Øvesesprogram efter operation for diskusproaps Jægersborg Aé 14, 2920 Charottenund, tf: 3964 1949, e-mai: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
' ~ t cervica { ' L Thoracic } ~ Lu m bar ~ -1=-Sacra ~ ;... Coccygea... :._. J Øvesesprogram efter operation for Diskusproaps i eer forsnævring af rygmarvskanaen(=spinastenose). Rygsøjen består af ryghvirver. Den omsuter og beskytter rygmarven. Rygsøjen består af 24 ryghvirver og bækkenet. ce rvicais - hashvirver 7 stk. thoracais - brysthvirver 12 stk. umbais- ændehvirver 5 stk. sacrais - bækn et coccygea - haebenet. Imeem de enkete hvirver er der i begge sider en åbning - rodkanaen - hvor nerverne kan passere fra rygmarven og ud ti armene/benene. Rygsøjen er ikke en stiv struktur. Meem hver hvirve igger en båndskive "diskus". En diskus består af en bindevævsring med en geeagtig kerne i midten. Discus - giver muighed for rygsøjens bevægeighed og fungerer samtidig som stødpude. Hvad sker der, når man får en diskusproaps i ænden? Imeem de enkete ændehvirver kommer nerverne ti benene og bækkenet ud via rodkanaen. Ved en diskusproaps i ænden, er der sket en forsnævring af en af rodkanaerne. Denne forsnævring kan skydes, at noget af diskussens indhod (proapsen) er presset ud i rodkanaen. Når der ikke er pads ti nerven i rodkanaen, kommer der et tryk på nerven. Som føge af dette tryk fungerer nerven dårigt, og det giver symptomer som smerter, eventuet sovende eer prikkende fornemmeser ud i benene, nedsat kraft og mangende refekser. Ved visse bevægeser af ænden kan padsforhodene i rodkanaen bive yder igere forringet, hvorved symptomerne kan forværres. nerverod ti højre arm
Hvad sker der, når man får en forsnævring af rygmarvskanaen ( =spinastenose)? Forsnævring af rygmarvskanaen kan skydes, at der dannes små knogegevækster (osteofytter) på hvirverne, hvor disse peger ind mod rygmarvskanaen. Dermed biver rygmarvskanaens diameter mindre, og der kommer tryk på ae de nerver, der igger inde i rygmarvskanaen. Disse nerver vi så fungere dårigt, og det kan give symptomer i enten det ene ben, eer begge ben, i form af sovende e er prikkende fornemmeser. Der kan også komme kraftnedsættese i benet/benene. Symptomerne på forsnævring af rygmarvskanaen er tit smerter, der stråer ned i benet/benene, når man går. Der er derimod ikke smerter, når man er i hvie. Efter operationen For at forebygge ungebetændese, bodpropper og ignende, er det vigtigt, at du hurtigt kommer op efter operationen. Du må bevæge ænden indti smertegrænsen, men du ska undgå at ave pudseige eer hurtige bevægeser. Det er vigtigt, at variere meem at igge, stå, gå, og sidde. Lyt ti kroppens signaer og find en baance meem aktiviteter og hvie. Ryggen har godt af kortvarige hvi (iggende) fere gange dag ig. Dine vanige aktiviteter kan gradvist genoptages, såfremt disse ikke provokerer stærke eer jagende smerter. Smerter Efter operationen vi du have smerter i såret og/ e er ryggen. De udstrående smerter ned i benet, som du havde før operationen, vi oftest men ikke atid, forsvinde straks når operationen er overst ået. Smertens karakter og intensitet vi dog være ændret. Det forøb er het amindeigt. De smerter, du kan opeve, kan typisk være:. Smerter i såret, der opstår oka t omkring operationsstedet 2. Udstrående smerter, der skydes en irriteret nerverod. En irriteret nerverod kan også give sovende, prikkende og stikkende fornemmeser i benet. 3. Muskesmerter, der opstår okat på grund af øget spænding, infitrationer e er ændret brug af muskerne. I de første døgn efter operationen har de feste behov for smertestiende medicin. Desuden kan ispakninger virke smerteindrende i dagene efter operationen. Smerteintensiteten kan måes på en smerteskaa, som er en inie med ta ene fra O ti 10. Hvis du er fudstænd ig smertefri og ikke har ubehag, har du smerten O. Hvis du får smerter og disse forværres, bevæger du dig op af smerteskaaen. Har du uudhodeige smerter, har du smerten 10.
H vi e sti i i n ger Efter operationen må du igge på ryggen, på siden og på maven. Sengen ska være pan. Den begrænsnin g gæder den første uge. Du må vende dig i sengen som du finder ettest - over ryg eer mave. Pas på du ikke vrider i ryggen. Ryg iggende: Når du igger på ryggen, kan du ægge en pude under knæene. Hovedpuden må kun igge under nakke og hoved, så skudrene er fri. Sideiggende: Når du igger på siden, kan du ægge en pude meem knæene for at modvirke at ryggen vrides. Maveiggende Når du igger på maven kan du ægge en pude under maven. Første gang, du ska ud af sengen efter operationen, vi du bive hjupet af personaet. Her anbefaes det, at du anvender abueteknikken. Abueteknik: Hod ryggen/nakken ige og kom op at sidde ved at skubbe fra med abue og hænder, samtidig med at benene svinges ud over sengekanten Lig på siden tæt på sengekanten. Hod ryggen ige og kom op at sidde ved at skubbe fra med abue og hænder. Gør det i omvendt rækkeføge når du ska ned og igge igen.
Siddestiinger Når du sidder, ska du væge en arbejdssto eer en hviesto. Du ska bot være opmærksom på at: stoen er tipas høj, så du ikke bøjer mere end 90 i hoften. arbejdsstoens sæde gerne må skråne idt fremad eventuet ved hjæp af en skråki epude. hviestoen støtter godt i ænden, -put evt. en pude i ryggen. du ikke sidder for ænge ad gangen i samme sti i ng. HUSK at den næste siddestiing atid er den bedste. For at afaste operationsstedet, bør du kun sidde ned i korte perioder ad gangen i de første dage efter operationen. Hvis du får smerter e er føer ubehag, når du sidder, ska du afaste ænden ved at gå idt omkring eer ved at igge ned. Det mest hensigtsmæssige er, at tiretteægge dagen, så du kan skifte meem at sidde, i gge og stå/ gå. Bikørse De første 2 uger efter operationen, bør du ikke sev køre bi. Du ska kunne reagere hensigtsmæssigt i trafikken, kunne betjene pedaerne sikkert, samt kunne dreje kroppen, når du ska se dig tibage. Samiv Der er ingen restriktioner, men tag hensyn ti dig se v. Løftearbejde Du ska i de første 6-8 uger efter operationen så vidt muigt undgå at øfte. Ved øft af ette byrder (max. 3 kg.), tag byrden tæt ti kroppen først. Undgå tunge øft over 10 kg i 3 mdr. efter operationen. Brug din sunde fornuft. Sygemeding Du ska regne med at være sygemedt i ca. 6 uger efter operationen. Træning Du ska dag igt være aktiv med genere motion og træne med nedenstående øveser, indti opstart på genoptræning. Du ska gå mange gode ture af varierende ængder/hastighed. "Fø efter" og husk at der er ige så angt hjem som der er ud! Fortsat træning Du vi ved udskrivesen få en henvisning t i videre genoptræning. Er du opereret for diskusproaps, kan denne genoptræning starte 2-3 uger efter operationen. Er du opereret for forsnævring ( =spinastenose), kan denne genoptræning starte 3-4 uger efter operationen.
Du bør fortsætte med træningen, så den samede genoptræningsperiode biver ca. 3 måneder. Vi anbefaer desuden, at du dagigt går en eer fere ture. Det er din tistand, der bestemmer hvad du eers må foretage dig. Det er en god ide at starte stie og roigt og så byde sig sev mere og mere. Når du er færdig med din genoptræning, kan du starte på kraftigere styrketræning og genoptage eventuet tidigere sportsgrene. Igen er det din tistand, der sætter eventuee grænser. Idrætsudøvese Føgende tidsangiveser beror på et skøn. Ikke to mennesker er ens, men føgende kan bruges som vejedning. I ae tifæde ska man starte empeigt og sørge for at varme godt op. Efter sårheing (ca. 2 uger) Når såret er heet må du begynde bassintræning. Start med at ave forske ige gangøveser såsom foræns-, bag æns-, sideæns-, og krydsgang. Undgå buk og vrid i ryggen. Efter 6-8 uger må du begynde med rygsvømning. Brystsvømning og craw ska du vente med. Amindeig motion (efter 4 uger) Motionsgymnastik (ow impact) Let jogging Stavgang (Efter 6 uger) Cyking (du må ikke få smerter i ryg eer ben) Bodspi (efter 3 måneder) Tennis Badminton Gof Fodbod Håndbod Andet Ski - angrend (efter 2 måneder) Ski- apint (efter 3 måneder) Ridning (efter 3 måneder) Efter 3 måneder Du kan nu eve dit iv igen, som inden du bev opereret, - dvs. at der ikke er nogen restriktioner for, hvad du må foretage dig. Du ska som ae andre tænke på din ryg og fortsætte med, at benytte de t idi gere beskrevne teknikker, f.eks. øfte/bære-teknikken. Det er vigtigt, at gøre dig kart, at du ikke er syg fordi du får rygsmerter i ny og næ. Det får vi næsten ae sammen. Pas godt på din ryg, men ad den ikke styre dit iv!
Øvesesprogram Det indre muskekorset Ryggens stabiitet sikres af et samarbejde meem bækkenbundsmuskerne og de dybe ryg- og mavemusker. De fungerer som et sags korset. Når muskerne spændes "snøres" korsettet. Når vi står, sidder, går eer udfører andre dagigdags ting, stabiiserer muskekorsettet ænderyggens ed, så vi kan oprethode en hensigtsmæssig kropshodning og derved skåne ryggen. Har man haft en rygskade, er disse muskers funktion sat ud, og de ska aktivt "vækkes ti ive" på ny. r Du aktiverer muskekorsettet ved at knibe bækkenbunden sammen og trække naven idt ind mod rygsøj en. ~ Aktiver muskekorsettet når du f.eks. Ska ind og ud af seng Laver øveser Rækker ud efter noget Skubber ti e er trækker i en dør Rejser og sætter dig Løfter noget Øvesesprogrammet ska genoptræne din muskestyrke, bevægeighed og stabiitet omkring ryggen, så du både kan vende tibage ti dagigdagens aktiviteter så hurtigt som muigt, og forebygge tibagefad. Du kan starte med, at genoptræne din ryg a erede dagen efter operationen. Start med at ave 10 gentageser af hver øvese. Efterhånden som det føes ettere, kan du ave 2-3 sæt af 10 gentageser. Du kan forvente idt smerte i ænden under udføresen, men hvis øveserne fremprovokerer stærke eer jagende smerter i ænden, eer ned i benene, ska du undade at udføre dem. Muskestabiiserende øvese for dybe mave- og rygmusker Lig afsappet på ryggen med en pude under knæene. Læg hænderne på maven og mærk vejrtrækningen. Knib sammen i bækkenbunden, samtidig med, at naven suges et ind mod rygsøjen, uden at vejrtrækningen ændrer sig. Prøv at hode spændingen i 10 sekunder, gentag 10 gange Hod spændingen med ca. havdeen af den kraft du kan præstere. Sevspændingsøveser Lig på ryggen. Spænd ba demuskerne, - sap af. Pres knæ mod underag, så årene spændes, - sap af. Bøj arme og pres baghoved, overarme og hæe i underæget, - sap af.
Nervemobiiserende øveser Lig på ryggen, med et spredte ben. Drej nu fødderne mod hinanden og fra hinanden. Bevægesen ska foregå het oppe fra hoften. For ægmusker Kom skiftevis op på tæer og tibage på hæene (øft tæerne op), i et roigt tempo. For årmusker - Stå med ryggen et fremadfædet og ie afstand meem fødderne. Gå angsomt ned i knæ og op igen. (bi. t.v.). - Stå med ryggen et fremadfædet og det ene ben idt foran det andet. Gå angsomt ned i knæ og op igen. Gentag med det andet ben forrest. (bi. t.h.) For hoftemusker - Stå med samede ben. Før det ene ben strakt, skråt bagud, tæerne peger ige frem. Før tibage ti udgangsstiingen. (bi. t. v.) - Stå med god afstand meem fødderne. Før vægten skiftevis fra ben ti ben, så knæet peger ud over tæerne. (bi. t.h.) For ben og bademusker Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd bademuskerne ved at knibe baderne sammen, og øft numsen angsomt op. Sænk angsomt numsen igen.
- Dokumentansvarig: Hanne Zingenberg Godkendesesdato:1.november 2014 - Udøbsdato: 1.november 2017 version 2