1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris er smerter i brystet, der kommer fra hjertet. Angina pectoris er det klassiske symptom på forsnævring i de blodkar, som forsyner hjertet med blod (kranspulsårerne). Forsnævringen skyldes aflejring af kolesterol og kalk i blodkarrets væg (åreforsnævring). Væggen i blodkarret bliver med tiden tiltagende fortykket, og dermed bliver passagen mindre. Når det sker, kommer der mindre blod ud til hjertemusklen. Det giver iltmangel og dermed angina pectoris. En svær forsnævring kan give symptomer ved fysisk anstrengelse. Når man anstrenger sig, har kroppen brug for mere ilt. Der er derfor behov for, at hjertet skal pumpe mere blod ud til musklerne i kroppen. Når hjertet arbejder hårdere, får hjertemusklen også brug for mere ilt. Men hvis man har en forsnævring i en kranspulsåre, kan der ikke komme mere blod forbi forsnævringen, og så får man angina pectoris. Klassisk angina pectoris føles som smerte midt i eller til venstre i brystkassen trykken, strammen eller ubehag i brystkassen tøndebånd, der strammes om brystkassen Andre karakteristika Smerterne kommer ved fysisk anstrengelse, psykisk stress eller når man bliver udsat for kulde Smerterne forsvinder ved hvile eller hvis man tager nitroglycerin (medicin, der udvider blodkarrene og dermed giver mindre iltmangel) ANDRE SYMPTOMER Smerter i venstre arm eller begge arme Tung eller død fornemmelse i venstre arm eller begge arme Smerte, som stråler ud mod ryggen, op i halsen eller i kæben. Nogle oplever en smerte, som minder om tandpine Åndenød Generel utilpashed som kvalme, opkastning, koldsved og svimmelhed. Nogle føler, at blodet løber fra hovedet, som om de skulle besvime Kvinder har ofte andre og mindre karakteristiske symptomer end mænd. De kan for eksempel have mere diffuse brystsmerter uden sammenhæng med fysisk aktivitet, og det er ikke altid, nitroglycerin virker på dem. HVAD ER EN BLODPROP I HJERTET? En pludselig, hel eller delvis blokering af en kranspulsåre i hjertet. Den medfører akut iltmangel til den del af hjertemuskulaturen, som får blod fra den blokerede kranspulsåre.
Symptomer Ofte svære og voldsomme brystsmerter Ofte flere af de andre symptomer nævnt tidligere Symptomerne kan være moderate og komme og gå Symptomerne kan forsvinde eller mindskes ved brug af nitroglycerin, men kommer ofte igen Hver fjerde har ingen typiske symptomer Kun hver tredje kvinde med blodprop i hjertet har smerter i brystet Blodproppen kan være første symptom på hjertekarsygdom Hvis hjertet ikke får blod og dermed ilt i nogle minutter, begynder det at tage skade, og en del af hjertemusklen vil dø, hvis man ikke får hurtig behandling. I værste fald kan tilstanden udvikle sig til et hjertestop. Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt på symptomerne og få lægebehandling med det samme. Med medicin og anden behandling kan man mindske eller helt undgå skader på hjertet. Men for at være effektiv skal behandlingen gives inden for få timer efter, at symptomerne er startet. RING 1-1-2 VED BLODPROP Oplever du symptomer på en blodprop i hjertet, skal du straks ringe1-1-2, så du kan få lægehjælp så hurtigt som muligt. Det kan være svært at afgøre, om der er tale om en blodprop i hjertet eller andre sygdomme, som giver smerter i brystet. Mange er tilbøjelige til at slå symptomerne hen, men det er vigtigt, at du tager dem alvorligt. Hjertet skal altid undersøges. Er du i tvivl, så vent 5 minutter på en tydelig bedring og ring 1-1-2, hvis tilstanden ikke forbedres. UNDERSØGELSER VED ANGINA PECTORIS Undersøgelserne og behandlingen afhænger af, om det foregår i forbindelse med akut indlæggelse eller som ambulant undersøgelse. Her er nævnt nogle undersøgelser ved angina pectoris eller mistanke om blodprop: EKG (hjertekardiogram): Kan nogle gange afsløre iltmangel i hjertet. Ved store blodpropper i hjertet er EKG et med til at bestemme, om man skal have lavet akut ballonudvidelse Blodprøve: Bruges ved akutte indlæggelser til at bestemme, om der har været en blodprop i hjertet Ekkokardiografi: Ultralydsskanning, der viser, om hjertet pumper normalt. Kan vise, om hjertet har taget skade af for eksempel en blodprop Arbejds-ekg: Cykeltest, hvor man belaster hjertet for at se, om belastningen medfører iltmangel Myocardieskintigrafi: Test, hvor man efter indsprøjtning af radioaktivt materiale bestemmer gennemblødningen i hjertemusklen.
Undersøgelsen laves under belastning (cykel, løbebånd, medicinsk belastning) CT skanning: Skanning, hvor man med kontrastvæske kan se kranspulsårerne. God til at udelukke forsnævringer i kranspulsårerne KAG (koronararteriografi): Undersøgelse, hvor man med et kateter i en pulsåre sprøjter kontrastvæske direkte ind i kranspulsårerne for at se, om der er forsnævringer. Forundersøgelse til ballonudvidelse Ballonudvidelse (PCI): Behandling, hvor man fjerner en forsnævring i kranspulsåren ved at blæse en ballon op inde i forsnævringen. Ofte indsættes også en stent (spiral lavet af metal), der holder pulsåren åben Bypassoperation (CABG): Operation, hvor man laver omkørsler ved det forsnævrede område. Bruges, hvis der er mange forsnævringer, eller hvis der er forsnævringer i et område, hvor man ikke kan lave ballonudvidelse. MEDICINSK BEHANDLING Patienter med angina pectoris bliver ofte tilbudt forskellige former for medicinsk behandling. De hyppigste er Blodfortyndende medicin, fx hjertemagnyl: Forebygger blodpropper Kolesterolsænkende medicin: Mindsker aflejringen af kolesterol i blodkarrene Medicin, der sænker blodtrykket og pulsen: Mindsker belastningen af hjertet og forebygger angina pectoris og ofte også blodpropper RED LIV MED HURTIG INDSATS Hvert år rammes ca. 10.300 mennesker af en blodprop i hjertet for første gang. Ca. 3.000 af dem dør af sygdommen. De fleste af dødsfaldene sker, før patienten når at komme på hospitalet. Chancerne for at overleve en blodprop i hjertet er størst, hvis man kommer hurtigt i behandling på et hospital. Langt flere kunne overleve, hvis symptomerne på blodprop i hjertet var velkendte og omgivelserne reagerede. KEND FARESIGNALERNE Ved at kende kroppens advarsler om, at en blodprop er på vej kan du redde liv. Hjerteforeningen opfordrer alle til at lære advarselssignalerne at kende og til at lære livreddende førstehjælp. Læs mere på www.hjerteforeningen.dk
HJERTEFORENINGENS RÅDGIVNINGSCENTRE I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel og gratis rådgivning. Her kan du tale med en hjertesygeplejerske om hjertekarsygdom, angst, medicin, symptomer mm. Du kan også få målt dit kolesteroltal, blodsukker og blodtryk og din puls. Du kan deltage i foredrag og motionskurser, møde andre i samme situation som dig og meget mere. Som medlem får du tilbuddene til særlig medlemspris. Ring til rådgivningscentret og aftal en tid. Rådgivningscenter Aalborg, Vesterbro 81, 9000 Aalborg, Tlf. 98 16 18 16, aalborg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Århus, Jægergårdsgade 64-66, 8000 Århus C, Tlf. 86 18 55 10, aarhus@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Esbjerg, Jyllandsgade 79 C, 6700 Esbjerg, Tlf. 76 13 16 40, esbjerg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Kolding, Sydbanegade 4, 6000 Kolding, Tlf. 75 52 76 28, kolding@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Odense, Kongensgade 65, 5000 Odense C, Tlf. 65 91 99 35, odense@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter København, Hauser Plads 20, 1127 København K, Tlf. 33 11 03 12, kbh@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Næstved, Apotekerstræde 4 A, 4700 Næstved, Tlf. 55 73 50 09, naestved@hjerteforeningen.dk Hjertelinjen gratis telefonrådgivning Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15 samt onsdag, fredag og søndag mellem kl. 18 og 21. Tlf. 80 20 33 66 Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen det første år Ring til tlf. 33 93 17 88 www.hjerteforeningen.dk HAUSER PLADS 10 1127 KØBENHAVN K TELEFON 33 93 17 88 TELEFAX 33 93 12 45 POST@HJERTEFORENINGEN.DK WWW.HJERTEFORENINGEN.DK