Nye forståelser af mobning

Nye forståelser af mobning Dorte Marie Søndergaard Professor, dr.philos Department of Education, DPU Aarhus University, Copenhagen E: dms@dpu.dk P: +45 87163927 W: www.dpu.dk/om/doms and www.exbus.dk

Mobningens konsekvenser dårlige skoleliv skoleskift fysiske skavanker skæve sociale og faglige udviklingsforløb belastning på familierne selvdestruktive handlinger hævnreaktioner og forskellige varianter af udadvendt destruktive reaktioner (hærværk, skolebrande.. )

exbus: Exploring Bullying in School www.exbus.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU, 2007-2012 exbus forskergruppe: Dorte Marie Søndergaard (leder) Charlotte Mathiassen Eva Viala Helle Rabøl Hansen Inge Henningsen Jette Kofoed Nina Hein Robin May Schott Bøger fra exbus: Mobning. Sociale Processer på Afveje. 2009. Hans Reitzels Forlag. (Red.: Kofoed og Søndergaard). Mobning Gentænkt. 2013. Hans Reitzels Forlag. (Red.: Kofoed og Søndergaard). School Bullying: New Conceptualisations in Context. 2013. Cambridge University Press. (Eds.: Schott and Søndergaard).

Vestegnsundersøgelsen Spørgeskemaer til 1052 børn Københavns vestegn 13 skoler 60 klasser deltog 7.- 8. klasse 13% af børnene svarede, at de siden sommerferien var blevet mobbet lidt eller meget 17% svarede, at de havde været med til at mobbe De klasser, der har meget mobning svarede på måder, der viser en kultur i klassen, som generelt præget af dårligt klima og negative mønstre i måderne, man relaterer sig til hinanden på Ref: Henningsen, Hansen og Kofoed i bogen Mobning Gentænkt, 2013, Hans Reitzels Forlag

Tidligere forskning paradigme 1 mobbeforskning har i meget høj grad haft fokus på mangler i det enkelte barn man har tænkt i, at mobberen var en aggressiv personlighedstype, og den mobbede en sårbar personlighedstype udpegning af moren som årsagen: enten var hun for kold eller for varm blame-the-mother-traditionen beskyld-mor-traditionen har haft godt fodfæste indenfor mobbeforskningen og dens individualistiske tilgange Ref: School Bullying: New Conceptualisations in Context. 2013. Cambridge University Press. (Eds.: Schott and Søndergaard).

Den ny mobbeforskning paradigme 2 Mobning er en social dynamik Fokus på sociale mekanismer Fokus på mange interagerende kræfter Det individuelle bliver til i omfattende sociale, kulturelle og materielle kontekster Indsatser mod mobning må fokusere på at ændre kulturen i klassen OG tage vare på de børn, der er særligt i klemme

Mange interagerende kræfter klassens kultur skolekultur ledelsespraksisser uddannelsespolitik læreres diskurser om børn og forståelser af sig selv forældrenes og lærernes samarbejdsformer og modsætninger og interesser de nye teknologier brugen af sociale medier og kommunikationsformer børnenes individuelle og kollektive processer etc.

Social eksklusionsangst socialpsykologisk forståelse af mennesket menneskers afhængighed af at tilhøre fællesskaber det er et eksistentielt grundvilkår for mennesket, at vi er afhængige af at være socialt indlejret i fællesskaber når løftet om social indlejring er under pres, kan det føre til forstærket eksklusionsangst i en gruppe social eksklusionsangst er et fænomen, der udvikles i det sociale rum, og som ulmer i processer mellem børn, der er henvist til at fungere sammen. Ref: Søndergaard (2009) Mobning og social eksklusionsangst. I bogen Mobning: Sociale Processer på Afveje.

Tilhør lykkes accept anerkendelse inddragelse opleves gennem en følelse af værdighed og meningsfuldhed Men hos de inkluderede kan også ses: arrogance, nedladenhed, selvtilstrækkelighed, kynisme. Og eventuelt forøget angst, hvis inklusionen bygges på tydelig eksklusion af bestemte andre

Tilhør mislykkes udelukkelse foragt usynliggørelse - opleves gennem følelsen af at være miskendt, socialt truet, værdighedsberøvet, ensom Her kan ligge afmagt, skam, selvforagt, men også nogle gange vrede og trang til hævn i kølvandet

Værdighed og foragt Begreberne om værdighedsproduktion versus foragtproduktion fungerer som pejlemærker Se efter hvilke bestræbelser på at opbygge værdighed, som børn og voksne arbejder på hvilke forskellige former for værdighedsberøvelser, de prøver at undgå Det er vigtigt at forstå, hvor hårdt værdighedsberøvelse og foragt rammer de børn, det går ud over. Det er vigtigt at forstå, at værdighedsbestræbelser kan kollidere. Følelser af meningsfuldhed og værdighed bliver evaluerende emotioner knyttet til anerkendelse og legitimitet indenfor fællesskabet.

Autoritetsstrategier valg af autoritetsstrategier et centralt punkt at fokusere på som pædagogisk professionel ikke kun et spørgsmål om ideologi og identitet, men ganske enkelt et spørgsmål om, hvilken effekt, man tænker, autoriteten skal producere al foragtproducerende disciplinering har effekter Vælger man autoritetsstrategier, der nedbryder værdighed og producerer foragt, så betaler man en pris på længere sigt.

Foragt lindrer eksklusionsangst eksklusionsangst er ubehagelig gruppens deltagere gribe efter noget, der lindrer eller gør den udholdelig nærliggende at gribe til noget, der kan give en fornemmelse af at få en vis kontrol med eksklusionsprocesserne, og med hvem de skal ramme kontrolmuligheder og lindring kan bestå i selv at tage styringen med foragten og hånen - at sætte retning på, hvem foragten og hånen skal ramme samtidig forstærkes de præmisser, der producerer foragt og hån På denne måde kan det at producere foragt på kort sigt fungere samlende i et lokalt fællesskab foragtproduktion kan opleves som konsolidering af fællesskab

Varierende former for angreb og mobning I nogle perioder kan der været tale om forskellige variationer af indirekte aggression: gensidig ignorering, bagtalelse, andre former for relationel manipulation med retning mod at udstøde og udelukke nogen I nogle perioder kan man se direkte aggression: målrettede angreb, overgreb, udstødelser etc. - denne version er i reglen den, der er nemmest at få øje på for de voksne

Stabile og bevægelige positioneringsmønstre Mobning kommer i mange versioner ikke kun som årelange stabile positioner af mobbede og mobbende eller som direkte aggression Mange af de utrygge klasserum er scene for både direkte og indirekte relationel aggression Og de er samtidig scene for både stabile og bevægelige positioneringsmønstre i børnegruppen

Allans 6. klasse Stabile positioner: Allan var længe stabilt offer for mobning. Hans mobning blev usynlig fordi han reagerede (ofre tænkes at være passive) Forbigående positioner: Klassen har været scene for pludselige overfald (de voksne brugte begrebet mobning) Skiftende positioner: Klassen er generelt præget af høj social eksklusionsangst, der flimrer rundt i gruppen og genererer en stadig jagt efter noget eller nogen at foragte i bestræbelsen på at få kontrol med hierarkier og eksklusioner. Forskellige angribes og skubbes ud (de voksne har svært ved at gennemskue, hvad der foregår)

Mobbefryd Albert sagde: Og ved du hvad, man kan blive helt afhængig af det. Det kan være rigtig sjovt, og nogen gange er det, som om man bare bliver nødt til at blive ved med at gøre det, når man først er kommet i gang. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men der kommer sådan en slags afhængighed.

Frydens inerti At mobning kan være sjov peger på selve fryden ved at komme ovenpå og være den, der holder tøjlerne i den form for klasseklima, som han lever i Fryden kan fungere som en sedimenterende kraft med en lokal og midlertidig egen drift: man kan næsten blive afhængig af det Formål og retning på mobning kan fortone sig, fordi fryden i sig selv er attråværdig at dyrke sammen

Humorens magt Vestegnsundersøgelsen: Hvad kan du være bange for ved at gå i skole? 26% frygter at blive gjort til grin Det øger populariteten, hvis man mestrer humorscenen Humoren kan inkludere, skabe god stemning og sammenhold, bekræfte tilhør og levere accept Humor kan også udvirke det modsatte - det er det, børnene frygter: Humor kan ekskludere, stemple, positionere negativt eller positionere ud af fællesskabet

Grinet skaber normer Humoren fungerer som en socialt regulerende mekanisme i børnegruppen - uanset om den har en latterliggørende og marginaliserende retning, eller om den har en fællesskabende retning - eller bare er lettende og forløsende Grinet producerer markeringer af, hvad der kan grines af, hvem der kan igangsætte latter, og hvem der kan gå med på grinene Grinet arbejder og kommenterer på de normer, der regulerer klassen med større eller mindre fokus på gensidige hierarkiseringer Ref: Søndergaard (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I bogen: Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag. (45-78)

Bare for sjov den store tryllestav At pinliggøre, fremkalde skam og latterliggøre er stærke virkemidler i etablering af hierarkier og in- og eksklusioner Humoren aflyser rationalitet og frem for alt ansvar (det er jo bare for sjov ) For sjov bliver en trylleformular, som kan trylle ansvarsfrihed frem i forbindelse med de humoristiske indfald

Bekendelsespraksisser Der ligger ofte hos voksne (ikke hos børn) en forestilling om, at man må kunne snakke sig ud af disse former for mekanismer Men pas på: dominans- og mobbemekanismer er i stand til at reetablere sig gennem stadigt skiftende og nye redskaber hvis ikke man lykkes med grundlæggende at ændre klima og kultur i klassen Derfor kan terapeutiserende bekendelsespraksisser rumme giftige fælder for børnene (klassemødet, den varme stol, post its på ryggen osv.)

Carls bekendelse Carls bekendelse skabte: Modstand hos de andre børn mod at blive påduttet skyldfølelse, Vrede over, at Carl troede, at han kunne appellere sig til venner gennem at snakke om sin svaghed i stedet for at agere sig til venner Vrede og foragt i forhold til, at Carl var hoppet på lærernes formaninger om ærlighed og åbenhed Carls bekendelse resulterede ikke i forløsning fra, men snarere i en fiksering af hans position: Svag dreng, stakkel, irriterende, og i hvert fald uattraktiv som både ven og samarbejdspartner Bekendelse af svaghed gør ikke et barn attraktiv som ven svaghed klistrer

Empatitræning som antimobbestrategi Mobbende børn og voksne kan sagtens være empatiske Empati kan udøves selektivt Empati kan anvendes i mobningens tjeneste: Man ved, hvad der virker særligt sårende og ydmygende

Vi skal forstå mekanismerne Vi er nødt til at blive klogere på mekanismerne og processerne i dette sociale maskineri således at vi kan: agere med indsigt i problematikken agere fleksibelt alt efter, hvad det er for situationer og positioneringsmønstre, der konkret viser sig i de klasser, hvor problemerne opstår Det handler om at blive klogere på en måde, der gør det muligt at få øje på, hvordan man fremadrettet vil kunne dreje på mekanismerne, så maskineriet begynder at producere værdighed for alle - i stedet for at producere foragt mellem børn, og mellem børn og voksne

Chekliste for initiativer mod mobning og dårlig trivsel 1. HVILKEN MOBBEFORSTÅELSE LIGGER INDBYGGET I INITIATIVET 2. STØTTER VORES INDSATS PRODUKTIONEN AF VÆRDIGHED ELLER GIVER DEN SNARERE RUM FOR ØGET FORAGT? OG SKER DET AKTIVT ELLER UREFLEKTERET? 3. RUMMER INITIATIVET FORSTÅELSE FOR, AT SOCIALE, EMOTIONELLE OG FAGLIGE ASPEKTER AF SKOLELIVET ER FILTRET SAMMEN FOR BØRN? 4. ER INITIATIVET MÅLRETTET VARIERENDE MOBBEFORMER, ELLER OVERSER VI MOBNING I SÆRLIGE FORMER? 5. TAGER INDSATSEN HØJDE FOR, AT BØRN IKKE BARE HAR TILLID TIL VOKSNES KOMPETENCE TIL AT INTERVENERE? 6. TAGER INITIATIVET HØJDE FOR, AT MOBBEOFRE IKKE HAR MULIGHED FOR AT BEVÆGE SIG I KLASSENS HIERARKI GENNEM AT TALE OM/ BEKENDE DERES AFMAGT OG UDSATHED? Ref. Dorte Marie Søndergaard: From technically standardised interventions to analytically informed, multi-perspective intervention strategies, trykt i School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press (2013 udkommer til august) Schott & Søndergaard (red.)

1. Hvilken mobbeforståelse ligger indbygget i initiativet? Lakmusprøven består i at afprøve spørgemåder. Man må spørge sig selv: Er vi i gang med at pege enkeltbørn ud og fordele fordømmelse og sympati eller er vi i gang med at få øje på de sociale mekanismer i klassen? Hvilke måder forstår vi på: Hvem er skyldig/ hvem er svag? eller er det: Hvorfor oplever Emma eller Thomas det nødvendigt at gøre det, han/hun gør? Kan vi på en eller anden led afmontere den nødvendighed for Emma eller Thomas? Skabe nogle andre muligheder for ham eller hende at opnå værdighed og position på end ved at mobbe afhjælpe den angst for udstødelse, der driver dem?

2. Støtter vores indsats produktionen af værdighed, eller giver den snarere rum for øget foragt? Sker det aktivt eller ureflekteret? Lakmusprøven består i at undersøge om tiltagets måder at sætte ord på, hvad der foregår, og hvad der sker, om de typer af processer man sætter i gang, de sociale tilskyndelser der ligger i initiativet om alt dette fungerer værdighedsproducerende Hvis man ikke kan se, om det gør det, da må man chekke, om der er fare for det modsatte altså om der produceres foragt i stedet

3. Rummer initiativet forståelse for, at sociale, emotionelle og faglige aspekter er filtret sammen for børn? Lakmusprøven: Hvordan er det sociale, det emotionelle og det faglige adresseret i interventionen? Forbliver disse aspekter adskilt i tid, rum, personbinding, væsentlighed eller formår vi at forstå og sammentænke aspekterne? Man må tænke i, at måden man sætter præmisser for fagligt samvær også har følelsesmæssige effekter og effekter for sociale relationer. Og omvendt

4. Er initiativet målrettet varierende mobbeformer, eller overser vi mobning i særlige former? Lakmusprøve: Har interventionen mulighed for at fange eller adressere både stabil mobning og skiftende positioner både pludselige mobbehandlinger og langvarige mobbehandlinger både passive mobbeofre og reagerende mobbeofre? Både direkte og indirekte aggression? Lakmusprøve: Hvis vi vælger at gøre dette eller hint, hvilke nye eksklusioner opstår der så? Hvordan adresserer vi dem?

5. Tager indsatsen højde for, at børn ikke bare har tillid til voksnes kompetencer til at intervenere? Lakmusprøve: Hvordan tager denne indsats højde for, at der skal skabes tillid til de voksne, før børn tør involvere dem i deres problemer? Hvis interventionen retter sig mod voksne: Hvordan tager denne intervention højde for, at mange voksne tvivler på børns udsathed, hvis ikke børn selv vil komme frem med beretninger om den? (fx når børn ler med over ting de udsættes for, for at forsøge at melde sig ind i det fællesskab, der udelukker dem)

6. Tager initiativet højde for, at mobbeofre ikke kan bevæge sig hierarkisk gennem bekendelser? Lakmusprøve: Ser vi og håndterer vi offerets dilemmaer godt nok? Kommer indsatsen til at forudsætte, at bekendelse af offerposition og erklæret oplevelse af afmagt vil få offeret til at opleve værdighed og fremstå som en attraktiv kammerat for de andre? Er det tænkt godt nok igennem, hvilke markeringer og virkemidler, der vil bevæge værdighed og prestige ind i offerets væren i gruppen?

Fornemmelser for genkendelse Straffende genkendelse genkendelse som uværdig: Man kan for eksempel give Tobias en gevaldig skideballe i alles påhør Ynkende genkendelse genkendelse som svag og omsorgskrævende: Man kan tilbyde omsorg og spejle Tobias som en, der sikkert har det vanskeligt og trænger til hjælp Inkluderende genkendelse genkendelse som nødvendig del af fællesskabet: Man kan tydeliggøre Tobias bidrag og markere, at han er for vigtig en person i klassen til, at det er en god ide at blive væk. Vi vil ikke undvære det, han bidrager med/kan bidrage med

Kevins to cv er Lærernes blik: Kevin er doven og upålidelig man må være bekymret for hans fremtid HR blik: Kevin løfter et kæmpeansvar som leder for sin flok/bande Kevin er beslutningskompetent og proaktiv i sin ledelsesstil Kevin viser stort engagement og er hundrede procent pålidelig, overholder altid aftaler og kræver det samme af andre Kevin demonstrerer stort overblik indsigt i gruppens behov, overblik over kompetencer i gruppen, over medlemmers styrker og svagheder Kevin har skarpt blik for oplæringsnødvendigheder og muligheder, og forstår at sætte folk sammen på jobs, således at der skabes velfungerende og oplærende samarbejdsrelationer Kevin er en stærk teambuilder

Teorien om mobning Søndergaard, Dorte Marie (2013): Den distribuerede vold: om computerspil, mobning og relationel aggression. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning Gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag. Myong, Lene & Dorte Marie Søndergaard (2013): Om mobningens vandringer mellem enshed og forskellighed. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning Gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning fra afretning af enkeltindivider til reparation af sociale fællesskaber. Skolen i Morgen. Tidsskrift for Skoleledere. 14(10), 2-6. Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I Elsebeth Jensen & Svend Brinkmann (red.) Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2009): Mobning og social eksklusionsangst. I Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning. Sociale Processer på Afveje. København: Hans Reitzels Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2008): Offerpositionens dilemmaer: Om undvigelse af offerpositionering i forbindelse med mobning og anden relationel aggression. I Karin Lützen et al. (red.) På Kant med Historien. København: Museum Tusculanums Forlag. Søndergaard, Dorte Marie (2009): Anders og vandslangen mobning og kompleksitet, Psykologisk Set, 26: 13-25. www.exbus.dk

Mobbedefinition Mobning er en intensivering af de marginaliseringsprocesser, der altid findes i form af in- og eksklusioner i og omkring sociale grupper. Alle grupper, også børnegrupper, dannes med et vist mål af in- og eksklusion som præmis. Det er, når eksklusionen kammer over og bliver ekstrem, når den dyrkes, at den kan tippe over i mobning => Mobning sker, når fysisk, social og/eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset om der er tale om en oplevet eller en intenderet eksklusion.

Mobbedefinition forts. En af de centrale mekanismer i mobning er social eksklusionsangst (processen rummer dermed en form for inerti) eksklusionsangst kan lindres gennem foragtproduktion. En socialt presset gruppe med højt niveau af social eksklusionsangst vil derfor meget ofte gribe til øget foragtproduktion, og dermed øges risikoen for at marginalisering rent faktisk tipper over i mobbehandlinger. Foragten kan komme til udtryk i handlinger, som for eksempel ydmyger, trivialiserer eller usynliggør, isolere, håne som involverer skade på person eller ejendele, misbrug af sociale netprofiler eller spredning af ydmygende meddelelser gennem andre former for teknologisk kommunikation m.m. Selvom medlemmer af en social gruppe kan opleve disse marginaliserende processer som positive, så kan det at berøve et individ den sociale anerkendelse, der er nødvendig for værdighed, udgøre en form for psykisk tortur for den der er udsat. Ref. Schott og Søndergaard Introduktionskapitlet i School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press (2013 udkommer til august) Schott & Søndergaard (red.)