det maksimale

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

Spark afgrøden i gang!


Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Hvad bruger vi satellitdata til om 10 år? Jens Elbæk SEGES, PlanteInnovation

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?

Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Nyt om IT og noget andet. v/ Torben Videbæk. 3. februar 2016

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec Sonnerupgaard Gods


Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Knapper og kontroller: 1. DRONE 2. Fjernbetjening

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Anbefalinger tidens nye salgskanal. af: Annette Vangstrup

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Mere ukrudt på banen Uge November 2010

Nyhedsbrev fra Geoteam AG

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Større udbytte hvordan?

14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Jabra M5390 Multiuse Quick Guide - Telefonsamtale

Undervisningsbeskrivelse

Reparation og genbrug skal være er trendy

Tal om gartneriet 2012

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret )

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Præcisionslandbrug i praksis

Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Afgrøder til bioethanol

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

Fremtidens overvågnings- og styringssystem

LMO Søften, Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Hvor sker nitratudvaskning?

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

Vejledning til CropSAT.dk

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Jema Autolifte A/S, Industrihegnet 2, 4030 Tune, Denmark

Status efter 8 år uden plov

Optimering af nettoudbyttet

Lukning af enten Rønnede eller Faxe genbrugsplads. Afdelingschef Allan Johansen

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Registreringer i marken

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

FRA DAGLIG LEDER TIL VIRKSOMHEDSLEDER DYNAMISK STRATEGI

Transkript:

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER Januar 2016

Hvad skal vi bruge droner til? Hvad kan man med en drone? Luftfoto (RGB) NDVI (RGB+NIR) Biomasse og kvælstofoptag (R+G+Red Edge+NIR) Hvor på bedriften giver det mening at anvende en drone? Hvor skaber vi værdien? Bedre udbytte Lavere omkostninger Eks: Variable omkostninger hvede 13% 14% Udsæd Gødning 13% Kemikalier 25% Energi 12% Maskinstation Andet 23% Kilde: Damarks statistik 2014

HISTORIEN 2010 2011 2012 2013-14 2014-15 2016+ De 3 grundlæggere starter i en lade i det nordlige Frankrig 1 landmandssøn og 2 ingeniører Udvikling af MultiSPEC sensor sammen med INRA. (Frankrigs nationale jordbrugsforskningsinstitut) Første afprøvninger 3 000 ha raps 20 000 ha (raps & hvede) 10 ansatte 100 000 ha 5 000 landbrug 25 ansatte International ekspansion Målinger i flere afgrøder Forskning & Udvikling Tilpasning til landbrug Ekspansion

HVAD KAN VI SE I AFGRØDERNES REFELKTION AF LYSET? En plantes refleksion varier MultiSPEC 4C sensoren gør det muligt at måle planters refleksion af lys MultiSPEC 4C spektralbåndene Grøn Rød RedEdge Near Infrared

HARDWARE 2 billeder i sekundet 10-15 billeder af hver pixel I marken* 2-3ha/ min eller 500-600 ha/dag Afhænger markens størrelse og flyvehøjden Sensor udviklet i samarbejde med Helt autonom drone fra take-off til landing *) Når vi flyver over en mark sker med et stort overlap. Dette bevidste overlap medfører at der bliver taget ca. 10 billeder af hver m2. Hvert billede er taget fra forskellige vinkler ift. solen, hvilket sikrer kvaliteten af data. 5

HVORNÅR FLYVER VI? I Danmark vil det sandsynligvis være tilstrækkeligt med en flyvning Flyvetidspunkt skal tilpasses til Danske forhold

EKSEMPEL PÅ KORT OVER TØRSTOFINDHOLD I HVEDE Kort 2: Tørstofindhold

EKSEMPEL PÅ KORT OVER KVÆSTOFOPTAG I HVEDE Kort 1: Kvælstofoptag

MODEL FOR UDARBEJDELSE AF TILDELINGSKORT I HVEDE Vi burger 2 kriterier som input til vores anbefaling Vores kvælstofanbefaling baserer sig på afgrødens vækstpotentiale Kvælstofoptag Tørstof Kvælstofoptag Høj Mellem Lav Dosis Meget lav Lav Mellem Stor Meget stor Lav Mellem Høj Tørstof

EKSEMPEL PÅ TILDELINGSKORT I HVEDE Kort 3: Enkelt tildelingskort

EKSEMPEL PÅ TILDELINGSKORT I HVEDE Kort 3: Detaljeret tildelingskort med reguleringsfil (shapefil)

EKSEMPEL I VINTERRAPS Måling af biomasse med MultiSPEC 4C sensor inden tildeling af forårsgødning

EKSEMPEL I VINTERRAPS Høj detaljeringsgrad

KALIBRERET TIL DANSKE FORHOLD Biomasse sensormåling - fysisk prøveudtagning Prøveudtagning på flere steder i samme mark Sensormålinger på kvardratmeterniveau Use existing UK fertilisation methods (RB 209) Compute this method on a sqm precision Anvendelse af danske gødningsprincipper

EKSEMPEL PÅ ENKELT TILDELINGSKORT TIL RAPS ANBEFALING PÅ HELE GØDNINGSMÆNGDEN I FORÅRET EKSEMPEL 200 U / ha 155 U / ha 130 U / ha

HVAD ER FORDELEN? Bedre indtjening Forbedret udbytte brug gødning dér hvor udbyttepotentiale er størst Bedre mulighed for planlægning omfordeling mellem marker Miljøgevinst Intet investeringsbehov! Mere viden om markerne Forstå hver mark og hvorledes afgrøder påvirkes Ret fokus mod de områder der kræver opmærksomhed med langt større præcision

HVAD SIGER KORTENE? Mark med flere kørespor Samlet vurdering og anbefalinger Vinterraps biomassekort ved vinterens afslutning Sånings kørespor Gødnings kørespor Diagnose: Vandskade i markens sydvestlige hjørne 2 sæt kørespor Biomasse generelt lav og stor variation i marken Anbefaling fra Airinov ang. gødning: Lav biomasse => større tildeling af gødning Vandskade Problemer med såmaskine Behov for en yderligere vurdering af marken generelle tilstand i samarbejde med rådgiver. Udarbejdelse af en mere langsigtet plan for marken mht. Næringsstoffer, sædskifte og dyrkningsmetoder. Undersøg markens historik Lav en plan for sprøjtespor! Brug af tildelingskort og gradueret tildeling for at kompensere for variationen i marken.

HVAD SIGER KORTENE? - FORTSAT Eksempel 1 Eksempel 2 Problemer med gødning eller gødningsspreder? Rengør spreder eller skift leverandør! Hvede Tydligt problem i markens midte med gødning Er det en bevidst handling eller er spreder/sprøjte løbet tør? Hvede Højt N-optag Stribegødning? Afvigelse (stribe) i marken bør undersøges nærmere Lavt N-optag

VURDERING AF SKADER I LANDBRUGSAFGRØDER Formålet er at give landmænd og forsikringsselskaber en objektiv vurdering af skadernes omfang vha. Af et zoneinddelingskort. Enkel zoning Avanceret zoning

Tak for opmærksomheden! Mobil: 22 50 44 44 anders.halberg@airinov.dk Le 21/05/2014 www.airinov.com