Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede elever i folkeskolen klarer sig fagligt på linie med skolens øvrige elever. Andersen og Holstein undersøgte en række forhold for blinde og svagsynede børn i folkeskolen i 1979 1 og konkluderede dengang, at de integrerede elever klarede sig fagligt på linie med de øvrige elever. Det er imidlertid ikke undersøgt, om dette stadig, snart tredive år efter, holder stik. Synskonsulenternes Samråd besluttede derfor i 2006, at indsamle data fra afgangsprøverne i 2007 for at få et aktuelt billede af forholdet. Interessen for blinde og svagsynedes faglige niveau grunder sig på flere forhold. For det første er det naturligt at rette særlig opmærksomhed mod blinde og svagsynede elevers muligheder for at tilegne sig fagligt stof, fordi sansetabet skaber særlige forudsætninger for tilgængeligheden til undervisningsmaterialer, undervisningsmetoder og praktiske forhold. Det aktualiseres af tidens fokus på fagligheden i folkeskolen. For det andet har der været rettet kritik af gennemførelsesprocenten for blinde og svagsynede elever i folkeskolens afgangsprøver 2, og i forlængelse heraf kunne det være interessant at undersøge hvordan blinde og svagsynede elever klarer sig fagligt. For det tredje har det synsfaglige fokus i de seneste år været rettet mod elevernes sociale forankring i skolemiljøet, fordi mange har erfaret, at der er en større risiko for at blinde og svagsynede elever bliver socialt isolerede og ensomme. Dette har resulteret i en række projekter, hvor fokus har været de sociale kompetencer i klasserne og hos den enkelte elev 3. Som følge deraf har konsulentgruppen ment, at der mere målrettet skulle rettes fokus på det specifikt fag-faglige for at sikre, at denne del af elevernes skoleliv ikke overses i rådgivnings- og vejledningsarbejdet. Undersøgelsen Synskonsulenterne fik tilsendt et spørgeskema, som skulle udfyldes for de elever, som havde gennemført folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og aflagt prøver i 10. klasse (bilag 1). I designet af undersøgelsen blev der indlagt spørgsmål vedr. elevernes synsevne (visus), klassestørrelser, skolestørrelser og brug af hjælpemidler samt støttetimer. Det var tanken, at undersøge om der skulle være en sammenhæng mellem karakterniveau og nogle af de nævnte forhold. Antallet af blinde og svagsynede elever kendes statistisk alene fra Synsregisterets årlige redegørelse. Heraf fremgår det, at der i den aldersgruppe, som dækker 0. 10. klasse er 1231 børn. Her er der ikke taget højde for de børn, som har fået udsat skolestart. I gennemsnit er der således 44 elever pr. klassetrin/årgang. Iflg. skolestyrelsen fortsætter 1 Andersen, S.E. & Holstein, B.E. (1979). Blinde i folkskolen. Første del. Unersøgelse. København: DLH 2 Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Unge 18-25 årige med synshandicap. Center For Ligebehandling af Handicappede. 2005 3 Samtale, refleksion og anerkendende relationer. Et pilotprojekt om social inklusion og kompetence i fem folkeskoleklasser med en synshandicappet elev. Videncenter for Synshandicap. 2005.
ca. 54% af eleverne i 9. klasse i 10. klasse. Det skulle således betyde, at det forventelige antal blinde og svagsynede elever i 9. og 10. klasserne skulle være 68. Der er 6 besvarelser fra 10. klasse elever ud af de 28 besvarelser. Antallet af besvarelser i undersøgelsen er 28 og de udgør dermed 41 % af det antal, der kunne forventes, hvis alle besvarede spørgeskemaet. To elever (med høje karaktergennemsnit) har meddelt, at de ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. Tendenserne i opgørelsen for den lille halvdel, der har besvaret spørgeskemaet, er imidlertid klar nok. Resultater Blinde og svagsynede elever klarer sig til afgangsprøverne i 9. og 10. klasse i gennemsnit lidt bedre end de øvrige elever, sammenlignet med landsgennemsnittet for sammenlignelige fag i afgangsprøverne i 2006. Der ingen sammenhæng mellem karakterniveau og klassestørrelser eller skolestørrelser. Der er ingen sammenhæng mellem karakterniveau og visus. Der ser ud til at være sammenhæng mellem karakterniveauet i fysikprøverne og antallet af støttetimer: Jo flere støttetimer jo højere karakterer. De givne fravigelser er anvendt i ca. 90 % af tilfældene. 4 De ikke anvendte fravigelser fordeler sig på hele visusspektret. Fritagelse fra prøver er sket for 6 elever ud af 28. I mindst ét tilfælde er der tale om en elev, hvor det er en bedrift overhovedet at tage prøver i flere fag. Hans Nørgaard 15. nov. 2007 4 Fravigelser fra det almindelige prøveforløb, samt brug af hjælpemidler og særlige materialer gives efter undervisningsministeriets regler herom. Skal der ske tilpasninger af prøvesituationen, ud over de i bekendtgørelsen nævnte muligheder, skal der søges dispensation i ministeriet. 2
Opgørelser Tabel 1: Sammenligning mellem blinde og svagsynedes karaktergennemsnit og karaktergennemsnit for afgangsprøverne på landsplan i 2006 Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Fag - elev - landsplan 2006 Biologi 8,3 8,2 Da læs 7,1 Da mundtl. A 8,9 8,4 Da retskriv 7,9 7,7 Da skr. Fremst. 8,0 8,0 Eng mundtl. 8,8 8,3 Eng skr. 8,1 Fysik/kemi 8,6 7,8 Geografi 7,4 Idræt 8,5 Kristendom mundtl. 9,0 Kristendom skr. 10,0 Mat mundtl. (10) 8,7 7,7 Mat problemløsn 8,0 Mat skr. (10) 8,0 7,8 Mat. Færdighed 8,4 Samfundsfag mundtl. 9,0 Samfundsfag skr. 6,5 Tysk mundtl. 8,1 7,7 Tysk skr. 8,3 Bemærkning: ved sammenligning med de landsdækkende gennemsnit på afgangsprøverne fra 2006 (UNI-C har ikke lagt oplysningerne for 2007 ud på nettet endnu) er der, med de muligt sammenligelige fag, en klar tendens til, at blinde og svagsynede elever ligger lidt over gennemsnittet. Faget fysik udpeges ofte som et særligt vanskeligt område for blinde og stærkt svagsynede elever. Imidlertid ser det ud til, at de alligevel klarer sig godt i faget. Sidst i rækken af opgørelser vil dette område derfor blive belyst lidt nærmere. Tabel 2: Sammenligning mellem karaktergennemsnit og klassestørrelse. Klassestørrelse Karaktergennemsnit Antal besvarelser - antal elever Uoplyst 6,4 1 Op til 14 8,3 3 15 17 8,4 9 18 21 7,8 8 22 26 8,7 7 3
Tabel 3: Sammenligning mellem karaktergennemsnit og skolestørrelse. Skolestørrelse Karaktergennemsnit Antal besvarelser Uoplyst 9,9 1 0 52 7,9 3 52-95 7,9 5 102-279 7,4 6 363 800 8,5 13 Tabel 4: Sammenligning mellem karaktergennemsnit og antal støttetimer. Støttetimer pr. uge Karaktergennemsnit Antal Uoplyst 6,6 1 0 8,2 15 1 5 7,7 3 6 10 8,2 3 11 16 8,9 6 Tabel 5: Sammenligning mellem karaktergennemsnit og graden af synsnedsættelse Visusgruppe Karaktergennemsnit Antal -lys 8,5 4 1/60 6/60 8,0 11 6/36 6/15 8,1 11 Uoplyst 8,9 1 Tabel 6: sammenligning mellem karaktergennemsnit for blinde svagsynede elever og deres klasses karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit elev for alle fag klasse 7,7 8,4 6,6 6,9 6,4 7,6 7,4 6,9 8,9 8,2 6,5 7,5 9 8,27 Bemærkning: ikke mange har kunnet oplyse hvilket gennemsnit den pågældende elevs klasse har. Talmaterialet er således noget spinkelt, men blandt de tilbagemeldte er der ikke entydige afvigelser mellem karaktergennemsnit for klassen og for eleverne med nedsat syn. 4
FYSIK Tabel 7: sammenligning mellem karaktergennemsnit i fysik/kemi prøven, graden af synsnedsættelse og antal støttetimer. Antal Visusgruppe Fag Karaktergennemsnit støttetimer i Antal gns. pr. uge - lys lys Fysik/kemi 9,3 14,0 4 1/60 6/60 Fysik/kemi 9,0 6,3 7 6/36 6/15 Fysik/kemi 7,8 0,7 9 Uoplyst Fysik/kemi 10,0 0 1 Bemærkning: Tallene i tabel 7 viser en tendens til, at jo ringere synsevnen er, jo højere karakter scores der. Hvis man sammenligner med antallet af støttetimer, kan det måske give en forklaring, da ringere synsevne også udløser højere antal støttetimer. Man kunne også tænke sig, at over for en elev, der er blind eller meget stærkt svagsynet, gør læreren sig en større anstrengelse for at forklare et ofte meget visuelt præget fag for eleven. Med udbytte, altså. Mens de svagsynede regnes for lettere at kunne følge med, mens de måske i virkeligheden har vanskeligt ved det rent synsmæssigt og ikke bliver kompenseret tilstrækkeligt herfor. Lidt kuriøst viser en sammenligning mellem drenge og piger, at gennemsnittet i fysikprøven for drengene er 8.1, mens pigernes gennemsnit er 8.7. Note: støttetimerne er oplyst generelt for året og alle fag, og det er således ikke muligt at se, hvordan de er anvendt i forhold til de enkelte fag. Tabel 8: Sammenligning mellem karaktergennemsnit i fysik/kemi prøven og klassestørrelsen. Klasse Karakter- Fag -størrelse gennemsnit Antal Fysik/kemi Uoplyst 1 Fysik/kemi 0 14 6,5 3 Fysik/kemi 15 17 9,1 8 Fysik/kemi 18 21 8,3 6 Fysik/kemi 22 25 9,0 4 Tabel 9: Sammenligning mellem karaktergennemsnit i fysik / kemi og antallet af støttetimer. Karakter Støttetimer pr. uge -gennemsnit Antal Uoplyst 9 1 0 8 11 1 5 7 3 6 10 11 2 11 16 9 5 Bemærkning: der ses ikke en klar sammenhæng mellem klassestørrelse og karakterer, bortset fra, at det ikke ser ud til, at en lille klasse sikrer en højere karakter. Derimod ser der 5
ud til at være en vis sammenhæng mellem antallet af støttetimer og karakterer således, at jo flere støttetimer jo højere karakterer. FRAVIGELSER & FRITAGELSER Tabel 10: Oversigt over givne og anvendte fravigelser. Givet ja Givet nej Anvendt ja Anvendt nej Visus 9 0 9 0 -lys 9 0 9 0 -lys 9 1 9 1 -lys 8 0 8 0 -lys 4 0 4 0 1/60 9 0 9 0 1/60 6 3 6 3 5/60 9 0 9 0 6/60 5 3 5 0 6/60 8 2 7 3 6/60 10 0 10 0 6/60 0 3 6/60 6 0 6 0 6/60 1 0 6/36 7 3 7 3 6/24 0 10 6/24 8 1 8 1 6/24 9 1 9 1 6/18 10 0 10 0 6/18 1 8 1 0 6/18 10 0 10 0 6/18 0 10 Uoplyst 7 0 3 4 Uoplyst Bemærkning: Ud af 146 givne fravigelser er der 16 (11 %), der ikke er anvendt. De elever, der ikke anvendte alle givne fravigelser havde visus på: 6/18, 6/24, 6/60, 5/60, og lys, mens 4 er uoplyst visus. Det er således i hele spektret af synsstyrker, at der er enkelte elever, der ikke anvender alle givne fravigelser. 6
Tabel 11: Oversigt over givne og ikke anvendte fravigelser fordelt på enkeltfag. Fag Fravigelse Fravigelse ikke givet anvendt Biologi 9 0 Da læs 11 0 Da mundtl. A 16 1 Da retskriv 14 0 Da skr. Fremst. 16 1 Eng mundtl. 11 5 Eng skr. 9 1 Fysik/kemi 11 3 Geografi 3 0 Historie mundtl. Idræt 0 1 Kristendom mundtl. Kristendom skr. 0 1 Mat mundtl. (10) 1 0 Mat problemløsn 14 0 Mat skr. (10) 2 1 Mat. Færdighed 16 0 Samfundsfag mundtl. 2 0 Samfundsfag skr. Tysk mundtl. 2 2 Tysk skr. 2 0 Tabel 12: Fritagelse fra afgangsprøver. Antal elever Fritaget for prøve i flg. fag: 2 Fysik / kemi 1 Mundtlig engelsk, fysik/kemi, geografi, mundtlig historie 1 Idræt 1 Læsning, skriftlig engelsk 1 Læsning Bemærkning: Om baggrunden for fritagelser er der ikke oplyst noget videre. Men i mindst eet af tilfældene er der tale om en elev om hvem man kan konstatere, at det overhovedet at gå til en afgangsprøve er en bedrift. 7