Inspirations- og forberedelsesguide til stopmotion-animation



Relaterede dokumenter
ANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP

Filmfortællinger med lyd

PRAKTISK INFORMATION. Uden for undervisningssituationen kan du som lærer

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

Hvad er animation? 30 min: grupperne tegner storyboard, karakter- og elementdesign, fx en fisk, sky, figurer.

Leranimation 1 (Claymation)

TEKNISK GUIDE TIL ANIMATION

Sådan laver du en film (VIDEO)

ANIMATION SÅDAN! KOM GODT I GANG! DET SKAL DU BRUGE TIL DIN FILM

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

MonkeyJam. Stopmotion i undervisningen. Version: August 2012

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/

Den digitale Underviser. Videoredigering. Windows Live Movie Maker

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmens byggesten - fortsat

SVEND14 aktiviteter for børn i DAGTILBUD

COBOSTORIES OPLÆG TIL KURSUS

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

LAV FILM OM VENSKABER

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

LAV FILM OM VENSKABER

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar

Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling

BIL LED SKO LEN. toldkammeret.dk

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

UNDERVISNINGSMATERIALE

Bevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Dansk klasse

Sådan laver du en animationsfilm

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

LAV GYSERRFILM. Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4

Otto Frello Workshop på Varde Museum

Brug af GoAnimate som understøttende og inspirerende redskab i forbindelse med skriveprocessen

4. Berettermodellen:

Spor 1 Kreativ og produktudvikling

Velkommen til denne Windows XP Moviemaker Guide.

FORÅRSPAKKEN VALGFAG PÅ DEN FEDE MÅDE FRITID. Nye skills og nye venner. Brug foråret på valgfag i Ungdomsskolen. Det er mere end bare undervisning.

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for klasse om hæleri

OM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Udvikling af digital kultur

3) Hvis du vælger at følge en trailer template, kan du vælge mellem. 4) Hvis du tilgengæld vil skabe din egen video fra bunden, er der

buster Vild med film 2018 side 1 af 5 Vild med film 2018 Fantastiske fantasy! Lær fantasygenren at kende og at anmelde fantasy-film Elevark

FILM-X lærevejledning

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Stort tillykke. med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad. Ringsted Lilleskole August 2013

Manual til VideoPad Video Editing freeware

GRATIS FILMTILBUD TIL BØRN OG UNGE

Dette katalog indeholder Svendborg Biblioteks tilbud for skoleåret

Med Jesus i båden -1

Girafvideo. Dokumentation. Christian: Christoffer: Marcus: Mads Popp:

Selvfortælling - Gennemførelse

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Få dine billeder til at tale

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Foto: anime- style- girl- vector

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer

OLE LUND KIRKEGAARD. Et undervisningsforløb om animation til elever omkring 4. klassetrin

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Movie Maker. En manual til den MovieMaker i Windows XPTM. Version: August 2012

Kreativ leg og læring med ipad

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Transkript:

Indholdsfortegnelse Introduktion 2 Stopmotion-teknikken 2 Forskellige typer stopmotion-animation 3 IT-krav 5 Softwareprogrammer 6 Forberedelse til workshoppen 6 Hvad sker der på workshopdagen 10 Efter workshoppen 11 Se korte animationsfilm i klasselokalet 11 Links: Animationsfilmens historie, teknik- og produktionsvejledninger 13 1

Introduktion Alverdens temaer, historier, universer og materialer kan animeres, og mulighederne er mange, når vi slipper kreativiteten løs! Historiefortælling, billedkomposition, filmiske virkemidler og stopmotion-teknikken kommer i spil i produktionen af en animationsfilm. Animation er den oplagte metode, når man som barn eller ung for første gang skal kaste sig ud i filmproduktion, fordi teknikken er simpel og pædagogisk, og kreativiteten er i centrum. Historiefortælling, billedkomposition og filmsprogets virkemidler kommer i fokus, når børnene skaber baggrunde, rekvisitter og figurer og vækker dem til live gennem animeringen. Det særlige ved animation er, at man kan gøre figurer og ting levende, og man kan lave tricks og manipulationer, som man ikke kan lave på almindelig realfilm. Det er derfor sjovt at lave tricks og surrealistiske fordrejninger af "virkeligheden" og derved skabe sit helt eget univers. Denne workshop kan inddrages i en række forskellige fag, man kan animere i mange typer materialer og alle slags historier, temaer og genrer. Eksempel på en trick-film, hvor en appelsin forvandles til et æble (klik på billedet for at se videoen). Alle slags film består af stillbilleder. Der er 24 billeder i sekundet. Når man afspiller dem, får seeren en oplevelse af bevægelse. Stopmotion-teknikken Stopmotion, der også kaldes flyttefilm, er en fælles betegnelse for al animationsfilm, hvor animationen foregår direkte foran kameraet uden efterarbejde. Det er er en animationsteknik, der går ud på at optage en film billede for billede. For hvert billede rykkes elementerne en lille smule (6 til 24 gange per sekund). Til slut afspilles billederne fortløbende, hvilket skaber illusionen af bevægelse, og man får en filmisk oplevelse. Tempo Da man bygger en animationsfilm op af mange små delelementer - stillbilleder - er det vigtigt, at man er opmærksom på tempoet i sin film, og hvordan man kan styre det. Typisk vil man eksponere hvert billede 2/24-dele sekund, dvs. der skal foretages 12 små ryk og optages 12 stillbilleder af sine figurer/elementer for at have filmet ét sekund af sin animationsfilm. 2

Tempoet i en animationsfilm er afhængig af, hvor meget eller hvor lidt man flytter sine elementer billede for billede, fordi det afspejler sig i hastigheden. Hvis man flytter sine elementer meget mellem hvert billede, betyder det et højt tempo i bevægelsen eller handlingen i filmen. Hvis man kun flytter elementerne ganske lidt, afspejler det sig i en meget langsom handling. Denne instruktionsvideo (3.36 min.) viser eksempler på bevægelse og tempo i animationsfilm og demonstrer, hvordan man skaber jævne bevægelser, hvordan man laver temposkift, og hvordan man kan bruge bevægelse til at skabe fokus i en animationsfilm. Instruktionsvideo med eksempler på forskellige typer af bevægelse og tempo (klik på billedet for at se videoen). Forskellige typer stopmotion-animation Cutout-animation I cutout-animation arbejder man med udklip på en baggrund, som begge er flade. Udklippene er figurer og genstande, som kan være klippet ud i pap, fra magasiner og billedbøger, fotografier, glansbilleder, udklippede tegninger osv. Et godt eksempel på denne teknik er Cirkeline -filmene. Eksempel på cutout-animation, hvor man arbejder med flade figurer. 3

Her er nogle eksempler på cutout-animation, som børn har lavet på få timer på nogle af BUSTERs workshops (klik på billedet for at se filmene). Stopmotion-pixilation-animation/dukkefilm/leranimation Pixilation er betegnelsen der anvendes, når man animerer mennesker (evt. i samspil med rekvisitter, genstande eller cutouts). Genstande, som er oplagte at animere, er bl.a. legetøj, mad, dukker, køkkenredskaber og modellervoks. Dukkefilm er en type animationsfilm, som vi kender fra bl.a. Coraline og Æsketroldene, mens Pingo, Postmand Per og Walter og Trofast er udført i modellervoks denne animationsteknik hedder også claymation. Til disse typer animationsfilm animerer man på en flade (f.eks. et bord eller på gulvet) og ideelt set, optager man op ad en væg, hvor man så kan sætte sin baggrund fast. Her er et eksempel på, hvordan man også kan blande metoderne. Baggrunden er cutout, dvs. klippet ud i pap, mens figurerne er rigtigt legetøj, som bliver animeret op ad væggen/baggrunden. Man kunne også have brugt et rigtigt dukkehus, hvori man kunne animere legetøjet. 4

Her er to eksempler på pixilation-animationer lavet på forskellige BUSTER-workshops. Den ene anvender modellervoks, mens den anden bruger eleverne selv samt forskellige rekvisitter (klik på billedet for at se filmene). Denne vejledning fokuserer kun på klassisk stopmotion-animation, da det er den letteste form for animation at kaste sig over første gang, man vil lave en animationsfilm. Det skyldes, at både teknik, metode og materialer er simple og billige at arbejde med. Størstedelen af professionelt producerede animationsfilm foregår i dag digitalt eller er en blanding af stopmotion og digital animering (f.eks. Coraline ) i enten 2D eller 3D. Man kan også blande animation med liveaction ( The Lego Movie anvender liveaction-sekvenser), og så er der naturligvis også den klassiske tegnefilm ( Bennys badekar ), som i dag også udarbejdes digitalt (som f.eks. kan ses i en række Disney-film). IT-krav Det er let at lave animationsfilm, fordi kravet til det tekniske setup er simpelt. En animationsstation består af: En bærbar computer og et web-cam. For at få et fornuftigt billedudsnit, skal der være minimum 50 cm mellem kameraet og animationskulissen. Man kan sætte kameraet på en arm, der spændes fast til bordet, sætte kameraet på en stol eller en stak bøger, som man stiller op på bordet, eller man kan filme ud over en bordkant ned på gulvet. Hvis man vil lægge lyd på sin film, kan man indspille tale og effekter på en diktafon, en smartphone eller med computerens mikrofon. Det er dog vigtig, at der ikke er lydgener i baggrunden, så lav altid lydoptagelserne i et aflukket rum. Det er også muligt at lave animationsfilm på smartphones/tablets. Læs mere om mulighederne i afsnittet Softwareprogrammer. Det er vigtigt, at der er et godt lys i rummet, hvor der optages, så man rent faktisk kan se, hvad der sker på filmen. Hvis det er nødvendigt, kan man supplere med ekstra lamper. 5

Softwareprogrammer Til computeren Der findes massevis af gratis softwareprogrammer til at lave animation i. Vi har primært anvendt gratisprogrammet Monkey Jam (som skal downloades). Stop Motion Animator er også et godt alternativ. Endelig anbefaler vi Det Danske Filminstituts animationsprogram FILM-X Animation Online. Det skal ikke downloades, men kræver en stabil og rimelig hurtig internetadgang. Det er ikke alle animationsprogrammer, der giver mulighed for at arbejde med lyd. Hvis man ønsker at lægge lyd/musik på sin animationsfilm, kan det være nødvendigt at overføre den færdige film til f.eks. MovieMaker eller VideoPad, hvor man kan lægge lyd på. Til ipads og smartphones Hvis man ønsker at lave animation på ipad eller smartphone, er det også en mulighed. Hvis man blot vil holde enheden i hånden, mens man animerer, skal man være opmærksom på, at man ikke kan holde den fuldstændig i ro, og man vil således skabe en rystet dogme -æstetik i sin animationsfilm, men det kan også være et valg (f.eks. til en gyser-animationsfilm). Alternativt skal man finde en løsning med et stativ eller en arm, som man kan sætte sin ipad eller smartphone på. Af gode animationsapps til iphone/ipad kan nævnes gratis-appen Stop Motion Studio. Filminstituttet har også udviklet en app til ipads/tablets Film-X Animation App, som kan tale sammen med deres online computerprogram, så man kan optage på sin tablet og efterfølgende åbne sin produktion på computeren, hvor man kan redigere, lægge lyd på etc. Forberedelse til workshoppen For at få mest muligt ud af workshopdagen anbefaler vi, at I på klassen forbereder jer inden. Det er en god idé at klæde eleverne på med den basale viden om stopmotion-animation, før de selv kaster sig ud i projektet og udviklingen af idé, storyboard og figurer. Teori/metode/analyse På klassen kan I tale om, hvad animation og stopmotion-teknikken er. Se eksempler på dette enten de små instruktionsvideoer, der refereres til i dette materiale, eller find andre eksempler på YouTube (se også henvisninger til flere videoer under Links bagerst i dette materiale). Det er også en god idé at se en eller flere professionelt producerede animationsfilm. På BUSTERs hjemmeside ligger der gratis animationskortfilm og UV-materialer, som I kan anvende. Læs mere i afsnittet: Se korte animationsfilm i klasselokalet. 6

Praktisk og faglig forberedelse Da man stort set kan animere i alle typer materialer, alverdens historier og inden for alle temaer og fag, skal der forud for workshoppen fortages en række valg. Fag Hvilket fag skal workshoppen indgå i, og skal det blot være ét fag, eller skal workshoppen være tværfaglig? Tema/genre Vi anbefaler, at man skærper fokus ved at arbejde med et emne, et tema eller en genre gerne i forlængelse af et forløb, I allerede arbejder med. Det kan være en genre som eventyr, gyser eller scifi. I kan animere en sekvens fra en bog, I har læst, eller et ordsprog. I kan hente inspiration fra et museumsbesøg, lave en parafrase over et billede osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Materialer I har sikkert allerede gjort jer nogle overvejelser over materialevalget, når I beslutter jer for fag/tema. Her er nogle forslag til grundmaterialet: Farvet karton (papir er for tyndt til at animere). Sten, blade, agern, mos, tang, sand, sneglehuse og andet godt fundet i naturen. Legetøj/dukker. Billedbøger som man må klippe i (papiret må ikke være for tyndt. Man kan dog sætte det på karton (bruge spraylim) og klippe ud). Frugt/grønt. Modellervoks. Køkkenredskaber mv. Instruktionsvideo der præsenterer forskellige materialer egnet til animation (klik på billedet for at se videoen). Materialer der altid skal være tilgængelige til en animationsworkshop: Farvet karton (i forskellige størrelser husk, at der skal være store stykker til at lave baggrunde af). Papir. Aflagte papkasser tykt pap, som kan bruges til baggrunde, hvis vi skal animere 3D-figurer (dukker, modellervoks etc.). 7

Sakse. Limstifte (også gerne en limpistol). Elefantsnot. Almindelig tape og gaffatape. Farver / blyanter / tuscher / maling+pensler. Arkitektlamper gerne to per gruppe. Det kan desuden være sjovt at bruge rulleøjne, som ofte kan købes i Tiger-butikkerne. HUSK, AT I SELV SKAL SØRGE FOR ALLE MATERIALER! Book skolens udstyr og tjek software Book laptops og web-cams manuel fokus på skolen. BUSTER har mulighed for at medbringe op til 6 web-cams, hvis skolen ikke har egne kameraer. I begrænset omfang kan BUSTER også medbringe computere, men vi anbefaler, at I anvender skolens eget udstyr, så I bliver fortrolige med det og også kan lave animationsfilm på det i fremtiden. Derudover skal der være smartboard eller projektor/lærred/lyd til rådighed i lokalet. Sørg for at der er eller bliver installeret et animationsprogram på alle laptops forud for workshoppen. Husk at informere BUSTERs underviser om, hvilket program I har, så de kan forberede sig ud fra det. Inddeling i grupper Inddel klassen i grupper af 4-5 elever maks. 6 grupper. Hver gruppe skal i fællesskab udvikle idé, storyboard og figurer til den film, de gerne vil animere i workshoppen. I de ældre klasser kan man vælge, at hele klassen lavet én fælles film, sådan at historien deles om i 6 dele, og hver gruppe lave en scene/sekvens, som til sidst samles. Historien kan f.eks. deles op således: 1) Anslag + præsentation, 2) Uddybning, 3) Point of no return, 4) Konfliktoptrapning, 5) klimaks og 6) Udtoning. Idé Hvad skal der ske i filmen? Det kan være svært at få den gode idé! Skab en historie ud fra de grundlæggende fortælleprincipper, og skab en simpel film med en pointe. HUSK, at animation er en langsommelig proces, så i løbet af en endagsworkshop kan man forvente at lave en produktion af 20-60 sekunders varighed! 8

Storyboard Grupperne skal nu konkretisere deres idé og gøre den håndgribelig ved at lave et storyboard. Her transformerer man idéen til billeder og ord. På workshoppen bliver der ikke tid til at indspille lyd, så det kan være en god idé at lave talebobler med ord eller lydeffekter som av eller bang. Der skal være minimum 5 billeder, som beskriver en begyndelse, midte og slutning. Vi anbefaler, at I arbejder ud fra aktantmodellen. Skabelon til storyboards kan findes her. Produktion af figurer I den sidste del af forberedelsen skal grupperne lave de figurer, der skal indgå i deres animationsfilm. Figurerne skal minimum være 10 cm høje. Hvis I vil animere legetøj eller andre rekvisitter, må de maks. være 25 cm høje. Det er en god idé, at tænke i mimik og ansigtsudtryk. Skal en af figurerne f.eks. se sur ud, en anden skal smile, og en tredje skal være trist? Få eleverne til at lave ansigtsudtryk til hinanden eller se sig selv i et spejl for at få inspiration. Denne instruktionsvideo giver gode tips til karakterudvikling, ansigtsmimik og kropssprog (klik på billedet for at se videoen). 9

Huskeliste til workshopdagen: 1) Gruppeinddeling. 2) Storyboard. 3) Færdige figurer. 4) Materialer. 5) Booke laptops og web-cams på skolen inkl. installering af et animationsprogram eller app. 6) Smartboard eller projektor/lærred/lyd skal være i lokalet, hvor der afholdes workshop. Hvad sker der på workshopdagen Dagen starter med en præsentation af underviserne og en grundlæggende introduktion til animationsmediet. Vi tager en snak om, hvordan man med animation fortæller i billeder frem for i ord eller tekst. Grundfunktionerne i animationsprogrammet gennemgås, og der bliver lavet animationstests, som demonstrerer metoden samt vist andre animationsklip. Derefter samler eleverne sig i deres grupper, og workshopunderviserne gennemgår storyboards og figurer sammen med dem, og efterfølgende går grupperne i gang med at lave baggrunden(e) til deres animationsfilm. Resten af dagen går med selve animationsprocessen. Dagen afrundes med, at vi ser hinandens animationsfilm. Efterfølgende bliver filmene lagt ud i BUSTERs Medieakademis YouTubekanal (du kan også søge i YouTube på: BUSTERs Medieakademi 2014 og trykke på playlister ). 10

Efter workshoppen En endagsworkshop som denne, hvor man skal lære og forstå teknikken, blive fortrolig med programmet og nå at skabe en hel produktion, er ikke meget tid. Vi opfordrer derfor til, at I efterfølgende bruger tid på klassen til at runde af og evaluere ved at gennemgå filmene: Tal om hvad I synes om resultatet, hvad I ville have gjort anderledes, og hvad I har lært. Hvis I har mod på det, kan I også kaste jer ud i at lægge musik eller andre lyde på filmene. Hvis I lægger musik på filmene, er det en god idé at bruge gratis musik, så I ikke støder ind i rettighedsproblemer. På Vimeo kan I finde gratis musik. I skal gøre sådan her: Login på/opret din konto på Vimeo. Kør musen hen på Create øverst oppe, hvor der også står: Me, videos, watch, tools ect. Lige neden under dukker ordene Music Store, Get free and affordable licensed tracks op. Klik på dem og du er inde i Music Store. Her kan I vælge Free, under Advanced Filters. Og så er det bare at søge og downloade musikken, du finder. Se korte animationsfilm i klasselokalet Der er masser af muligheder for at streame gratis animationsfilm, bl.a. på YouTube og Filmcentralen. På BUSTERs hjemmeside ligger også et lille udvalg af rigtig gode animationsfilm, som anvender forskellige animationsmetoder. Der er udarbejdet UV-materialer til alle filmene. For at streame filmene skal I bruge følgende login-informationer: Bruger: skole Login: buster (Klik på billederne nedenfor for at se filmene og UV-materialerne) 11

Indskoling / mellemtrin Ismesteren (dukkeanimation) Melvin Pingvin på afveje Den lille drage (claymation) Udskoling Pigen med skyklapperne (realfilm blandet med computeranimation) Forkullede erindringer 12

Links: Animationsfilmens historie, teknik- og produktionsvejledninger Animation i skolen - Et undervisningsmateriale om animationsfilmens historie, teknik og pædagogiske muligheder: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/animation-i-skolen#.vdupshz-h9g Lav animationsfilm - Produktion, animation, stopmotion, workshop, tutorials: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/lav-animationsfilm#.vdupzxz-h9g Animated Learning Kom i gang for lærere : http://www.animatedlearning.dk/for-laerere/kom-i-gang/ Troldspejlets animationsskole: http://www.dr.dk/ultra/troldspejlet/ekstra/stopmotionskolen/20110308114627.htm Animationshuset: http://www.animationshuset.dk/2010/page1.html Materialet er udarbejdet af: Diana Bjørn Milenkovic Festivalproducer BUSTER Filmfestival, 2014 13