Patientinformation Patientens bog Onkologisk afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center
Indhold i "Patientens bog" Side 1 Forord Side 2 Onkologisk afdeling, Sønderborg Side 3 Alment om kemoterapi Side 4 Hvad gør du derhjemme mellem behandlingerne Side 5-9 Bivirkninger ved kemoterapi Side 10-13 Kemoterapi og dagligdagen Side 14 I flg. situationer bør du kontakte ambulatoriet/sengeafdeling M42 Side 15 Medicinvejledninger
Forord Denne bog handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når du har fået kræft og skal i behandling med kemoterapi. Bogen fortæller om, hvordan behandlingen foregår og om de bivirkninger, der eventuelt kan komme. Desuden er der forslag til, hvad du og dine pårørende selv kan gøre, for at forløbet bliver så godt som muligt. Bogen giver dog ikke svar på alt, så hvis der opstår spørgsmål ved læsning af bogen eller i det hele taget i behandlingsforløbet er du altid velkommen til at henvende dig til personalet. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk afdeling Sydvang 1, Sønderborg 1
Onkologisk afdeling, Sønderborg Onkologisk afdeling består af: Et sengeafsnit beliggende på afdeling M42 Onkologisk ambulatorium Hvordan kontakter du sengeafdeling/ambulatorium I dagtiden på hverdage kontaktes onkologisk ambulatorium på telefon 7418 2866. Der er telefontid mellem kl. 8.00 10.00 og 13.00 15.00. Her kan du tale med din kontaktsygeplejerske evt. onkologisk læge. Udenfor onkologisk ambulatoriums åbningstid (aften, nat eller weekend) kontaktes sengeafdeling M42 på telefon 74 18 24 42. Her kan du tale med en sygeplejerske. Kontaktsygeplejerske I onkologisk ambulatorium vil du få en kontaktsygeplejerske. Kontaktsygeplejersken kender din sygehistorie, og vil sammen med dig planlægge din undersøgelse, pleje og behandling. Det er så vidt muligt kontaktsygeplejersken, der giver dig behandling og deltager i samtalen med lægen. Ambulant behandling Kemokuren gives ambulant. Du skal have taget blodprøver dagen inden på det nærmeste sygehus (inden kl. 10.30). Efter særlig aftale med sygeplejersken kan blodprøver evt. tages på selve behandlingsdagen. Hvis der er aftalt tid til lægesamtale, må du påregne ventetid inden behandlingen gives. Du er meget velkommen til at tage ledsager/ledsagere med til samtale og kemobehandling i ambulatoriet. Børn er meget velkomne i afdelingen, men må ikke lades uden opsyn af en voksen. 2
Alment om kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der kan dræbe forskellige typer af kræftceller. Ved nogle kræftsygdomme er kemoterapi hovedbehandlingen af sygdommen. Ved andre kan behandlingen være et supplement til operation eller strålebehandling. Behandlingen kan gives i form af tabletter og/eller medicin, som gives i en blodåre via et drop. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Kræftcellerne påvirkes, så de svækkes eller dør. På den måde bremses kræftcellernes evne til at formere sig. Svulsten eller antallet af kræftceller bliver mindre og forsvinder i bedste fald helt. Målet med behandlingen er at få sygdommen til at forsvinde. I nogle tilfælde kan man ikke få sygdommen til at forsvinde helt, men kun opnå at bremse sygdommen i en periode. Behandlingen kan være forskellig fra person til person, alt efter hvilken type kræft du har. Du kan derfor ikke sammenligne dit forløb med andre patienters. Kemoterapien påvirker også kroppens normale celler, men de er mere robuste end kræftcellerne og langt de fleste normale celler kommer sig igen inden næste behandling. Påvirkningen af de normale celler betyder, at der kan komme bivirkninger (se senere under bivirkninger). De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder gradvist efter endt behandling. Før behandlingen vil lægen og sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du kan risikere at få og give gode råd om, hvordan du eventuelt kan afhjælpe bivirkningerne. Det er vigtigt, at du fortæller lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du måtte få, også dem, der ikke er beskrevet. Kemoterapi forliges ikke altid med anden medicin. Det er derfor vigtigt, at du fortæller lægen, hvilken medicin samt naturmedicin du tager. Dette gælder også, hvis din egen læge ordinerer medicin under behandlingen. 3
Hvad gør du hjemme mellem behandlingerne? Hvad gør du derhjemme mellem behandlingerne? I op til 5 dage efter behandlingen udskiller kroppen affaldsstoffer fra kemoterapien gennem sved, urin, afføring, blod, sæd og opkast. I løbet af det første døgn udskilles ca. 90% af kemoterapien. Der er tale om så små mængder, at der ikke er nogen risiko for dine pårørende eller dem, du i øvrigt omgås i hverdagen. Vi fraråder den tætte fysiske kontakt i flere timer ad gangen med gravide og små børn i de første 5 dage efter kuren. Du kan således stort set leve som du plejer. Vi anbefaler følgende: Almindelig god hygiejne/hyppig håndvask Spildt opkast eller urin tørres op med papir. Vask efter med vand og sæbe. Papiret kastes i toilettet Opkast hældes i toilettet eller smides væk i en lukket plastikpose Tøj og sengetøj vaskes, som det plejer Skift sengetøj efter 5 dage 4
Bivirkninger ved kemoterapi Ud over virkningen på de syge celler har kemoterapi også indflydelse på de raske cellers funktion. Det skal dog understreges, at der er store individuelle forskelle på, hvor udtalte eventuelle bivirkninger kan være. Det er derfor vigtigt, at du fortæller sygeplejersken/lægen om dine bivirkninger. Ofte kan dine egne erfaringer fra tidligere være med til at afhjælpe generne. Mange patienter har kun få og beskedne bivirkninger i forbindelse med kemoterapi. Du kan læse om de mest almindelige bivirkninger ved kemoterapi på de følgende sider: Kvalme og opkastning Knoglemarven Hårtab Træthed Mundgener Forstoppelse Diarré Kvalme og opkastning Kvalme og opkastning er en kendt bivirkning ved kemoterapi. Det er dog meget forskelligt, hvor meget kvalme og opkastning den enkelte behandling giver, og reaktionen på behandlingen er forskellig fra person til person. I dag kan vi forebygge, så mange praktisk taget ikke får kvalme og opkastning. Kvalmen kan opstå lige efter behandlingen, men almindeligvis kommer den først efter nogle timer. Opkastning forekommer hyppigst i det første døgn og kan være ledsaget af kvalme, der kan fortsætte flere døgn efter behandlingen. Du kan også få forventningskvalme. Dette betyder, at symptomerne mærkes før behandlingen. En bestemt lugt, lyd eller syn kan fremkalde kvalme. Dette sker ikke ved den første behandling. Det er mere almindeligt efter 3-4 behandlinger, hvis du har haft kvalme eller opkastning. Det betyder ikke, at du er over ængstelig eller nervøs. Det er kroppen, der reagerer normalt på en unormal situation. Derfor forsøger vi allerede fra begyndelsen af din behandling at forebygge kvalme og opkastning. I forbindelse med behandlingen vil du få medicin, der forebygger kvalme og opkastning. Det er vigtigt at du tager medicinen, også selv om du ikke har kvalme. Det er nemmere at forebygge end at behandle. Det kan du selv gøre for at forebygge kvalme og opkastning Følg selv med i din kvalmebehandling. Noter gerne ned om kvalmebehandlingen har været god nok. Kvalme efter kemoterapi og effekten af kvalmemedicinen varierer fra person til person. Derfor vil dine notater hjælpe os til at finde den bedste kvalmebehandling til dig. Mød ikke med tom mave til behandling med kemoterapi. Spis et let morgenmåltid og husk at drikke. En tom mave kan forstærke kvalme. Det kan være en god ide at du har en pårørende eller god ven med til behandlingen. For nogle kan det være en god ide at tage en sovetablet natten før og efter kemoterapi, da det mindsker nervøsitet før behandlingen og eventuel kvalme kan måske soves væk. Du kan bruge dine erfaringer fra tidligere oplevelser med kvalme og opkastning. Hvad plejer at hjælpe og hvad gør det værre? Sørg for at hvile i det omfang, du har behov for. Gerne efter måltiderne, da aktivitet her kan provokere kvalme. Hvil siddende eller tilbagelænet, men læg dig ikke ned. Tag bekvemt, løstsiddende tøj på, da stramtsiddende tøj kan fremprovokere kvalme. Hold din mund ren. Rens dine tænder efter måltiderne. En ubehagelig smag i munden kan afhjælpes ved for eksempel bolsjer, pastiller eller tyggegummi. Du bør spise mange små hyppige måltider. Du kan evt. starte dagen med en tør kiks eller ristet brød. Lad gerne andre tilberede maden. 5
Bivirkninger ved kemoterapi Undgå mados, tobaksrøg, parfume og lignende. Sørg for at der er frisk luft, der hvor du opholder dig. Musik, fjernsyn, videofilm, computerspil eller læsestof kan nogle gange aflede dine tanker fra kvalmen. Let motion som for eksempel en gåtur eller cykeltur kan mindske kvalmen. Sørg for at du har daglig afføring. Reguler evt. med afføringsmiddel. Afspænding og afslapning (tal med sygeplejersken om dette). Det kan familie og venner gøre Når en person har kvalme eller kaster op, kan man som pårørende føle sig frustreret og hjælpeløs, men der er nogle måder, som I kan hjælpe på: Sørg for at der inden for rækkevidde er noget at kaste op i og sørg for at tømme og rense det efter opkastning. Sørg også for at have et håndklæde, en kølig vaskeklud og et glas vand til at rense munden med. Tilbyd at lave mad og drikkevarer, men pres ikke på, hvis han/hun ikke kan spise. Det er i orden at spise sparsomt i et par dage efter behandlingen, men prøv at få ham/hende til at drikke mest muligt. Medvirk til at den kvalmestillende medicin bliver taget. Hjælp med at huske tidspunkterne. Sørg for at omgivelserne er behagelige. Frisk luft, fred og ro. Massage kan nogle gange virke afslappende og aflede opmærksomheden. Vær sammen opmærksomme på, hvad der fremprovokerer, og hvad der afhjælper kvalmen. Du skal kontakte afdelingen, hvis: Du konstant kaster op i mere end 1 døgn efter behandlingen og ikke får det bedre. Du har vedvarende kvalme mere end 2-3 døgn efter behandlingen og det ikke bliver bedre. Du ikke er i stand til at tage den kvalmestillende medicin. Du har bivirkninger af den kvalmestillende medicin (se medicinvejledningen) Du føler dig usikker eller har spørgsmål i forbindelse med kvalmebehandlingen. Knoglemarven Knoglemarven findes i det indre af knoglerne. I knoglemarven dannes røde og hvide blodlegemer samt blodplader. De hvide blodlegemer er en vigtig del af kroppens immunforsvar. De røde blodlegemer transporterer ilten rundt til kroppens celler. Blodpladerne er vigtige for blodets evne til at størkne ved blødning. De fleste former for kemoterapi påvirker knoglemarven, så antallet af blodlegemer falder og dermed også blodlegemernes funktion. Antallet af blodlegemer vil typisk være lavest 1-2 uger efter kemoterapien. Du vil altid få taget blodprøver inden behandlingen og i nogle tilfælde også imellem behandlingerne. Nedsat antal hvide blodlegemer Når antallet af de hvide blodlegemer falder, nedsættes kroppens modstandskraft overfor infektioner. Det betyder, at du kan være mere modtagelig overfor infektioner. Risikoen er størst 1-2 uger efter kemoterapi. Det kan du selv gøre Undgå at være direkte sammen med mennesker, der har infektionssygdomme, som for eksempel forkølelse eller influenza. Du skal dog ikke isolere dig. Du kan roligt gå på indkøb og være sammen med mennesker i almindelighed. Undgå at få sår og rifter. Brug handsker ved havearbejde. Hold en god hygiejne, også mundhygiejne. 6
Bivirkninger ved kemoterapi Vær opmærksom på begyndende tegn til infektion. For eksempel ondt i halsen, hoste, svie ved vandladning. Kvinder med menstruation bør benytte hygiejnebind frem for tampon. Hvis du føler dig varm eller utilpas og/eller har kulderystelser, mål da altid din temperatur. Brug et termometer til endetarmen (det måler mere præcist). Er temperaturen 38,5 eller derover, så mål efter ca. 1/2 time igen. Er den fortsat høj, skal du altid kontakte afdelingen. Hvis du har tegn på infektion og antallet af hvide blodlegemer er lavt, vil du blive indlagt og behandlet med antibiotika. Nedsat antal røde blodlegemer/lav blodprocent Tilstanden udvikler sig som regel langsomt over uger eller måneder. Symptomerne kan være træthed, svimmelhed, åndenød, kuldskærhed, hjertebanken eller susen for ørerne. Lav blodprocent kan afhjælpes ved blodtransfusion. Det kan du selv gøre Tage den med ro, eventuelt ekstra hvile, når det er nødvendigt. Fortæl lægen/sygeplejersken om dine symptomer. Nedsat antal blodplader Hvis antallet af blodplader er lavt, kan der forekomme blødninger i huden, der viser sig ved blå mærker eller små røde prikker. Det kan også medføre blødninger fra slimhinder for eksempel næseblod, tandkødsblødning, blod i urin, afføring eller fra underlivet. Det kan du selv gøre Forsigtighed når du bruger skarpe genstande for eksempel sakse, knive, nåle. Bruge en elektrisk barbermaskine i stedet for skrabere. Undgå forstoppelse. Undgå at pudse næse for kraftigt. Undgå at bruge Kodimagnyl eller anden medicin med acetylsalicylsyre i. Brug i stedet for paracetamol, Pamol, Pinex som smertestillende medicin. Kontakt afdelingen, hvis der opstår blødning, der ikke stopper! Du vil så blive indlagt med henblik på observation af blødningen. Hårtab Kemoterapi påvirker de sunde celler i hårrødderne og kan føre til at du helt eller delvis taber hoved- og kropshår. Når behandlingsforløbet er afsluttet, vil dit hår altid vokse ud igen. Det er dog ikke alle former for kemoterapi, man mister håret af. Dit nye hår kan have ændret farve. Fald og krøller kan også se lidt anderledes ud, end du er vant til. Hårtabet kommer gradvist og oftest efter den eller de første behandlinger. I enkelte tilfælde kan hårtabet dog komme i løbet af kort tid. Du kan måske mærke lette smerter, kløe eller øget følsomhed i hovedbunden. Dit hår begynder altid at vokse ud igen ca. 4-6 uger efter afsluttet behandling og kan også vokse lidt i perioden mellem behandlingerne. Det kan du selv gøre Du vil blive tilbudt en paryk eller anden beklædning, som kan fås gennem frisører eller parykmagere (onkologisk afdeling har visitkort til flere forhandlere). Du vil få udleveret en parykrekvisition gældende til enten en paryk eller hat/tørklæde. Såfremt det beløb, du køber for, overskrider det beløb, der fremgår på rekvisitionen, skal du selv betale restbeløbet. Det anbefales, at du anskaffer parykken eller får taget en prøve af dit hår, før hårtabet indtræder. 7
Bivirkninger ved kemoterapi Hvis du har langt hår, kan du lade håret klippe til en kort frisure før behandlingsstarten. På den måde kan hårtabet virke mindre overvældende og generende. Beskyt dit hoved mod sollys og kulde. Træthed Træthed er den bivirkning, der optræder hyppigst og er ofte den mest belastende gene af kemoterapien. Træthed påvirker mange ting i ens liv, f.eks. humøret og evnen til at foretage sig dagligdagsaktiviteter, det du plejer at kunne gøre. Træthed kan imidlertid godt lindres og skal derfor ikke ignoreres. Der kan være mange årsager til trætheden: Behandlingen Psykisk belastning Kvalme og opkastninger Smerter Dårlig nattesøvn Affaldsstoffer fra nedbrydningen af celler, som følge af kemoterapien Væskeunderskud Blodmangel på grund af behandlingen eller sygdommen Depression Stress Det kan du selv gøre Accepter at din træthed følger med behandlingen og at du ikke har det samme overskud, som du plejer Undgå overanstrengelse og planlæg dagens gøremål med plads til hvil ind imellem Prøv at skabe en balance mellem hvad du er nødt til at gøre, og hvad du har lyst til at gøre Drik 2 liter væske dagligt Spis alsidigt, gerne energi- og proteinrig kost Gå ture regelmæssigt gerne en gang om dagen. Selv en mindre tur kan give dig ny energi, naturlig træthed og en skærpet appetit. Overdriv ikke! Hvil eller sov 1/2 time nogle gange om dagen. Når behandlingen er afsluttet, vil energien gradvist vende tilbage. Mundgener Kemoterapi kan påvirke dine slimhinder i mund og svælg, så de bliver ømme og svier. Der kan også komme svamp, betændelse og tørhed i munden. Disse bivirkninger kan medføre hvide belægninger, sår, smerter og synkebesvær. Det kan være forbundet med stort ubehag at spise og drikke, når der er opstået mundgener. Tænderne påvirkes ikke af kemoterapi, men på grund af påvirkning af slimhinderne i munden og tørhed kan enkelte få problemer med flere huller i tænderne efter tandkødsbetændelse. Hvad kan du selv gøre Det er en god ide, at kontakte din tandlæge for at få lavet almindelig tandeftersyn inden kemobehandlingen begynder. Grundig mundhygiejne. Børst tænder og evt. tunge hver morgen og aften. Skyl evt. munden hyppigt i kamillete eller dansk vand. Prøv dig frem med krydderier og salt, da det kan virke irriterende for nogen. Evt. ekstra besøg ved tandlægen til tandrensning. 8
Bivirkninger ved kemoterapi Kontakt afdelingen hvis du får sår eller belægninger i mund eller svælg. Forstoppelse En del patienter kan få forstoppelse fordi nogle kemoterapistoffer og kvalmestillende tabletter giver langsommere tarmpassage. Sig derfor til i tide, hvis du får problemer med træg mave. Hvad kan du selv gøre Drik rigeligt Spis mad med højt fiberindhold Dyrk motion i det omfang det er muligt Fast toiletrutine med ro og god tid Medicin mod forstoppelse kan købes i håndkøb, spørg sygeplejersken Diarré Diarré og mavekneb kan være en følge af kræftsygdommen eller en bivirkning til behandlingen. Der kan være flere årsager til diarré. Det kan være en følge til kemoterapi eller strålebehandling. Det kan også være et udtryk for en maveinfektion eller være bivirkning til medicin. Mål din temeratur, hvis du får diarré. For at kunne give dig den rette behandling, har lægen brug for at vide, om du har feber. Diarré kan føre til væskemangel. hvis du samtidigt kaster op, er risikoen for væskemangel stor. Kontakt derfor afdelingen, hvis du både har diarré og opkastning. Kontakt også afdelingen, hvis du føler dig svimmel eller har feber over 38,5. Det kan du selv gøre Drik mindst 2 liter væske dagligt. Du skal drikke et glas vand hver gang, du har været på toilettet med diarré. Drik gerne mineralvand, fortyndet saft, tomat- og frugtjuice. Spis små måltider mindst seks gange om dagen. Spis mad med få fibre. Prøv med hvidt brød, lyst knækbrød, ristet brød og havregryn kogt til grød. Så længe du har diarré, skal du undgå mælk, yoghurt, ymer og andre mælkeprodukter. Du kan godt spise ost. Undgå mad, som er stærkt krydret, fed, røget eller stegt. Undgå kaffe og alkohol. Diarré kan føre til hudløshed ved endetarmsåbningen. Vask forsigtigt med mild sæbe. Blødt toiletpapir og vandskyende salve (f.eks. vaseline) kan forebygge hudløshed. 9
Kemoterapi og dagligdagen At være kræftsyg og modtage behandling kan påvirke dagligdagen og følelseslivet. Det kan give mange tanker og bekymringer for den situation, du er i nu og for fremtiden. Det kan medføre angst, usikkerhed og nedtrykthed. Samtidig føler mange træthed på grund af kemoterapien, og det kan være svært at overskue hverdagen. Arbejde Mange føler det er vanskeligt at passe sit arbejde som vanligt og er sygemeldt i længere eller kortere perioder. Du kan bedst selv mærke, hvor meget du kan magte og dermed klare arbejdsmæssigt. Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed kan måske medføre hensyntagen og fleksibilitet overfor dig. Har du spørgsmål/tvivl er der mulighed for at tale med en socialrådgiver på sygehuset. Motion Det er vigtigt, at du forsøger at holde dig i fysisk form under behandlingsforløbet. Ikke nødvendigvis på samme måde som tidligere, men daglig motion i form af gåture og/eller cykelture i minimum 30 min. Det kan betyde, at du får det lidt bedre og får lidt ekstra energi. Mad og drikke Vi anbefaler, at du spiser varieret kost, og at du dagligt tager en helt almindelig vitaminpille. Du skal dog først og fremmest spise det, du har lyst til og eventuelt spise lidt mindre, men til gengæld oftere. Drik gerne 2-3 liter om dagen og specielt de første dag efter kemoterapi. Herved øges udskillelsen af affaldsstoffer fra kroppen. Du må gerne nyde vin, øl og spiritus under behandlingsforløbet. Hvis du får problemer med at spise og mister appetitten, kan du få råd og vejledning af personalet eller en diætist. Rygning Hvis du ryger, er det aldrig for sent at stoppe. Man ved, at rygestop forbedrer helbredet og forebygger hjerte-karsygdomme. Samtidigt mindskes risikoen for opståen af en ny kræftsygdom senere i livet. Samvær med andre Når kræftsygdom og behandling er tæt inde på livet, har mange endnu mere brug for familie og venners støtte og omsorg. Det kan være til at hjælpe med noget praktisk eller bare at være hos én. Mange pårørende vil gerne hjælpe, men ved ikke, hvordan de skal gøre det bedst. Familie og vennerne kan godt blive lidt tilbageholdende, fordi de er bange for at gøre eller sige noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du er åben om dine tanker og hvad du har brug for eller ikke har brug for. Det er vigtigt, at du ikke isolerer dig. Er der for eksempel familiefester eller andre sammenkomster, du gerne vil deltage i, er det ingen hindring, at du får kemoterapi. Krop og seksualitet At være kræftsyg og få kemoterapi kan påvirke kroppens udseende og funktion og de følelser, der er i forhold til kroppen. Når man får en kræftsygdom, vil mange af ens tanker dreje sig om sygdommen og bekymring for, hvordan det kommer til at gå. Dette kan betyde, at man i en kortere eller længere periode ikke har det store overskud til at pleje sit seksualliv. 10
Kemoterapi og dagligdagen Samtidigt kan behandlingen også medføre, at man bliver meget træt og derfor ikke har lyst til sex. Man ved med sikkerhed, at kræft ikke smitter, og der er derfor ikke fare for at smitte sin ægtefælle med kræft. Ved seksuelt samvær udsætter du heller ikke din ægtefælle for påvirkninger af kemoterapi eller anden kræftbehandling. Behovet for nærhed, omsorg og berøring er der stadig, og oftest er behovet endnu større, når sygdommen er inde på livet. Alt i alt gælder det, at du kan fortsætte dit seksualliv i det omfang du har lyst! Igen er det vigtigt, at du og din partner er åbne omkring jeres tanker og følelser og måske alternative måder at være sammen på. Kvinder og seksualitet Medicinsk kræftbehandling kan medføre, at din menstruation bliver uregelmæssig eller helt holder op. For nogle kvinder vil det betyde, at de går i overgangsalder. Symptomer på dette er tørhed i skeden og hedeture. Tørhed i skeden kan f.eks. afhjælpes med glidecreme, som kan købes på apoteket. Det er ikke nogen god idé at anvende olie, da dette kan være medvirkende til, at man får en svampeinfektion i skeden. Du må ikke blive gravid, så længe du får behandling for din kræftsygdom. Det er derfor vigtigt, at du og din ægtefælle anvender en sikker form for prævention. Ønsker du at få børn efter behandlingen er afsluttet, så tal først med lægen om det. Mænd og seksualitet I tekstiklerne dannes både sædceller og mandligt kønshormon. Kemoterapi ndsætter eller standser dannelsen af sædceller. De celler, som producerer kønshormon, ødelægges ikke på samme måde. Dette betyder, at manglende lyst til sex kun sjældendt skyldes mangel på kønshormon. Derfor vil hormonbehandling ikke have nogen effekt. Når man er i behandling for kræft, er det almindeligt at opleve problemer med at få rejsning. Tal med lægen om det. Der er flere muligheder for at få hjælp. Kemoterapi kan skade sædcellerne, og derfor må din ægtefælle ikke blive gravid, mens du er i behandling. Det er vigtigt, at I anvender sikker prævention. Nogle former for kemoterapi kan medføre, at du bliver steril og derfor ikke kan få børn. Inden behandling vil du ofte blive tilbudt at få nedfrosset noget af din sæd i en sædbank. Du kan altid snakke med lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål om kræft og seksualitet. Der er ingen dumme spørgsmål, og personalet har den viden, du har brug for. Kræftens Bekæmpelse har udgivet pjecen 'Kræft og seksualitet'. Denne pjece samt mange andre pjecer findes i vores venteværelse. 11
Kemoterapi og dagligdagen Transport Du må gerne køre bil efter kemoterapi med mindre du føler dig svimmel og utilpas. Undlad at køre bil, indtil du ved hvordan behandlingen påvirker dig. Det kan være problematisk at give faste regler for, hvornår hospitalet betaler for din transport, da der til stadighed laves nye regler. Du kan altid forhøre dig på kørselskontoret eller få udleveret Region Syddanmarks befordringsbrochure hos personalet. Hvis du selv sørger for transport, vil det i nogle tilfælde være muligt at få refunderet transportudgifter. Udlandsrejser Rejser til udlandet kan ikke altid lade sig gøre, mens du er i behandling. Hvis du overvejer en udlandsrejse, skal du altid rådføre dig med din behandlende læge. Forsikringsregler kan være komplicerede, og det er derfor meget vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne. Vi anbefaler, at du kontakter SOS International. Det gule sygesikringsbevis dækker ikke, når du er i kemo- behandling. Hos sygeplejersken kan du få udleveret pjecen 'Rejse-sygeforsikringen'. Støtte og vejledning Mange spørger sig selv: 'Hvad kan jeg selv gøre for at komme igennem sygdom og behandling på den bedste måde?' Der findes ikke noget standardsvar på det spørgsmål, og det kan ofte være svært at gennemskue, hvor du kan sætte ind. At få et godt kendskab til behandlingen og årsagerne til bivirkningerne er godt for nogle. Det kan gøre dig mere rolig ved situationen. Denne bog og samtaler med lægen og sygeplejersken kan være en begyndelse. Ofte er der meget stor hjælp at hente hos familie, venner, naboen og kolleger. Det kan imidlertid være nyttigt også at få støtte fra professionelle, der ikke er følelsesmæssigt involveret. Musik, gymnastik, afspænding, yoga og lignende kan give fysisk og psykisk afslapning og hjælpe med at genvinde en følelse af kontrol og tillid til kroppen. Visualisering er en teknik, hvor du via din fantasi arbejder med indre billeder og forestillinger. Du kan lære teknikken ved at lytte til specielle visualiseringsbånd eller få hjælp til visualisering ved en psykolog. Lægen og sygeplejersken Afdelingens personale giver dig gerne råd, vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Dine pårørende både børn og voksne, er altid velkommen til at komme med til samtaler og behandling. Psykolog Mange arbejdspladser har ordninger, hvor igennem man kan få psykologhjælp. Du og dine nærmeste har desuden mulighed for psykologbistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Henvisning sker via egen læge, og sygesikringen betaler 60%. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler. Fysioterapeut En fysioterapeut kan tilbyde rådgivning og behandling, f.eks. i forbindelse med sove- og hvilestillinger, åndenød, smerter, træthed, bevægelse og motion. Har du behov for genoptræning/behandling eller for hjælpemidler, kan du via egen læge få en henvisning og tilskud til dette. 12
Kemoterapi og dagligdagen Praktiserende læge Din praktiserende læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. Sygeplejerske og hjemmehjælp Hjemmeplejen vil ud over de praktiske opgaver også kunne tilbyde støtte og vejledning. Kontakt til hjemmesygeplejersken eller hjemmehjælp kan ske via sygeplejersken på afdelingen. Du har også mulighed for selv at kontakte hjemmeplejen hvor du bor. Præst En præst kan ligesom en psykolog være samtalepartner. Du er altid velkommen hos din egen præst. (Derudover er der på de fleste sygehuse en præst, man kan få kontakt med). Kræftens Bekæmpelse På rådgivningscenteret kan du blive tilbudt en personlig samtale med psykolog eller en socialrådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, men du har også mulighed for at tage din ægtefælle eller andre med. Pårørende er også velkomne til at henvende sig. Igennem rådgivningscenteret kan du komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. Adressen på kræftrådgivningen i Aabenraa er: Rådgivningscenter Nørreport 4, 1. 6200 Aabenraa tlf.: 74625150 mail: aabenraa@cancer.dk Kræftens Bekæmpelse har udgivet mange pjecer, hvoraf en del findes i vores venteværelse. De er gratis. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: www.cancer.dk Telefonrådgivning Kræftlinien er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan man her og nu få støtte samt generel information om behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinien, tlf. 80 30 10 30 Alternativ behandling Når man har kræft, søger man ofte forskellige former for støtte og hjælp. Nogle vil gerne prøve alternative behandlingsformer, der tilbydes udenfor det almindelige sundhedsvæsen. Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem kemoterapi og sygdom, mens andre kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på din behandling. Vi anbefaler derfor, at du taler med sygeplejersken/lægen om det, hvis du vælger at starte med alternativ behandling. I Århus ligger Viden og forskningscenteret for alternativ behandling VIFAB. www.vifab.dk og www.buen/aarhus.dk 13
I følgende situationer bør du kontakte... I følgende situationer bør du kontakte ambulatoriet/sengeafdeling M42 Hvis du får: Feber over 38,5 grader Blødning Udslæt Besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet Stærke smerter Hovedpine, svimmelhed eller synsforstyrrelser Forstoppelse eller diarre Opkastning i mere end et døgn Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin på grund af kvalme Hjemmesider www.cancer.dk www.medicin dk www.sos.dk www.sundhed.dk (E-journal) www.buen/aarhus.dk (viden og forskningscenter for alternativ behandling) www.sygehussonderjylland.dk Udarbejdet af onk. amb. april 2013. Revideres april 2016 14