SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Transkript

1 SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/ GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er?

2 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium Indholdsfortegnelse Forsøgets formål... 1 Praktisk tilrettelæggelse og aktører... 2 Gennemførte aktiviteter i grupperne... 2 Supervision... 2 Evaluering... 3 Teamledelse... 3 IT i undervisningen... 3 Læreren som vejleder i AT og SRP... 3 Gennemførte og planlagte aktiviteter på skolen... 4 Projektets hovedresultater... 4 Evaluering af projektet... 5 Perspektiver på projektet... 5 Forsøgets formål Baggrund for dette skoleprojekt var et ønske om at udvikle skolen i fællesskab sammen med en oplevelse af, at klasserumsledelse er en af de helt store udfordringer i gymnasieskolen i dag. Vi ser lærerrollen i en klasserumskultur som et helt centralt element, der relaterer til elevernes behov, de nationale skolepolitiske strømninger om mindre frafald og inklusion og forandringerne i den enkelte lærers professionsideal. Vi valgte derfor klasserumsledelse som fokuspunkt og projektets overordnede mål var: At udvikle alle læreres evne til klasserumsledelse og derved gøre kvaliteten af undervisningen bedre. Det vi gerne ville opnå var: At læringsmiljøet i klasserne via klasserumsledelse optimeres, så bedre læring finder sted. At eleverne i højere grad oplever deres lærere som nærværende og lydhøre At der i højere grad sker undervisningsevalueringer og at disse får en positiv betydning for undervisningen At eleverne via inddragelse opleve forøget motivation for at gå i skole

3 2 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium Praktisk tilrettelæggelse og aktører Alle skolens lærere deltog i udviklingsprojektet, - og dermed potentielt alle elever og klasser. Lærerne valgte sig på et af nedenstående spor. Projektet er en del af den daglige undervisning, en pædagogisk udvikling, der foregår via sparring med kollegaer, og en del af den enkelte lærers kompetenceudvikling. Skoleudviklingssporene: A. Supervision B. Evaluering C. Teamledelse D. IT i undervisningen E. Læreren som vejleder i AT og SRP Gennemførte aktiviteter i grupperne Der har på skolen været fælles oplæg og diskussioner omkring det overordnede tema. Effekten og betydningen af disse fælles arrangementer, og det der er foregået i lærernes daglige undervisning og kompetenceudvikling, er der ikke foretaget en systematisk undersøgelse af. Derimod er det gruppearbejde, der er foregået i sporene, forsøgt fastholdt på forskellig vis. Nedenfor ses en kort redegørelse for det arbejde, der er foregået i grupperne. Supervision De lærere, der har deltaget, har lært metode til at foretage kollegial supervision. De har oplevet det som et udviklingsredskab, der i meget høj gør dem i stand til at reflektere over egen praksis, og de har oplevet at metoden hjælper dem til at se, at vi ofte selv rummer mulige løsninger på oplevede udfordringer.

4 3 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium Desuden har forløbet bidraget til at få skabt et meget værdifuldt og tillidsfuldt forhold mellem gruppe af kollegaer. Fokus har ikke direkte været på klasserumsledelse men snarere på et værktøj, der blandt andet kan bruges til at afdække klasserumsledelsesproblematikker. Dette skyldes at mange udfordringer i undervisningssituationen bunder i en bevidst eller ubevidst valgt tilgang til klasserumsledelse. Udbyttet for eleverne har været at Eleverne får en lærer, der er mere bevidst om sin egen rolle i klasserummet. Gruppen konkluderer at Det vil således være en styrkelse af det pædagogiske miljø på skolen, hvis alle interesserede lærere deltager i et tilsvarende forløb. Evaluering Gruppen, der har arbejdet med evaluering, har undersøgt hvorledes en evaluering tilrettelægges, gennemføres og opsamles, således at resultaterne kan bruges i den videre undervisning. De har bla. udarbejdet og delt forskellige evalueringsskemaer til konkret brug i undervisningen. Konklusioner er, at Vi har forhåbentlig fået det udbytte af arbejdet, at vi i det nye skoleår lettere eller bedre kan gennemføre en undervisningsevaluering Teamledelse Denne gruppe har diskuteret sig frem til en række anbefalinger for skolens videre arbejde med teams. Det drejer sig om: Ny opfattelse af teambegrebet teamkoordinator og hele lærergruppen omkring klassen som team Forslag til arbejdsbeskrivelse for /formål med teamkoordinator Udvikling af vores arbejde med klasseprofiler/klasseatlas Forslag til hvordan der arbejdes med studieretningsidentitet Hvordan der tidligt i forløbet arbejdes målrettet med klassekultur IT i undervisningen Denne gruppe har diskuteret, hvordan fokus for IT en drejes mod de didaktiske overvejelser frem for det fokus, der i høj grad har ligget på grej og software. Behandlede temaer har været: Information/viden diskursen. Erfaringer og holdninger til "e læring" hvad ligger der i det? Skriftlighed og digital retning Gruppen har deltaget i og diskuteret forskellige oplæg bla. om Flipped Classrom, Hvorfor elæring?, Gamification. Der er ikke konkrete output fra gruppen, men en konklusion der lyder: Nok en ikke uvæsentlig synergi i det mindset, vi går ind i skolearbejdet med.processen er helt givet længere varende og fører i retning af en klarere italesættelse og begrebsdannelse omkring hvad det er, digitaliteten gør ved undervisningen og ved vores og vores elevers måde at arbejde og at tilegne sig stof på. Læreren som vejleder i AT og SRP Gruppen har bla. arbejdet med overskriften i lyset af de gymnasiefremmede (og først forsøgt at afdække hvad begreb gymnasiefremmede dækker over og hvilke særlige problemstillinger, der knytter sig hertil).

5 4 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium Det er diskuteret hvordan anbefalingen: Eksplicitere kriterier og mål og gøre evalueringen af elevens arbejde mere formativ kan efterleves her på skolen. Det har ført til en række forslag om, hvordan vejledningen skal tilrettelægges. Der er bla. udarbejdet et processkrivningaark til eleverne, hvori de får forklaret hvilke forventninger, der er til dem, og hvilken hjælp de kan forvente hvorfra. Gruppen har derudover undersøgt og arbejdet med, hvilke vejledningsstartegier læreren kan påtage sig (efter input fra Hanne Sparholt), og hvordan denne afhænger af hvilke elevtyper, der vejledes. Et andet output fra gruppen har været skemaer med anbefalinger til, hvordan de forestiller sig den bedst mulige struktur til både SRP og AT-vejledning. Gennemførte og planlagte aktiviteter på skolen Som nævnt ovenfor har lærernes arbejde i sporene været det, der primært er forsøgt organiseret vidensdeling omkring og det er sket på følgende måde: Fremlæggelse på PR af gruppernes arbejde Synopsis fra hvert enkelt spor Fremlæggelser og bearbejdning af arbejdet i PF (skolens store pædagogiske udvalg) + ledelse Desuden har grupper bidraget med: Anbefaling om at Supervisionsforløb med ny lærergruppe iværksættes (er i gang nu) Input til en ny evalueringsstrategi for skolen Konkrete evalueringsskemaer til brug i undervisningen Input til ny teamopfattelse/struktur og arbejdet omkring klasserne Input til ny organisering af vejledning i SRP og AT Resultaterne fra arbejdet er tænkt til inspiration for hele lærergruppen, udvalg og ledelse. PF og skolens ledelse er dem, der nu vil skulle iværksætte implementeringen af eventuelt nye tiltag. En mulighed for at følge og vurdere den enkelte lærers udbytte af projektet er, at undervisningsevaluering og klasserumsledelse bliver fokuspunkter til dette års MUS-samtaler. Projektets hovedresultater Vi mener, at en række delmål mod det overordnede mål er nået. Lærerens bevidsthed om og forudsætninger for klasserumsledelse er styrket. Det er den bla. via de fælles oplæg og arbejdet i grupperne. At eleverne oplever, at lærerne i højere grad udøver klasserumsledelse, og at de i højere grad føler sig involveret i og ansvarlige for undervisningen via elevaktiverende undervisning, deltagelse i undervisningsplanlægning og undervisningsjusteringer på baggrund af dialog, er svært at få bekræftet endnu. Vi tænker at arbejdet med dette til stadighed pågår, og at vi med dette projekt har taget et godt skridt i den rigtige retning. Med det konkrete arbejde mener vi, at lærerne har fået bedre forudsætninger for: Via supervision bedre at kunne se muligheder og potentialer i egen undervisning og derfor gøre den bedre.

6 5 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium At reflektere over og bedre kunne udføre god undervisningsevaluering (- f.eks vha konkrete evalueringsskemaer, der kan inspirere). Og at en bedre evaluering bidrager til bedre undervisning At kunne se relevansen af og have redskaber til en konkret udførelse af kvalificeret teamarbejde. Eleverne vil derfor kunne opleve, at deres lærere i højere grad er nærværende og lydhøre. At reflektere didaktisk over måden IT en bruges på i undervisningen. Og at den mere kvalificerede brug bidrager positivt til undervisningskvaliteten. En bedre SRP og AT vejledning - f.eks. via de konkrete anbefalinger redskaber og strukturer. Det vil kunne betyde at elevudbyttet (specielt de gymnasiefremmedes udbytte) af disse store opgaver bliver bedre. Udover de mere specifikke delmål, der er redegjort for ovenfor, mener vi, at projektet har bidraget til en kulturforandring på skolen. Vi har med dette projekt fået opdyrket, (- eller i hvert fald videreudviklet) en samtale-, samarbejds- og handlekultur omkring klasserumsledelse via fælles sprog, udfordring og afhængighed. Der er blevet skabt fysiske og tidslige rum til samtale om klasserumsledelse, og der har været en øget bevidsthed om og refleksion over den (- og de underemnerne/spor, der knytter mere eller mere direkte an til dette overordnede tema). Der er blevet udvekslet gode erfaringer, og der er udviklet såvel konkrete produkter som mindset. Diskussionerne er i sig selv nyttige, men vi forventer også, at de bidrager til at opkvalificere de pædagogiske diskussioner, der foregår på klassemøder, i faggrupper og på lærerværelset. Vi håber, at projektet får den konsekvens, at der også i fremtiden i højere grad bliver talt om og arbejdet med klasserumsledelse og de udfordringer dette giver. Evaluering af projektet Da meget af projektets formål er lærerbevidsthed om, -refleksion over og -evne til klasserumskultur, er det vanskeligt at måle effekten. Men vi forventer selvfølgelig, at den øgede fokus på klasserumsledelse og refleksion over denne vil kunne mærkes af eleverne. Derfor bliver det interessant, om vi opnår en højere score i dette års ETU-undersøgelse på elevernes opfattelse af medindflydelse på/ inddragelse i undervisningen og en større elevtilfredshed med undervisningen generelt, herunder om der er passende variation (ETU en pågår lige nu). I årets MUS-samtaler vil skoleudviklingsprojektets betydning for egen undervisningsudvikling, samarbejdet med eleverne og evne til klasserumsledelse, som nævnt tidligere, være emner. Perspektiver på projektet. Dette helskoleprojektet kan ses som et værdisignal for vores skole. Vi har signaleret og fulgt en værdi om, at lærerne deltager i en dialog med hinanden og med ledelsen om kerneydelsen, - deres undervisning. Der er udtalt en fælles forventning om, at alle deltager i det pædagogiske udviklingsarbejde. Alle lærerne har deltaget i den refleksion og den udvikling og justering af undervisningen, som projektet har lagt op til. Det er bla. sket vha fællessprog og referencerammer. Projektet kan opleves som udfordrende mht implementering af nye tiltag. De grupper, der f.eks er kommet med konkrete forslag og anbefalinger, kommer ikke nødvendigvis til at se deres ideer ført ud i livet. Eller ført ud i livet så hurtigt, som de gerne ville. Som forklaret ovenfor har gruppernes mandat alene været at

7 6 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium give input til relevante organer, der derefter iværksætter eventuelle initiativer. Dette mandat kan både opfattes som befriende, men af nogen måske også som demotiverende. Vi har altså skulle finde balancen mellem det frie initiativ og beslutningskompetencen. At projektet i høj grad kom til at handle om bedre elevudbytte af undervisningen, - altså undervisningskvalitet, passer ind i evalueringsudviklingstendensen. Vi har bevæget os fra et envejs kvalitetssystem (- dvs måling af kvalitet), til et mere udviklet kvalitets- og evalueringsblik, der i langt højere grad ser kvalificering og udvikling af undervisningen som målet. Vi tænker, at det næste skoleudviklingsprojekt i endnu højere grad skal have elevfokus. Dvs. mere detaljeret behandle, hvordan projektet når eleverne. Som afslutning på vores projektrapport vil vi her til slut konkludere ved at omskrive vores oprindelige overskrift til: Og påstå, at det har været: GYMNASIELÆRER DET ER (IKKE BARE) NOGET, MAN ER - et identitets- og kompetenceprojekt for elevernes skyld På skolens vegne Mette Bojer Madsen Uddannelsesleder, Århus Statsgymnasium