UDKAST AB Haraldsgården 10/2014 KORT TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN 35 43 10 10 pjp@pjp.dk www.pjp.dk PETER JAHN & PARTNERE A/S HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 2100 KØBENHAVN Ø
Formål og læsevejledning Denne tilstandsrapport med tilhørende vedligeholdelsesplan har til formål at sikre det fornødne overblik, som skaber den rationelle planlægning af ejendommens fremtidige vedligeholdelsesarbejder. Rapporten er opbygget således, at du præsenteres for konklusion af tilstanden på ejendommen, muligheder for ejendommen, en økonomisk prognose (med udgangspunkt i 10-års vedligeholdelsesplanen), ejendomsoplysninger, forklaring af byggesagens udgifter og en bygningsdels beskrivelse. Den økonomiske prognose tager udgangspunkt i prioriteringerne som angivet i den 10-årige vedligeholdelsesplan. Vedligeholdelsesplanen anbefales á jour ført ca. hvert 3.-5. år, for at sikre det rette overblik over den kommende vedligeholdelse. Rapporten er udarbejdet med det formål at belyse, hvilke arbejder, der er foreningsrelaterede og skal vedligeholdes af AB Haraldsgården. Der er generelt ikke foretaget vurdering af de vedligeholdelsesarbejder, der påhviler den enkelte beboer eller lejer af erhvervslejemålene. De vedligeholdelsesarbejder, som typisk påhviler den enkelte beboer eller lejer, er de indvendige forhold, herunder vedligeholdelse af gulve, lofter, vægge, den indvendige side af vinduerne, el-installationer, køkken og bad/toilet. Af de indvendige forhold, som typisk varetages af foreningen, er brugsvandinstallationen, varmeanlægget samt faldstammer. Indholdsfortegnelse Formål og læsevejledning... 2 Konklusion... 3 Kortfattet beskrivelse af ejendommen... 5 Bæredygtigt byggeri... 20 Støttemuligheder... 22 Byggesagens udgifter... 24 Vedligeholdelsesplanen... 25 BBR oplysninger og forsikringsforhold... 26 Der er som bilag vedlagt en 10-års vedligeholdelsesplan. God læselyst, Peter Jahn & Partnere A/S Jacob Lemche og Thomas Anthony Pedersen side 2
Konklusion Generelt må ejendommen betegnes som værende i god stand, hvad angår dens primære bygningsdele, dvs. bærende fundamenter, ydervægge, murede skillerum, etageadskillelser, trapper og bærende elementer i tagkonstruktionen m.v. Der er dog nogle fugtproblemer i kælderydervæggene, som forårsager forholdsvis store mængder afskallende puds på de indvendige overflader på kælderydervæggene samt lige over terræn på både indvendige og udvendige overflader på ydervæggene. Hvad angår de sekundære bygningsdele er standen overordnet ligeledes god, men der er dog områder, hvor standen er mere svingende. Tagbeklædningen med tilhørende inddækninger er i god stand. Vinduerne mod gård- og gadesiden er i god stand, men der dog ses begyndende nedbrydning af malingslaget, og fugerne kræver flere steder en gennemgang. Facaderne er i middel til god stand, idet der findes lidt revner, og fugtproblemerne i kældervæggene trænger lidt op i facaderne. Forudsætninger I forbindelse med besigtigelse af ejendommen har der ikke været tilgængelighed til samtlige bygningskonstruktioner, ligesom der kun er besigtiget et udvalg af lejligheder. Overflader for hovedtrapper er i middel stand, men der er flere problemer ved indgangsreposerne, hvor der ses større skader på overfladerne pga. fugten i facaderne. De tekniske installationer er løbende udskiftet og vurderes overordnet at være i middel til god stand og funktion. Der er dog konstateret lidt for høj varmtvandstemperatur. Ejendommen er tilsluttet en nyere varmecentral. Kloakken er besigtiget fra overfladebrønde og det anbefales, at der foretages en kloak tv-inspektion for at afklare den eksakte stand og vedligeholdelsesbehovet af kloakken. Fugt er målt med fugtmåler til murværk. Fugtmålinger er indikative. Som helhed kan det konkluderes, at ejendommens stand og funktion er god, når man tager dens alder, den tids byggeskik og materialevalg i betragtning. Ejendommen er besigtiget i juli 2014. side 3
For at bevare denne standard, bør der dog snarest iværksættes følgende arbejder: - TV-inspektion af kloak. - Udskiftning af stigestrenge, fordelings- og koblingsledninger for vandinstallationer. - Rensning af ventilationskanaler. - Udbedring af kælderydervægge. - Renovering af yderdøre. Hvad siger myndighederne? Ifølge oplysninger fra BBR-ejermeddelelsen er der ingen verserende sager vedrørende bygningsmangler, ombygningssager eller lignende. Ifølge oplysninger fra www.kulturarv.dk er ejendommen tildelt bevaringsværdien 3, som klassificeres som en høj værdi. Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. side 4
Kortfattet beskrivelse af ejendommen Generelt: Ejendommen er beliggende på hjørnet mellem Ragnagade, Teglværksgade og Haraldsgade i Udenbys Klædebo Kvarter i Københavns Kommune. Ejendommen ejes af AB Haraldsgården og administreres af ATB ApS. Ejendommen er opført som to selvstændige, men sammenbyggede, bygninger, som er beliggende i karréen, der afgrænses af gaderne Haraldsgade, Ragnagade. Teglværksgade og Lyngbyvej. Ejendommen set fra Haraldsgade. Ejendommen omfatter samlet 8 opgange med hver 4 etager samt kælder og udnyttet tagetage. Normaletagerne og de udnyttede tagetager i ejendommen anvendes til beboelseslejemål og kælderen anvendes til erhvervslejemål, depot- og teknikrum. Ejendommen er inddelt forskelligt for de to bygninger. For opgangene Haraldsgade 82-88 samt opgangen Ragnagade 28 er alle lejligheder på normaletagerne på ca. 58 m 2 og indeholder 2 værelser. Der er dog enkelte sammenlagte lejligheder, som er på 116 m² og indeholder 4 værelser. Lejlighederne i de udnyttede tagetager er på ca. 42 m², og erhvervslejemålene i kælderen er på ca. 37 m². For opgangene Haraldsgade 78-80 og Ragnagade 30 er lejlighederne mere forskelligt indrettet. Her er lejlighederne fordelt på 2-værelseslejligheder mellem 55 m² og 62 m² samt 3-værelseslejligheder mellem 83 m² og 90 m². I de udnyttede tagetager er der ligeledes mere variation, idet der her er lejligheder på ca. 40 m² og 60 m², som dog alle indeholder 2 værelser. Erhvervslejemålene er her mellem 18 m² og 77 m². Ejendommen set fra Teglværksgade. Der er adgang til gård via portgennemgang fra både Haraldsgade og Ragnagade. Ejendommen set fra Ragnagade. side 5
01 - Tag: Taget på ejendommen er opført som sadeltag med tagbeklædning af teglsten. Taget er udført med undertag af brædder. Tagrender, -nedløb og inddækninger er udført i zink. Tagbeklædningen og undertaget er udskiftet i 2012, og der er desuden opført kviste på ejendommen. Begge dele fremstår i god stand. Der forekommer 2 karnapper på facaden mod Teglværksgade med karnapaltaner øverst. Der er samlet 8 skorstene på ejendommen, som alle fremstår i blankt murværk. Skorstenene er ikke blevet inspiceret nærmere, men fremstår umiddelbart overordnet set i god stand. Den bærende del af tagkonstruktionen på begge ejendomme fremstår i god stand, hvad angår de inspicerede synlige spær, bjælker m.v. 02 - Kældre og fundamenter: Kælderydervægge er opført af murværk. Fundamenter var ikke synlige ved besigtigelsen, men formodes ligeledes at være udført af murværk. Skorsten på spidsloft over Ragnagade. Bemærk desuden ny isolering af bjælkelag og nyt undertag. På både den indvendige side af kældervægge samt på den synlige del af den udvendige side af kældervæggene mod gården ses almindelig opfugtning i form af afskallet puds. Taget i betragtning af problemets omfang samt at kælderen nogle steder anvendes til erhverv, kan det overvejes at etablere horisontal fugtspærre umiddelbart over kældergulv, som på sigt kan være med til at sikre tørre kældervægge. Ligeledes kan det anbefales at etablere yderligere udluftning i form af ventiler i ydervæggene mod både gade og gård. Kældervægge er opført i mursten. Der ses flere steder almindelig opfugtning med afskallende puds til resultat. Kælderen fremstår ellers overordnet i middel stand. side 6
03 - Facader/sokkel: Gadefacaden er opført som blankmuret facade og fremstår i middel til god stand med enkelte revner fordelt over facaden. Det ses, at der løbende er foretaget reparationer af facaderne, og der er flere steder ilagt armeringsjern over vinduer. Sidste istandsættelse blev foretaget i 2012. Gadefacaden fremstår i god stand. Gårdfacaden er udført med puds i gul og grå på hhv. under- og overfacaden, som er delt af et bånd i blank murværk. Der findes mindre afskalninger af pudsen og andre indikationer på opfugtning af puds og murværk i gårdfacaden, fra terræn og op til stueetagen. Dette hænger sammen med problemerne beskrevet under afsnittet for kælderen. Fugtmålinger på facaderne underbygger desuden dette. Blankmuret facade, hvor det ses, at der løbende er foretaget reparationer. Med undtagelse af ovenstående fremstår gårdfacaderne i god stand, og blev, som gadefacaden, senest istandsat i 2012. Sålbænke på ejendommen er udført som hhv. murede sålbænke mod gaden og i beton mod gården. Alle facaderne er istandsat i 2012, og det anbefales derfor først at foretage en eftergang om 6-8 år, når der er opstillet stillads på ejendommen i forbindelse med andet arbejde. Gårdfacade er udført med forskellig farvet puds for over og underfacade, som er delt af et bånd i blank murværk. 04 - Vinduer: Ejendommen har generelt trævinduer med termoruder fra 1982 i facaden. Kvistene har dog trævinduer fra 1993. Vinduerne er senest blevet malet i 2012. Der er desuden installeret nye Velux-tagvinduer i 2012 i taglejlighederne. Kældervinduer mod både gade og gård er ældre trævinduer påmonteret metalgitter. Trævindue med bundglaslister af aluminium og elastisk gummifuge. Bemærk det manglende stykke i midten. side 7
Vinduerne har bundglaslister af aluminium. Vinduerne fremstår generelt i middel stand grundet istandsættelsen i 2012, men det anbefales, at det overvejes at foretage udskiftning inden for en kortere årrække. Alle fuger omkring vinduerne er udført som elastiske gummifuger. Fugerne fremstår ligeledes i middel stand og bør udskiftes. 05 - Udvendige døre: Hoveddøre, bitrappedøre og kælderdøre er alle fyldningsdøre. Størstedelen af dørene har glasfyldning i et eller flere af felterne i dørenes øverste halvdel. Dørene blev istandsat i 2012. Dørkarme for hoveddørene er dog flere steder i dårlig stand omkring gulv/repos. Dette skyldes, at træværket støder op mod både ydervæg/sokkel og gulv, og der opstår derfor naturlig opfugtning af træværket grundet opfugtning af sokkel. Dørene er overordnet set i middel stand. Det anbefales derfor, at der foretages maleristandsættelse af dem. Dørkarme mv. er dog i dårlig stand, og der anbefales en mere omfattende gennemgang, evt. udskiftning samt maleristandsættelse af disse. Hoveddør udført som fyldningsdør med glasfelter, og separat glasfelt i toppen. Der skal desuden foretages almindelig vedligehold af dørpumper og de øvrige bevægelige dele. side 8
Problemer med opfugtning og slid af dørkarme omkring gulv/repos. 06 - Trapper: Hoved- og bitrapper er udført som trætrapper med pudset underside. I hovedtrapperummene er vægge er opdelt i under- og overvæg ved placering af fenderliste. Undervæg er udført med væv/tapet, og overvæggen er pudset. Begge flader er malet i samme farve. Gulvbelægningen er udført i terrazzo i indgangsreposerne, og på trapper og øvrige reposer er anvendt linoleumsbeklædning. For bitrapperne er trin og reposer udført i lakeret træ. Eksempel på fugtproblemer i ydervægge for trappeopgange. Hovedtrapperne fremstår generelt i middel stand, men i indgangsreposerne er der problemer med opfugtning i væggene, som viser sig som afskalninger og luftbobler bag tapet/maling. Terrazzobelægningen har desuden flere revner og bærer præg af slid. side 9
Bitrapperne fremstår i god stand, og er blevet istandsat i 2012. Det anbefales, at der planlægges en eftergang af hovedtrapperne for at udbedre de nævnte problemer og bringe specielt indgangsreposerne tilbage til en god standard. Linoleumsbeklædning på trapper og terrazzo i indgangsrepos. Terrazzobelægningen er præget af flere revner. 07 - Porte og gennemgange: Adgang til gården sker via en portgennemgang i naboejendom i Ragnagade samt gennem portgennemgang fra Haraldsgade. Kun portgennemgangen mod Haraldsgården henhører til nærværende ejendom og er udført med murede, pudsede og malede vægge, pudset og malet loft samt gulv udført med flisebelægning. Der forefindes flere revner i væggene. Portene er udført i træ og er af ældre dato. Der blev foretaget maleristandsættelse af portene i 2012. Lofter mod beboelse i portrum er umiddelbart efterisoleret med mineraluld og pladebeklædning. Porten er i middel stand, og der bør foretages en maleristandsættelse af denne samt en gennemgang af dens gående dele. Portrummet er ligeledes i middel stand, og der bør foretages reparation af revnerne i væggene. Portgennemgang mod Haraldsgade som anvendes til cykelopbevaring. side 10
08 - Etageadskillelser: Etageadskillelserne formodes opført som traditionelle etageadskillelser af træbjælker, der spænder fra facaderne til de indvendige bærende vægge. Gulvene er på oversiden beklædt med gulvbrædder og på undersiden med brædder og puds. Herimellem er indskudsler. Badeværelserne formodes opført med støbte gulve og er generelt beklædt med fliser af forskellig udformning i de enkelte lejligheder eller som linoleum. Etageadskillelsen mellem beboelse og loft er velisoleret ved indblæsning af granuleret mineraluld. Etageadskillelse mellem kælder og beboelse er isoleret med mineraluldsbatts monteret på undersiden af adskillelsen. Etageadskillelserne fremstår generelt i god stand, og der anbefales udelukkende almindelig vedligeholdelse for disse. Granuleret mineraluld i etageadskillelsen mellem beboelse og loftrum. 09 - WC/bad: Alle lejligheder har fået etableret nyt tungt WC/badeværelse. Badeværelserne er generelt beklædt med fliser på gulv og på vægge, dog findes der også løsninger med linoleum på gulvet. Badeværelserne er oprindeligt forsynet med pudsede lofter, men enkelte steder er der monteret nedhængte lofter med spots i stedet. Ansvaret for vedligeholdelse af badeværelserne påhviler de enkelte beboere. Nærmere vurdering er derfor udeladt i dette afsnit. Eksempel på badeværelsesløsning. side 11
10 - Køkkener: Alle lejligheder er forsynet med køkken med skabselementer og hårde hvidevarer. Køkkenerne fremstår meget forskelligt, idet beboerne selv har moderniseret dem løbende. Desuden er der forskel på størrelsen af køkkenerne i de forskellige typer lejligheder. Beboerne kan efter behov modernisere køkkenerne som en individuel forbedring af lejligheden. Ansvaret herfor påhviler den enkelte beboer, og nærmere vurdering er derfor udeladt i dette afsnit. Eksempel på køkkenløsning. 11 - Varmeforsyning: Varmeforsyning til ejendommens 2-strenget centralvarmeanlæg (nyere pladejernsradiator) kommer fra fjernvarmeforsynet varmecentral. Centralvarme produceres via vekslersystem med varmtvandsbeholder. Varmvandsbeholder er isoleret og afsluttet med lærred. Mandedæksel er isoleret med aftagelig kappe. Lærred er malerbehandlet. Centralvarme produceres via pladevarmeveksler og varmt brugsvand produceres i en varmtvandsbeholder. For regulering af fremløbstemperatur til radiatorer efter udetemperaturen og temperaturen af det varme brugsvand er installeret klimastat og statiske reguleringsventiler på fjernvarmeinstallationen, som regulerer mængden af gennemstrømning af fjernvarmevand. Der er installeret Grundfos cirkulationspumper for centralvarmekreds (Magna3) og brugsvandscirkulation (Magna 25-100). Varmeforsyning i kælder med varmtvandsbeholder. Der mangler mindre reetablering af isolering efter diverse udskiftning af rør og ventiler m.v. Ved besigtigelsen i varmecentralen kunne det konstateres, at der var en aktuel afkøling på fjernvarmesiden på ca. 30 C, hvilket er tilfredsstillende, idet der herved overholdes kravet fra Københavns Energi om en afkøling på minimum 29 C i gennemsnit på året. Det skal dog understreges, at afkølingen målt under besigtigelsen kun er et øjebliksbillede af afkølingen den pågældende dag. Nyere Grundfos Magna3 cirkulationspumpe for centralvarmekredsen. side 12
Energimærkning: Energimærkning af boliger er lovpligtigt. Formålet med energimærkningsordningen er at sætte energiforbruget på dagsordenen og synliggøre de muligheder, der er for at spare på energien i den enkelte bygning. I mange boliger er der med energimærkningen i hånden god mulighed for at spare på energien til gavn for privatøkonomien, samfundsøkonomien og miljøet. Desuden giver energiforbedringer ofte sidegevinster i form af et bedre indeklima med bl.a. mindre fodkulde og træk. Alle energimærkninger udarbejdet efter den nye energimærkningsmetode fra d. 1/1-2006 har 5 års gyldighed fra indberetningsdatoen. Energimærkningen kan bruges igen, hvis ejendomme eller lejligheder sælges eller overdrages inden gyldigheds ophør. I disse tilfælde behøver man ikke få lavet en ny mærkning og sparer derfor udgifterne til en energikonsulent. For yderligere oplysninger henvises til Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk. Den gældende Energimærkningsrapport for ejendommen er udarbejdet i juli 2010 og bør således opdateres i juli 2015. Varmeforsyningen fremstår generelt i middel stand. Det anbefales dog, at der foretages en gennemgang og retablering af isoleringen omkring rør, ventiler og pumpehuse. Der blev konstateret en aktuel afkøling på fjernvarmesiden på ca. 30 C (Fremløb 62 C og retur 32 C). Herudover kan det overvejes at få foretaget en gennemgang af indreguleringen af anlægget. side 13
12 - Afløb: Afløbsinstallation er generelt udført i støbejern med udluftning over tag. Det ses, at der løbende er foretaget udskiftning af afløbsinstallationerne. Her er der igen hovedsageligt anvendt støbejern, men der ses også eksempler på brug af plast. I kælder samles faldstammerne og føres via kloak til samlebrønd i gården, hvorfra vandet ledes til den offentlige kloak. Faldstammer er forsynet med renselemme i kælder. I kælder var de besigtigede faldstammer forsynet med rottestop ( gravid kone ). Faldstammer er generelt placeret synligt på badeværelser og i køkkener, men nogle steder er de i forbindelse med renovering af badeværelse/køkken blevet skjult i installationskanaler i lejlighederne. Afløbsinstallationerne er i dårlig stand. Der er således både flere gamle faldstammer, og der ses tegn på forskellige løsninger for løbende udbedring. Udskiftningen af faldstammerne bør derfor sættes i system for løbende korrekt udskiftning. Samling af faldstammer i kælder. Her ses både gamle og nye faldstammer i støbejern samt faldstammer af plast. 13 - Kloak: Da kloakledninger er gemt under bygningen og i jord kan standen ikke umiddelbart vurderes. Samtlige betragtninger i dette afsnit er derfor foretaget på baggrund af en fagmæssig vurdering foretaget ved besigtigelse af synlige brønde fra terræn. Vurderingen skal derfor tages med forbehold. Der er dog umiddelbart ingen umiddelbart tegn på skader i form af indtrængende fugt, sætninger i belægninger eller lignende. Endelig konstatering af forholdene kan imidlertid alene foretages ved hjælp af kloak tv-inspektion eller opgravning. Det anbefales, at der foretages en tv-inspektion af kloakken for at fastlægge dens præcise stand. Belægning og brønde i gården giver ikke umiddelbart anledning til mistanke om problemer med kloakken. Den endelige stand kan dog kun vurderes ved tv inspektion eller opgravning. side 14
14 - Vandinstallationer: Vandinstallationerne i ejendommen består hovedsageligt af en blanding af den oprindelige samt nyere rørføring i galvaniseret stål samt enkelte nyere installationer med PEX-rør i moderniserede badeværelser. Her er vandinstallationerne desuden skjult, mens de er synlige i de øvrige WC/badeværelser. Det varme brugsvand er forsynet med cirkulationsledning for opretholdelse af nødvendig temperatur. Temperaturen på det varme brugsvand kunne ved besigtigelsen aflæses til 58 C på fremløbsledningen i varmecentralen. Dette er i overkanten, idet det anbefales at have en temperatur på mellem 52-55 C i fremløbsledningen. Det anbefales derfor, at skrue ned for temperaturen i varmtvandsbeholderen for at spare lidt energi. Temperaturen i varmtvandsbeholderen må dog ikke komme under 55 C for at forhindre dannelsen af legionella bakterier. Eksempel på galvaniseret rørføring for vandinstallationer til køkkenvask. Standen af rørene vurderes at være i dårlig til middel stand, idet rørene vurderes at være af ældre dato. Der er foretaget isolering af rørene i fællesarealerne, men det kan dog overvejes at foretage yderligere isolering af pumpehuse og ventiler mv. Der skal ligeledes udføres løbende udskiftning af rørene. Herudover kan det anbefales at etablere vandmålere for de enkelte lejligheder for at sikre større bevidsthed hos beboerne omkring deres vandforbrug. side 15
15 - Gasinstallationer: Ejendommen er tilsluttet gasnettet til forsyning af gaskomfurer i lejlighederne, og der er desuden ført gas til vaskeriet i kælderen. Nogle af gas-installationerne er dog afproppet. Gasinstallationen er den oprindelige gasinstallation og vurderes derfor at være i middel stand. Der er flere lejligheder, som har lukket gastilslutningen og erstattet gaskomfuret med elektrisk komfur. Der anbefales udelukkende løbende almindelig vedligeholdelse af gasinstallationen, idet tæringer er svære at se. Gasmåler for installation i køkken for komfur. 16 - Ventilation: Ejendommen har naturlig ventilation ved oplukkelige vinduer og aftrækskanaler fra køkken og bad, som afsluttes i udluftningshætter på tag. Ventilation af boligen er nødvendig for at sikre et sundt indeklima, hvor særligt fugtig luft (tørring af tøj, bad, madlavning m.v.) kan transporteres ud af lejlighederne, således at risikoen for dannelse af skimmelsvamp mv. nedsættes. Kanalerne i de enkelte lejligheder blev ikke nærmere inspiceret i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport, men ventilationskanalerne for naturligt aftræk formodes at være i middel stand. Det anbefales generelt, at der foretages en rensning af ventilationskanalerne ca. en gang hver 10. år. Ejendommen er udført med kanaler for naturlig ventilation over tag. Det blev nogle steder konstateret, at der var blevet etableret ureglementerede mekanisk udsug fra bad eller køkken. Dette er uhensigtsmæssigt, da der kan være risiko for, at aftræksluften fra disse lejligheder kan blive indblæst i de øvrige lejligheder tilknyttet samme aftrækskanal. Det kan i stedet overvejes at etablere fælles ventilationsanlæg på lofterne. Nogle steder blev der konstateret ureglementerede mekaniske udsugningsaggregater. side 16
17 - El-installationer: Ejendommens elforsyning består af både 230V og 400V stærkstrømsinstallationer samt svagstrømsinstallationer som f.eks. porttelefon og antennesignal for lejlighederne. Lejlighederne er lovmæssigt forsynet med HFI/HPFI relæ. Det var ikke ved besigtigelsen muligt at vurdere, om elinstallationerne ellers overholder nuværende dimensionskrav. Elinstallationerne fremstår generelt i middel stand. Fordelings-/stigledningerne for ejendommen var delvist synlige i kælderen under besigtigelsen, hvor det sås, at der var foretaget løbende udskiftning af ledningerne. Det formodes dog fortsat, at der forefindes ledninger fra bygningens opførelse, hvilke bør udskiftes. Det anbefales overordnet set, at der foretages et nærmere el-tjek af autoriseret el-installatør, for at fastlægge Fordelingsledninger i kælder, som er blevet udskiftet i nyere tid. om dimensionskravene bliver overholdt. Belysningen på fællesarealer vurderes generelt at være tilstrækkelig, men det anbefales dog, at der etableres en udvidelse af belysningen i kælderen. Det anbefales desuden at udskifte alle glødepærer med nye LEDpærer. 18 - Øvrige: De øvrige bygningsdele omfatter indvendige vægge, gulvbelægninger, døre i selve lejlighederne m.v. Idet vedligeholdelsen af disse bygningsdele påhviler den enkelte beboer, er tilstanden ikke beskrevet nærmere i denne rapport. Indvendig vedligeholdelse af de enkelte lejemål påhviler de enkelte beboere. side 17
19 - Private friarealer: Der er for karréen etableret et større fælles gårdanlæg. Gården anvendes til ophold for beboerne, legeplads, cykelparkering, tørrestativer, affaldsbeholdere og storskrald. Vedligeholdelsen af gården foretages af fælles gårdlaug, hvorfor nærmere vurdering ikke er foretaget i nærværende rapport. Der er etableret fælles gårdanlæg for karréen. På billedet ses ejendommens hjørne af gården. side 18
20 - Byggeplads/stillads: Når der skal gennemføres større istandsættelsesarbejder, der involverer flere håndværkere, skal der afsættes et beløb til etablering af byggeplads og skurforhold. For arbejder på vinduer, facader og tag er det desuden nødvendigt at opstille stillads. Disse udgifter fremgår separat i den økonomiske oversigt. side 19
Bæredygtigt byggeri Generelt: Energibesparende tiltag Den generelle holdning i Danmark peger i retning af, at vi skal beskytte naturen og minimere vores forbrug og mindske forbruget af fossile brændstoffer og drikkevand. Der sker i øjeblikket rigtigt meget inden for bæredygtig renovering af bygninger og ressourcebesparende foranstaltninger. Udarbejdelse af et energimærke er et godt skridt på vejen til at danne sig et overblik over, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind og igangsætte forbedringer. Her er kort oplistet nogle af de tiltag, der gøres meget ved i øjeblikket. Listen er ment som inspiration: Mindre vandforbrug Vandhaner: En dryppende vandhane kan koste over 1.000 kr. i vand om året. Toiletter: Et toilet der løber, så man næsten ikke kan se det, kan nemt bruge for ca. 4.000 kr. i vand ekstra om året. Energiproduktion Solceller: Ved opsætning af solceller kan man ved en investering på ca. 300.000 kr. producere 14.000 kwh om året og få opsat 60 solcellepaneler på taget. Ved et her og nu forbrug på 40 % bliver tilbagebetalingstiden 14 år. Mindsk el-forbrug Cirkulationspumper: Nye A-pumper er 4-5 gange så effektive som gamle pumper, og sparer derved 4-5 gange på energiforbruget til pumperne. Hvidevarer: Ved udskiftning af hårde hvidevarer til energiklasse A++ bruges halvt så meget energi til den nye hvidevare ift. hvidevarer der er 10 år eller ældre. Belysning: Ved udskiftning af gamle belysningssystemer til nye med LED kan der spares 40-75 % på elforbruget til belysning, med en simpel tilbagebetalingstid på under 4 år. Elsparemuligheder: Styring af stikkontakter og elforbrug gennem kontrollede timerfunktioner. Sørger for at alt slukkes når det ikke har været brugt i kort tid. Links om energibesparelse m.v. Vi kan anbefale følgende links, hvis I vil vide mere om mulighederne. I er naturligvis altid velkomne til at kontakte os, vi kan hjælpe med at forme og konkretisere jeres tanker om fremtidssikring af jeres ejendom Generelt: www.ens.dk www.energiforskning.dk www.energitjenesten.dk www.natur-energi.dk www.goenergi.dk www.hofor.dk www.kk.dk side 20
Belysning: Bevægelsessensorer i opgange, vaskerier og kældre kan reducere energiforbruget til belysning med 20-50 %. Genbrug og sortering Regnvand: Opsamling og brug af regnvand fra tage til toiletskyl eller i vaskeri. Affaldssortering: Implementering af hensigtsmæssig affaldssortering i flere kategorier: madaffald, plast, aviser og blade, pap, glas, metal, træ, møbler mm. side 21
Støttemuligheder Da ejendommen er opført før 1950, er der som udgangspunkt mulighed for at opnå støtte til gennemførelse af nødvendige eller ønskede byggeprojekter for ejendommen. Nærværende rapport og energimærkerapportens konklusioner viser dog en bygning, som både energimæssigt og bygningsmæssigt fremstår i middel til god stand, hvorfor det vurderes, at det vil være svært at opnå tilsagn om støtte til byfornyelse, da dette kræver at bygningen er væsentligt nedslidt. Ved evt. ansøgning om støtte skal der vedlægges dokumentation for, at der er tilslutning blandt beboerne til projektets gennemførelse. Dette skal gøres i form af et generalforsamlingsreferat med beslutning om projektet. Hvis dette ikke er praktisk muligt inden for ansøgningsfristen, skal ansøgeren gøre opmærksom på det i ansøgningen og eftersende det så hurtigt som muligt. Københavns Kommune har i overensstemmelse med kommunens Boligpolitisk strategi 2009, En bæredygtig strategi for bygnings- og gårdfornyelser 2009-2013 og Københavns Kommunes Klimaplan, hvis mål er en CO2 neutral hovedstad i 2025, fastsat følgende kriterier og prioriteringer i forbindelse med ansøgning om støttet til bygningsfornyelse: Links om støttemuligheder Vi kan anbefale følgende links, hvis I vil vide mere om muligheder for støtte: www.hofor.dk www.kk.dk Generelt: Bygningsfornyelsen skal styrke den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed og bidrage til bevarelse af mangfoldighed i beboersammensætningen. Kommunen lægger vægt på, at ejendommene bliver såvel tidssvarende som fremtidssikrede og kan bidrage til forbedring af beboernes livskvalitet. Ejendomme, der opfylder én eller flere af nedenstående kriterier kan blive udvalgt til støtte*: - Ejendomme uanset ejerforhold, der mangler toilet i boligen og/eller fjernvarme. - Private udlejningsejendomme, der mangler fjernvarme eller bad inde i boligen. - Ejendomme uanset ejerforhold, opført før 1950, der er væsentligt nedslidt. - Ejendomme uanset alder og ejerforhold med væsentlige energimæssige mangler i henhold til energimærkningsrapport. side 22
- Ejendomme uanset ejerforhold, der ønsker at gennemføre projekter med bæredygtige tiltag, der har demonstrationsværdi i forhold til byfornyelsesindsatsen. * Almene boliger kan ikke modtage støtte. De indkomne ansøgninger vil blive prioriteret ud fra følgende hensyn: - Ejendomme, der mangler toilet inde i boligen og/eller fjernvarme vil blive prioriteret højst. Af kommunens ca. 295.000 boliger udgør antallet af boliger med udeliggende toilet ca. 4.600. - Kommunen prioriterer ligeledes ansøgninger, der indeholder tiltag, der medvirker til at nedbringe ejendommens energiforbrug og CO2-udledning i forbindelse med byfornyelsesprojektet. - Kommunen vil herudover prioritere ansøgninger fra ejendomme beliggende i de udpegede indsatsområder: områdefornyelser, tidligere kvarterløftområder og udsatte byområder. I Københavns kommune findes en række udsatte byområder, der oplever stigende sociale problemer, fysisk nedslidning og utidssvarende boligforhold. Kommunen vil gennem en målrettet indsats løfte disse områder. Byfornyelsesindsatsen supplerer denne indsats og styrker derved den helhedsorienterede indsats. Tilskud til vandbesparende foranstaltninger Alle boligforeninger i Københavns Kommune kan søge om tilskud hos HOFOR til opsætning af individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter. Tilskuddet beløber sig op til maksimalt kr. 1.000 pr. lejlighed til henholdsvis målere og toiletter, i alt kr. 2.000. For at få tilskud skal en vandsparerådgiver fra HOFOR have vurderet, om vandforbruget i jeres ejendom er så højt, at I kan få tilskud. Der kan søges om tilskud hele året. side 23