Psykisk vold
Kriminalisering af psykisk vold i nære relationer v. Maja Markman, v. cand. jur. MKM, afd. leder i Børnehus Hovedstaden 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
Kriminalisering af psykisk vold i nære relationer Indsat i straffeloven ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 (lovforslag L 139) Trådt i kraft pr. 1. april 2019 Anvendes på forhold begået efter lovens ikrafttræden Rigsadvokatmeddelelse af 1. april 2019 om psykisk vold
Straffelovens 243» 243. Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.«det er ikke hensigten med lovforslaget at fastsætte en almen gældende definition af begrebet psykisk vold, jf. pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden : De enkelte dele - Ægtefælle - Samlever - Forælder - Plejeforælder - Søskende - Tidligere ægtefælle, der stadig jævnligt kommer i husstanden pga. børns bopæl - Onkel involveret i opdragelsen af barnet - Forurettedes kæreste, som ikke bor sammen med forurettede
Ved vurderingen vil kunne indgå: - Folkeregisteradresse? - Gerningsmand og forurettet beslægtede? - Gerningsmand kommer jævnligt i forurettedes hjem? - Jævnlig kontakt? - Det forudsættes, at der foreligger en vis forbindelse mellem den psykiske vold og gerningsmandens tilknytning til husstanden: Under samliv Ifm. brud Efter samliv forudsat opretholdt regelmæssig og nær kontakt
gentagne gange over en periode : De enkelte dele - Adfærd, der i almindelighed opfattes som et mønster - Få tilfælde ved alvorlige krænkelser - Hvor længe perioden skal være afhænger af en konkret vurdering, hvori bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning indgår: - Ved meget hyppige eller intensive episoder vil selv en meget kort periode kunne medføre, at bestemmelse finder anvendelse. - Ift. børn og unge tillægges det væsentlig betydning, at adfærden er af en sådan karakter, at den selv over en kort periode er egnet til at skade barnets eller den unges udvikling eller selvopfattelse.
groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd : Nedværdigende adfærd De enkelte dele - Sigter til en adfærd, der er egnet til at ydmyge eller nedgøre offeret, f.eks. hvis gerningsmanden - åbenlyst behandler den forurettede dårligere end andre - indfører et regelsæt, der udstiller eller ydmyger personen - ignorerer personen - omtaler personen, som om vedkommende ikke er noget værd - berøver personen muligheden for at få indflydelse på egne forhold - tvinger personen til at gøre eller tåle noget, som personen ikke bryder sig om eller opfatter som uværdig.
Forulempende adfærd - Sigter primært til gerningsmandens chikanerende eller generende adfærd, f.eks. hvis gerningsmanden - kontakter personens arbejdsplads, familie, venner m.v. for at sprede ondsindet sladder, falske rygter eller intime oplysninger om personen - giver fejlagtig information til offentlige myndigheder, herunder indgiver falsk anmeldelse til politiet - sender private billeder af personen (uanset om disse er omfattet af straffelovens 264d) til andre - bestiller et stort antal varer til levering hos personen - sender beskeder til personen om, at man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig.
Krænkende adfærd - Sigter til adfærd, der er egent til at skade forurettedes ære eller selvfølelse, eller som i øvrigt negativt kan påvirke forurettediges psykiske integritet f.eks. hvis gerningsmanden - overskrider personens grænser, f.eks. seksuelt - lader en person overvære handlinger over for sine nærmeste, der opleves som ubehagelige eller chokerende, f.eks. hvor et barn overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for barnets forældre eller søskende - manipulerer personen, f.eks. ved - at påvirke tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger - at fordreje en situation, sådan at den krænkende adfærd opleves af personen som selvforskyldt - urimelig kritik, hentydninger eller anklager, som har til formål at få personen til at underkaste sig gerningsmanden.
Samlet set være tale om adfærd af en vis varighed og intensitet, for at adfærden kan betegnes som grov. 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
egnet til utilbørligt at styre den anden : De enkelte dele Adfærd, som forhindrer forurettede i at udfolde sig frit, f.eks., at forurettede får frataget fornemmelsen af at bestemme over sig selv og sit eget liv, at forurettedes selvværd nedbrydes, at forurettede isoleres eller gøres afhængig af gerningsmanden. Adfærden skal således samlet set være egnet til at påvirke forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje. Det er en objektiv vurdering, om adfærden er egnet til at styre forurettede. Det er således ikke afgørende, om forurettede rent faktisk er blevet styret. Den styrende adfærd skal samtidig være utilbørlig, hvilket omfatter styrende adfærd, der ikke er en naturlig del af parternes relation.
Forældelsesfristen er 5 år (regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt) Forældelse Ved psykisk vold begået mod en person under 18 år af en person, der på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes husstand, regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om Strafforhøjelse på grund af tidligere domme for vold mv. (gentagelsesvirkning) Adgang til beskikkelse af bistandsadvokat Adgang til videoafhøring af personer under 15 år Umiddelbar skilsmisse 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
Psykisk vold psykologisk set v. Pernille Spitz, cand. psych., leder af Børnehus Hovedstaden 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
Typer af psykisk vold Emotional abuse and neglect, som defineret af Alan Carr Psykisk vold (emotional abuse) Aktivt og intentionelt Tilbagevendende afstraffelse for mindre forseelser Tilbagevendende afstraffelse for positiv adfærd, såsom at smile, lege eller løse problemer Tilbagevendende kritik, latterliggørelse, ydmygelse og trusler Tilbagevendende afvisning, afvisning af tilknytning og eksklusion fra familien Tilbagevendende involvering af barnet i misbrug, prostitution eller anden kriminel adfærd Tilbagevendende påvirkning af barnet m.h.p. at udvikle had i.f.t. bestemte befolkningsgrupper på baggrund af deres (race, køn, religiøs overbevisning m.m.) Omsorgssvigt (emotional neglect) Passivt og ikke intentionelt Fravær af kontakt eller handlinger Passiv ignorering af et barns behov, fx - mad, tøj, bolig - sikkerhed og beskyttelse - følelsesmæssige behov for omsorg og tryghed - intellektuel stimulation, social kontakt og samtale - alderssvarende grænsesætning og opdragelse - alderssvarende muligheder for autonomi og selvstændighed 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
5 dimensioner ved psykisk vold (forældreadfærd) model af Glaser (i Carr) At tillægge barnet negative intentioner Afvigende socialisering Ikke alderssvarende forventning til adfærd forældreadfærd Bruge barnet til at tilfredsstille egne følelsesmæssige behov Ikke at være tilgængelig følelsesmæssigt 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
Barndomsundersøgelsen 2009 Spørgsmål om psykologisk mishandling Elektronisk spørgeskema udfyldt af ca. 3000 25-årige i.f.t. tilbageblik på deres barndom Spørgsmål Har dine forældre/stedforælder ydmyget dig ved nedværdigende tiltale (fx ved at blive kaldt dum, doven og uduelig)? Har dine forældre/stedforælder ydmyget og nedværdiget dig offentligt? Er du blevet truet med at blive smidt ud hjemmefra af dine forældre/stedforælder? Er du blevet truet med voldelig afstraffelse (fx tæv, pisk) af dine forældre/stedforælder? procentandel 13,2 5,4 13,6 3,0 Har dine forældre/stedforældre gennem deres adfærd vist, at du var uønsket, ikke elsket og værdiløs? 4,9 Har dine forældre/stedforældre konstant kritiseret dig og udsat dig for mobning? 2,9 Tre eller flere af ovenstående 9,2 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
BØRNERÅDETS UNDERSØGELSE VEDR. FYSISK OG PSYKISK VOLD FRA 2016 Design: 4039 elever fra 7. klassetrin blev spurgt ang. deres oplevelser med hhv. fysisk og psykisk vold indenfor det seneste år (online spørgeskema) Undersøgelsens definition af psykisk vold At have oplevet gentagne, negative, ikke-fysiske reaktioner fra de voksne i hjemmet. Fx at blive ignoreret i dagevis, at blive nedgjort, at blive truet med at blive smidt ud hjemmefra eller andre voldsomme ting At have været vidne til vold mod andre i hjemmet. Fx vold mellem forældrene eller vold mod søskende.
Undersøgelsens resultater 17% af børnene havde været udsat for psykisk vold 8,3% havde været udsat for negative, ikke-fysiske reaktioner fra de voksne i hjemmet ved en konflikt med barnet 9,7% havde kendskab til vold, trusler og ydmygelser mod søskende fra voksne i hjemmet 4,2% havde kendskab til vold, trusler og ydmygelser mellem de voksne i hjemmet
Hvad viser undersøgelsen også vedr. psykisk vold? 8,3% af børnene har været udsat for psykisk vold i form af negative reaktioner fra forældrene Kvinder (mor eller fars kæreste) udsætter lidt oftere børnene for psykisk vold end fædrene (mors kæreste) Børn udsat for psykisk vold har lavere selvværd og viser oftere tegn på fysisk og psykisk mistrivsel end andre børn Risikofaktorer / beskyttende faktorer Børn fra middelklassen udsættes sjældnere for psykisk vold end børn fra familier med færre / flere penge end gennemsnittet Børn fra familier med misbrug har markant højere risiko for at opleve psykisk vold (47% mod 15%) Børn med diagnoser udsættes oftere for psykisk vold end børn uden (ADHD, autisme spektrum, Tourette m.m) 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
Konsekvenser af psykisk vold Negative og ydmygende kommentarer fra forældre giver en følelse af at være forkert og uønsket. Kommentarerne og stemningen internaliseres, nedbryder barnets selvværd og bliver til barnets indre stemme. 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
Følgevirkninger Børn udsat for psykisk vold og omsorgssvigt har flere og mere alvorlige symptomer / problemer end fx børn udsat for fysisk vold (Carr) Selvmord Tilknytningsforstyrrelser Selvskadende adfærd Adfærdsproblemer Social tilbagetrukkenhed Depression 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
ACE STUDY (Adverse Childhood Experiences) Påviser dosis-respons sammenhæng mellem mængden af belastninger i barndommen og fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder i voksenlivet Voksne spørges til 10 kategorier af belastninger i barndommen 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold
Drøftelser, snak 7 minutter med din sidemand/- kvinde Hvordan har vi som kommune / politi / Børnehus / sundhedsvæsen oplevet kriminaliseringen af psykisk vold? Har det gjort nogen i forskel i.f.t., hvordan vi taler eller handler? Hvordan kunne vi evt. skærpe fokus på psykisk vold?.. 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold