Program - Praktisk Medicin 2013 17. sep. 2013 09 30 Registrering og morgenmad 00 Velkomst Dagens Medicin 05 Brugerbetaling hvad gør det ved almen praksis? Forestil dig, at forhandlingerne mellem læger og regioner om et år ender med et resultat, som SPRAL-lægerne ikke vil være med til, og at de derfor indgiver deres ydernummer. En tredjedel af de praktiserende læger vil nu være uden overenskomst og kræve privatbetaling mens de andre læger har gratis behandling som sædvanligt. Det vil formentlig give ekstra meget at lave hos lægerne med overenskomst, mens SPRAL-lægerne har både tid og incitament til at yde bedre service for at tiltrække patienter formentlig især de velstillede. Men hvad nu? Skal SPRAL-lægerne til at afvise patienter, der ikke kan betale? Eller svære patienter, der er besværlige at behandle? Og hvad med lægerne med overenskomst skal de feje op efter de dyre læger? Og endelig hvad med borgerne? Er det danske velfærdssamfund på vej ud? Skal man til at forsikre sig til behandling hos sin egen læge? Er der så overhovedet nogen grund til at have et offentligt sundhedsvæsen er vi på vej mod den totale privatisering? Mød Tue Müller, praktiserende læge, Slagelse, Ole Holm-Thomsen, praktiserende læge, Langeskov, Jes Søgaard, professor, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, og Bent Greve, professor, Roskilde Universitets Center i en livlig debat med udgangspunkt i tankeeksperimentet. Debatten ledes af Tine Gøtzsche 11 15 Videre til sessioner... 11 20 KOL - vurdering og behandling med udgangspunkt i GOLD-forslag Princippet om at gøre det enkelt gælder også behandling af KOL. Hvordan vurderer du patienten i forhold til GOLD? Lær mere om, hvordan du gør en stor opgave mindre! Thomas Ringbæk, overlæge, dr.med., lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital Idrætsmedicin - belastningsskader Alle kender dem fra motionsstien og fra fitnesscentret især midaldrende mænd (men efterhånden også kvinder,) som træner, som om de er ved at kvalificere sig til OL. Et kritisk blik i spejlet er six-pack en ved at være der? Løb jeg nu de 30 sekunder hurtigere? Alt imens alderen uundgåeligt alligevel sætter sit præg. De ti almindelige hudsygdomme Patienter med hudsygdomme udgør 5-8 pct. af alle konsultationer i almen praksis. Selv om der er omkring 1.000 dermatologiske diagnoser, vil langt hovedparten fejle en af de almindelige hudsygdomme. Så bliv ved gennemgang af cases opdateret i behandling af akne, rosacea, psoriasis, neglesvamp og eksem og opdag, at alt, som er rundt og skæller, ikke er ringorm.
Nogle gange ender træningen også i en tvangspræget tilstand, som kan give varige skader både psykisk og fysisk, og evt. udvikle sig til et socialt problem. Træning er uden diskussion sundt for både legeme og sjæl når det sker fornuftigt. Vi ser på de typiske overbelastningsskader og ser også på konsekvenserne, når træning løber helt løbsk. Kristian Kofoed, reservelæge, ph.d., København Michael Kjær, klinisk professor, overlæge, dr.med., Institut for Klinisk Medicin, Ortopædi og Intern Medicin, Bispebjerg Hospital 12 20 Pause 12 40 DM2 - de nye retningslinjer fra DSAM Hvad er der sket, siden der er kommet en ny behandlingsvejledning? Fornuftig opsporing, behandling og opfølgning forebygger nefropati, retinopati, apopleksi, AMI og amputationer samt nedsætter overdødeligheden. Diskutér med Annelli, hvordan du bedst får din DM-behandling i mål. Annelli Sandbæk, praktiserende læge, ph.d., professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Problem: Mere allergi. Løsning: Færre allergologer! Allergiske lidelser er i hurtig fremmarch, men i takt med den udvikling reduceres paradoksalt nok antallet af praktiserende allergologer. Det giver den praktiserende læge problemer, når der er mistanke om allergi hos patienten. Vi ved, at forekomsten af allergiske lidelser er steget fra 5 til 40 pct. i løbet af få generationer. Er det en reel stigning, eller er det bedre diagnostiske muligheder og er udviklingen af behandlingen fulgt med? Skal vi selv overtage funktionen? Er det ikke i virkeligheden meget enkelt priktest, IgE-tests og derefter relevant behandling? Hør om det nyeste inden for allergologien og find ud af, hvad du kan gøre for selv at hjælpe allergipatienten. Osteoporose - er medicin altid svaret? Der tales om andre løsninger end medicinsk behandling af osteoporose. Men hvad er det lige for løsninger? Sessionen forholder sig til de alternative bud på behandling af lavenergifrakturer, og i hvilket omfang det kan være et holdbart bud på behandling. Din kritiske sans vil blive udfordret. Hør mere om, hvad der har effekt, og hvad der er evidens for i behandlingen af sydommen. Kim Brixen, institutleder, professor, ph.d., Klinisk Institut, Syddansk Universitet Ronald Dahl, professor, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling B Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital 13 40 Frokost 14 40 D-vitamin - mirakelkur Eller ikke! Hvad ved vi i dag, og hvordan skal du egentlig forholde dig til symptomer, værdier og behandling. Lars Rejnmark Nielsen, adj. lektor, dr.med., ph.d., Medicinsk-Endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital 15 40 Pause Hvornår er det røde øje farligt og hvad med det blege øje? I denne session lærer du en præcis diagnostisk procedure, som sætter dig i stand til umiddelbart at afgøre, om det er andet end bare et rødt øje. Hvornår er synet truet? Hvornår skal der henvises akut? Vi gennemgår faresignaler og visitationsstrategier for de mest almindelige alvorlige øjensygdomme bl.a. keratit, glaucom, nethindeløsning og AMD. Du bliver udstyret med en praktisk, lille diagnosenøgle, så du på et øjeblik kan afgøre, om det bare er et rødt øje. Jørgen Villumsen, ekstern klinisk lektor, overlæge, dr.med., Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag, Glostrup Hospital Thyreoidea Thyroideasygdomme er meget hyppigt forekommende i den danske befolkning. Sessionen vil belyse følgende spørgsmål: Hvordan har thyroidea-sygdommene i den danske befolkning udviklet sig efter at salt blev tilsat jod i 2000? Er thyroidea-sygdomme forbundet med en øget mortalitet? Hvilke thyroidea-patienter bør henvises til endokrinolog? Skal asymptomatiske patienter behandles? Patienten med atoksisk struma andre muligheder end operation? Er myxødem altid simpelt at behandle? Steen Bonnema overlæge, klinisk lektor, ph.d., dr.med., Endokrinologisk afd.m, OUH 16 00 Atrieflimren & antikoagulation anno 2013 Hvorfor er atrieflimren nu en så hyppig sygdom? Hvordan håndteres antikoagulation bedst muligt ud fra en individuel risikostratificering? Er nye midler til antikoagulation bedre end den kendte marevan? Hvornår og hvordan skal vi gå efter at genoprette sinusrytme? Ulrik Dixen, afsnitsansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d. Vellykket alderdom kræver god funktionsevne og god ernæringstilstand Kan din gamle patient rejse sig fra stolen uden besvær? Kan han klare de daglige opgaver i hjemmet? Har han tabt i vægt? Disse faktorer er af største vigtighed for at kunne vurdere behovet for hjælp udefra samt muligheden for at blive i eget hjem. Men hvordan kan vi få et objektivt mål for disse funktioner? Oplægget tager udgangspunkt i vejledningen fra Hormonel substitutionsbehandling Debatten om hormonel substitutionsbehandling har bølget frem og tilbage i en årrække. På sessionen giver professor, overlæge, dr. med. Øjvind Lidegaard en aktuel statusopdatering vedrørende hormonbehandling, brystkræft og kredsløb. Øjvind Lidegaard, klinisk professor, overlæge, dr.med. Institut for Klinisk Medicin,
Hjertemedicinsk Sektion, Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital 17 00 Pause DSAM om den ældre patient og Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende værktøjer til tidlig opsporing af nedsat fysisk funktionsevne og underernæring hos ældre medicinske patienter. Nina Beyer ekstern lektor, ph.d., fysioterapeut, Forskningsenhed for Muskuloskeletal Rehabilitering, Fysio- og Ergoterapien, Bispebjerg Hospital. Birthe Stenbæk Hansen - cand.scient. i klinisk ernæring, Frederiksberg Sundhedscenter Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshospitalet 17 15 Tvillingregistre - hvad kan vi lære? Tvillingregistre. Det Danske Tvillingregister er et af verdens ældste tvillingregistre, og det rummer oplysninger om tvillinger født i Danmark gennem mere end 130 år. Hvad kan vi lære af disse data? Kaare Christensen, professor, overlæge, forskningsleder, dr.med., Afdeling for Epidemiologi, Institut for Samfundstjeneste, Syddansk Universitet, Odense 18 00 Pause - find dit værelse eller tag en snak med en kollega...indtil middagen starter kl. 19.00 19 00 18. sep. 2013 08 00 Morgenmad 08 30 Screening et tveægget sværd? Screening er hele tiden et tema i forebyggelse af sygdom. Men det er også et område, der deler vandene. Hvad skal der til, for at et screening-program faktisk giver mening, og hvad er udfordringer og fordele ved de eksisterende programmer. Bliver vi altid lykkeligere af at vide, at vi har et højt kolesteroltal eller lidt skøre knogler ja, hvis vi er meget rationelle, og der kan gøres noget markant ved den indtil screeningen ukendte risikofaktor. Men vi er ikke alle sammen rationelle, og interventionen er måske ikke særlig effektiv eller velunderbygget. Havde vi været bedre hjulpet med at leve i lykkelig uvidenhed? John Brodersen, speciallæge i almen medicin, ph.d., lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 09 20
09 20 Pause 09 40 Øre næse hals Interaktivt diskuteres typiske sygehistorier, som de præsenteres for os i vore praksis, og som ofte giver anledning til forskelle i behandlingerne. Emnerne er: Ydre øre: Flåd fra øregangen, (ekstern otit, mellemørebetændelse, drænkomplikationer). Næsen: Akut og kronisk rhinosinuit, hvornår antibiotika, hvornår lokalsteroid. Operation eller ej. Pharynx: Tonsillektomiindikationer, antibiotika eller ej. Ulf Schønsted-Madsen, praktiserende speciallæge, ørelæge U. Schønsted-Madsen ApS, Odense 30 Pause Søvnapnoe en alvorlig, overset sygdom Mere end pct. af mænd og af kvinder mellem 35 og 65 år lider af søvnapnoe heraf minimum 2-4 pct. i behandlingskrævende sværhed men de færreste patienter ved det! Er det en alvorlig lidelse, og er der noget at gøre ved den? Hvornår er det bare almindelig snorken, og hvornår skal vi henvise til videre udredning og behandling? Hvad er fx relationen til diabetes, fedme, hjertesygdom hvad kommer først? Udredning og monitorering bliver gennemgået, og behandlingsmulighederne vurderet. Hvem skal have CPAP, hvad med vægttab? Er det stadig in at operere for søvnapnoe? Poul Jørgen Jennum, professor, overlæge, dr.med.sci., Klinisk Neurofysiologisk Afdeling KNF, Glostrup hospital Bliv bedre til kræftdiagnosen Praksis har en essentiel rolle i tidlig diagnostik af kræft. Du får opdateret den nyeste viden indenfor tidlige og uspecifikke symptomer på kræft. Faktisk er de uspecifikke symptomer valide, hvis man ved hvad man skal forholde sig til. Nye forskningsresultater viser betydningen af praktiserende lægers brug af ultralyd af abdomen Desuden er mavefornemmelse/intuition et tema der bliver forsket i. Kan man stole på sine mavefornemmelse? Hvad udløser henvisning til kræftpakker? Og er kræftpakker løsningen på al kræftdiagnostik i praksis? Mads Lind Ingeman, praktiserende læge, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet 50 Biokemi - hvordan tolker man værdierne? I sessionen gennemgår foredragsholderen principperne for, hvorledes det enkelte blodprøveresultat skal vurderes. Begreber som analytisk og biologisk variation vil blive gennemgået. Kendskab til det er af afgørende betydning for, hvorledes lægen skal anvende blodprøvesvaret i den diagnostiske fase såvel som i monitoreringsfasen af en sygdom. Er du klædt på til både at være læge og virksomhedsleder - 1? Første session beskæftiger sig med almen praksisdrift, set fra helikopterperspektiv, mens de 2 følgende er konkrete løsningsforslag fra henholdsvis et stort lægehus og fra en sololæge og det er ikke kedeligt, kan vi love! Den vigtigste pointe er, at vi selv skal tage hånd om udviklingen i vores egen butik i stedet for at lade den blive dikteret af andre. Vi skal også forstå, at verden Styrk patientsamarbejdet med app's Mange patienter har en smartphone og dermed adgang til app's. Det kan du bruge i behandlingen af dine patienter. Hør mere om, hvordan og hvilke app's der duer. Imran Rashid, speciallæge i almen medicin, København S
Ivan Brandslund, professor, overlæge, dr.med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Vejle Sygehus omkring os udvikler sig, og tingene ikke kan forblive, som de altid har været. Kun på den måde kan vi bibeholde vores positive tilgang til vores arbejde og bevare arbejdsglæden. Sessionerne kan følges enkeltvis! Lars G. Johansen, praktiserende læge, Rødding, formand for DSAM. Heidi B. Frederiksen, projektkoordinator SYDPOL, Region Syddanmark. Thomas Aru, praktiserende læge, Hellerup. Jørn Bennedbæk, praktiserende læge, Bogense 11 40 Frokost 12 40 Hvordan ser fremtiden ud? Henrik Dibbern i en samtale med Kristian Lund om, hvordan de sidste to år er gået i formandsstolen, visionerne, håbet og forventningerne til fremtiden for almen praksis og hvordan SPRAL kommer til at bidrage i det videre forløb. Henrik Dibbern, praktiserende læge, Otterup, Kristian Lund, direktør, KL-media 13 00 13 20 Videre til sessioner 13 25 Rejsemedicin Rejsemedicinske nyheder baseret på cases samt svar på spørgsmål som: Kan en 73-årig gulfeber-vaccineres? Hvem skal Japansk Encefalitis-vaccineres? Og mange andre spændende fakta. Mads Buhl, Overlæge dr. med., Rejsemedicinsk Klinik, Aarhus Er du klædt på til både at være læge og virksomhedsleder - 2? Dine patienter forventer, at du er en god læge, og dit personale forventer, at du kan lede og fordele arbejdet. Du skal altså kunne magte lægefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer samtidig! Kan du det? Lars G. Johansen, praktiserende læge, Rødding, formand for DSAM. Heidi B. Frederiksen, projektkoordinator SYDPOL, Region Syddanmark. Thomas Aru, praktiserende læge, Hellerup. Jørn Bennedbæk, praktiserende Børneastma Praktiserende læger har brug for let tilgængelige og praktisk anvendelige retningslinjer for behandling af børn med astma. Sessionen tager udgangspunkt i Region Midtjyllands aktuelle shared care -samarbejdsprojekt og regionens fælles behandlingsvejledning for børn med behandlingskrævende astma. Jens Rubak, regionspraksiskoordinator i Region Midtjylland og praktiserende læge i Aarhus
læge, Bogense 14 Pause 14 30 Screening for tarmkræft Fra 2014 bliver det en procedure, du bliver involveret i. Hvad ligger bag? Hvad skal du gøre og sige? Morten Rasmussen, overlæge, ph.d., Bispebjerg Hospital, Kirurgisk afdeling K 15 30 Til Plenum Er du klædt på til både at være læge og virksomhedsleder - 3? Kan det mon gøres på andre måder end de sædvanlige? I denne session kommer vi både teoretisk og praktisk hele vejen rundt om din praksis strategi, visioner, organisering og personaleledelse. Vi skal høre 2 kolleger fortælle om den måde, de har organiseret sig på, og der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål og drøfte forskellige tilgange til praksisdrift. Lars G. Johansen, praktiserende læge, Rødding, formand for DSAM. Heidi B. Frederiksen, projektkoordinator SYDPOL, Region Syddanmark. Thomas Aru, praktiserende læge, Hellerup. Jørn Bennedbæk, praktiserende læge, Bogense Stressede læger Der er altid mere arbejde, end du kan nå at lave. Forekomsten af stressede og udbrændte læger er tiltagende. Konsekvenserne er store, både for den enkelte læge, for patienterne og for samfundet. Hvad skal der til for at undgå, at arbejdsbyrden fører til udbrændthed, både når det gælder personlig mestring, arbejdstilrettelæggelse og organisering? Bo Netterstrøm, speciallæge i arbejds- og miljømedicin, medejer af stresscentret Kalmia i Gentofte og tilknyttet arbejdsog miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital som seniorforsker 15 35 Overenskomst - hvor kom vi til? Bruno Meldgaard Jensen og Bent Hansen i samtale om fremtidens lægepraksis med Kristian Lund som ordstyrer Programmet slutter kl. 16.30 16 30