Virksomhedspant og fordringspant

PETER MORTENSEN Virksomhedspant og fordringspant en kort oversigt til studiebrug 2. udgave, 2012

Forord til 2. udgave Dette undervisningsmateriale indeholder en kort beskrivelse af reglerne om virksomhedspant og fordringspant, der blev indført ved lov nr. 560 af 24. juni 2005. Loven trådte i kraft den 1. januar 2006. Materialet supplerer det øvrige pensum om pant, som anvendes på jurauddannelsens 3. og 4. semester ved Københavns Universitet. Justitsministeriet har den 13. november 2012 på Høringsportalen (borger.dk) sendt et udkast til lovforslag om ændring af bl.a. reglerne om virksomhedspant i høring. Da ændringerne ikke vil kunne nå at være sat i kraft inden afholdelse af vintereksamen 2012-13, er udkastet ikke omtalt nedenfor. Oplysninger om fejl og mangler modtages med tak på Peter.Mortensen@jur.ku.dk. * * * * * Materialet er ophavsretligt beskyttet og må alene anvendes til studiebrug. November 2012 Peter Mortensen 2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Virksomhedspant... 6 2.1. Hvad er virksomhedspant?... 6 2.2. Hvad kan virksomhedspant omfatte?... 8 2.2.1. Simple kundefordringer (stk. 3, nr. 1)... 8 2.2.2. Råvarer, halvfabrikata og færdigvarer (stk. 3, nr. 2)... 9 2.2.3. Ikke-indregistrerede motorkøretøjer (stk. 3, nr. 3)... 9 2.2.4. Driftsinventar og -materiel (stk. 3, nr. 4)... 9 2.2.5. Drivmidler og hjælpestoffer (stk. 3, nr. 5)... 10 2.2.6. Besætning (stk. 3, nr. 6)... 10 2.2.7. Immaterielle rettigheder (stk. 3, nr. 7)... 10 2.2.8. Undtagelser... 10 2.3. Udskillelse ifølge regelmæssig drift... 12 2.4. Sikringsakt og rettighedskonflikter... 13 2.4.1. Sikringsakt: Tinglysning i personbogen... 13 2.4.2. Retsvirkninger af tinglysningen over for aftaleerhververe... 14 2.4.2.1. Ekstinktion af utinglyst virksomhedspant... 14 2.4.2.2. Virksomhedspanthaverens ekstinktion af ældre usikrede rettigheder... 14 2.4.2.3. Tinglyst virksomhedspant over for senere underpant... 15 2.4.2.4. Tinglyst virksomhedspant over for senere ejendomsforbehold... 18 2.4.2.5. Tinglyst virksomhedspant over for senere rettigheder over simple fordringer... 20 2.4.2.6. Tinglyst virksomhedspant over for senere TL 47 b, stk. 2-pant... 21 2.4.2.7. Sammenfatning... 21 2.4.3. Virksomhedspants beskyttelse over for udlæg... 21 2.4.3.1. Virksomhedspant over for senere udlæg... 21 2.4.3.2. Virksomhedspant over for ældre udlæg... 23 2.4.4. Tinglysningens retsvirkninger varer i 10 år... 23 3. Fordringspant... 23 3.1. Hvad er fordringspant?... 24 3.2. Hvad kan fordringspant omfatte?... 25 3.3. Sikringsakt og rettighedskonflikter... 26 3

4. Indskrænkninger i adgangen til virksomheds- og fordringspant... 27 4.1. Negativerklæringer TL 43, stk. 2... 27 4.2. Skyldnerens eller pantsætterens nærstående TL 47 e, stk. 1... 28 4.3. Ikke virksomheds- og fordringspant samtidig TL 47 e, stk. 2... 28 4.4. Pantsætterens insolvensbehandling TL 47 f... 29 Forkortelser... 30 4

Virksomhedspant og fordringspant 1. Indledning Ved lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love, 1 er der indført to nyskabelser i dansk panteret: Virksomhedspant og fordringspant bl.a. ved at indsætte 47 c-47 f i tinglysningslovens kapitel 7 om tinglysning i personbogen. Hovedindhold og -retsvirkninger af disse panteformer beskrives kort i det følgende. Loven trådte i kraft den 1. januar 2006. I oversigt indebar loven navnlig følgende ændringer: 1) Loven indførte nye regler i tinglysningsloven om virksomhedspant, hvorefter indehaveren af en erhvervsvirksomhed for en række bestemte aktivtypers 2 vedkommende samlet kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver, jf. TL 47 c. Virksomhedspantsætningen hindrer ikke, at det pantsatte udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden. Tilsvarende omfattes nye aktiver, som virksomheden erhverver, inden for de pantsatte aktivkategorier, automatisk af virksomhedspantet, når de erhverves. Der er således tale om et»flydende«pant. 2) Derudover indførtes en mindre omfattende ordning, hvorefter indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige kundetilgodehavender (fordringspant), jf. TL 47 d. 3) I TL 43, stk. 2, blev indsat en ny hjemmel til at tinglyse negativerklæringer (pantsætningsforbud) i personbogen dvs. erklæringer (aftaler), hvorved den ene aftalepart forpligter sig til ikke at underpantsætte sine aktiver uden samtykke fra den anden aftalepart. Der kan f.eks. tinglyses dokumenter, der hindrer tinglysning af virksomhedspant i varelageret eller i kundefordringer eller som hindrer, at løsøre underpantsættes efter TL 47 og 47 b, stk. 2. 4) Omfattende og flydende panterettigheder som virksomhedspant og fordringspant har væsentlig betydning for kreditorernes retsstilling ved pantsætterens konkurs. Derfor er der tillige sket en række ændringer i konkursloven, der bl.a. skal sikre dækning af omkostningerne ved bobehandlingen af konkursramte virksomheder, hvor hovedparten af aktiverne er pantsat ved virksomheds- eller fordringspant. 1. Loven bygger på betænkning nr. 1459, 2005 om virksomhedspant. 2. Se nærmere TL 47 c, stk. 3, jf. stk. 4, og nedenfor afsnit 2.2. 5

Der er tillige indsat regler om rekonstruktion samt regler til forebyggelse af misbrug. Der er endvidere indsat nye regler om omstødelse af virksomheds- og fordringspant. Disse regler omtales ikke i det følgende. 3 2. Virksomhedspant TL 47 a indeholder et forbud mod generalpant (pant i alt, hvad pantsætter ejer og/eller fremtidigt erhverver). Endvidere indeholder TL 47 b, stk. 1, et forbud mod pant i tingsindbegreb f.eks. pant i»min til enhver tid værende bogsamling«. 4 Navnlig den sidstnævnte regel er bl.a. til hinder for underpantsætning af skiftende varelagre, driftsinventar, en virksomheds samlede udestående og fremtidige fordringer etc. Som udgangspunkt skal pantsætning derfor ske af individualiserede løsøregenstande. Dette er praktisk vanskeligt, fordi pantebrevet skal ændres, hver gang nye aktiver indgår i eller udgår af det flydende pant. Dog findes der enkelte undtagelser til forbuddet, f.eks. TL 37, hvorefter pant i en fast ejendom, der varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, også omfatter driftsinventar og driftsmateriel og tilsvarende TL 47 b, stk. 2, om pantsætning af driftsinventar og driftsmateriel til en virksomhed, der drives fra lejede lokaler. Begge disse bestemmelser indeholder endvidere regler om pant i landejendommes besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser. 5 En yderligere ganske betydelig undtagelse er indsat i TL 47 c om virksomhedspant, hvorefter indehaveren af en virksomhed kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver af bestemte aktiver se nærmere afsnit 2.1. 2.1. Hvad er virksomhedspant? Ved virksomhedspant forstås, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed samlet underpantsætter, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver af bestemte aktiver (fordringer, varelager, driftsmateriel m.v.), uden at de enkelte aktiver nærmere identificeres i pantbrevet, jf. TL 47 c, stk. 1, 1. pkt. Der kan således ske virksomhedspantsætning uden iagttagelse af de sædvanlige krav om individualisering og identifikation. 6 Dog kan der kun ske pantsætning af de aktiver, der fremgår af TL 47 c, stk. 3 og 4, jf. nedenfor afsnit 2.2. 6 Som et eksempel kan nævnes indehaveren af en landbrugsejendom, der ønsker at låne et beløb mod sikkerhed i de aktiver, som landbrugsvirksomheden indeholder. Efter de hidti- 3. Se herom bl.a. Virksomhedspant s. 110 ff. 4. Se om bestemmelserne Pant s. 56 f. 5. Se nærmere om disse regler Pant bl.a. s. 67 f og 201 ff samt Sikkerhed i fast ejendom s. 123 ff og 149 f. 6. Se herom Pant s. 53 ff og 57 ff samt Indledning til tingsretten kapitel VIII,2.1.1.2.

dige regler kunne landmanden pantsætte ejendommen, og panteretten ville i medfør af TL 37 7 omfatte driftsinventar og driftsmateriel samt i kraft af den særlige landbrugsregel tillige besætning m.v. Panteretten ville derimod f.eks. ikke omfatte dyr, der ikke hører til en landbrugsejendoms besætning f.eks. mink, jf. U 1995.362 H 8 og heller ikke f.eks. ejendommens lager af dieselolie som brændstof til traktorer og andre maskiner. Disse aktiver kan derimod underpantsættes separat efter TL 47, stk. 1, men dette kræver, at aktiverne beskrives så præcist, som det efter forholdene er muligt, da pantebrevet ellers afvises fra personbogen. 9 Det skal således f.eks. fremgå af pantebrevet, at det pantsatte er»1.200 liter let fuel-dieselolie i den røde olietank mærket Shell, placeret til højre for indgangen i foderladen.«tilsvarende skal de enkelte mink i besætningen beskrives f.eks. ved en eventuel øremærkning eller lignende. Pantsætning af»ejendommens beholdning af dieselolie«eller»ejendommens besætning af mink«er ikke tilstrækkelig beskrivelse, og vil desuden være i strid med forbuddet mod pant i tingsindbegreb, jf. TL 47 b, stk. 1. Disse formelle beskrivelseskrav vil i praksis ofte besværliggøre pantsætningen væsentligt, da beholdningen af dieselolie og mink vil variere over tid. Efter reglerne om virksomhedspant kan landmanden i stedet samlet pantsætte»de til ejendommen hørende lagre af dieselolie samt hele ejendommens besætning af mink«, da dette er muligt efter TL 47 c, stk. 3, nr. 5, (drivmidler) og nr. 6 (besætning). Der skal være tale om en erhvervsvirksomhed, og virksomhedspantsætteren skal være indehaveren af denne virksomhed dvs. den juridiske enhed, der ejer den faktiske virksomhed, uanset om det er et selskab eller en enkeltmandsvirksomhed, sammenlign TL 47 b, stk. 2. Der kan ikke stilles virksomhedspant til fordel for skyldnerens eller pantsætterens nærstående, jf. TL 47 e, stk. 1, (nedenfor afsnit 4.2.), og der kan ikke samtidig med virksomhedspant være tinglyst fordringspant efter TL 47 d, jf. 47 e, stk. 2, og nedenfor afsnit 4.3. Virksomhedspantsætning skal ske ved anvendelse af et skadesløsbrev, jf. TL 47 c, stk. 1, 1. pkt., der skal indeholde Justitsministeriets Almindelige betingelser (SKADESLØSBREV VIRKSOMHEDSPANT). 10 Ejerpantebreve eller almindelige pantebreve kan ikke anvendes. Om skadesløsbreve, se nærmere Sikkerhed i fast ejendom s. 30 f. Et skadesløsbrev kan inden for sin ramme (maksimum for pantesikkerheden) tjene til sikkerhed for de krav, der er omfattet af pantsætningsaftalen. Sædvanligvis er pantsætningsaftalen udformet sådan, at pantet tjener til sikkerhed for alle panthaverens tilgodehavender (en alskyldserklæring). Tjener pantsætningen alene til sikkerhed for visse bestemte skyldforhold, f.eks. en bestemt kassekredit, skal senere udvidelser af skyldforholdene 7. Såfremt landbrugsvirksomheden drives fra en lejet ejendom, kan driftsinventar og driftsmateriel pantsættes efter den tilsvarende regel i TL 47 b, stk. 2. 8. Se nærmere herom Pant s. 204 f og Sikkerhed i fast ejendom s. 139 og 140. 9. Se Pant s. 57 ff og Indledning til tingsretten kapitel VIII,2.1.1.2. 10. Jf. 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 213 af 15. marts 2011 om tinglysning i personbogen. 7

8 tinglyses, for at sikkerheden også for disse forhold er beskyttet over for godtroende aftaleerhververe og over for kreditorer. Ligeledes vil en udvidelse af de aktivgrupper, som virksomhedspantet omfatter, jf. TL 47 c, stk. 3, nr. 1-7, nødvendiggøre fornyet tinglysning. Retsvirkningerne af en fornyet tinglysning regnes for så vidt angår de tinglyste ændringer fra den nye tinglysning og ikke tilbage til den oprindelige tinglysning. Ved en eventuel overdragelse af skadesløsbrevet til en anden panthaver er der ikke tale om et sædvanligt kreditorskifte, men om en ny pantsætning, der kræver tinglysning. Overdragelse af skadesløsbreve vedrørende virksomhedspant kan ikke ske, jf. TL 47 c, stk. 2, in fine. Anvendelse af skadesløsbrev bevirker bl.a., at panthaveren ikke kan foretage udlæg alene på grundlag af pantbrevet, medmindre gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne, jf. retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 6. Er dette ikke tilfældet, kræves en dom over pantsætteren, jf. retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 1. 2.2. Hvad kan virksomhedspant omfatte? Virksomhedspant kan alene gyldigt omfatte de grupper af aktiver, som er nævnt i TL 47 c, stk. 3, nr. 1-7, og som ikke er undtaget i stk. 4, nr. 1-6. Stk. 3 er således udtømmende. Omhandler et virksomhedspantebrev tillige andre aktiver, kan panteretten heri ikke gøres gældende over for pantsætterens aftaleerhververe og kreditorer, da pantsætningen er i strid med TL 47 b, stk. 1, (og eventuelt TL 47 a). Endvidere er pantsætningen for så vidt angår disse aktiver ugyldig inter partes mellem panthaver og pantsætter. 11 Det enkelte aktiv kan ikke være omfattet af flere af de nedennævnte nr. 1-7 på samme tid. Aktivets nærmere karakter og anvendelse i den pågældende virksomhed må vurderes for at afklare, om det f.eks. er varelager eller driftsmateriel. Virksomhedspant kan herefter omfatte de i afsnit 2.2.1.-2.2.7. nævnte aktiver, jf. TL 47 c, stk. 3, nr. 1-7. 12 2.2.1. Simple kundefordringer (stk. 3, nr. 1) Simple private fordringer hidrørende fra salg af erhvervsvirksomhedens varer og tjenesteydelser kan virksomhedspantsættes, uanset om der er udstedt simpelt gældsbrev for fordringen eller ej. Derimod er fordringer, for hvilke der er udstedt et negotiabelt gældsbrev eller en veksel, ikke omfattet. Med»salg af varer«menes almindeligt løsøresalg, hvad enten varen produceres af sælgeren eller er indkøbt med henblik på videresalg uden videre forarbejdning.»tjenesteydelser«omfatter værksleje (f.eks. entrepriseforhold), aftaler om rådgivning, transport, leje og leasing af løsøre m.v. De nævnte fordringer kan også pantsættes efter TL 47 d, stk. 1, (fordringspant), dog ikke samtidig med virksomhedspant, jf. TL 47 e, stk. 2, jf. nedenfor afsnit 3 og 4.3. Fordringerne kan også pantsættes enkeltvis efter gbl. 31. 11. Jf. Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer (1997) s. 439 og 440. 12. Se også Virksomhedspant s. 36 ff om de forskellige aktivtyper.

2.2.2. Råvarer, halvfabrikata og færdigvarer (stk. 3, nr. 2) Virksomhedspant kan omfatte virksomhedens lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Dvs. de aktiver, der indgår i virksomhedens formuesfære med henblik på produktion og salg. Det er ikke afgørende, på hvilket forarbejdningsstadium det enkelte aktiv befinder sig, eller om varer er købt med henblik på direkte videresalg, eller om pantsætteren forestår en tilvirkning, forinden produkterne videresælges. TL 47 c, stk. 3, nr. 2, omfatter også en landbrugsvirksomheds afgrøder og andre frembringelser, uanset om afgrøderne er på roden eller høstet, samt frø, såsæd og lignende. Bestemmelsen omfatter ikke levende dyr, der imidlertid kan være omfattet af TL 47 c, stk. 3, nr. 6, (besætning). Se dog undtagelsen vedrørende TL 37 i 47 c, stk. 4, nr. 1, og nærmere nedenfor i afsnit 2.2.6. 2.2.3. Ikke-indregistrerede motorkøretøjer (stk. 3, nr. 3) Motorkøretøjer, der er omfattet af TL 42 c, 13 som hverken er eller har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, (fabriksnye motorkøretøjer), kan være omfattet af et virksomhedspant. Derimod kan motorkøretøjer, der har været eller er indregistrerede, (brugte motorkøretøjer) ikke virksomhedspantsættes. Endvidere kan motorkøretøjer omfattet af TL 42 c, der efter færdselsloven er fritaget for registrering, ikke omfattes af et virksomhedspant, jf. TL 47 c, stk. 4, nr. 4. Hvis en forhandler af fabriksnye biler har pantsat sit varelager i form af et virksomhedspant, er bortsalg som udgangspunkt udskillelse ifølge regelmæssig drift, 14 således at bilen ved salget udgår af panteretten. Virksomhedspant kan således være et alternativ til konsignationssalg af fabriksnye motorkøretøjer. 15 2.2.4. Driftsinventar og -materiel (stk. 3, nr. 4) Virksomhedspant kan omfatte virksomhedens driftsinventar og driftsmateriel. Dette svarer som udgangspunkt til de aktiver, der efter deres art omfattes af TL 37 og TL 47 b, stk. 2, dvs. virksomhedens inventar, materiel og tekniske anlæg af enhver art. 16 I modsætning til, hvad der gælder for fast ejendom, er der dog ikke noget krav om, at driftsinventaret eller driftsmateriellet skal have en bestemt fysisk tilknytning til den ejendom, hvorfra virksomheden drives. Bestemmelsen kan således også omfatte aktiver, der f.eks. udlejes til brug for anvendelse uden for virksomheden, f.eks. entreprenørmateriel, robåde, cykler, service og lignende. 17 Aktiverne skal dog være ejet af pantsætteren. 13. Om hvad motorkøretøjer omfatter, se Indledning til tingsretten s. 43 f. 14. Se herom nedenfor afsnit 2.3. 15. Se om konsignation i Indledning til tingsretten s. 319 ff med henvisninger. 16. Se nærmere Pant s. 201 ff samt Sikkerhed i fast ejendom s. 132 f. 17. Se om tilknytningskravet, Pant s. 195 ff og Sikkerhed i fast ejendom s. 127 ff. 9

2.2.5. Drivmidler og hjælpestoffer (stk. 3, nr. 5) Virksomhedspant kan omfatte drivmidler dvs. benzin, dieselolie, kul, brænde og lignende, hvis disse er bestemt til at forbruges som et led i virksomhedens drift. Panteretten kan også omfatte andre hjælpestoffer, dvs. stoffer der forbruges som et led i virksomhedens drift, f.eks. gødning eller foder. Drivmidler og andre hjælpestoffer, der ikke er bestemt til anvendelse i virksomhedens drift, kan i stedet være omfattet af virksomhedspantet via én af de øvrige kategorier i TL 47 c, stk. 3 f.eks. en benzinforhandlers oplag af benzin og olie, der har karakter af et varelager, der ikke er omfattet af stk. 3, nr. 5, men af stk. 3, nr. 2. 2.2.6. Besætning (stk. 3, nr. 6) Virksomhedspant kan omfatte alle levende dyr (besætning), der indgår i virksomhedens drift, uanset om det er en landbrugsvirksomhed, et dambrug, en minkfarm eller noget andet. Det har ingen betydning, om besætningen udgør en stambesætning med henblik på avl, f.eks. i forbindelse med heste-, mink- eller fiskeopdræt, eller om besætningen er tiltænkt videresalg eventuelt til slagtning efter at have opnået en passende størrelse. Ved slagtning overgår dyrene imidlertid til at være omfattet af TL 47 c, stk. 3, nr. 2, som færdigvarer. Hvis virksomhedspantet ikke omfatter færdigvarer, udgår dyrene således af panteretten ved slagtningen, der må anses for regelmæssig drift, medmindre sædvanlig drift indebærer salg af levende dyr. Besætning i TL 47 c, stk. 3, nr. 6, har således et bredere anvendelsesområde end i TL 37 og TL 47 b, stk. 2. 18 2.2.7. Immaterielle rettigheder (stk. 3, nr. 7) Virksomhedspant kan omfatte goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi). Der er ikke tilsigtet nogen ændring i den praksis, hvorefter pant i goodwill og andre immaterielle rettigheder kan tinglyses efter reglerne om underpant i løsøre, jf. TL 47 og 47 b, stk. 2. 19 2.2.8. Undtagelser Nogle aktivtyper, som kunne være omfattet af TL 47 c, stk. 3, nr. 1-7, kan alligevel ikke være omfattet af et virksomhedspant, hvis dette følger af TL 47 c, stk. 4, nr. 1-6, der undtager en række aktiver fra virksomhedspant: Inden for pensum er stk. 4, nr. 1, der undtager aktiver, som er omfattet af en tinglyst panteret i medfør af TL 37, den vigtigste undtagelse. Reglen indebærer, at fra det tidspunkt, hvor et aktiv er omfattet af panteretten i den faste ejendom i medfør af TL 37, kan aktivet 18. Se bl.a. Pant s. 204 f og Sikkerhed i fast ejendom s. 140 f. 19. Se Pant s. 320 ff. De nævnte immaterielle rettigheder behandles ikke i pensum og derfor heller ikke her. Se nærmere Virksomhedspant s. 54 ff med hnevisninger. Om genstanden for virksomhedspant, se også Panteret s. 409 ff og Virksomhedspant s. 36 ff. 10

ikke være omfattet af et tinglyst virksomhedspant. Dette gælder, uanset om panteretten i den faste ejendom er tinglyst før eller efter virksomhedspantet. Reglen fraviger dermed den almindelige regel om, at prioritetsstillingen mellem flere tinglyste rettigheder afgøres efter tidspunktet for anmeldelse af rettigheden til tinglysning. Er hele en landbrugsejendoms besætning virksomhedspantsat i medfør af TL 47 c, stk. 3, nr. 6, vil en efterfølgende tinglysning af pant i landbrugsejendommen bevirke, at de dele af besætningen, som er omfattet af landbrugsreglen i TL 37, udgår af virksomhedspantet og i stedet omfattes af ejendomspantet. Findes der f.eks. på ejendommen en minkbesætning og en svinebesætning, vil svinebesætningen der er traditionelle landbrugsdyr udgå af virksomhedspantet, mens minkbesætningen der ikke er omfattet af TL 37 forbliver omfattet af virksomhedspantet. TL 47 c, stk. 4, nr. 1, er således i virkeligheden ikke en prioritetsregel, men en regel om virksomhedspantets omfang, idet aktivet helt udgår af virksomhedspantet, hvis det omfattes af pantet i den faste ejendom efter TL 37. Såfremt virksomhedspanthaveren vil sikre sig herimod, må der tinglyses en deklaration på den faste ejendom, hvorefter pantsætning af ejendommen kun kan ske med virksomhedspanthaverens samtykke. Endvidere må det antages, at en pantsætning efter TL 37, der bevirker, at væsentlige aktiver udgår af virksomhedspantet, er en misligholdelse af virksomhedspanteaftalen, der kan bevirke pantegældens forfald. Undtagelsen i TL 47 c, stk. 4, nr. 1, gælder ifølge ordlyden alene for panterettigheder i den faste ejendom og ikke for retsforfølgning (udlæg og arrest m.v.). Det følger af retsplejelovens 518, stk. 2, at udlæg i fast ejendom omfatter det i TL 37 nævnte tilbehør. En sådan retsforfølgning må derfor respektere allerede bestående og sikrede panterettigheder, herunder et eventuelt virksomhedspant i TL 37- tilbehøret. Dog må det formentlig antages, at udlægshavers meddelelse efter TL 47 c, stk. 5, fører til, at virksomhedspantet må respektere udlægget, medmindre udlægget senere omstødes efter konkurslovens 71. 20 Da fast ejendom ikke kan være omfattet af virksomhedspant, jf. TL 47 c, stk. 3, modsætningsvis, kan det løsøre, der er indlagt i den faste ejendom på ejerens bekostning til brug for bygningen, og som dermed er omfattet af panteretten i den faste ejendom i medfør af TL 38, heller ikke være omfattet af virksomhedspantet. Panteretten i medfør af TL 38 omfatter dog kun løsøre, der er indlagt til brug for bygningens anvendelse til erhvervsvirksomhed i almindelighed og ikke til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i bygningen. 21 Af yderligere relevans i forhold til pensum undtager TL 47 c, stk. 4, nr. 4, motorkøretøjer, der er fritaget for registrering. Se herom ovenfor i afsnit 2.2.3. 20. Se nærmere om TL 47 c, stk. 5, nedenfor afsnit 2.4.3. 21. Jf. Pant s. 186 og Sikkerhed i fast ejendom s. 121 f. 11

12 Endvidere undtager TL 47 c, stk. 4, nr. 2-3 og 5-7, følgende aktiver, der ikke omtales nærmere i pensum: a) Aktiver, der kan omfattes af pant i en andelsbolig, jf. TL 42 j, stk. 4, b) Inventar og varelager omfattet af apoteksvirksomhedslovens 22 71, stk. 3, c) Skibe med en bruttotonnage på fem eller derover og aktiver, der kan omfattes af en panteret i skibe i medfør af sølovens 23 28 og 47 og d) Luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en panteret i luftfartøjer i medfør af 1, 22 og 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer. 24 2.3. Udskillelse ifølge regelmæssig drift Da et virksomhedspant kan omfatte meget store dele af en erhvervsvirksomheds aktiver, er det for at sikre en fortsat drift af virksomheden nødvendigt, at de pantsatte aktiver kan udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden, ligesom det er tilfældet i forhold til pant i medfør af TL 37 og 38. 25 Det fastslås derfor i TL 47 c, stk. 1, 2. pkt., at virksomhedspantsætningen ikke er til hinder for, at aktiver bortset fra fordringer udskilles ifølge regelmæssig drift. 26 Hvad der er regelmæssig drift, beror på en konkret vurdering af den enkelte virksomhed og af de enkelte aktiver herunder om det er aktiver, der er bestemt for videresalg, eller aktiver, der er tiltænkt en mere varig tilknytning til virksomheden, og om pantsætterens dispositioner er forretningsmæssigt begrundede. Princippet om, at udskillelsen sker ifølge regelmæssig drift, indebærer bl.a., at udskillelse af aktiver som udgangspunkt modsvares af, at pantsætteren anskaffer nye aktiver, der gribes af panteretten, i den udstrækning det er nødvendigt for at holde virksomheden i regelmæssig drift. Kravet er ikke til hinder for, at virksomheden f.eks. omlægger produktionen fra den ene sæsonbetingede vare til den anden eller på lignende måde løbende udskifter sit varesortiment, ligesom en virksomhed kan foretage grundlæggende ændringer i sin faktiske virksomhed, der er forretningsmæssigt begrundede. Et virksomhedspant behøver ikke samtidigt at omfatte virksomhedens lager af færdigvarer og virksomhedens fordringer på kunder, der køber færdigvarerne. I så fald vil salg af færdigvarer ikke modsvares af, at virksomhedspantet i stedet for færdigvarerne omfatter kundefordringerne. Dette kan imidlertid isoleret set ikke føre til, at salget af færdigvarerne ikke er regelmæssig udskillelse. Virksomhedspanthaveren må ved at have accepteret omfanget af virksomhedspantet anses for at have accepteret den risiko, der består i, at pantet i færdigvarerne ikke straks ved salget heraf modsvares af pantet i de udestående fordringer med tilsvarende værdi, men eventuelt på et senere tidspunkt modsvares af pantet i råvarer m.v., som virk- 22. Lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008 med senere ændringer. 23. Lovbekendtgørelse nr. 856 af 1. juli 2010 med senere ændringer. 24. Lovbekendtgørelse nr. 620 af 15. september 1986 med senere ændringer. 25. Om udskillelse ifølge regelmæssig drift i forhold til tinglysningslovens 37, 38 og 47b, stk. 2, se bl.a. Pant s. 206 ff, Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer (1997) s. 319 ff og 446 samt Sikkerhed i fast ejendom s. 122 f og 133 ff. 26. Se om TL 47 c, stk. 1, 2. pkt., bl.a. Virksomhedspant s. 58 ff.

somheden indkøber til fremstilling af nye færdigvarer. Salget af færdigvarer kan dog være uregelmæssigt af andre grunde f.eks. hvis virksomheden normalt sælger mod kontant betaling, men pludselig overgår til at sælge varerne mod kredit. Adgangen til udskillelse ifølge regelmæssig drift ophører ved pantsætterens konkurs, indledning af rekonstruktionsbehandling eller indledning af gældssaneringssag, jf. TL 47 f, idet pantsætteren herefter ikke længere kan erhverve aktiver, der omfattes af virksomhedspantet til erstatning for de udskilte. Se om TL 47 f, nedenfor afsnit 4.4. Udskillelse, der ikke er led i regelmæssig drift, kan medføre, at virksomhedspanthaveren kan forlange restgælden indfriet, jf. punkt 4,d) i Justitsministeriets Almindelige Betingelser SKADESLØSBREV (VIRKSOMHEDSPANT). En tredjemand, der erhverver aktiver fra pantsætteren, kan såfremt han er i god tro om, at udskillelsen er regelmæssig ekstingvere virksomhedspanthaverens ret. 27 Fordringer er udtrykkeligt undtaget fra den lovbestemte adgang til udskillelse ifølge regelmæssig drift. Det afhænger derfor af pantsætterens og panthaverens aftale, om pantsætteren eventuelt kan udskille visse fordringer, uanset at de er omfattet af pantsætningen. 2.4. Sikringsakt og rettighedskonflikter 2.4.1. Sikringsakt: Tinglysning i personbogen Ifølge TL 47 c, stk. 2, skal virksomhedspant tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Tinglysning i personbogen er således sikringsakt for virksomhedspant. 28 Der er derimod ikke krav om fysisk rådighedsberøvelse. Udgangspunktet er det sædvanlige: Tinglysningen beskytter virksomhedspanthaveren over for godtroende aftaleerhververe og over for retsforfølgning i alle aktiver omfattet af virksomhedspanteretten, både løsøre, immaterielle rettigheder og fordringer. Beskyttelsen omfatter både virksomhedens nuværende og fremtidige aktiver, der er omfattet af virksomhedspanteretten. Hertil gælder nogle ikke ubetydelige undtagelser. Den første er omtalt ovenfor i afsnit 2.2.8. og følger af TL 47 c, stk. 4, nr. 1, hvorefter genstande, der er omfattet af virksomhedspant, udgår af dette, hvis genstandene senere bliver omfattet af pant i fast ejendom i medfør af TL 37. Se nærmere ovenfor. Den anden undtagelse følger af TL 47 c, stk. 5, hvorefter et tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget. Se nærmere herom nedenfor afsnit 2.4.3. 27. Se om tilsvarende ekstinktionsproblemer vedrørende TL 37, Pant s. 209 ff og Sikkerhed i fast ejendom s. 146 ff. 28. At tinglysning skal ske i personbogen følger af, at TL 47 c er indsat i tinglysningslovens kapitel 7 om tinglysning i personbogen. 13

Den tredje undtagelse følger af TL 47 f, hvorefter virksomhedspant der som udgangspunkt omfatter pantsætterens fremtidige erhvervelser ikke omfatter aktiver, som pantsætteren erhverver efter, at der er afsagt konkursdekret, indledt rekonstruktionsbehandling eller indledt gældssaneringssag over for pantsætteren. Se om TL 47 f nedenfor afsnit 4.4. Endelig gælder der ifølge lovforarbejderne muligvis yderligere undtagelser fra det almindelige prioritetsprincip, jf. nærmere afsnit 2.4.2.3.-2.4.2.4. 2.4.2. Retsvirkninger af tinglysningen over for aftaleerhververe 2.4.2.1. Ekstinktion af utinglyst virksomhedspant I de nye regler i tinglysningsloven reguleres ikke, hvornår en utinglyst virksomhedspanteret kan fortrænges. Dette må derfor afgøres ud fra almindelige tingsretlige principper om ekstinktion. 29 Den panteret eller retsforfølgning, der skal fortrænge en utinglyst virksomhedspanteret, skal selv have iagttaget sin sikringsakt, dvs. tinglysning (underpant eller virksomhedspant), rådighedsberøvelse (håndpant) eller meddelelse i henhold til gbl. 31 (transport i fordringer) afhængig af rettighedens karakter. Udlæg i almindeligt løsøre er sikret ved udlæggets foretagelse uden iagttagelse af sikringsakt, 30 mens udlæg i motorkøretøjer skal tinglyses, jf. TL 42 c, stk. 1, medmindre skyldneren er berøvet rådigheden over det udlagte køretøj. Udlæg er i øvrigt omfattet af den vidtgående undtagelsesregel i TL 47 c, stk. 5, jf. nedenfor afsnit 2.4.3. En køber af en individuelt bestemt løsøregenstand kan formentlig ekstingvere fra købeaftalens indgåelse, uden rådighedsberøvelse. 31 Aftaleerhververe skal endvidere være i god tro, jf. TL 5, om den utinglyste virksomhedspanteret for at kunne ekstingvere. Spørgsmål om ekstinktion opstår kun, hvis den konkurrerende ret er stiftet over aktiver, som er omfattet af virksomhedspantet. Hvis et virksomhedspant f.eks. er begrænset til virksomhedens varelager, jf. TL 47 c, stk. 3, nr. 2, og erhvervsvirksomheden køber en ny maskine til produktionen (driftsmateriel) med ejendomsforbehold eller finansieret ved underpantsætning af maskinen, foreligger der således ikke konflikt mellem ejendomsforbeholdet/underpanteretten og virksomhedspantet. 2.4.2.2. Virksomhedspanthaverens ekstinktion af ældre usikrede rettigheder Den virksomhedspanthaver, der i god tro anmelder sit virksomhedspant til tinglysning, kan foruden ældre utinglyste virksomhedspanterettigheder ekstingvere 29. Jf. Virksomhedspant s. 65 f. 30. Udlægget er beskyttet fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om udlægget til fogedretten. Udlægsanmodninger, der er kommet frem til fogedretten samme dag, ligestilles, jf. retsplejelovens 526, stk. 1, 2. pkt. For udlæg foretaget af pante- og toldfogeder m.v. er tidspunktet for udlæggets foretagelse afgørende, jf. retsplejelovens 526, stk. 2. Se Indledning til tingsretten s. 352 ff. 31. Se Indledning til tingsretten s. 185 ff. 14

tidligere stiftede, men utinglyste underpanterettigheder i individualiseret løsøre, jf. TL 47, og i motorkøretøjer, jf. TL 42 c, i aktiver, som er omfattet af virksomhedspantet, idet tidspunktet for anmeldelse til tinglysning må være afgørende for prioritetsstillingen mellem panterettighederne, jf. TL 44, stk. 1, og TL 42 f, stk. 1, jf. 14, stk. 1, 2.-4. pkt. Tilsvarende vil andre ældre rettighedshavere, der ikke har iagttaget deres sikringsakt, kunne ekstingveres f.eks. håndpanthavere, der ikke har rådighedsberøvet og transporthaver med transport i en simpel fordring, hvor der ikke er denuncieret til fordringens skyldner, jf. gbl. 31. Er en individualiseret løsøregenstand allerede solgt, er køberen beskyttet over for virksomhedspantet fra købeaftalens indgåelse. 32 Det er tinglysningslovens godtrosbegreb, jf. TL 5, der finder anvendelse i forhold til virksomhedspanthaveren, og virksomhedspanthaveren skal være i god tro på anmeldelsestidspunktet. Virksomhedspanthaverens ekstinktion forudsætter, at de konkurrerende rettigheder er stiftet over samme aktiver, sammenlign eksemplet sidst i afsnit 2.4.2.1., idet der ellers ikke foreligger en tingsretlig konflikt. 2.4.2.3. Tinglyst virksomhedspant over for senere underpant Udgangspunktet i dansk tingsret er, at en rettighed er beskyttet mod ekstinktion fra tidspunktet for iagttagelsen af den korrekte sikringsakt. Dette gælder også i forhold til tinglysning i personbogen, jf. TL 44, stk. 1, der bl.a. henviser til TL 14, stk. 1, 2.-4. pkt. Heraf følger, at dokumenter, der anmeldes til tinglysning, anses for modtaget på det tidspunkt, hvor de er kommet frem til Tinglysningsretten, og retsvirkningerne regnes fra dette tidspunkt dvs. anmeldelsestidspunktet. Ifølge dette udgangspunkt er et virksomhedspant beskyttet mod ekstinktion fra virksomhedspanthaverens anmeldelse til tinglysning. I forhold til aktiver, som pantsætteren ejer på tidspunktet for anmeldelse af virksomhedspantet til tinglysning, giver tinglysningens således uden videre virksomhedspanthaveren beskyttelse mod ekstinktion. Mere tvivlsomt er det, hvad der gælder i forhold til aktiver, som pantsætteren erhverver efter tinglysningen af virksomhedspantet. Aktiver, der er pantsat ved virksomhedspant, bliver omfattet af panteretten ved pantsætterens erhvervelse af aktiverne, jf. TL 47 c, stk. 1, 1. pkt. På det tidspunkt, hvor pantsætteren erhverver et aktiv, bliver det således omfattet af virksomhedspantet, og pantsætteren kan ikke efter erhvervelsen stifte konkurrerende rettigheder navnlig underpant i aktivet uden respekt af det tinglyste virksomhedspant. Pant- 32. Se om de tilsvarende problemstillinger i forhold til underpant i løsøre og underpant og ejendomsforbehold i motorkøretøjer, Indledning til tingsretten kapitel VIII, afsnit 2.1.1.4. 15

sætteren må anses for at have erhvervet et aktiv fra tidspunktet for indgåelse af aftalen herom, uanset om der er tale om en species- eller genusydelse. 33 Det er dog også muligt, at pantsætteren stifter underpant i aktiver, som han endnu ikke har erhvervet dvs. pant i fremtidige erhvervelser. 34 I så fald må det antages, at underpanteretten omfatter det pantsatte aktiv på det tidspunkt, hvor det erhverves af pantsætteren dvs. på præcis samme tidspunkt, hvor aktivet omfattes af det tidligere stiftede og tinglyste virksomhedspant. 35 Efter almindelige tingsretlige grundsætninger og som følge af henvisningen i TL 44, stk. 1, til TL 14, stk. 1, 2.-4. pkt., 36 er det herefter nærliggende, at den senere underpanteret må respektere virksomhedspantet. Begge rettigheder omfatter aktivet på samme tidspunkt, men virksomhedspantet er stiftet først i tid, og er desuden tinglyst først. Det er derfor vanskeligt at se, hvordan underpanteretten skulle kunne få den bedste prioritet. Imidlertid fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 560 af 24. juni 2005, at hvis der tinglyses underpant i løsøre eller et motorkøretøj, der er omfattet af et tinglyst virksomhedspant, på et senere tidspunkt end virksomhedspantet, beror prioritetsstillingen på, om tinglysningen af underpantsætningen af aktivet er sket senest samtidig med pantsætterens erhvervelse af det pantsatte aktiv. Er dette tilfældet, skal virksomhedspantet ifølge bemærkningerne respektere den individuelle pantsæt- 33. Se Indledning til tingsretten s. 185 ff og 189 f (genus), men anderledes Lars Henrik Gam Madsen i Panteret s. 402, der tillige kræver individualisering. Individualisering er nødvendig i forholdet til prioritetsbeskyttelse over for pantsætterens kreditorer, men næppe i forhold til spørgsmålet om, hvornår pantsætteren må anses for at have erhvervet aktiver, og dermed hvornår aktiverne omfattes af virksomhedspant/underpant. Hvis sælgeren ikke har kreditorer, der kan ekstingvere, omfatter virksomhedspantet aktiverne fra købsaftalens indgåelse. På side 404 synes Lars Henrik Gam Madsen endvidere at fravige reglen om, at tidspunktet for virksomhedspantsætters erhvervelse er afgørende. Det anføres således:»det må derfor antages, at det i forholdet mellem virksomhedspanthaver og sælger er hæveadgangens udstrækning, jf. KBL 28, stk. 2 og dermed ikke tidspunktet for pantsætters erhvervelse (individualiseringen) som er afgørende.«men, sælger kan bevare sin hæveadgang efter 28, stk. 2, ved at tage et gyldigt ejendomsforbehold inden overgivelsen men efter indgåelse af aftalen om erhvervelse til køber/virksomhedspantsætter. Et sådant ejendomsforbehold skal ikke selv ikke efter lovbemærkningerne respekteres af virksomhedspanthaver. 34. Det er således almindeligt antaget, at sikkerhed i fremtidige erhvervelser kan beskyttes mod ekstinktion fra det tidspunkt, hvor det er muligt at iagttage sikringsakten, selv om de pantsatte aktiver først kommer til eksistens eller erhverves af pantsætter på et senere tidspunkt, jf. f.eks. Pant s. 65, W.E. von Eyben: Panterettigheder (8. udg. 1987 ved Henning Skovgaard) s. 88, Lasse Højlund Christensen: Fremtidige fordringer (1999) s. 78 med yderligere henvisninger. Se tillige om underpant i løsøre: Fr. Vinding Kruse: Ejendomsretten III (3. udg. 1951) s. 1386. 35. Ifølge Lars Henrik Gam Madsen i Panteret s. 403, er der ingen tingsretlig konflikt mellem underpanteretten og virksomhedspantet, da underpanteretten er stiftet» inden genstanden er individualiseret i forhold til virksomhedspantsætteren.«(fremhævet i original). Det forklares imidlertid ikke, hvordan underpanteretten kan omfatte den endnu ikke erhvervede genstand på et tidligere tidspunkt end pantsætterens erhvervelse, hvor også virksomhedspantet omfatter genstanden. 36. Se tilsvarende TL 42 f, stk. 1, jf. TL 14, stk. 1, 2.-4. pkt., for så vidt angår underpant i motorkøretøjer. 16

ning. 37 Som det fremgår ovenfor, fraviger bemærkningernes retsopfattelse det almindelige udgangspunkt, hvorefter virksomhedspanthaver må være beskyttet fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, og opfattelsen harmonerer ikke med henvisningen i TL 44 til TL 14, hvorefter anmeldelsestidspunktet er afgørende for tinglysningens retsvirkninger. Desuden indebærer bemærkningerne, at tinglyst virksomhedspant ikke kan beskyttes over for senere stiftede underpanterettigheder, når blot de stiftes senest samtidig med pantsætterens erhvervelse af aktivet. Dog kan virksomhedspanthaveren tinglyse en negativerklæring, der hindrer underpantsætning, jf. TL 43, stk. 2, og nedenfor afsnit 4.1. Bemærkningernes retsopfattelse har endvidere den uhensigtsmæssige konsekvens, at den klare prioritetskonstaterende virkning, der følger af sikringsakten tinglysning, 38 ikke anvendes. I stedet bliver det tidspunktet for pantsætterens erhvervelse, der bliver afgørende for prioritetskonstateringen. Dette giver anledning til bevistvivl, og mulighed for, at pantsætteren kan»spille sammen«med underpanthaveren og tilbagedatere underpantsætningsaftalen til tiden før erhvervelsen på bekostning af virksomhedspanthaveren. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at såvel bemærkningerne som betænkning nr. 1459, 2005 for så vidt angår pant i simple fordringer, vil anvende de almindelige regler om tidspunktet for sikringsaktens iagttagelse. 39 Det forekommer ubegrundet, at virksomhedspantsatte aktiver følger forskellige regler. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at betænkning 1459, 2005 så vidt ses behandler underpant i løsøre forskelligt fra underpant i motorkøretøjer. 40 Forarbejderne anvender således forskellige regler på forskellige aktiver, selv om ordlyden af loven er den samme i begge tilfælde, og uden at der anføres en begrundelse for forskellen. Hvis virksomhedspanteretten er tinglyst først, må den i modsætning til det i bemærkningerne anførte formentlig være beskyttet mod ekstinktion fra en senere stiftet og tinglyst underpanteret. Såfremt en senere stiftet og tinglyst ret skulle have fortrin, må det kræve en klar lovhjemmel, som ikke forefindes. 41 Lovbemærkningerne kan 37. Se betænkning nr. 1459, 2005 s. 150, (der dog ikke nævner underpant i motorkøretøjer) og gentaget i FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til 47 c, stk. 2, under pkt. 2, (der både nævner almindeligt løsøre og motorkøretøjer). Se svarende til de specielle bemærkninger Henry Heiberg og Lars Lindencrone Petersen: Virksomhedspant (2005) s. 13. Se i øvrigt Virksomhedspant s. 66 ff og Panteret s. 400-402 med en oversigt over de fleste fortolkningsbidrag fra den juridiske litteratur. 38. Se herom f.eks. Indledning til tingsretten s. 167. 39. Se betænkning nr. 1459, 2005 s. 152 og gentaget i FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL 47 c, stk. 2, under pkt. 5. 40. I betænkning 1459, 2005 s. 151 anføres, at»for så vidt angår retsforholdet mellem rettigheder i fabriksnye køretøjer og et virksomhedspant vil tinglysningstidspunktet som udgangspunkt være afgørende for prioritetsstillingen mellem panterettigheder.«det er ikke klart, hvad der menes med»som udgangspunkt«, idet der ikke anføres nogen undtagelse. 41. I Justitsministeriets redegørelse af 13. januar 2012 til Retsudvalget om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 side 19 fremgår bl.a.:»justitsministeriet er opmærksom på, at der i 17

formentlig ikke tillægges vægt, da de uden begrundelse gengiver en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med almindelige regler. 42 Indtil retsstillingen er afklaret ved domstolene, eller lovteksten er præciseret, må det anbefales virksomhedspanthavere at overveje tinglysning af negativerklæring, der udelukker underpantsætning. Det bemærkes, at hvis en underpanteret i det aktiv, som virksomhedspantsætteren erhverver, er stiftet og tinglyst af den, der sælger aktivet til pantsætteren, må virksomhedspantsætteren antageligvis respektere underpanteretten, selv om underpanteretten er tinglyst efter tinglysning af virksomhedspantet. Ifølge ordlyden af TL 47 c, stk. 2, beskytter tinglysning af virksomhedspantet kun over for aftaler, der indgås»med pantets ejer«. Virksomhedspantsætter var endnu ikke ejer af pantet, da det blev pantsat af sælgeren. 2.4.2.4. Tinglyst virksomhedspant over for senere ejendomsforbehold Heller ikke et virksomhedspants beskyttelse over for ejendomsforbehold, er reguleret i lov nr. 560 af 24. juni 2005. Da reglerne om sikringsakter er forskellige, er det nærliggende at sondre mellem ejendomsforbehold i motorkøretøjer, jf. TL 42 c, og ejendomsforbehold i andet løsøre. Ejendomsforbehold i andet løsøre end motorkøretøjer skal ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe. 43 Ejendomsforbeholdet er beskyttet over for kreditkøberens senere aftaleerhververe og kreditorer fra aftaletidspunktet, forudsat at ejendomsforbeholdet er gyldigt. (Der ses her bort fra muligheden for ekstinktion af et gyldigt ejendomsforbehold i medfør af forhandlergrundsætningen). Ifølge ejendomsforbeholdets natur opnår køberen/virksomhedspantsætteren først endelig ejendomsret til løsøregenstanden, når betingelserne i kreditaftalen er opfyldt. Da virksomhedspantet først omfatter pantsætterens fremtidige erhvervelser fra tidspunktet for erhvervelsen, må virksomhedspanthaver nærliggende respektere ejendomsforbeholdet. Hvis kreditaftalen ikke opfyldes, fører ejendomsforbeholdet til, at virksomhedspanthaver netop ikke erhverver genstanden. dele af den retsvidenskabelige litteratur er blevet rejst spørgsmål om rigtigheden af denne beskrivelse af prioritetsstillingen mellem en virksomhedspanthaver og en panthaver med tinglyst underpant i individuelt løsøre henholdsvis en ejendomsforbeholdssælger. Justitsministeriet vil på denne baggrund overveje, om der i forbindelse med eventuelle andre ændringer af reglerne om virksomhedspant kan være anledning til at præcisere, at retsstillingen er som beskrevet i lovens forarbejder.«eventuelt lovforslag herom er endnu ikke blevet fremsat (medio november 2012). 42. Se om en tilsvarende problemstilling vedrørende forarbejderne til bilbogen i betænkning 1190, 1990, Peter Blok i Festskrift til Bernhard Gomard (2001) s. 53 ff. 43. Se nærmere Indledning til tingsretten s. 314 f. 18

Virksomhedspant må selv om det er tinglyst først derfor respektere ejendomsforbeholdet. Se således også lovbemærkningerne. 44 For så vidt angår ejendomsforbehold i motorkøretøjer er udgangspunktet principielt det samme som for ejendomsforbehold i andet løsøre, jf. ovenfor. Imidlertid er det i TL 42 d, stk. 1, fastslået, at ejendomsforbehold i motorkøretøjer skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe. 45 Heraf følger, at selv om kreditkøberen først opnår endelig ejendomsret, når betingelserne i kreditaftalen er opfyldt, kan ejendomsforbeholdssælgeren alligevel miste sin ret i henhold til ejendomsforbeholdet ved ekstinktion, hvis ejendomsforbeholdet ikke er tinglyst i bilbogen, jf. U 2002.2376 Ø, hvor en køber i god tro ekstingverede et utinglyst ejendomsforbehold. 46 Med denne regel er det derfor nærliggende for ejendomsforbehold i motorkøretøjer, at tage udgangspunkt i almindelige tingsretlige regler, hvorefter tidspunktet for sikringsaktens iagttagelse (anmeldelsen til tinglysning, jf. TL 42 f, stk. 1, jf. TL 14, stk. 1, 2.-4. pkt.) er afgørende for prioritetsstillingen mellem et tidligere tinglyst virksomhedspant og et senere stiftet og tinglyst ejendomsforbehold i et ikke indregistreret motorkøretøj. 47 Også på dette punkt giver Justitsministeriets lovbemærkninger imidlertid udtryk for en anden opfattelse af retsstillingen. Det anføres således, 48 at prioritetsstillingen beror på, om tinglysningen af ejendomsforbeholdet er sket senest samtidig med aftalen om pantsætterens erhvervelse af køretøjet. 49 Er dette tilfældet, skal virksomhedspantet ifølge be- 44. Betænkning 1459, 2005 s. 151 og FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL 47 c, stk. 2, under pkt. 2, sidste afsnit. Anderledes under tvivl denne fremstillings første udgave 2005. 45. Bemærk, at virksomhedspant ifølge TL 47 c, stk. 3, nr. 3, alene kan omfatte de i 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer (fabriksnye køretøjer). Af TL 42 d, stk. 2, jf. stk. 1, følger, at ejendomforbehold i sådanne køretøjer skal tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse over for aftaleerhververe (men ikke over for kreditorer). 46. Se om dommen Indledning til tingsretten kapitel VIII, afsnit 2.1.1.3. At den almindelige retsvirkning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer er blevet fraveget ved kravet om tinglysning som sikringsakt i TL 42 d, stk. 1, synes ikke erkendt af Hans Helge Beck Thomsen: Kreditaftaler og ejendomsforbehold (2012) s. 233, hvor det anføres, at» en virksomhedspantsætter ikke kan pantsætte en genstand, som han på grund af sin sælgers ejendomsforbehold ikke er ejer af, men alene har en betinget ejendomsret til.«hvis dette havde været korrekt, ville situationen i U 2002.2376 Ø ikke kunne være opstået, da ejendomsforbeholdskøberen så heller ikke ville kunne have videresolgt bilen. 47. Se således formentlig også betænkning nr. 1459, 2005 s. 151. 48. Jf. FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL 47 c, stk. 2, under pkt. 2. Se også Henry Heiberg og Lars Lindencrone Petersen: Virksomhedspant (2005) s. 13 og Virksomhedspant s. 70. 49. Lars Henrik Gam Madsen anfører i Panteret s. 404, at»tilsvarende må virksomhedspanthaver respektere sælgers ejendomsforbehold i et motorkøretøj, hvis det er tinglyst i bilbogen inden køretøjets overgivelse til virksomhedspantsætter.«(fremhævet her). Dette er ikke dækkende. Ejendomsforbeholdet skal være taget inden overgivelsen til pantsætteren for at være 19

mærkningerne respektere ejendomsforbeholdet. Hvis ejendomsforbeholdet først tinglyses efter erhvervelsen, må sælgeren respektere virksomhedspantet i motorkøretøjet. Dette sidstnævnte udsagn er utvivlsom korrekt. Denne retsopfattelse begrundes ikke nærmere i bemærkningerne. Det er ellers nærliggende at henvise til, at både ejendomsforbehold og underpanteret i biler skal tinglyses efter TL 42 d, stk. 1, og til at såvel et utinglyst underpant som et utinglyst ejendomsforbehold kan ekstingveres af godtroende aftaleerhververe, jf. den ovennævnte U 2002.2375 Ø om ejendomsforbehold. Det er derfor meget nærliggende at ejendomsforbehold må behandles som underpant i øvrigt, jf. ovenfor afsnit 2.4.2.3. Uden særlig lovhjemmel og uden begrundelse i bemærkningerne er det nærliggende at følge de almindelige tingsretlige regler, således at tinglysningstidspunktet, jf. TL 42 f, stk. 1,og 44, stk. 1, jf. TL 14, stk. 1, 2. pkt., bliver afgørende, hvorefter et senere tinglyst ejendomsforbehold i motorkøretøjer må respektere et tidligere tinglyst virksomhedspant. 50 2.4.2.5. Tinglyst virksomhedspant over for senere rettigheder over simple fordringer For så vidt angår virksomhedspant, der omfatter simple fordringer, skal virksomhedspanthaver ikke iagttage gbl. 31 om underretning til skyldneren som sikringsakt, men derimod tinglyse virksomhedspantet i personbogen. En virksomhed har således to muligheder for at pantsætte sine fordringer: I henhold til gældsbrevslovens system (herunder som factoring) eller ordningen med virksomhedspant. Rækkefølgen mellem flere panterettigheder i de samme simple fordringer afgøres i overensstemmelse med almindelige tingsretlige regler efter tidspunktet for sikringsaktens foretagelse, uanset hvilken pantsætningsform der anvendes. 51 Virksomhedspanthaveren får ved tinglysning sikkerhed i alle udestående og fremtidige fordringer forud for en anden panthaver, der har givet underretning til fordringens skyldner om pantsætning af den enkelte fordring, jf. gbl. 31, men hvor meddelelsen er kommet frem til skyldneren på et senere tidspunkt end tinglysningen af virksomhedspantet. Tilsvarende har en panthaver, hvis meddelelse til fordringens skyldner er kommet frem forud for en anden panthavers tinglysning af et virksomhedspant, der omfatter den samme fordring, prioritetsstilling forud for virksomhedspantet, hvis panthaveren var i god tro om det tidligere stiftede virksomhedspant. gyldigt, men tinglysningen skal ifølge lovbemærkningerne blot være sket inden pantsætterens erhvervelse af motorkøretøjet, hvilken ikke forudsætter overgivelse (rådighedsberøvelse). 50. Også på dette punkt fremgår det af Justitsministeriets redegørelse af 13. januar 2012 til Retsudvalget om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 side 19, at det overvejes at indføre lovhjemmel for den retsstilling, som fremgår af lovbemærkningerne. Lovforslag herom er endnu ikke fremsat (medio november 2012). 51. Dette fremgår også af lovbemærkningerne, jf. betænkning 1459, 2005 s. 152 og FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL 47 c, stk. 2, under pkt. 5. 20