Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede til byen for at arbejde på fabrik. Eller de udvandrede til Amerika i håb om at klare sig bedre der. For at få husmændene til at blive på landet, hvor man havde brug for deres arbejdskraft som daglejere på de større gårde, lavede man i 1899 en "husmandslov". Efter denne lov kunne de få statstilskud til at oprette små husmandssteder. Det hjalp de tidligere jordløse husmænd til at få lidt dyr i stalden og redskaber, så de kunne dyrke korn, roer og græs. Alligevel kunne familien som regel ikke leve af det lille stykke jord, den havde, men måtte have andet arbejde ved siden af. Huset her er en rekonstruktion af et husmandssted som blev bygget i 1899 i Refsnæs ved Vrå. Det er et ret stort og fint husmandssted, for denne husmand var også en dygtig håndværker. Indvendig er det indrettet og møbleret, som det kan have været det i 1914. Det var en tid, hvor man kun havde få og simple maskiner til hjælp i landbruget. 2. I laden findes et redskab, der består af to træstokke, som er forbundet med et stykke læder og noget snor, en plejl kaldes det. Bruges plejlen til at tøjre dyr med?... kærne smør med?... tærske korn med?... J.C.1.1/1
3. I stalden kan du se forskellige slags båse (rum). Nævn hvilke slags dyr, der hører til her: 4. Hestene var en nødvendig hjælp for husmanden i hans arbejde med at dyrke jorden. Hvorfor kunne han ikke lige så godt have en traktor? 5. Rummet mellem stalden og bryggerset er et værksted. Her arbejdede husmanden som: skrædder?... snedker?..., smed?... 6. I værkstedet er en niche med en kakkelovn. Bruges denne ovn til at Ryge fisk i?..., varme lim på?... lave kaffe på?... 7. I bryggerset er der en stor ovn med en jernlåge for. Brugtes den til at opvarme huset med? Ja... Nej... Eller til at bage brød i? Ja... Nej.,. 8. I bryggerset er der også en slags meget stor gryde, kaldet et gruekedel. Er den beregnet til at brygge øl i?... lave mad i?... koge vasketøj i?... 9. Hvordan fik man varme i køkkenet? Og hvordan opvarmedes stuerne?... 10. Kan soveværelse og kammere opvarmes? Ja... Nej... 11. For at undgå for meget askestøv i den fine stue, har man en såkaldt bilæggerovn. J.C.2.1/1
Hvor fyrer man i den?... 12. Som brændsel til komfur og kakkelovne kan bruges både noget fra skoven og noget fra mosen. Nævn de to slags brændsel... 13. Hvor mange lamper er der i stuehuset?. Brænder de med stearin?... batterier?... petroleum?... 14. Nu til dags bader mange mennesker hver dag. Tror du husmandsfamilien gjorde det? Ja... Nej... I hvilket rum har de kunnet vaske sig?. 15. I den murede bænk i køkkenet er der en høkasse. Bruges den til: - at opbevare skrøbelige ting i?... - som sovested for katten?... - eller til at langtidskoge mad i for at Spare på brændslet?... 16. I begyndelsen af 1900-tallet var man endnu "selvforsynende" med mange ting til husholdningen på landet. Man dyrkede selv sit brødkorn, sine kartofler, grøntsager og frugt. Og man fik kød, mælk og æg fra sine egne dyr. Derfor måtte man have gode, kølige rum til at gemme alle de madvarer i - fra den ene høst til den anden. Det, som skulle stå køligst og holde sig længst, blev gemt i madkælderen, som der er nedgang til under køkkenbordet. Her står også et kar til at salte kød i. I spisekammeret, lige ved siden af køkkenet, står brødmaskinen og forskellige andet husgeråd. Her kunne man have nogle af de ting der skulle bruges hurtigt, og her kunne man stå og smøre mad. J.C.3.1/1
Ved siden af ligger den lidt køligere mælkekælder med melposen og plads til mange krukker med gryn, sukker, salt og lignende. 17. I 1914 har man nok sendt det meste af mælken fra køerne på mejeriet og blot fået lidt skummet mælk og kærnemælk tilbage til eget brug. Men før mejerierne blev bygget i slutningen af 1800-årene, satte man mælken hen i store fade i mælkekælderen. Så samlede fløden sig på overfladen og kunne skummes af og kærnes til smør. 18. Nogle ting til husholdningen kunne man ikke producere selv. Kryds af, hvad man var nødt til at købe: kaffe... mel... sæbe... petroleum... marmelade... salt... pølser... smør... tændstikker... sukker... tykmælk 19. I 1914 var det meget almindeligt med en børneflok på 5-8 stykker i sådan et husmandshjem. Men den familie, der boede i det her hus, da det lå ved Refsnæs, var ikke så stor. I den fine stue findes der bag døren fra køkkenet et billede af familien. Hvor mange boede der i huset?... 20. Når det var blevet mørkt om aftenen, sad hele familien tit samlede omkring spisebordet og syede, læste eller snakkede. Var det fordi, der ikke var andre steder at være?... Eller for at kunne nøjes med at tænde een lampe og derved spare på lyset og varmen?... J.C.4.1/1
Husmandsstedet. Svarliste 2. Tærske korn med. 3. Grise, kalve, køer, heste. 4. Traktoren kendtes ikke i Danmark i 1914. Den blev først almindelig efter 2. verdenskrig. 5. Snedker. 6. Varme lim på. Og til opvarmning af værkstedet. 7. Bage brød i. 8. Koge vasketøj i. En gruekedel er beregnet til vasketøj, men den brugtes lejlighedvist også til madlavning (f.eks, kogning af suppe eller grønkål), til ølbrygning og til badning. 9. Ved at fyre i komfuret. Ved at fyre i kakkelovne. 10. Nej. 11. I en lem over komfuret i køkkenet. 12. Brænde og tørv. 13. 6 lamper. 13. Petroleum. 14. Nej. Ved bordet i bryggerset eller i køkkenet. 15. Til at langtidskoge i. 18. Kaffe, sæbe, petroleum, salt, tændstikker, sukker. 19. 2 voksne og 2 børn. 20. For at nøjes med een lampe og derved spare lys og varme. J.C.5.1/1