Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Transkript

1 Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med at producere små stopmotionsfilm. Det har vist sig at være en god, sjov og lærerig metode til at komme omkring svære abstrakte emner indenfor biologifaget. Måske husker du fra din egen biologiundervisning i gymnasiet eller folkeskolen, hvor svært det var at lære detaljerne i celledelingen eller forstå mekanismerne i proteinsyntesen. Det er faglige områder, hvor der er tilknyttet mange begreber, som ligger langt fra kendte hverdagsbegreber. Når vi underviser i abstrakte områder, bruger vi mange hjælpemidler til at understøtte og supplere formidlingen. Det kan være modeltegninger i en bog, små animationer fra Internettet eller filmoptagelser af virkelige cellulære processer. Der findes mange gode filmklip af biologiske processer fx på YouTube og lignende medier på internettet, og de kan være en god hjælp i formidlingen af det faglige stof. På trods af de mange gode hjælpemidler oplever vi alligevel, at mange studerende har vanskeligheder ved at forstå de abstrakte processer. Det overordnede formål med at lave stopmotionfilm på læreruddannelsen er, at de studerende igennem arbejdet og deres drøftelser af, hvordan filmen skal udarbejdes, får et indblik i, hvordan animationer kan bruges som støtte til formidling af svært forståelige biologiske processer og fænomener. Samtidigt er det væsentligt for os, at de studerende får indblik i nogle arbejdsmetoder, som de kan anvende, når de som færdiguddannede lærere skal varetage biologiundervisning i folkeskolen. Inden vi sætter de studerende i gang med filmproduktionen, har de et godt kendskab til processerne, både i kraft af, at de har læst om dem, og fordi det er blevet gennemgået ved en forelæsning. Det faglige grundlag burde således være på plads! Det viser sig dog ofte undervejs i processen med filmarbejdet, at en del faglige misforståelser kommer frem. Og dette er netop en vigtig læringsmæssig pointe: at de studerende skal udarbejde deres egne små animationer, Liv i skolen nr indd :45:43

2 Det viser sig ofte undervejs i processen med filmarbejdet, at en del faglige misforståelser kommer frem. Pernille Ulla Andersen og Benny Lindblad Johansen er lektorer i biologi ved VIAUC, Læreruddannelsen i Århus 34 så de bliver opmærksomme på de elementer i processen, som de har misforstået eller ikke har været opmærksomme på i den traditionelle gennemgang af stoffet. De har igennem den filmiske bearbejdelse af det faglige stof, måske suppleret med lidt hjælp fra os, mulighed for at få sat de sidste faglige elementer på plads. Drejebogen Forarbejdet inden filmoptagelserne er det mest tidskrævende. De studerende bliver bedt om at lave en udførlig drejebog, der beskriver indholdet i stopmotionfilmen. Selvom filmene sjældent varer mere end 3-5 minutter, så er der en del, der skal tages stilling til. I den første fase skal det faglige indhold på plads. Det vil sige en beskrivelse af, hvor detaljeret filmen skal være. I denne del af processen har underviseren en vigtig rolle, fordi det er her, de faglige misforståelser skal udryddes. Men det handler også om det formidlingsmæssige. Hvordan kan kompleksiteten forenkles? Hvad er de centrale og vigtige elementer i den biologiske proces,? Hvad kan undværes? Hvordan får man tydeliggjort de vigtigste elementer? I næste fase kommer de konkrete materialer ind i billedet. Vi har brugt mange forskellige materialer til at producere film: modellervoks, klips, vatkugler, centicubes, farver, snor, piberensere, perler, tøjklemmer, og meget mere. Kun fantasien sætter grænser. De studerende vælger hvilke konkrete materialer, der kan repræsentere hvilke begreber. Opgaven er åben, så der er ikke nogle valg, der er mere rigtige end andre, blot det faglige kommer på plads. Når de studerende arbejder med proteinsyntesen vælger de for eksempel at bruge forskellige farver af centicubes til at illustrere de fire forskellige baser, der findes i DNA, andre vælger perler eller tøjklemmer i forskellige farver. Tænkningen bag udvælgelsen er den samme: symbolerne, der vælges er på nogle måder ens, men alligevel forskellige på grund af farverne. Det samme kan man sige om baserne i DNA, de har på sin vis den samme funktion, men er alligevel forskellige. De studerende beskriver i drejebogen, hvad de enkelte materialer skal bruges til i filmen. Undervejs drøfter de med hinanden og med underviseren, hvordan processen egentlig forløber. Det er i denne del af arbejdet med stopmotionfilm, at de studerende kan komme til nye erkendelser eller om ikke andet så få bekræftet, at deres forståelse er rigtig. De studerende får anvendt fagbegreberne mundtligt (nogle kan faktisk være svære at udtale!) og får samtidig sat begreberne ind i en meningsfuld faglig sammenhæng. Samtidig kan de pege på sammenhængen konkret ved hjælp af materialerne. Rollefordelingen i gruppen skal afklares i drejebogen. Hvem skal tage fotos, hvor mange fotos skal der tages, hvem skal rykke rundt med objekterne? De tekniske detaljer skal også aftales: Hvilken baggrund er hensigtsmæssig, hvilke lysforhold, hvilket kamera eller mobiltelefon skal bruges, og hvor hurtigt skal der rykkes rundt med objekterne? Det er dog ikke de tekniske detaljer, der bør Liv i skolen nr indd :45:45

3 De har igennem den filmiske bearbejdelse af det faglige stof mulighed for at få sat de sidste faglige elementer på plads. være i fokus. Det er en pointe i arbejdet med stopmotionfilm, at teknikken holdes på et simpelt plan, hvor alle kan være med, da det er arbejdet med det biologiske indhold i filmen, og ikke teknikken, der er der er det vigtigste mål med aktiviteten. Filmoptagelsen Når gruppen har færdigudarbejdet drejebogen over filmen og materialerne er indsamlet og forberedt, skal selve optagelsen sættes i gang. Ofte skal der udarbejdes en kulisse som skal danne en fast baggrund for den levende del af animationen. Det kunne fx være et stort stykke karton, hvor der er indtegnet en celle med cellemembran og kernemembran. Herpå skal selve processen, fx proteinsyntesen, udfolde sig som den levende del. De valgte objekter, som skal beskrive processen, placeres i kulissen så de illustrerer startøjeblikket i forløbet. Kameraet skal gøres klar. Mange har en mobiltelefon med et kamera af udmærket kvalitet indbygget, og dette kan godt anvendes. Laboratoriestativer, som er til rådighed i langt de fleste biologilaboratorier, kan på bruges til at fiksere et digitalt kamera eller en mobiltelefon, så samme afstand og vinkel til kulissen fastholdes. De studerende kan evt. etablere et par lyskilder, hvis de vil reducere skyggevirkningen fra større objekter. Selve optagelsen foregår ved at tage et foto, flytte objekterne en lille smule, tage endnu et foto, flytte på objekterne igen og tage endnu et foto. Sådan fortsætter det, indtil processen er tilendebragt. Filmproduktionen Når selve filmen skal produceres, skal der benyttes et computerprogram, som kan sætte de enkelte fotos sammen til en filmsekvens. Et udmærket program, som de fleste pc-brugere har adgang til, er Windows Movie Maker. Mac-brugere har adgang til programmet imovie, som på tilsvarende vis er rigtig godt til formålet. De to programmer er dog temmelig avancerede og det kræver en del tid for underviseren og de studerende/eleverne at sætte sig ind i, hvordan programmet fungerer. Desværre er der ikke ubegrænset tid til rådighed i undervisningen, og som vi har nævnt tidligere, er det ikke teknikken men det fagligt biologiske, som er i centrum. Derfor vil vi her præsentere nogle mere simple programmer, der kan bruges til at sætte de enkelte fotos sammen til en filmsekvens. PowerPoint Fordelen ved at anvende PowerPoint er, at de fleste kender til programmet. Langt de fleste har adgang til programmet på deres computer og det er altså ikke forbundet med ekstra omkostninger at skulle anvende dette program. Det er ikke en rigtig film, som kommer ud af Power- Point-programmet, men effekten er næsten den samme. Først lægges de enkelte fotos ind på hvert deres dias i den korrekte rækkefølge, naturligvis. Sørg for, at de enkelte fotos har samme størrelse og er centreret nogenlunde ensartet på hvert dias Liv i skolen nr indd :45:45

4 Hvem skal tage fotos, hvor mange fotos skal der tages, hvem skal rykke rundt med objekterne? Vælg Overgange. Du kan etablere automatisk fremføring af dias ved at vinge af og angive hvor langt tid (angives i sekunder) hvert dias skal vises. Tjek om Varighed (overgangstid mellem de enkelte dias) er sat til nul. imotion Flere og flere folkeskoler og gymnasier bruger ipads i undervisningen Du kan gratis downloade en lille applikation imotion, som på en meget enkelt måde kan bruges til at opbygge en stopmotionfilm. Det færdige produkt kan eksporteres til fx YouTube, det koster dog 12,- for denne applikation. Applikationen kan også anvendes på iphone, men desværre ikke på andre smartphones. Arbejdet med programmet er meget enkelt: 1. Når programmet åbnes, vælger du at lave en ny film. Du kan efterfølgende lægge tekst ind over en del af sekvensen. Husk at den samme tekst skal placeres over flere på hinanden følgende fotos, så det kan nå at læses, når filmen bliver afspillet. 36 Endelig kan du lægge lyd ind over filmen. Optag en lydfil og gem den på computeren. Sørg for at længden af lydfil og afspilningen af diasserien passer sammen. Under Overgange vælges Lyd, længest nede i rullegardinet. Herefter vælges Anden lyd og den gemte lydfil findes og sættes ind. 2. Vælg manuel så du selv afgører, hvornår billedet skal tages. Herefter trykkes på start og billedoptagelsen kan begynde Liv i skolen nr indd :45:46

5 Det er arbejdet med det biologiske indhold i filmen, og ikke teknikken, der er der er det vigtigste mål med aktiviteten. 3. Selve optagelsen foregår ved, at du tager fotos med den ipad eller iphone som applikationen er installeret på. For hver gang objekterne flyttes, tages endnu et foto ved at trykke på capture. Fotoene skal tages i den rækkefølge, som de skal afspilles i. 5. Der er flere eksportmuligheder. Fx kan der eksporteres direkte til YouTube. Fordelen ved at bruge dette system er, at både kamera og program til opbygning af filmsekvensen er indeholdt i ipaden/iphonen, hvilket betyder at hele arbejdet kan afvikles i én arbejdsgang. Filmen afvikles i den rækkefølge, som fotoene er taget. Det er en meget hurtig proces. Det kan dog være en ulempe, at hele billedoptagelsen afvikles i en arbejdsgang. Hvis det af tidsmæssige eller praktiske årsager er nødvendigt at afvikle billedoptagelsen af to eller tre omgange, skal der bruges et andet filmredigeringsprogram fx imovie til at koble de forskellige filmsekvenser sammen. Ligeledes skal eventuel tekst eller lyd lægges ind over filmen efterfølgende i et filmredigeringsprogram. 4. Når billedoptagelsen er tilendebragt skal du angive, hvor mange fotos, der skal vises pr tidsenhed og herefter er filmen klar til offentliggørelse Liv i skolen nr indd :45:46

6 Mange har en mobiltelefon med et kamera af udmærket kvalitet indbygget, og dette kan godt anvendes. Photostory Photostory er et gratis program til pc er. Det er egentligt udviklet til at lave digital historiefortælling, hvor man ved hjælp af billeder, egen stemme og anden lyd opbygger en digital baseret historie. Men programmet kan også bruges til at opbygge en stopmotion film. Fordelen ved programmet er, at det ikke kræver stor forhåndskendskab at anvende det. Beskrivelsen af hvad der skal gøres fremgår af de 5 trin, som programmets brugerflade består af. Når man har arbejdet sig igennem de 5 trin, er filmen klar til offentliggørelse. Der er mulighed for at foretage mindre redigeringer i de enkelte billeder og du kan flytte rundt på billederne og slette uønskede billeder. 3. Projektet kan få en titel 1. Du starter med at vælge om du vil arbejde videre med et allerede påbegyndt projekt eller et helt nyt 2. Billederne du har optaget indsættes i den ønskede rækkefølge. 4. Dette trin er egentlig beregnet til at indtale fortælling til hvert enkelt billede. Men da der skal afvikles forholdsvis mange billeder inden for kort tid, er der ikke altid det store behov for dette. Men du har her mulighed for at tilpasse bevægelse og herefter vælge hvor langt tid det enkelte billede skal vises, fx 0,1 sek Liv i skolen nr indd :45:46

7 Alle andre fag i folkeskolen kan også gøre brug af metoden som en anderledes tilgang til læring. Der findes en del andre små gratis programmer, der er beregnede til produktion af stop-motionfilm, fx. Monkey Jam, JPGVideo, Stop-motion (til Linux). De findes nemt ved at søge på nettet. 5. Du kan lægge lyd ind over filmen fx en lydfil du selv har indtalt. Sørg for at længden af lydfil og afspilningen af filmen passer sammen. Man kan få vist afspilning af film og lyd umiddelbart efter, så man kan vurdere synkroniseringen. Artiklen har beskrevet arbejdet med stopmotionfilm i biologi, hvor det særligt bruges som et læringsmiddel i fagområder, hvor abstrakte faglige områder ønskes gjort mere konkret. Men alle andre fag i folkeskolen kan gøre brug af metoden som en anderledes tilgang til læring, hvor fantasi og kreativitet i kombination med samtalen, er de centrale elementer i læringsprocessen. 6. Du gemmer din film, så den fx efterfølgende kan deles på YouTube eller SkoleTube Liv i skolen nr indd :45:46