nr. februar 2009 1 Skov & Land danske skov- og landskabsingeniører Årsberetning 2008
Udgiver: Danske Skov- og Landskabsingeniører Emdrupvej 28A 2100 København Ø Telefon 33 23 00 45 Telefax 38 71 03 22 Email: skovogland@skovogland.dk Webside: www.skovogland.dk Giro 4 07 42 70 Redaktion: Laurs Møller (ansv. redaktør) Marianne Tinggaard Informationsgruppe: Rasmus Bartholdy Jensen Pernille Vous Jensen Niclas Scott Bentsen Peder Ryskov Madsen Annonceekspedition: AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager Telefon 86 28 03 15 E-mail: ac@ac-annoncer.dk www.ac-annoncer.dk Abonnement: Skov&Land udkommer 10 gange om året omkring den 27. i hver måned (januar og juli undtaget). Abonnementsprisen er 765 kr. pr. år inkl. moms. Trykning: Elbo Grafisk A/S Telefon 75 92 11 99 Kontrolleret oplag: 1.096 stk. i perioden 1. juli 2007 - til 30. juni 2008 skovogland.dk Indleveret til postbesørgelse mandag 16. februar 2009. fotos: Pia Rindom, Mikael B. Hansen, skovogland.dk Bente Nielsen og Marianne Tinggaard m.fl. Virkelighed i Vingsted Vi udfordrer i år skæbnen ved at rykke kredsmødet fra Odense til DGI-Vingstedcentret Jeg håber, at mange af foreningens medlemmer vil benytte lejligheden til at udforske denne lille perle af Danmark, og for første gang i min tid som foreningsaktiv vil der blive lejlighed til walk-and-talk på et kredsmøde. Hvad er mere naturligt for en skov- og landskabsingeniør end at tage afsæt i et virkeligt landskab, med en virkelig naturvejleder, og høre om hans brug af landskabet og de virkelige udfordringer, han står i med ejendomsret, skovdrift og publikum. Det bliver der lejlighed til på en kort spadseretur i virkeligheden, hvor det ikke er fugle- eller træarter, der er i højsædet, men brugen af naturen som udgangspunkt for oplevelser, bevægelse og mental optankning. Turen med DGIs naturvejleder, Per Høgsberg, er en del af et dobbeltarrangement, hvor den anden halvdel består af et indlæg fra Vejle Kommunes chef for Skov & Natur, Klaus Enevoldsen. Han vil bidrage med et indlæg om, hvordan man i Vejle arbejder med skov- og naturindsatsen på en mere interessentbaseret model, hvor ejer- og brugerinteresser er en væsentlig beslutningsparameter, og hvor det handlingsorienterede er i højsædet. Det er kun to gode grunde til at komme til kredsmødet. En tredje god grund er naturligvis medlemsdemokratiet. DSL er som altid i udvikling, og vi - der har fået overdraget tilliden til at varetage foreningens interesser - er interesserede i at få debatteret de udfordringer, vi står foran. Derfor har vi i år valgt at sætte mere fokus på fremtiden i beretningen end fortiden, selv om det godt nok er nemmere at forholde sig til fortiden. Jeg vil gerne opfordre til, at så mange som muligt kommer og bidrager til denne diskussion i Vingsted. Vel mødt! Henrik Steffensen Bach Formand for DSL skovogland.dk
Kredsmøde 2009 Alle medlemmer af DSL inviteres til at deltage i årets kredsmøde, der foregår torsdag den 12. marts kl. 9.00-16.00 i Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Mødeprogram Kl. 9.00 Morgenkaffe Kl. 10.00 Velkomst og valg af dirigent v/ Henrik Steffensen Bach Kl. 10.10 Forretningsudvalgets beretning v/ Henrik Steffensen Bach Kl. 10.30 Foredrag og/eller ekskursion»kundeorienteret naturudvikling i Vejle Kommune«v/ afdelingschef Klaus Enevoldsen»Brugen af landskabet omkring DGI«v/ naturvejleder Per Høgsberg Kl. 11.15 Foredrag og ekskursion gentages, og deltagerne skifter»hold«kl. 12.00 Frokost - med efterfølgende kaffe i kredsene Kl. 13.00 Møder i kredsene med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Kredsudvalgets beretning 3. Oplæg til aktiviteter 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af kredsrepræsentanter 6. Valg af suppleanter 7. Eventuelt Kl. 15.00 Kl. 15.55 Kl. 16.00 Fælles afslutning: Kommentarer og debat om foreningsarbejdet Kommentarer til emner, der er drøftet i kredsene Tak for i dag Busafgang FTF-A har en stand under hele kredsmødet med rådgivning om efterløn, pjecer og information. Der vil også være mulighed for at opnå individuelle aftaler om personlig gennemgang i forhold til efterløn. Husk kredsmøde 2010: Det finder sted den 17. marts - også i Vingstedcentret.
AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR Vi har noget at tilbyde - Hvis jeg skal udvælge nogle klare indsatsområder i DSLs arbejde - både når vi ser fremad og bagud - så er jeg slet ikke i tvivl. Det handler om følgende fire punkter, fortæller DSLs formand, Henrik Steffensen Bach, og remser op uden tøven: Vi skal sikre medlemmerne, at sekretariatssamarbejdet fungerer. Vi skal arbejde med de sociale elementer i foreningen. Vi skal understøtte, at skov- og landskabsingeniører fortsat har lyst til at bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet. Vi skal have fokus på både rekruttering og fastholdelse. Formanden lyser af engagement, og da han også er en travl mand, der skal have udnyttet dagens timer på en effektiv måde, går han hurtigt videre med en mere detaljeret beskrivelse af indsatsområderne. Ejerskab giver indflydelse - DSL har, som tidligere omtalt i Skov & Land, i nogen tid haft tanker om at ændre forholdene for vores sekretariatsbetjening. Det er ikke fordi, vi er utilfredse med den nuværende konstellation, hvor vi køber os til ydelserne efter en nærmere specifikation. Men alt andet lige vil et medejerskab være mere hensigtsmæssigt, og jeg er sikker på, at vi vil få mere ud af det som forening, betoner Henrik Steffensen Bach og fortsætter: - Det vil nemlig give DSL mulighed for at påvirke strukturen, og det er en vigtig opgave. Vi mener, at der er en klar sammenhæng mellem sekretariatet som en interessant arbejdsplads og en god politisk betjening samt vellykkede medlemssager mv. Tingene 4 Skov & Land BERETNING 2008 nr. 1
- Som gruppe er SLingerne eksponenter for det handlingsorienterede - i forhold til hele den grønne sektor, som også i fremtiden vil være kerneområdet. Jeg mener også, at vi både kan samle de gamle dyder og de nye strømninger, fortæller Henrik Steffensen Bach, formand for DSL. hænger sammen, og ved et ejerskab vil vi på en helt anden måde kunne være med til at sikre, at arbejdsprocesserne forløber, som de skal. - I DSL havde vi lagt op til en hurtig afklaring med den nuværende ejerkreds, JA og Den Danske Dyrlægeforening (DDD), i efteråret 2008. De to foreninger ønskede dog først en møderække nu her i 2009, der kan afdække et samarbejdes styrker og svagheder, på baggrund af de erfaringer man hidtil har haft om driften af fællessekretariatet. Vi var således til møde med Det Koordinerende Formandskab for fællessekretariatet i slutningen af januar, og her udtrykte foreningerne bag fællessekretariatet, at man kunne se DSL som part i samarbejdet. - Formandskabet og Forretningsudvalget vil derfor arbejde videre med at finde en model for DSLs eventuelle indtræden som ejer, der både kan tilfredsstille DSL og JA/ DDD med udgangspunkt i den gældende samarbejdsaftale om fællessekretariatet. Beslutning om den fremtidige sekretariatsbetjening vil ske på DSLs repræsentantskabsmøde den 13.-14. maj i Vildbjerg. - På nuværende tidspunkt kender vi ikke prisen for et sådant ejerskab, og vi skal derfor være skarpe til at læse i»krystalkuglen«. Jeg vil derfor opfordre til, at man på kredsmødet den 12. marts sørger for at vælge nogle medlemmer, der også har en holdning til dette emne. - Det er klart, at der er andre muligheder end den her skitserede, og i udgangspunktet fortsætter den nuværende ordning. På baggrund af drøftelserne på sidste års kredsmøde i Odense mener jeg, at det står klart, at vi ikke er til en fusion. Vi er ikke parate til at opgive identiteten, da det er den, der holder os sammen i foreningen. Men et tættere samarbejde - som det kendes med JiD inden for kommuner og HedeDanmark - med ikke mindst JA er meget interessant. Mange af os er beskæftiget på samme område ude på arbejdsmarkedet, og der kan hele tiden komme flere til. Eksempelvis turismeområdet, siger DSLs formand. Når SLingere mødes De nære berøringsflader med andre foreninger i den grønne sektor har allerede udmøntet sig i konkrete initiativer. Der er åbnet for hinandens faglige og fagforeningsbetonede arrangementer i regi af fællessekretariatet, og der er nedsat en ny aktivitetsgruppe med repræsentanter for DSL og JA/DFF om skov- og naturforvaltning. Sidstnævnte endvidere i samarbejde med foreningen ProSilva, hvor det måtte være relevant. - Jeg forventer mig meget af dette nye samarbejde, og vi har da også sat en pæn sum af på budgettet til disse nye aktiviteter, oplyser Henrik Steffensen Bach, der ser Privatkredsen og dens ekskursioner som igangsætter. - Før i tiden var det ekskursionerne, som dannede grundlag for en faglig debat på tværs af kredse, landsdele og alder, og det nr. 1 Beretning 2008 Skov & Land 5
har været gået lidt af mode i en del år. Efter min mening er det endda meget vigtigt, at vi igen kan tilbyde medlemmerne sådanne debatfora om ikke mindst forvaltning inden for de forskellige dele af den grønne sektor. - Faglige meningsudvekslinger er med til at styrke vores»sammenhængskraft«som SLingere, og derfor er det også en god ide, når kredsene arrangerer åbne møder, mener Henrik Steffensen Bach. Fakta DSL medlemstal fordelt på ansættelsesform 1. januar 2005 2006 2007 2008 2009 Overenskomstansat, stat 86 83 89 86 86 Overenskomstansat, kommune/amt/region 146 152 150 163 195 Tjenestemandsansat, stat 113 111 105 96 90 Tjenestemandsansat, kommune/amt/region 7 6 6 7 6 Privatansat 123 131 137 134 128 Skovdyrkerforeningerne 46 45 42 42 49 Udlandsansat 2 2 4 6 3 Selvstændig 67 64 74 72 73 Hedeselskabet 77 79 88 101 92 Ledig 58 44 26 32 27 Pensionist/efterløn 109 109 102 101 103 Studerende 121 118 120 106 103 Passiv 38 43 40 39 42 I alt 993 987 983 985 997 Ledighed 1998-2008 10 5 0-29 30-34 35-70 Ledighed 1998-2008 60 Ledighedsberørte Dimittenter Fuldtidsledige 50 Antal 40 30 Ledighedsberø Dimittenter Fuldtidsledige 20 10 0 1998 jun nov apr sep feb jul dec maj okt mar aug 2003 jun År nov apr sep feb jul dec maj okt mar aug 2008 jun nov 6 Skov & Land BERETNING 2008 nr. 1
At læse tidens behov Dette emne fører uden videre formanden frem til andre af foreningens særkender - og fortrin. Han peger på, at skov- og landskabsingeniørerne er endda vældig gode til at bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet, og her tænker han ikke så meget på geografisk mobilitet som på fleksibilitet i relation til ønskejobbet. - Jeg indrømmer, at vi i første omgang nok bredte jobpaletten ud af strategiske grunde, men siden er holdningen til vores faglige mobilitet blevet understøttet på selve uddannelsesinstitutionen, blandt medlemmerne og ude på selve arbejdsmarkedet. - Som gruppe har vi noget at tilbyde, og vi er eksponenter for det handlingsorienterede - i forhold til hele den grønne sektor, som også i fremtiden vil være kerneområdet. Jeg mener også, at vi både kan samle de gamle dyder og de nye tiders trend. Eksempelvis vil de kolleger, der arbejder på de gamle skovejendomme, forsat kunne udføre den basis-forvaltning, som ejerne ønsker, samtidig med, at de er i stand til at indgå partnerskaber med kommuner og andre interessenter. Der vil sandsynligvis også blive genereret nye aktivitetsområder, som der netop nu er gang i inden for statsskovbruget, og som jeg ser det, kan man godt sammenligne nogle SLingere med kaospiloterne. Vi kigger ud i landskabet og afsøger, hvor DSL og dens medlemmer skal hen, siger DSLs formand med et smil. Han er stolt af foreningens ekstremt lave ledighed, men anerkender, at der til stadighed skal arbejdes med profilering. Det er efter hans mening ikke mindst nødvendigt i forhold til potentielle studerende, som har brug for rollemodeller. - Og det skal ikke alene være skovfogeder. Hvem ved fx, at det kommunale byggemodningsområde er et rigtigt socialt arbejde, der både handler om mennesker og udearealer, udbryder han med henvisning til sin egen metier i Herning Kommune. Gode kort på hånden Henrik Steffensen Bach har med denne bemærkning drejet samtalen hen mod DSLs fjerde indsatsområde: Rekruttering og fastholdelse - nøglen til enhver forenings liv. - Det kan måske virke lidt gammeldags, men det handler stadigvæk om at bidrage til fællesskabet, om solidaritet. Hverken nye lønsystemer eller gode pensionsordninger kommer af sig selv. Vi spiller som forening med på banen, og vi skal derfor have et godt bagland. Det er den slags, vi er nødt til at fremhæve, når det gælder fastholdelse af medlemmer, betoner formanden og føjer til: - Men det er oplagt en stor udfordring at få folk til at se, at det nytter noget at være medlem af DSL. Man kan jo vælge at se foreningen som en forsikring, hvis noget går galt i arbejdslivet. Heldigvis er det de færreste, der får brug for det. Mere diffuse forhold som kendskab til SLingere, adgang til faglige netværk, kendskab til og udvikling af løn- og ansættelsesforhold er imidlertid forhold, hvor foreningen har brug for et godt bagland. - Det er derfor afgørende, at alle vore kolleger rundt omkring i landet fortsat finder anledning til at slutte op om foreningen. De studerende skal hele tiden have at vide, hvad vi kan tilbyde dem ud over den rent basale fagforeningsmæssige side af sagen. Vi har mere fokus på rekrutteringsspørgsmålet end tidligere, og jeg mener, at fx netværksdannelse og fælles identitet er vigtige kort på hånden for en forening af vores størrelse. - DSL har desuden i mange år været med til at dreje uddannelsen den rigtige vej rundt samtidig med, at vi har adgang til erfaringerne fra DSL 60+. Vi dækker hele perioden, runder Henrik Steffensen Bach af. nr. 1 Beretning 2008 Skov & Land 7
KRISTINA B. PEDERSEN, FORMAND FOR DE STUDERENDES KREDS DSL har en særlig styrke De Studerendes Kreds (DSK) udgør kun omkring ti pct. af foreningens medlemmer. Det er ikke nogen overvældende andel, men det har absolut ikke den konsekvens, at vi bliver overhørt eller overset. Tværtimod giver DSL plads til sine studerende og lader deres stemme blive hørt. Dét er indikator for en sund og stærk fagforening! Vi har i DSK mulighed for at give vores mening til kende i alt lige fra budgettering over pensionsordninger til udformning af kredsmøder. Derudover er der rig mulighed for, at DSK kan komme med forslag til og ønsker om både forbedringer og arrangementer. Sidst, men absolut ikke mindst har DSK nøjagtig samme mulighed som de øvrige kredse for at arrangere faglige ekskursioner og på den måde få udvidet vores horisont. Relevans og netværk Hvert år kommer der nye medlemmer til i DSK, mens andre forlader os. Heldigvis sker der som regel det, at man flytter fra DSK til en anden kreds alt afhængig af ens beskæftigelsessituation. Tæt ved 100 pct. af DSLs medlemmer møder fagforeningen via DSK, og det er derfor vigtigt, at de får en god oplevelse, der giver dem lyst til at blive i DSL. Men da der ikke er så mange politiske opgaver, som DSK kan være sine medlemmer behjælpelig med, skal der tilbydes noget andet. Her er det bl.a. bladpakken og de mange faglige arrangementer, der trækker medlemmer til. I det seneste år har DSL imidlertid mær- ket lidt konkurrence fra en rivaliserende fagforening, der kan tilbyde billige forsikringer og gratis medlemskab. Det kan DSL som en lille forening på knap 1000 medlemmer slet ikke hamle økonomisk op med. Men hvorfor skulle den egentlig også det? DSL har nemlig en styrke, som ingen anden fagforening har: Den har skov- og landskabsfaglig relevans, og den er et netværk, man ikke bør undervurdere betydningen af. Med et medlemskab i DSL - og som oftest i første omgang i DSK - får man mulighed for at komme langt omkring i både ind- og udland og møde inspirerende naturforvaltere, der sidder i forskellige job inden for den grønne sektor. Det er DSKs opgave at opsøge disse inspirerende fagfolk og sørge for, at deres viden bliver formidlet videre til dem, der har interessen, og som vil bruge den i fremtiden - og dem er der heldigvis mange af på Skovskolen! 8 Skov & Land BERETNING 2008 nr. 1
DSL har skov- og landskabsfaglig relevans, og den er et netværk, som man ikke bør undervurdere betydningen af. Vores uddannelse følger med Endnu en gang er skov- og landskabsingeniør-uddannelsen blevet taget op til revision og forandret. Denne gang er der indført blokstruktur i undervisningen, og det betyder, at man har ét fag ni uger ad gangen, hvorefter det afsluttes med en prøve. Samtidig har man fjernet den første adgangsgivende praktik - til manges store fortrydelse. I det sidste års tid har der derfor været megen debat om, hvordan de nye SLingere nogensinde skal kunne klare sig igennem uddannelsen - og siden erhvervslivet - uden den praktiske erfaring? Til det kan DSK sige, at de nye SLingere fungerer ganske udmærket! De er fornuftige unge mennesker, der er nysgerrige, åbne og ivrige for at lære. De er utrolig gode til at støtte de arrangementer, der bliver tilbudt dem, og de møder op med stor entusiasme. Det er dog sandt, at»en SLinger ikke er, Fakta Mange gode grunde til at være medlem af DSL Karrierekanonen - en værktøjskasse Profilmagasinet LandSkaberne Adgang til ledelsesviden Rabat med Forbrugsforeningen Rabataftale med Friluftsland Feriehuse med rabat Mobilrabat for selvtændige Rabataftale med Metax Sundhedsforsikring til medlemspris Ekstra fagblade for kontingentet (studerende) Sammen med Skov&Land nr. 2 vil du få et nyt og personligt medlemskort af DSL til at have med på farten. Læs meget mere om fordele og rabatter på www.skovogland.dk. nr. 1 Beretning 2008 Skov & Land 9
hvad en SLinger var engang«, men det er måske også meget godt? Tiderne skifter, og vi bør bare være taknemmelige for, at vores uddannelse følger med! Hvis den ikke gjorde det, ville I derude på distrikterne og i kommunerne selv skulle lave jeres kort i MapInfo, Arc-view, Proteus o.lign. Det er DSKs holdning, at det ikke er en katastrofe, at uddannelsen er blevet ændret og det første års praktik fjernet. Ærgerligt er det da, fordi adgangspraktikken gav en god fornemmelse for faget, men heldigvis er der nogle meget kompetente folk på Skovskolen, som gør en enorm indsats for at sætte en ny uddannelse sammen, der passer til dét, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Desuden vil en nystartet SLinger stadig blive sendt ud med en motorsav for at få skidt under neglene og olie på fingrene - det vil bare ikke være i så lang tid, at skidtet sidder permanent fast. Den praktiske undervisning foregår i to måneder, og det er nok til at give de studerende en fornemmelse af det fysiske arbejde. Vi må imidlertid se i øjnene, at vores uddannelse og vore jobmuligheder bliver mere og mere kontorbaserede. Erhvervskontakt er vigtig Det er snarere kontakten til erhvervet frem for den praktiske erfaring, som de nye studerende på Skovskolen mangler i forbindelse med den nye struktur. Og det er her, DSL i fremtiden kan være behjælpelig med at være bindeleddet mellem SLingeren og»den virkelige verden«. Generelt møder DSK stor velvilje og imødekommenhed, når vi spørger folk fra erhvervet, om de vil dele deres viden med os. Det er blevet til rigtig mange gode og lærerige ekskursioner for DSKs medlemmer. Den seneste temadag gik til Esben Møller Madsen på Trolleholm Gods i Skåne. Det var en rigtig god dag, hvor det gik op for mange, at skovøkonomi egentlig er et ganske nyttigt værktøj til at beregne, hvornår hugst er rentabel. Temadagen til foråret kommer formentlig til at gå ned til Henrik Staun på Langeland. Staun, der er en af de mest erfarne skovdyrkere, har tilbudt at tage os studerende med på en tur i skoven, hvor vi kan snakke værdiændringer, og som følge af det også en ændring af skovdyrkningsprincipperne. Inden da arrangerer DSK et møde med professor J. Bo Larsen på Skovskolen, hvor han vil præsentere sin meget omdiskuterede bog»naturnær skovdrift«, hvis principper der undervises en del efter på Skovskolen. Vi forsøger i DSK at brede emnerne på temadage og foredragsaftener så meget ud som muligt, så medlemmerne stifter bekendtskab med hele paletten inden for det grønne område. Arrangementerne har været gode, fordi der findes så mange inspirerende folk på området, der brænder for det, de er beskæftiget med, og som godt kan lide at formidle det videre til os studerende. Vi er endnu kun nået rundt til en lille brøkdel af dem, og derfor er det vigtigt, at vi fortsat må trække på den erfaring og viden, der bl.a. ligger ude i de andre kredse. Det er især vigtigt at være i tæt samarbejde med det pulserende erhvervsliv nu, hvor den nye ordning betyder, at den nystartede SLinger ikke længere får sin (næsten) daglige gang sammen med den ekstremt entusiastiske skovfoged, der øser af 10 Skov & Land BERETNING 2008 nr. 1
I DSK mener vi, at det ikke er en katastrofe, at uddannelsen er blevet ændret og det første års praktik fjernet. Det er snarere kontakten til erhvervet, som de studerende på Skovskolen mangler i den nye struktur. sin erfaring - ligesom de studerende på den gamle ordning gjorde det. Tag godt imod os Kontakten til DSL-medlemmerne i de andre kredse er nyttig, både hvad angår ekskursionsmål, og så sandelig også i forbindelse med hjælp til opgaver. Det kunne derfor være smart, hvis der bliver oprettet en database på DSLs nye hjemmeside med alle medlemmernes navne og deres kompetenceområder. På den måde kan en studerende altid finde den rette kompetenceperson i forbindelse med opgaveskrivningen eller blot af interesse for området. DSK vil derfor gerne opfordre jer alle til at tage godt imod de studerende, der opsøger jer for at få del i jeres ekspertise - og lad være med at dømme dem på forhånd, fordi de ikke har været i adgangspraktik! nr. 1 Beretning 2008 Skov & Land 11
AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR Vores uddannelse er skræddersyet Som ansat på det offentlige område i henholdsvis Skov- og Naturstyrelsens centrale bastion i Haraldsgade og i Aalborg Kommune er det uundgåeligt, at en snak om årets gang mellem Henrik Jørgensen, formand for CO II-kredsen, og Lars Delfs Mortensen, formand for Kommune-kredsen, tager udgangspunkt i overenskomstforliget fra sidste vinter. OK-08 var 12,8 - Når jeg tænker tilbage, er jeg egentlig lidt desillusioneret over OK-08. Der var mange gode sager, som kun kostede lidt eller ingenting, men de blev pure afvist. Forhandlingerne blev styret af de store grupper, indleder Henrik Jørgensen og konstaterer i en bisætning, at forhandlingsprotokollen i øvrigt endnu ikke er underskrevet. - Der kom jo et valg ind over, og vi havde også 3-parts-forhandlingerne, hvor to af fokusområderne - nemlig kompetenceudvikling og seniorordninger - allerede blev dæk- ket ind. Jeg tror, at det var dét, der lidt tog luften ud af overenskomstforhandlingerne. Fokus flyttede, og løndelen i OK-08 var ganske rigtigt styret med finansministeren for bordenden. Så jeg er heller ikke imponeret over processen. Vi brugte meget tid på et forholdsvist lille fingeraftryk, medgiver Lars Delfs Mortensen. Når det så er sagt, må de to kredsformænd trods alt indrømme, at selv om det kniber med de markante individuelle fingeraftryk, så opnåede parterne resultater, der sikrer en positiv reallønsudvikling for de offentligt ansatte. OK-08 kom til at handle om en ramme på 12,8 pct., hvor størstedelen anvendes til generelle lønstigninger hen over overenskomstperiodens tre år. Ud over løndelen var der elementer som bl.a. tillidsrepræsentanttillæg, fleksibilitet vedrørende arbejdstid og ferieafholdelse, barns anden sygedag og barsel. - Og på statsområdet var det en god 12 Skov & Land BERETNING 2008 nr. 1
SLing-uddannelsen er noget specielt: Ikke blot indholdet i undervisningen, men også miljøet på Skovskolen har givet SLingerne nogle kompetencer med i rygsækken, som der til stadighed vil være brug for - og som netop adskiller uddannelsen fra øvrige uddannelser. Dét er en afgørende og vigtig forskel, mener kredsformændene Henrik Jørgensen (tv.) og Lars Delfs Mortensen. ting, at det blev erkendt af Finansministeriet, at der er noget, der hedder»fryns«. Vi har ikke haft samme adgang til den slags som privatansatte, og vi fik en kompensation på 0,2 pct. for at rette op på denne ubalance, fortæller Henrik Jørgensen og konkluderer: - Resultatet er fornuftigt rent lønmæssigt, og alle får del i det, og jeg vil også godt fremhæve, at jeg havde et godt bagland i både CO II og sekretariatet, hvor alle delresultater blev koordineret undervejs. På det kommunale område fik alle grupper et løft, JiDerne blev omfattet af en overenskomst, og Lars Delfs Mortensen er enig med Henrik Jørgensen i, at reallønnen blev sikret med nuværende viden, som han udtrykker det. - Forventningerne til denne overenskomst var himmelhøje alle vegne, og fordi løn var afgørende i fokus, blev det vanskeligt at pege på andre ting. Jeg havde imidlertid god føling med baglandets ønsker og er taknemlig for opbakning både derfra og fra forhandlingspartnerne i Forhandlingskartellet. På den baggrund var det under de afgørende natteforhandlinger muligt at få indflydelse og bl.a. rykke fra ATP-sats C til A i ét hug, siger den kommunale forhandler med et skævt smil. Temaer i næste OK De to kredsformænd er ikke blege for at spå om den næste overenskomst i 2011. De tror begge på, at fokus vil rette sig mod fastholdelse af medarbejderne, på pension og på bløde områder i øvrigt. De mener desuden, at offentligt ansatte SLingere ikke hører til dem, som rammes hårdest i den nuværende lavkonjunktur. Statsministeren er jo gået hen og blevet grøn, og de er helt enige om, at det sagtens kan give flere job på skov- og landskabsingeniørernes områder. De er heller ikke uenige om, at fremtiden vil kræve, at man bliver længere tid på arbejdsmarkedet, og det betyder, at både frivillighed og fleksibilitet bør og vil være nr. 1 Beretning 2008 Skov & Land 13
temaer ved de kommende overenskomstforhandlinger. - Der er brug for individuel tilpasning hen over en livslang karriere, hvor man - fx mens børnene er små - har brug for kortere arbejdsdage end i andre faser af livet. Men faktisk er jeg da meget overrasket over, hvor stor en indsats folk generelt lægger i deres arbejde. For SLingere er arbejdet så integreret en del af livet, så også den gode arbejdsplads - og hvad den skal indeholde - bør blive et tema ved de næste forhandlinger, siger Henrik Jørgensen. Optimisme på beskæftigelsesområdet Når det handler om beskæftigelse, er der absolut ingen falsk beskedenhed at spore På både det statslige og det kommunale område er evnen til at kunne kommunikere med borgere, interesseorganisationer og erhvervsliv blevet stadig vigtigere. hos de to kredsformænd for henholdsvis stat og kommune. - Indtil nu har der generelt været mange job i kommunerne, og vore kompetencer passer da også lige præcis til det kommunale område, som det ser ud i 2009. Og oppe hos os i Ålborg har vi ikke altid kunnet få en skov- og landskabsingeniør, når de blev efterspurgt, betoner Lars Delfs Mortensen. - I øjeblikket er vi nede i en bølgedal i Skov- og Naturstyrelsen og er nok lidt usikre på beskæftigelsen. Men jeg tror, at vi sådan set kommer til at skulle løse de samme opgaver som ude i kommunerne. Og det er en af vore forcer, at vi også kan tale med fx en landmand. Vi bliver netop ikke opfattet som bureaukrater i dialogen med borgere og erhvervsfolk, hvilket fx Natura 2000 er et godt eksempel på, bemærker Henrik Jørgensen. De er begge opmærksomme på, at uddannelsen - med en i øvrigt tiltrængt nedskæring af praktikperioder, mener de to kredsformænd - kan være i fare for at miste sin jordkontakt så at sige. De understreger, at SLingerne skal flytte sig med verden, men den akademiske tilgang må ikke tage overhånd! - Vi har nogle fortrin i og med, at vi både er gode til økonomi og er handlingsorienterede. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke kan lære noget af andre uddannelsesretninger. Tværtimod oplever man i hverdagen på jobbet, at vi på tværs af faggrupper kan få tingene til at ske, forklarer Lars Delfs Mortensen og fortsætter: - I kommunerne opfatter mange af os sig selv som værende i proces hele tiden. Vi vil hele tiden tilegne os ny viden, og der er accept af og lyst til kompetenceudvikling. Men det vigtigste er stadig, at vi har en praktisk tilgang til sagerne, et basalt kendskab til fx geologi og økologi - at vi kan koble viden og handling! 14 Skov & Land BERETNING 2008 nr. 1
AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR Hvert minut fødes der en ny kunde To kredsformænd, der er er enige om at fokusere på lyspunkterne - på trods af finanskrisen: Martin Sejersgaard- Jacobsen (tv.) og Jørgen Olesen. Martin Sejersgaard-Jacobsen, formand for HedeDanmark-kredsen, har inviteret formanden for Skovdyrker-kredsen, Jørgen Olesen, til frokost på HedeDanmarks adresse i Kolding. Anledningen er den aktuelle situation på arbejdsmarkedet for en skovdyrker henholdsvis en hedemand, der nok kan have behov for nogle udlægninger. Det er en grå og tåget januardag, som umiddelbart danner en passende baggrund for et internationalt marked på vej ned i en lavkonjunktur. Men oven over alting stråler solen som bekendt, og det skal snart vise sig, at finanskrisen også kan tales ned. Det handler i høj grad om indstilling. På standby - Det er lidt op ad bakke lige nu, lyder det samstemmende fra de to kredsformænd, inden vi overhovedet er kommet ind i mødelokalet. Men tilføjelsen falder prompte: - Omvendt kan man sige, at fremtiden er temmelig spændende, fordi det hele er gået meget hurtigt. - I løbet af to en halv måned har vi halveret vores salg af råtræ, siger Jørgen Olesen, og Martin Sejersgaard-Jacobsen fortæller, at han har udarbejdet nye prislister flere gange: I slutningen af november blev prisen sat ned for første gang, og i begyndelsen af januar skulle den sættes ned igen. - Lige nu er rigtig mange virksomheder usikre, og der bliver trådt vande. Dét skyldes ikke mindst, at det netop i de seneste år har været rigtig svært at finde de rigtige medarbejdere. Jeg vil mene, at der er en hel del arbejdspladser på vores område, der har forskellige tiltag i skuffen, som man kan beskæftige sig med i den allernærmeste tid. Andre projekter er til gengæld nødt til at blive dernede, betoner Martin Sejersgaard- Jacobsen, og Jørgen Olesen falder ind: nr. 1 Beretning 2008 Skov & Land 15
PRIVATANSATTE Lønninger pr. oktober 2008, opdelt efter gennemsnit og fraktiler. Privat - skovbrug mv. Hede- Danmark Skovdyrkerforeninger Alle privatansatte Antal 74 83 31 188 Gennemsnit 479.432 497.040 465.023 484.830 25 pct. fraktil 411.470 422.159 419.628 437.525 50 pct. fraktil 475.363 488.451 476.277 483.181 75 pct. fraktil 516.359 531.541 521.993 527.836 90 pct. fraktil 589.084 593.117 548.671 584.809 Staten Kommuner Alle offentligt ansatte Antal 164 119 283 Gennemsnit 454.737 458.063 456.136 25 pct. fraktil 426.319 399.457 422.713 50 pct. fraktil 448.241 446.498 446.498 75 pct. fraktil 480.711 486.144 482.578 90 pct. fraktil 512.419 534.893 522.779 Fakta Offentligt ansatte Lønninger pr. oktober 2008, opdelt efter gennemsnit og fraktiler. - I min hverdag i Midtjylland er foreningen, savværkerne og entreprenørerne i en slags venteposition lige nu, og mange regner da også med, at tingene bliver endnu billigere i morgen. Og undtaget dem, der måtte være så uheldige at miste jobbet i disse måneder, så forventes befolkningen generelt at opleve, at rådighedsbeløbet er minimum det samme - og investeringerne vil forventelig gå i gang igen hen over sommeren. - Jeg tror, at vi som SLingere først vil se krisen udmøntet på annoncemarkedet. Mange stillinger vil ikke blive genbesat, og vi kan nok også risikere, at det blive sværere at komme ind på arbejdsmarkedet som nyuddannet. Det er dog ikke alene et krisetegn og generel afmatning. Det skyldes også den nye finanslov, hvor skovbrugets konsulentmidler er skåret væk. Vi mister rigtig mange penge på den konto, og det vil give en række omstruktureringer i vore systemer, forklarer skovdyrkeren fra Hold 1984, hvor ledighed ikke var et helt ukendt begreb i de første år. Nyt tankegods giver nye muligheder Samtalen fortsætter ufortrødent, og de to SLingere, hvis arbejdsområder er afhængige af byggebranchen, er alligevel helt enige om, at der skal fokuseres på lyspunkterne. De peger dels på den næsten utroligt lave arbejdsløshed blandt skov- og landskabsingeniører, dels på at der er meget psykologi i situationen, og at de forskellige arbejdspladser sandsynligvis vil holde kortene tæt ind til kroppen i første halvdel af 2009. Det gælder eksempelvis godserne, hvor man til gengæld er vant til økonomiske udsving, det gælder savværkerne, hvor man formodentlig vil bruge vinteren til at rydde op og tømme lagrene, og det gælder endelig det offentlige område, hvor den førte politik efter al stor sandsynlighed vil give fx nye anlæg, nye skolefaciliteter og nye veje på længere sigt. Selv om det er svært at spå om fremtiden, og selv om samtaleemnet nu baserer sig på lige dele erfaringer og fornemmelser, så er de begge overbeviste om, at finanskrisen ikke vil komme til at ramme SLingerne i nævneværdig grad. Det fremgår uden det store analyseværk, at både hedemanden og skovdyrkeren i virkeligheden er af den overbevisning, at positive pejlemærker og lyspunkter skal være en leveregel. - Nøgleordene er forandring og tilpasning, og vi har da også lyspunkter i branchen i form af skovrejsning. Der er også området med energi- og biomassetræ, som er uberørt af situationen i øjeblikket. Det er hængt op på noget politisk såvel som på 16 Skov & Land BERETNING 2008 nr. 1
Tidens nøgleord er forandring og tilpasning med blik for mulighederne, fremgår det af samtalen mellem skovdyrkeren og hedemanden. tidsånden, og det afspejler det kommende klimatopmøde i Danmark. Her kan der imidlertid også komme udenlandske påvirkninger, og der kan opstå nye konkurrenceparametre. Det er således vigtigt at holde øje med, hvad der sker i udlandet på området, understreger Martin Sejergaard-Jacobsen og uddyber: - Vi skal alle sammen se på, hvordan tingene gøres. Der kan godt rationaliseres både her og der, og man kan også nemt blive skarpere på bundlinjen. Det globale fokus vil nok flytte sig mod Asien og Sydamerika, og jeg er overbevist om, at de økonomiske styrkeforhold vil vende i disse år. I øjeblikket er det danske finansielle system ramt, og det indvirker så også på den måde, vi har opbygget forretning på her i landet. Som det er nu, kan folk ikke låne penge, selv om de har en rigtig god ide, og det er ikke holdbart i længden. Kredsformændene tilkendegiver, at populære sentenser fra diverse virksomhedskonsulenter og erhvervsledere a la»kaos giver muligheder«og»hvert minut fødes der en ny kunde«ikke er tom snak. Og er der ikke også noget med, at ordet»krise«betyder afgørende vendepunkt på græsk? Det er ganske vist! - Virksomhederne bør bruge den nuværende økonomiske situation til at begynde at reflektere over, om det ikke også gik lige vel godt? Jeg mener, at hovedparten af arbejdstagerne vil komme styrkede ud af det her, siger Martin Sejersgaard-Jacobsen. Kom til kredsmøde Samtalen nærmer sig sin afslutning, arbejdet kalder, men inden kredsformændene går hver til sit, lyder der en stor opfordring til medlemmerne om at komme til kredsmøde 2009 i Vingstedcentret den 12. marts. - Som verden ser ud i dag, bliver der mange ting at snakke om, og det er vigtigt at fremhæve, at DSL står klar med et beredskab for medlemmerne, uanset hvilken vej arbejdsmarkedet bevæger sig. Men vi har brug for at høre mere om, hvordan medlemmerne ude på de forskellige arbejdspladser oplever hverdagen nu for tiden - både de arbejdspladser, hvor vi efterhånden er blevet mange SLingere, og de stadigt færre steder, hvor SLingeren fortsat er alene, fastslår Martin Sejersgaard-Jacobsen, der nu taler som næstformand i DSL. Som det fremgår af programmet for kredsmødet, er der i år ikke blot tale om en ny lokalitet. Der er også planlagt en ekskursion ud i landskabet omkring Vingsted, og kredsformændene peger på, at tværgående arrangementer er vejen frem for DSLs medlemmer. nr. 1 Beretning 2008 Skov & Land 17
AF RUBEN MARTINSEN, FORMAND FOR PRIVATKREDSEN Vi er fælles om interessen for naturen Der har været talt meget frem og tilbage om, hvad der er vores fælles identitet som skov- og landskabsingeniører. Vi er en faggruppe, der er spredt for alle vinde - hvad angår geografi såvel som ansvarsområder. Beskæftigelse finder vi inden for næsten alle områder - det kan være som sælgere og kontrollanter, naturvejledere og traditionelle skovfogeder, i forskellige lederjob og meget andet. Det er selvsagt meget positivt, at vi med vores løsningsorienterede indgangsvinkel til opgaverne er en efterspurgt vare i mange fag, som også ligger langt fra de traditionelle ansættelsesområder. Dét kan imidlertid gøre det meget svært at fastholde kontakten kollegaer imellem og dermed til nyeste viden og erfaringer inden for de meget forskelligartede områder. Hvordan kan vi bruge fagforeningen til at skabe faglige og sociale netværk på tværs af faggrupper og geografiske afstande? På en sådan måde at vi kan få bragt nærheden til kollegaer og gamle holdkammerater ind i vores oftest travle hverdag? Ny palet af medlemstilbud Én ting binder os dog sammen - på trods af de meget forskelligartede ansvarsområder - og dét er vores store interesse for naturen og dens mange værdier. Det er således også en vigtig del af vores fælles identitet. DSL har i de sidste par år afholdt flere ekskursioner, hvor trækplastret har været dét, som efter vores mening er fælles for mange af os: Interessen for naturen. I 2008 blev det i maj måned til en tur til Århus Kommunes Skove, hvor Helge Daus fortalte om skovenes historie og pleje gennem 30 år. I september gik turen til Tåsinge, hvor Leif Laursen og H. Staun afholdt temadag om ær. Arrangementerne blev planlagt af henholdsvis af Steen Hougaard Jensen og Anders Grube. Vores arbejde med ekskursioner og temadage har nu udviklet sig til et samarbejde med JA/Forstkandidatforeningen og Pro silva under ét, så vi fremover vil annoncere diverse tilbud til alle medlemmerne. Vi mener, at vi i kraft af et sådant fælles udvalg vil kunne styrke tilbuddene til medlemmerne og også undgå dobbelt- eller konkurrerende arrangementer. 18 Skov & Land BERETNING 2008 nr. 1
Hvordan kan vi bruge fagforeningen til at skabe faglige og sociale netværk på tværs af faggrupper og geografiske afstande? DSLs privatkreds har løsningen! DSL er repræsenteret i den fælles arrangementsgruppe ved Jens Rasmussen fra Skovdyrkerforeningen Øst og Mads Bank-Mikkelsen fra Skov- og Naturstyrelsen. Derudover har vi aftalt med JA og Dyrlægeforeningen, at der også etableres en fælles arrangementsoversigt, så vi hver især får mulighed for at deltage i hinandens arrangementer. For vores vedkommende kan det fx være et spændende fyraftensmøde om ansættelseskontrakter, kompetenceudvikling og lignende, som vi nu også har adgang til. Vi mødes i Lille Vildmose Det er vores opfattelse, at vi fortsat - gennem disse tilbud - vil kunne opretholde en høj faglig standard samtidig med, at de sociale kontakter vil kunne udvikles og udvides på tværs af faggrupper og geografiske afstande. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til ekskursionsværterne og arrangørerne ved vore ekskursioner. Uden villige, veloplagte og passionerede værter ville udbyttet af disse arrangementer ikke være så stort, som det har været hidtil. Husk vores forårsekskursion ved Lille Vildmose i Høstemark og Tofte skove, hvor ekskursionsværten vil være Jacob Pals gaard Andersen og arrangøren Jes Lund Christensen. Nærmere annoncering vil følge snarest. Vel mødt! nr. 1 Beretning 2008 Skov & Land 19
AF HELGE DAUS, TOVHOLDER I DSL60+ Sommertræffet på Jensgaard førte til en debat om, hvor den nye trend er ved at føre de danske skove og det danske forstvæsen hen? Hvis den gamle eg kunne tale DSL60+ har haft et fint år med god fremgang, og vi er nu 32 medlemmer. Vi har organiseret os med en styregruppe på fire personer, der består af Jens Peter Ladegaard, Per Lyngbak, O.A.K. Nielsen samt»overtegnede«. Årets store begivenhed var vores sommertræf på Jensgaard den 2. juni. Vi var tyve fremmødte i alt, og deraf var ti stykker nytilkomne 60+ere. Det var en god idé, at vi valgte Jens gaard. Der var flere, som havde været skovfoged på stedet - dér begyndte deres karriere, og de var nu spændte på et gensyn. Udsigten til Palsgård Skovene vakte min der hos nogle. Endelave gav anledning til en snak om kaninjagt. Svenskekrigene blev opdateret fra en kanonstilling over for Hjarnø. Men allerstørst var nok oplevelsen af at stå ved den store gamle eg. Den er flot og imponerende. Måske er den fra 1600-årene, bare seks løvtrægenerationer fra vikingetiden? Det var i 1600-årene, alle vildsvin blev skudt bort i Danmark. Enevælden blev indført, og Danske Lov ud- kom. Ja, der kan gisnes om alt, og det er bare tre en halv løvtrægenerationer siden. Besøget ved denne eg kunne føre tankerne hen på, hvor den nye trend fører de danske skove og det danske forstvæsen. Hvis egen kunne tale, hvad mon den så ville fortælle os om den forstlige arvefølge i det danske skovbrug? En forsømt overlapning fra den ene arealansvarlige forstmand til den anden er altid grunden til (vækst)tab af værdier. Samfundet har altid været afhængigt af skovrigdommene, og det vil også være tilfældet i fremtiden. Men det ved vi mere om ca. 2080, når den tiende løvtrægeneration efter vikingetiden begynder. En opfordring Vi håber, at mange flere vil melde sig til vores gruppe, og de kan bl.a. få inspiration ved at læse vore indlæg og referater. Der sker heller ikke noget ved at tage telefonen for at få en snak om vores DSL60+, og en henvendelse til os kræver ikke medlemskab af foreningen. 20 Skov & Land BERETNING 2008 nr. 1