AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer giver bedre betingelser for ukrudtsbekæmpelse samt evt. vækstregulering. Desværre er det også temmelig blæsende, så pas på afdrift. Se mere i dette nummer af Afgrødenyt. Jordtemperaturen er på ca. 8 gr. C. og er stigende, så nu er det optimalt at få sået majsen. De tidligste vinterrapsmarker er nu i stadie 65 (50 % gule blomster i hovedskuddet og begyndende fald af gule kronblade), og har du planlagt en svampebekæmpelse, kan den nu gennemføres. I de sene marker er stadie 65 endnu ikke nået. Se nærmere i Afgrødenyt nr. 6. Det lunere vejr øger risikoen for indflyvning af skulpesnudebiller. Vi har endnu kun set sporadiske angreb, men hold jævnligt øje med din raps. Ryst evt. en plante kraftigt over en balje, og kig efter de små blygrå biller, der typisk ruller sig sammen og ligger stille et øjeblik, inden de kravler videre. Skadetærsklen er 1 2 biller pr. plante. Evt. bekæmpelse kan ske med midlerne vist i Aktuelle løsninger. Finder du ingen skulpesnudebiller, frarådes det at medtage et insektmiddel som forebyggelse, idet virkningstiden er meget kort. I vinterhvede er gulrust set i flere marker med Substance og Benchmark, mens meldug kan findes i nogle marker med især Torp. Findes der gulrust eller udbredte angreb af meldug anbefales en bekæmpelse. Fra stadie 32 (2 knæ) vil 4 nedbørsdøgn med over 1 mm udløse en bekæmpelse af Septoria. De tidligste marker er i stadie 33 (3 knæ), og her er der nogle steder udløst en bekæmpelse mod Septoria. I de mere resistente sorter, Sheriff og Creator, er bekæmpelse først aktuel fra stadie 37 (sidste blad synligt og sammenrullet) ved mere end 5 nedbørsdøgn over 1 mm.
Mange steder ses en utrolig god effekt af ukrudtsbekæmpelsen i efteråret, og nyt tokimbladet ukrudt er først nu begyndt at spire frem. Er der kun småt nyfremspiret ukrudt, kan en opfølgende ukrudtsbekæmpelse udsættes til den næste sprøjtning. I nogle marker ses lyse bladspidser, der kan skyldes svidninger fra sidste uges nattefrost. De lyse bladspidser er mere udbredt i nogle af sorterne og betyder næppe noget for udbyttet. Bygrust er udbredt i mange vinterbygmarker, og bør bekæmpes, hvis ikke det allerede er sket. Havrerødsot er fundet i enkelte marker med tidlig sået vinterbyg og hvede, men generelt finder vi det ikke. I vinterbyg er angrebne planter lave og gullige, mens de i hvede er lave og med røde bladspidser. I vårbyg har vi i en enkelt mark set angreb af snegle, så bekæmpelse har været nødvendig, men kun sjældent er der behov for at bekæmpe snegle i vårsæd. I nogle marker med frøgræsudlæg har anvendelsen af DFF lige efter såning været hård ved vårbyggen pga. store nedbørsmængder. Spinat. Der loves nu varmere vejr, så vær opmærksom på trips og brug 0,15 kg Karate pr. ha ved angreb. Nogle spinatmarker er sået inden en del regn, hvilket kan give en kraftig virkning af jordmidlerne. Så pas på med Betanal-doseringen og olietilsætningen, især ved 2. sprøjtning, da spinaten kan være meget følsom efter 1. sprøjtning. Brug 0,75 1,0 l Betanal pr. ha og undlad evt. olietilsætning ved lunt vejr og fugtig jord, da det er lig med tyndt vokslag på planterne. Asulox tilsættes ved korsblomstret ukrudt og lunt vejr over 12-14 gr. C. med 0,4 l pr. ha, sammen med 1,0 1,25 l Betanal pr. ha i de opfølgende sprøjtninger ved forekomst af raps og snerlepileurt. Kronrust kan findes i nogle sorter af alm rajgræs, og fra stadie 32 (2 knæ) er bekæmpelse aktuel. Sprøjtejournal og afstandskrav Alle skal føre sprøjtejournal ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal indeholde følgende: CVR nummer for ejer af den virksomhed sprøjtemidlerne er udbragt for Sprøjtefører Identifikation af arealet (fx mark nummer) Arealets størrelse, dato, afgrøde Bekæmpelsesmiddel(er) der er anvendt og den udbragte dosis. Afstandskrav For mange plantebeskyttelsesmidler er der afstandskrav ved sprøjtning langs vandløb og søer samt 3-områder. Afstandskravet kan være 2, 5, 10 eller 20 m og fremgår af midlernes etiketter. Ved at anvende en afdriftsreducerende sprøjteteknik kan man dog nedsætte afstandskravet. Afdriftsreducerende dyser og afdriftsreducerende teknikker er inddelt i tre afdriftsklasser: 50, 75 og 90 procent afdriftsreduktion. For eksempel kan et skadedyrsmiddel med 20 meters afstandskrav på etiketten nu anvendes ned til 10 meter ved 50 procent reduktion, 5 meter med 75 og helt ned til 2 meter med 90 procent afdriftsreduktion. Kørehastigheden må maks. være 8 km/t og bomhøjden maksimalt 50 cm. Da der findes mange fabrikater af dyser, er det ikke muligt her at vise en liste over godkendte dyser og krav til tryk. På følgende vejledning fra Miljøstyrelsen http://www2. mst.dk/udgiv/publikationer/2016/06/978-87-93435-79-7. pdf er der bilag med de godkendte kombinationer af dyser og krav til tryk. Endvidere vil forhandlere af dyser eller sprøjter kunne oplyse om godkendte løsninger. Seges har udgivet en pjece om emnet: Maksimal effekt og minimal afdrift, som også viser godkendte løsninger. Pjecen kan du få udleveret hos din planteavlskonsulent. Fortsættes på side 7 2
Aktuelle løsninger uge 18-2017 3
4
5
6
Fortsat fra side 2 Anvendes afdriftsreducerende teknik, skal dette ligeledes føres i sprøjtejournalen, hvilket fremgår af følgende uddrag af vejledningen: Den, der sprøjter med afdriftsreducerende udstyr med det formål at kunne sprøjte nærmere det beskyttede område, end hvad følger af angivelserne om afstandskrav på etiketten til et plantebeskyttelsesmiddel, skal føre journal over dette. Journalen skal føres løbende og senest 7 dage efter en relevant sprøjtning. Journalen skal opbevares i 3 år. Der er ikke krav til, hvordan journalen ser ud, når blot de ønskede oplysninger registreres. Miljøstyrelsen har lavet nedenstående forslag. I øjeblikket kan brug af afdriftsreducerende teknik desværre ikke registreres i Farmtracking, men Seges arbejder på at gøre det muligt. Mangelfuld registrering af sprøjtninger i din sprøjtejournal kan ved en kontrol medføre fradrag i enkeltbetalingen. Vildt- og bivenlige tiltag Du kan udlægge vildtstriber, insektvolde, lærkepletter og barjordsstriber som vildt- og bivenlige tiltag på arealer, du får grundbetaling for. Der er dog visse begrænsninger. Tiltagene må kun etableres på arealer i omdrift, herunder braklagte arealer. Du må derfor ikke etablere dem på arealer med permanent græs eller permanente afgrøder. Hvis du vil etablere vildt- og bivenlige tiltag, skal du overholde visse betingelser: Tiltagene må ikke få permanent karakter. Det betyder, at de skal holdes i en stand, så de nemt kan indgå i omdriften igen. Derfor er det et krav, at du fjerner opvækst af træer og buske på tiltagene. Tiltagene må på hver enkelt mark maksimalt udgøre 10 procent af markens samlede areal. Det enkelte tiltag må maksimalt have en bredde på 10 meter. Hvis du kombinerer flere tiltag, må den samlede bredde ikke være mere end 10 meter. Hvis flere tiltag ligger på samme mark, skal der være en afstand mellem disse på mindst 10 meter. Typer af vildt- og bivenlige tiltag: Insektvolde. En insektvold er en lille jordvold, som fx er skabt ved at pløje to furer sammen. Kravet til insektvolden er, at den skal kunne fjernes igen ved alm. pløjning. Derfor anbefaler man, at den maksimale højde er 0,5 meter. Du kan tilså insektvolden med f.eks. flerårige tuegræsser. Barjordsstriber. Arealer, som holdes sorte, dvs. plantefrie hele året, kaldes barjordsstriber. Disse striber må have en bredde på op til 3 meter. Striberne kan give tørremuligheder for 7
agerlandets vildt. Du skal som udgangspunkt anlægge striben i markens yderkant, men alternativt kan du placere den mellem en vildtstribe og en insektvold og hovedafgrøden. Du må dog aldrig etablere barjordsstriber på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, vandløb, kystlinjer eller beskyttede fortidsminder. Lærkepletter. Lærkepletter er pletter i en mark, hvor der ikke er sået plantedække. De enkelte lærkepletter må maksimalt være 100 m 2. Vildtstriber. Vildtstriber er striber i den enkelte mark, der er tilsået eller vedligeholdt med henblik på at gavne vildtet og biodiversiteten. Det kan fx være: En stribe på arealet tilsået med en vildtblanding. Et græsspor, der holdes slået helt kort gennem hele vækstsæsonen. En stribe på arealet med selvsåede/vilde græsmarksplanter, som holdes urørt, og hvor planterne selv sætter frø. Du må gerne kombinere forskellige typer af striber, f.eks. kortholdte græsspor og vilde blomster. Arealer med særlige betingelser: Vildt- og bivenlige tiltag på arealer med miljøtilsagn. På arealer med miljøtilsagn kan vildtstriber og insektvolde normalt etableres. Du skal dog altid være opmærksom på, om der gælder særlige tilsagnsbetingelser for dit areal, inden du etablerer tiltagene på marken. Etablering af 3 m-barjordsstriber er dog som udgangspunkt ikke tilladt på arealer med miljøtilsagn. Vildt og bivenlige tiltag på braklagte arealer. Du kan etablere vildt- og bivenlige tiltag på dine arealer anmeldt som brak og MFO-brak, så længe du ikke etablerer vildtstriber med majs i renbestand eller korn i renbestand. Når tiltagene etableres på braklagte arealer, er de ikke omfattet af den forbudsperiode mod slåning, der gælder for braklagte arealer. Du må derfor gerne holde vildtstriber på et brakareal kortklippede i forbudsperioden 1. maj til 31. juli. Bivenlige tiltag på frivillige MFO-randzoner På de frivillige MFO-randzoner må du kun anlægge vildtstriber. Disse striber må anlægges på de inderste 3 meter af randzonen ind mod omdriftsmarken. Plantedækket må dog kun bestå af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter, som ikke er korn, raps eller majs i renbestand eller være en blanding, der udelukkende indeholder disse afgrøder. VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: På arealer med tilsagn under ordningen Pleje af græs- og naturarealer er slåning forbudt på arealer med forpligtigelse til afgræsning og slæt. 1. maj 31. juli: Slåning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter. 15. maj 25. juli: Det er afgrøden på arealet i denne periode, der tæller som afgrødekategori i forhold til de grønne krav. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for at overdrage betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema 2017. Husk dog altid rådighed over arealet 21. april. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 10. maj 2017. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 8