HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten den 25. juni 2013 og afsagt kendelse af Vestre Landsrets 7. afdeling den 13. august 2013. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm, Hanne Schmidt, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Kærende, A, har nedlagt påstand om, at der tinglyses kreditorbeskyttelse, jf. retsplejelovens 513, stk. 1, for hele ejendommen, matr. nr. 4.. X-by By, X-by, beliggende Y-vej 27, 3300 Frederiksværk. Indkærede, Tinglysningsretten, har nedlagt påstand om stadfæstelse. Sagsfremstilling A erhvervede i 2003 ejendommen, matr. nr. 4.. X-by By, X-by, beliggende Y-vej 27, 3300 Frederiksværk, i lige sameje med sin daværende samlever, B. Købesummen udgjorde efter det oplyste 1.375.000 kr. Den 1. marts 2013 fik A udbetalt méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning.
- 2 - A overtog den 24. april 2013 Bs halvpart af ejendommen i forbindelse med parrets samlivsophævelse. Overtagelsessummen for halvparten blev efter det oplyste fastsat til 522.601 kr., hvilket svarede til halvdelen af restgælden på et realkreditlån i ejendommen, som A samtidig overtog som enedebitor. Den 21. maj 2013 indfriede A ejendommens restgæld på 1.083.002 kr. med midler hidrørende fra den udbetalte méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning. A anmodede herefter Tinglysningsretten om at tinglyse følgende deklaration som servitut på ejendommen: Undertegnede A, Y-vej 27, 3300 Frederiksværk, erklærer herved, at ejendommen matr. nr. 4.. X-by er købt udelukkende for midler hidrørende fra en méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning, som er udbetalt den 1. marts 2013. Ejendommen kan som følge heraf ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning, jfr. Retsplejelovens 513, stk. 1, så længe jeg er ejer af ejendommen. Nærværende deklaration begæres tinglyst på ejendommen Påtaleberettiget er A. Tinglysningsretten traf afgørelse den 25. juni 2013 og tinglyste deklarationen med følgende bemærkninger: Det er af anmelder erklæret følgende: Pr. 1. maj 2013 er halvdelen af ejendommen erhvervet for kr. 522.601. Dette beløb fremgår ikke af kontoudtoget for den kreditorbeskyttede konto, da beløbet er fremkommet ved at A overtager halvdelen af ejendommen mod at overtage gælden på ejendommen. Kr. 522.601 udgør halvdelen af restgælden pr. overdragelsestidspunktet. Hele restgælden er efterfølgende indfriet af A, jf. vedhæftet indfrielseskvittering/kontoudtog. Det bemærkes, at der alene er sket kreditorbeskyttelse for så vidt angår halvdelen af ejendommen. Denne afgørelse blev kæret, og i Tinglysningsrettens mail af 12. juli 2013 til As advokat hedder det bl.a.: I anledning af kæreskrift af 8. juli 2013 i ovennævnte sag skal jeg oplyse følgende: Forud for anmeldelse af servitutten om kreditorbeskyttelse har kærende erhvervet en ideel halvdel af ejendommen, mens hun på et langt tidligere tidspunkt forud for skadens
- 3 - indtræden, havde erhvervet den anden halvdel af ejendommen. Tinglysningsretten har derfor alene noteret tinglysningen således: Det bemærkes, at der alene er sket kreditorbeskyttelse, for så vidt angår halvdelen af ejendommen. Da kompetence til at afgøre, hvorvidt et aktiv er kreditbeskyttet, tilkommer fogedretten, har Tinglysningsretten i dag i tillægstekst anført, at kærende er af den opfattelse, at kreditorbeskyttelse også omfatter den tidligere erhvervede del af ejendommen. De bedes oplyse om kæremålet fortsat opretholdes henholdsvis tilrettes. A fastholdt sit kæremål, og i brev af 15. juli 2013 til Tinglysningsretten anførte hendes advokat bl.a.: Det præciseres, at der bør ske lysning af kreditorbeskyttelse for hele ejendommen som følge af, at ejendommens værdi på tidspunktet for kærendes overtagelse af hele ejendommen ikke oversteg en værdi på ca. 1.083.002 kr. svarende til det beløb, hvormed kærende indfriede det indestående lån i ejendommen. Værdien af den af kærende tidligere erhvervede halvdel af ejendommen udgjorde dermed heller ikke mere end hvad der svarer til halvdelen af indfrielsesbeløbet, hvorved der bør være opnået kreditorbeskyttelse også for så vidt angår denne del. I Tinglysningsrettens fremsendelse af 16. juli 2013 af kæremålet til Vestre Landsret hedder det bl.a.: Tinglysning af en servitut om udlægsfritagelse er ikke tinglysning af en rettighed over ejendommen, jf. tinglysningslovens 10, stk. 1, idet den ikke begrænser ejers rådighed over ejendommen. Retsplejeloven 513 har imidlertid med baggrund i betænkning nr. 634 om udlæg og udpantning af indført reglen om, at der kan ske tinglysning for at bekendtgøre udlægsfritagelsen. Det anføres i denne betænkning side 85, at Efter omstændighederne vil kapitalen også på tilstrækkelig klar måde kunne anbringes i fast ejendom, enten i form af tinglyst pantebrev, der angiver, hvorfra midlerne stammer, eller, hvis skyldneren ikke har anbragt andre midler i ejendommen, ved en tinglyst deklaration på denne. Kommentaren til Karnov anfører som note til 513 det samme suppleret med henvisning til, at [U 1991.750] har tilladt tinglysning af servitut, hvor den kontante udbetaling blev betalt med sådanne midler, mens resten af købesummen blev lånefinansieret. Kærende opfylder for så vidt angår den tidligere erhvervede del af ejendommen, ikke ovenstående krav ikke har anbragt andre midler i ejendommen da ejendommen tidligere er erhvervet for andre midler, idet der erhvervelsen af den sidste halvdel af den
- 4 - faste ejendom den 24. april 2013 indestod realkreditpantebrev, stort kr. 1.190.000 i ejendommen, og den første halvdel af ejendommen var allerede erhvervet for ikke-kreditorbeskyttede midler den 18. juli 2003. Det er herefter Tinglysningsrettens opfattelse, at der ikke kan ske tinglysning af en servitut på hele ejendommen. Tinglysningsretten har ikke taget stilling til evt. tinglysning, som i øvrigt anført i betænkningen, da Tinglysningsretten ikke er modtaget anden anmeldelse. Anbringender A har anført, at både hendes oprindelige halvpart af ejendommen og den halvpart, som hun efterfølgende overtog fra B, er bragt under kreditorbeskyttelse ved indfrielsen af restgælden den 21. maj 2013. Hun har herved henvist til, at ejendommens værdi på tidspunktet for hendes overtagelse af hele ejendommen ikke oversteg det beløb på 1.083.002 kr., som hun indfriede ejendommens restgæld med. Endvidere er købesummen for den halvpart, som hun overtog fra B, fastsat mellem uafhængige parter, da overtagelsen er sket i forbindelse med deres samlivsophævelse. Det er ikke uforeneligt med formålet med reglerne om kreditorbeskyttelse, at der også er mulighed for at placere kreditorbeskyttede midler i en ejendom efter erhvervelsen af ejendommen ved indfrielse af indestående lån. Endelig foreligger der ikke reale grunde for at afvise tinglysning af erklæringen om kreditorbeskyttelse for hele ejendommen, da det er ubestridt, at hun ikke har anbragt andre midler i ejendommen, der er ubehæftet. Tinglysningsretten har anført, at betingelserne for kreditorbeskyttelse i henhold til retsplejelovens 513, stk. 1, ikke er opfyldt for så vidt angår As oprindelige halvpart af ejendommen, der er erhvervet med midler, der ikke er omfattet af beskyttelsen i 513, stk. 1. Kreditorbeskyttelse kan derfor alene tinglyses for halvdelen af ejendommen. A kunne have opnået kreditorbeskyttelse ved ikke allerede at have ladet det indfriede pantebrev aflyse, men have påtegnet det med, at det var indfriet, og at det nu henstod som uaflyst med henblik på at bekendtgøre udlægsfritagelsen. Retsgrundlaget Det hedder i retsplejelovens 513, stk. 1: Udlæg kan ikke foretages i erstatning for invaliditet eller tab af forsøger eller i godtgørelse i forbindelse hermed, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har mistet
- 5 - en forsørger. Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske, medmindre summen ved indsættelse på særskilt konto i bank eller sparekasse eller på anden måde er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Tilsvarende gælder om renter og udbytte af kapitalen. Bestemmelsen blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 258 af 26. maj 1976 og er ikke senere ændret. Loven bygger på lovudkastet i betænkning nr. 634/1971 om udlæg og udpantning. Det hedder s. 85 bl.a.: Erstatning for invaliditet skal kompensere for fremtidigt indtægtstab, og dette formål vil ikke kunne opnås, hvis erstatningen inddrages under udlæg. Både sociale hensyn og etiske betragtninger taler afgørende for en så vid beskyttelse, som det er praktisk muligt at give. Er udbetaling sket, kan beskyttelsen kun blive bestående, hvis beløbet er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Som eksempel herpå nævnes indsættelse på særskilt konto i bank eller sparekasse. At kontoen skal være særskilt, betyder, at der ikke må indsættes andre midler på kontoen. Er et beløb engang hævet, kan skyldneren ikke senere indsætte et tilsvarende beløb på kontoen. Dette må heller ikke ske på den indirekte måde, at skyldneren hos banken låner penge mod sikkerhed i kontoen og senere tilbagebetaler lånet. Efter omstændighederne vil kapitalen også på tilstrækkelig klar måde kunne anbringes i fast ejendom, enten i form af tinglyst pantebrev, der angiver, hvorfra midlerne stammer, eller, hvis skyldneren ikke har anbragt andre midler i ejendommen, ved en tinglyst deklaration på denne. Ved tinglysningen må erstatningen dokumenteres. Højesterets begrundelse og resultat Indledningsvis bemærkes, at det påhviler Tinglysningsretten som led i sin prøvelse, jf. tinglysningslovens 15, at undersøge, om et anmeldt dokument efter sit indhold kan tinglyses, og at der ikke efter tingbogen er noget til hinder for tinglysning. Som led i prøvelsen af et dokument om udlægsbeskyttelse, jf. retsplejelovens 513, stk. 1, skal Tinglysningsretten påse, at der foreligger dokumentation for erstatningen, men der skal ikke under tinglysningssagen tages stilling til udlægsbeskyttelsens omfang. Det fremgår af tingbogen, at A erhvervede halvdelen af ejendommen i 2003, og at hun den 24. april 2013 fik tinglyst skøde på hele ejendommen. Det er ubestridt, at A den 21. maj 2013 indfriede restgælden i ejendommen på 1.083.002 kr. udelukkende med midler hidrørende fra méngodtgørelsen og erhvervsevnetabserstatningen.
- 6 - Af den deklaration, som A ønsker tinglyst på sin ejendom, fremgår, at hun erklærer, at ejendommen er købt udelukkende for midler hidrørende fra en méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning, som er udbetalt den 1. marts 2013. Ejendommen kan som følge heraf ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning, jf. retsplejelovens 513, stk. 1,. Som det fremgår af det anførte ovenfor om As overtagelse af ejendommen i henholdsvis 2003 og 2013, er det ikke i overensstemmelse med tingbogen, at hun udelukkende har købt ejendommen for udlægsfritagne midler. Højesteret tiltræder derfor, at der ikke har været grundlag for at tinglyse den nævnte deklaration anmærkningsfrit, jf. tinglysningslovens 15, stk. 4. Det fremgår imidlertid ikke af den anmærkning, der blev givet ved tinglysningen, på hvilken måde deklarationen afviger fra tingbogens indhold. Højesteret ophæver på denne baggrund Tinglysningsrettens afgørelse og hjemviser sagen til fortsat behandling ved Tinglysningsretten. Thi bestemmes: Tinglysningsrettens afgørelse ophæves, og anmeldelsen af deklarationen hjemvises til fortsat behandling ved Tinglysningsretten.