Ydelsesaftale 3 2014-2017. mellem. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V.

Ydelsesaftale 3 2014-2017 mellem NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V. og DTU Aqua Danmarks Tekniske Universitet Jægersborg Allé 1 2920 Charlottenlund Bilag 3 til Rammeaftalen mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Danmarks Tekniske Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med underliggende styrelser 1

Indhold Ydelsesaftale 3 Samarbejdet mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og DTU på fiskeriområdet 2014-2017 1 Baggrund... 3 2 Samarbejdsfora... 3 2.1 Chefstyregruppe... 3 2.2 Arbejdsgrupper... 4 3 Strategiske perspektiver... 4 4 Særlige indsatsområder og faglige resultatmål for 2014... 5 4.1 Erhvervsfiskeri... 5 4.1.1 Resultatmål for 2014... 5 4.1.2 Særlige indsatsområder... 5 4.2 Monitering og analysemetoder... 8 4.2.1 Resultatmål for 2014... 8 4.2.2 Særlige indsatsområder... 8 4.2.3 Databaser omfattet af ydelsesaftalen... 9 4.3 Akvakultur... 9 4.3.1 Resultatmål for 2014... 10 4.3.2 Særlige indsatsområder... 10 4.4 Rekreativt fiskeri... 11 4.4.1 Resultatmål for 2014... 11 4.4.2 Særlige indsatsområder... 11 5 Internationalt arbejde, kommunikation og uddannelse inkl. tværfaglige resultatmål for 2004... 11 5.1 Uddannelse... 11 5.1.1 Resultatmål for 2014... 11 5.2 Internationalt arbejde... 11 5.2.1 Resultatmål for 2014... 12 5.3 Kommunikation og synlighed... 12 5.3.1 Resultatmål for 2014... 12 5.4 Dialog med erhvervet... 12 5.4.1 Resultatmål for 2014... 12 6 Forskningskontekst... 13 2

1 Baggrund Nærværende ydelsesaftale til rammeaftalen mellem FVM og DTU indeholder beskrivelse af rammeaftalens bestemmelser om strukturer, afrapportering og kommunikation udmøntet på fiskeriområdet. Ydelsesaftalen indeholder desuden en beskrivelse af forskningsaktiviteterne, som DTU udfører vedr. bæredygtig udnyttelse af havet og de ferske vandes levende ressourcer inden for indsatsområderne: 1. Erhvervsfiskeri 2. Monitering og analysemetoder 3. Akvakultur 4. Rekreativt fiskeri For hvert indsatsområde gives en kort oversigt over forskningsområderne, resultat- og udviklingsmål for området i 2014 samt en liste over særlige tiltag i 2014. Listen over særlige tiltag opdateres løbende, idet der er behov for fleksibilitet i forhold til den mulige fremkomst af uforudsete opgaver. 2 Samarbejdsfora 2.1 Chefstyregruppe Chefstyregruppen har jf. rammeaftalen overordnet ansvar for at følge op på aktiviteterne beskrevet i nærværende aftale. Chefstyregruppen består af DTU Aqua s institutdirektør og den ansvarlige for myndighedsbetjening ved DTU Aqua samt repræsentanter fra NaturErhvervstyrelsen samt i relevant omfang fra Fødevareministeriets departement. Chefstyregruppen kan efter behov til møder supplere sig med relevante medarbejdere. Det overordnede formål for chefstyregruppen er at følge op på ydelsesaftalen. Formålet opfyldes bl.a. ved: a) at sikre udarbejdelse af flerårige strategiske perspektiver for indsatsområderne under ydelsesaftalen, b) at fastsætte fagspecifikke og tværfaglige resultatmål i ydelsesaftalen for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, c) at skaffe overblik over de øvrige opgaver og aktiviteter, der planlægges udført inden for det enkelte år, herunder opgaver, der løses for FVM-bevillinger uden for rammeaftalen, d) at udarbejde en halvårlig rapport og en årlig rapport, der giver en faglig og økonomisk status for ydelsesaftalens gennemførelse samt foretage en ledelsesvurdering heraf. e) at følge op på opstillede resultatmål og øvrige konkrete faglige opgaver med fokus på kvalitet og effekt af disse. Såfremt der er behov for særlig afdækning af effekt af en given indsats, skal parterne igangsætte et fælles initiativ til afdækning af effekten, f) at orientere gensidigt om eksisterende og kommende kommunikationstiltag vedr. formidling af forskningen og fastsætte mål i ydelsesaftalen for kommunikationen og forskningens synlighed mhp. mulig fælles profilering, g) at orientere gensidigt om aktiviteter, der kan have betydning for myndighedsbetjening, f.eks. internationalt samarbejde, erhvervssamarbejde og uddannelse samt fastsætte mål for disse i den årlige ydelsesaftale, h) at vurdere om opgave-flowet, dvs. mængden af opgaver, rækkefølgen i udførslen af opgaver samt tidsforbruget på indsatsområderne er passende og i overensstemmelse med aftalen, i) at vurdere behovet for tilpasning af den strategiske faglige udvikling af indsatsområderne, jf. initiativpligten, j) at rådgive ledelsesgruppen vedr. behov for nye indsatser eller justering af indsatser inden for hvert af indsatsområderne, og herunder om der er behov for ændringer i ressourcetilførsel, k) at drøfte forhold med særlig politisk eller anden bevågenhed, som kan have indflydelse på aftalen, l) at drøfte forhold vedr. ERA-Net og sammenhængen til myndighedsbetjeningen. Chefstyregruppen udarbejder: a) En halvårsrapport. Rapporten skal foreligge inden novembermødet i ledelsesgruppen. b) En årsrapport. Rapporten skal foreligge inden majmødet i ledelsesgruppen. c) Forslag til rulning af ydelsesaftale 3. Forslaget skal foreligge inden novembermødet i ledelsesgruppen. 3

Faste punkter på chefstyregruppemøder er: Drøftelse af status for resultat- og udviklingsmål og særlige indsatser Drøftelse af indsatsområder med særlig fokus Eventuelle nye indsatsområder/opgaver Kommende kommunikationstiltag, Økonomisk situation. Større fiskeripolitiske emner. Forskningsresultater og -initiativer af betydning for ministeriets politikudvikling Chefstyregruppen mødes mindst tre gange om året. Ét møde afholdes i april, ét i maj/juni og ét i oktober. Herudover aftales møder efter behov. På mødet i april behandles årsrapporten, mødet i maj/juni afholdes som et udvidet chefstyregruppemøde med bred repræsentation fra hhv. FVM og DTU Aqua og fokus på præsentation og diskussion af politikudvikling samt rådgivnings- og forskningsaktiviteter inden for ydelsesaftalens område og på mødet i oktober behandles halvårsrapport og rulning af ydelsesaftalen. Mødedatoer fastlægges for et kalenderår ad gangen og meddeles ledelsesgruppen. Kommissorium for chefstyregrupperne findes i bilag 5 i Rammeaftalen. 2.2 Arbejdsgrupper Chefstyregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper med henblik på at sikre løbende gensidig orientering og dialog om aktuelle fiskeripolitiske emner og koordinering af rådgivningsopgaver inden for afgrænsede områder eller til behandling af konkrete sager/opgaver. 3 Strategiske perspektiver Fødevareministeriet er et erhvervsministerium, med en mission om at skabe rammerne for et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv samt en ansvarlig forvaltning af naturressourcerne. Fødevareministeriets grønne dagsorden fokuserer således på balancen mellem erhverv og natur, hvilket naturligt også er fokusområde i forhold til myndighedsaftalen. Med reformen af den fælles fiskeripolitik, Natura 2000- og Havstrategidirektiverne, samt akvakulturstrategi og muslingepolitik er der lagt pejlemærker for de kommende års regulering af fiskeriet, akvakulturen og havmiljøet. Målet er klart: Et bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig akvakultursektor i såvel miljømæssig som økonomisk sammenhæng. Det indebærer, at fiskeri- og akvakulturerhvervene skal sikres bedst mulige rammevilkår for en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og miljøet, og dermed mulighed for stabilitet og vækst. Ydelsesbehov kan i praksis opstilles for de fire indsatsområder, der ligger under nærværende ydelsesaftale (Erhvervsfiskeri, Monitering og analysemetoder, Akvakultur og Rekreativt fiskeri jf. kapitel 1). Inden for Erhvervsfiskeri er udfordringen at imødekomme kravet om minimering af påvirkning af økosystemerne i regi af den fælles fiskeripolitik og Natura 2000 og Havstrategidirektiverne. Det forudsætter ny viden og nye metoder, som både sikrer erhvervets vækstmuligheder og at den relevante fiskeriregulering udformes, så den lever op til krav i forbindelse med EU-forpligtigelserne. Med den fælles fiskeripolitik er målsætningen om et bæredygtigt fiskeri hævet betragteligt, og der skal grundlæggende etableres et nyt forvaltningsregime. Målet er, at fiskerierhvervet sikres en bæredygtig ressourceadgang og dermed mulighed for stabilitet og vækst. Tilgangen til udfordringen er primært at udvikle fangstredskaber, -metoder og -processer, udvikle håndteringen og behandlingen af fangster under et discardforbud og udvikle indikatorer, monitering og overvågning for fiskeriindsatsen og ressourcegrundlaget, som reflekterer såvel miljø- som økonomisk bæredygtighed samt vurdere konsekvenserne af forvaltningstiltag. Inden for Monitering og analysemetoder er udfordringen den manglende sammenhæng mellem dataindsamling under forskellige systemer og på tværs af lande. Der er derfor fremadrettet behov for at opbygge et enstrenget nationalt dataindsamlingssystem samt sikre internationalt samarbejde omkring dataindsamling. Herudover er der 4

behov for udvikling og effektivisering af moniteringsmetoder med henblik på at indfri de stigende krav til dataomfang og kvalitet. Inden for Akvakultur er den vigtigste udfordring for vækst i erhvervet spørgsmålet om øgede udledninger af kvælstof og andre fremmedstoffer samt den fysiske placering af nye anlæg. Der er således fortsat behov for udvikling af teknikker til reduktion af udledninger og kompensationstiltag, der fjerner kvælstof, herunder ved produktion af muslinger og tang (jf. muslingepolitikkens spor om andre produktionsformer end muslingeskrab). Inden for Rekreativt fiskeri er der behov for bedre udnyttelse af det socio-økonomiske potentiale, der ligger i fiskeriet som en naturoplevelse, der genererer omsætning og vækst samt livskvalitet. Målet er at bevæge indsatsen fra en tilgang, hvor fiskeudsætninger var det centrale, til at det er naturgenopretning og selvproducerende bestande, der er i fokus. Det er således de samlede økonomiske betragtninger, hvad angår naturgenopretning og selvproducerende fiskebestande og de deraf afledte effekter på rekreative interesser og medfølgende økonomisk løft til relevante egne af Danmark, der er centrale. 4 Særlige indsatsområder og faglige resultatmål for 2014 4.1 Erhvervsfiskeri 4.1.1 Resultatmål for 2014 a) DTU Aqua udarbejder en plan for instituttets forsknings- og udviklingsarbejde med henblik på styrke udviklingen af miljøskånsomme og økonomisk levedygtige fangstredskaber og metoder. b) DTU Aqua igangsætter forsknings- og udviklingsprojekter, som adresserer implementeringen af landingspåbuddet og konsekvenserne for danske fiskerier. c) DTU Aqua udvikler koncept for marin habitatrestaurering rettet mod forøgelse af biodiversiteten, herunder produktionen af fisk og skaldyr. d) DTU Aqua deltager aktivt på samme niveau som i 2013 i det internationale rådgivningsarbejde i regi af ICES og STECF. 4.1.2 Særlige indsatsområder I relation til myndighedsbetjeningen inden for indsatsområdet erhvervsfiskeri er parterne enige om, at der er behov for en særlig indsats mht.: Kvalitetsforbedring af bestandsvurderinger Reformen af den fælles fiskeripolitik betyder et generelt skift fra landingskvoter til fangstkvoter. Det vil ikke kræve generelle ændringer i de modeller og metoder, der anvendes i bestandsvurderingerne, men vil stille større krav til sikkerheden i fangstprognoserne og viden om fangstsammensætningen i blandede fiskerier. Arbejdet med kvalitetsforbedring af bestandsvurderinger vil derfor fortsat blive prioriteret højt. En væsentlig kilde til usikkerheden er forbundet med de data, der anvendes i bestandsvurderingerne, såvel fiskeridata som fiskeriuafhængige data. Arbejdet med at forbedre kvaliteten af data er adresseret under monitering og analysemetoder. Område Beskrivelse Mål for 2014 Bestandsvurderingsmetoder DTU Aqua vil arbejde med udvikling og forbedring af bestandsvurderingsmetoder 1) Videreudvikle realistiske stokastiske bestandsvurderingsmodeller. 2) Fortsætte arbejdet med flerartsmodeller 3) Implementere state-space modeltypen (SAM) på yderligere fem bestande i ICES og i Benguela Current Commission 4) Videreudvikle state-space modeltypen (SAM) og geostatistiske modeltype 5

Bestandsvurderinger Deltage aktivt i ICES og STECF s arbejde med bestandsvurderinger samt gennemføre vurdering af nationale skaldyrsbestande. (GeoPop). 5) Udvikle bestandsvurderingsmodel for muslingbestande. 1) Udarbejde assessment og fangstprognoser for tobisbestandene baseret på resultaterne af skrabetogtet nov. dec. 2013. 2) Fortsætte undersøgelser af bestandsstruktur samt udvikling af rekrutteringsindices for tobis i Nordsøen. 3) Udarbejde bestandsvurderinger af blåmusling- og østersbestande i specifikke farvandsområder og vurdere bæredygtigheden at fiskerierne på bestandene efter aftale med NAER. 4) Deltag i ICES benchmark assessment af skrubbe i Østersøen og makrel. 5) Arbejde med bestandsvurdering af bifangstarter i Nordsøen og Skagerrak Rådgivning om fiskeriforvaltning Flerårige forvaltningsplaner vil fortsat have en central rolle i den fælles fiskeripolitik. Kommissionen meddelte i 2011, at den fremover vil arbejde for implementering af flerarts- og fiskeriforvaltningsplaner i stedet for enkeltartsplaner. Der vil i forbindelse hermed være behov for at udvikle MSY konceptet, så det inddrager interaktionen mellem bestandene, tager højde for mulige ændringer i økosystemet f.eks. som følge af udviklingen i klimaet, og forholder sig til introduktionen af fangstkvoter og at langt de fleste fiskerier er blandingsfiskerier, som udnytter flere bestande samtidigt. Fiskeriers påvirkninger af miljøet vil ligeledes indgå som vigtige parametre i planerne med fokus på miljøskånsomhed. Herudover vil DTU styrke forsknings- og udviklingsarbejdet omkring discardforbuddet med henblik på vurdering af effekten af forbuddet såvel som rådgivning om udnyttelsen af discarddelen af fangsten og tiltag der kan reducere uønskede fangster. Område Beskrivelse Mål for 2014 Udvikling og vurdering af forvaltningsplaner DTU Aqua vil arbejde med udvikling og evaluering af forvaltningsplaner 1) Udarbejde forslag til forvaltningsplaner for sild i vestlige Østersø og brisling i Nordsøen. 2) Deltage i ICES og STECF s arbejde med udvikling og evaluering af forvaltningsplaner. 3) Arbejde med opfølgning og vurdering af forvaltningsplan for ål, herunder vurdering af a. biomassen af blankål der undslipper tilbage til havet, b. 6

Landingspåbud Landingspåbuddet som indføres i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik vil betyde et generelt skifte fra landingskvoter til fangstkvoter dødelighed som ikke skyldes fiskeri, c. dødelighed genereret af fiskeri. 4) Analysere den biologiske basis for flerbestands-forvaltning af torsk i Nordsøen. 1) Igangsætte projekt med henblik på at beskrive og evaluere effekten af det nye forvaltningsregime på fiskerierne og bestandene. 2) Videreudvikle modeller og forvaltningsmetoder, der bruger viden om artssammensætningen i blandede fiskerier, samt inddrage denne i rådgivningen om fangstkvoter. 3) Deltage i det internationale arbejde med udvikling af koncept for vurdering af overlevelsen af fisk og skaldyr der discardes. Forekomsten af kommercielle bestande i kystområder Fiskeri og miljø Der er rapporteret om reducerede forekomster af fisk i flere kystområder, som ikke stemmer overens med den generelle udvikling i bestandene. Reduktion af fiskeriers påvirkning af havmiljøet og økosystemerne er et centralt område for instituttet 1) Fortsætte arbejdet med kortlægningen af fiskefattige områder samt initiere arbejde med vurdering af årsager til reduktionen i forekomsterne. 1) Fortsætte arbejdet med udvikling af mere miljøskånsomme jomfruhummerfiskerier 2) Fortsætte arbejdet med udvikling af bæredygtige fiskerier på Doggerbanke. 3) Afslutte arbejdet med vurderingen af omfanget af utilsigtet bifangst af havpattedyr og fugle i garnfiskerier i Bæltfarvandet og Østersøen, og udvikle forslag til forvaltning af garnfiskerierne med henblik på reduktion af bifangst af marsvin og fugle. 4) Igangsætte et generelt arbejde med udvikling af mere miljøskånsomme trawl- og snurrevodsfiskerier. 5) Gennemføre konsekvensvurderinger af relevante fiskerier i Natura 2000 områder samt effekten af andre miljørelaterede forvaltningstiltag efter aftale med NAER. 6) Udvikle metoder til effektiv 7

Kvalitetssikring af rådgivning Ændringer i havmiljøet (eutrofiering, klima) påvirker produktionen af fisk og skaldyr og dermed fiskerimulighederne. Instituttet arbejder med at beskrive disse sammenhænge DTU Aqua arbejder løbende på at sikre kvaliteten af instituttets rådgivning. monitering af bundhabitater og kvantificering af fiskeriets påvirkning af de marine økosystemer 1) Fortsætte arbejdet med udvikling af økosystembaserede modeller med fokus på miljøets betydning for bestandsrekruttering og vækst. 1) Implementere kvalitetssikringsprocedure, som sikre en interne review af DTU Aquas rådgivning. 4.2 Monitering og analysemetoder Arbejdet inden for indsatsområdet er især rettet mod at indsamle og oparbejde data om fisk, fiskerier og økosystemer til brug i DTU s rådgivning og forskning. Hovedparten af dataindsamlingerne er relateret til EU s forordning vedr. dataindsamling til understøttelse af videnskabelig rådgivning af relevans for den fælles fiskeripolitik. Herudover gennemføres en række moniteringsaktiviteter vedr. fiskerier som forvaltes nationalt, herunder specielt muslingfiskerierne. 4.2.1 Resultatmål for 2014 e) DTU Aqua udarbejder i samarbejde med NAER en plan for en enstrenget national dataindsamlingssystem for fiskeri- og akvakulturdata. f) DTU Aqua indgår aftale med SLU om tværnationalt program for togter under EU s dataindsamlingsforordning. 4.2.2 Særlige indsatsområder Område Beskrivelse Mål for 2014 DCF DC-MAP EU s nuværende dataindsamlingsforordning, DCF, er blevet forlænget til 2016 DCF forventes erstattet med ny forordning, DC-MAP inden udgangen af 2016 1) Gennemføre det nationale program for dataindsamling 2) Indarbejde moniteringsaktiviteter som indtil nu er gennemført uden for DCF i det nationale program. 1) Deltage aktivt i arbejdet med udvikling af DC-MAP, herunder arbejde for: at kravene til dataindsamling under DCF en bliver resultatbaserede regionalt samarbejde omkostningseffektivisering koordinering mellem DC-MAP og moniteringen under Havstrategidirektivet. 8

4.2.3 Databaser omfattet af ydelsesaftalen Nedenstående tabel giver en oversigt over de databaser, der er omfattet af nærværende ydelsesaftale. Datatype Indhold Kort beskrivelse Bemærkninger Ejerskab af data BabelFisk. Indeholder biologiske data vedr. fisk og skaldyr fra kommercielle fangster og forskningsfartøjer Data indsamles efter aftale med FVM og indgår som en del af Danmarks forpligtelser jvnf. EU's dataindsamlingsforordning. Data skal være tilgængelig for FVM. Data omfattet af EU's dataindsamlingsforordnin g skal være tilgængelig for international rådgivnings- og FVM. DTU har tidsubegrænset brugsret FishFrame DFAD Muslinger Indeholder biologiske data vedr. fisk og skaldyr, samt officiel landings- og effort statistik. Indeholder officiel landings- og effort statistik på enkeltfartøjsniveau. Indeholder biologiske data af muslinger. Data indsamles efter aftale med FVM og indgår som en del af Danmarks forpligtelser jvnf. EU's dataindsamlingsforordning. Data indsamles af NaturErhvervstyrelsen og indgår som en del af Danmarks forpligtelser jf. EU's dataindsamlingsforordning. Data indgår som en del af DTU Aquas løbende arbejde med vurdering af muslingbestandene i danske farvande. forskningsarbejde. Databasen er i 2013 overflyttet til ICES som står for videreudvikling og vedligeholdelse. Danske data skal være tilgængelig for FVM. Data omfattet af EU's dataindsamlingsforordnin g skal være tilgængelig for international rådgivnings- og forskningsarbejde. Aftale mellem NAER, IFRO og DTU Aqua om at databasen vedligeholdes og opdateres. De data som er indsamlet i henhold til myndighedsbetjeningsaftalen skal være tilgængelig for FVM. De data som er indsamlet i henhold til myndighedsbetjeningsaftalen, skal være tilgængelig for FVM. FVM. DTU har tidsubegrænset brugsret FVM. DTU har tidsubegrænset brugsret FVM. DTU har tidsubegrænset brugsret I forbindelse med introduktionen af fuld dokumenteret fiskeri indsamles der en række data, som ikke indgår i ovennævnte databaser. Det drejer sig om de såkaldte sensordata, kameradata og ekstra detaljerede logbogsdata. Det er uklart, hvordan disse data skal håndteres fremover. NaturErhvervstyrelsen og DTU Aqua vil i samarbejde udarbejde forslag til håndtering og administration af disse data. 4.3 Akvakultur Udgangspunktet for DTU Aquas myndighedsbetjeningsarbejde inden for akvakultur vil være den kommende strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren og regeringens muslingpolitik. Arbejdet vil primært være inden for recirkulationsteknologi, ernæring og velfærd herunder foderudvikling, off-shore opdræt og muslingopdræt. 9

4.3.1 Resultatmål for 2014 g) Med udgangspunkt i regeringens kommende strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren udarbejde plan for DTU Aquas myndighedsbetjeningsarbejde. h) Igangsætte aktiviteter der understøtter regeringens muslingepolitik. 4.3.2 Særlige indsatsområder Område Beskrivelse Mål for 2014 Recirkulationsteknologi Teknologien inden for recirkulation udgør et væsentligt forsknings- og udviklingsområde (både for saltvand og ferskvand). 1) Videreudvikle teknologien bl.a. ved at arbejde med effekt af partikelfjernelse feltforsøg og optimering på kommercielle anlæg biofilter og vandkvalitet i saltvandsanlæg Ernæring og velfærd Forskning og rådgivning inden for ernæring, fiskefoder- og råvareudvikling, foderudnyttelse og vækst, fiskefysiologi og velfærd samt kvalitetsaspekter. 1) Fortsætte forsknings- og udviklingsarbejdet inden for bl.a. adfærdsforsøg, opstart af forsøg med sandart udvikling af fiskefoder via alternative råvarer foderoptimering til opdræt i 3. verdenslande Havopdræt og off-shore opdræt Udvikling af off-shore havbrug 1) Rådgive og bidrage til udarbejdelse af kort med udpegning af lokaliteter/områder til havbrugsproduktion. 2) Understøtte den teknologisk udvikling af off-shore opdræt Opdræt af blåmuslinger Udvikling af opdræt af muslinger med henblik på fjernelse af næringssalte (kompensationsopdræt) Udvikling af opdræt af muslinger til human konsum Fødevaresikkerhed 1) Forsøg med anvendelse af muslinger produceret i kompensationsopdræt til human konsum, foder, m.m. 1) I samarbejde med erhvervet udarbejde forslag til aktiviteter der kan understøtte lineopdræt i Danmark. 2) Igangsætte forsøg med kulturbankeproduktion. 1) Bidrage med vurderinger af, hvorvidt forslag til nye prøvetagningsprogrammer til klassificering af produktionsområder og opdrætsanlæg er operationelle og fagligt dækkende. 2) Vurdering af forslag fra erhvervet til etablering af algeovervågningsområder 10

Østersproduktion Tang Udvikling af en akvakulturproduktion af østers Udvikling af effektive dyrkningsformer og udnyttelse af tang 3) Rådgivning i forbindelse med ønske om fælles prøvetagning i opdrætsanlæg til analyse af algetoksiner 4) Rådgivning i forbindelse med undersøgelse af hvorvidt bestemte typer af alger er toksinproducerend. 1) Fortsætte arbejdet med udvikling af stabil klækkeriproduktion af europæisk østers 1) Forsøg med høstmetoder 4.4 Rekreativt fiskeri Langt hovedparten af DTU Aquas aktiviteter inden for rekreativt fiskeri sker i regi af DTUs aftaler med NaturErhvervstyrelsen vedr. fiskeplejemidler. Herudover skal fangster af torsk, laks og ål i det rekreative fiskeri i henhold til EU s dataindsamlingsforordning og åleforvaltningsplanen kvantificeres. 4.4.1 Resultatmål for 2014 i) Implementere handlingsplanen for fiskepleje for 2014-2016 4.4.2 Særlige indsatsområder Område Beskrivelse Mål for 2014 Lystfiskeris samfundsbetydning Fangst af kommercielle arter i rekreativt fiskeri Socioøkonomiske analyser af lystfiskeri Kortlægning af fangster af kommercielle arter i rekreativt fiskeri 1) Gennemførelse af socioøkonomisk analyse af laksefiskeriet i Skjern Å. 1) Fortsætte arbejdet med kvantificering af fangst af torsk, laks og ål i det danske rekreative fiskeri 5 Internationalt arbejde, kommunikation og uddannelse inkl. tværfaglige resultatmål for 2004 5.1 Uddannelse DTU Aqua reviderede kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi i 2012 og den reviderede uddannelse er generelt blevet godt modtaget. Antallet af studerende er imidlertid ikke tilfredsstillende og instituttet arbejder med en målrettet indsats på at udbrede kendskabet til uddannelsen. Instituttets ph.d-skole er fuldt udbygget, og det løbende antal ph.d.-studerende er i overensstemmelse med målsætningen ca. 35. 5.1.1 Resultatmål for 2014 j) Øge antallet af studerende på kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi. 5.2 Internationalt arbejde På internationalt niveau deltager DTU Aqua i alle relevante internationale kommissioners forsknings-, rådgivnings- og overvågningsarbejde herunder ICES og STECF samt alle fora i det europæiske 11

forskningspolitiske strategiske arbejde (dvs. Joint Programming, EraNets, opfølgning på Network of Excellences, European Technology Platforms). DTU Aqua har et stort velfungerende forskningsnetværk med centrale partnere i Europa så som Havforskningsinstituttet i Norge, French Research Institute for Exploitation of the Sea og Wageningen University samt stærke partnerskaber i USA, Canada og Sydafrika. Instituttet er i proces med at opbygge et forstærket samarbejde med NTNU/SINTEF inden for fiskeriteknologi. 5.2.1 Resultatmål for 2014 k) Opretholde antallet af internationale forskningssamarbejde på uændret eller højere niveau. 5.3 Kommunikation og synlighed Parterne ønsker at gøre forskningsindsatsen inden for fiskeri mere nærværende for interessenter og offentligheden gennem formidling af eksempler på forskning, der nytter. Til brug herfor skal der i den løbende kontakt mellem Fødevareministeriet og DTU være fokus på udarbejdelse af nyheder, informationsmateriale, afholdelse af udadvendte aktiviteter, m.v. Formidlingen til offentligheden skal primært fokusere på forskning i løsning af samfundsmæssige problemer af bred interesse og i henhold til ydelsesaftalens strategiske perspektiver jf. afsnit 3. 5.3.1 Resultatmål for 2014 l) Løbende aktivt bidrage til formidling til offentligheden af relevante forsknings- og udviklingsprojekter samt det faglige grundlag for rådgivningen via udsendelse af nyheder og aktiv kontakt til de trykte og elektroniske medier. Formidlingen skal være på mindst samme niveau som i 2013. m) Forøge antallet af peer reviewed publikationer i relation til myndighedsbetjening med 10% i forhold til 2013. 5.4 Dialog med erhverv Parterne er enige om, at gennemførelse af nærværende aftale forudsætter en konstruktiv og direkte samarbejde og dialog mellem DTU Aqua og fiskeri- og akvakulturerhvervene. Dialogen omfatter såvel resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter som input til strategisk udvikling og udformning af nye aktiviteter og projekter. 5.4.1 Resultatmål for 2014 n) Afholde tre dialogmøder med fiskeri- og akvakulturerhvervene 5.5 Tværfaglige synergimuligheder Rammeaftalen fastsætter (jf. punkt 4.7, punkt 5.2 og 6.2), at der skabes tværfaglige løsninger og synergier mellem indsatsområderne, at DTU arbejder for at udnytte de tværfaglige synergimuligheder inden for DTU s forskningsområde og at der skabes nye og bedre ydelser og løsninger på tværs af DTU s institutioner og kompetenceområder. På den baggrund skal der formuleres resultatmål på følgende to områder: 1) Et mål for en synergiløsning med DTU Fødevareinstituttet. 2) Et mål for en synergiløsning med to af de øvrige institutter/forskningscentre på DTU, der ikke indgår i rammeaftalen. En synergiløsning er defineret som et nyt samarbejdsområde med formulering af konkrete samarbejdsprojekter eller tilførsel af væsentligt nye elementer i et eksisterende samarbejdsområde. For at opfylde målsætningen skal chefstyregruppe senest 1. juli 2014 beslutte, hvilke konkrete synergiløsninger der satses på i 2014 (dette skal fremgå af halvårsrapporten). De udvalgte synergiløsninger skal endvidere have medført et væsentligt resultat inden udgangen af 2014, hvilket skal fremgå af årsrapporten 2014, hvor der afrapporteres et samlet resultat for synergiløsningerne, på lige fod med øvrige tværfaglige resultatmål. 12

6 Forskningskontekst Ydelserne beskrevet i nærværende aftale skal være baseret på den nyeste viden og forskning af høj international kvalitet. DTU Aqua s forskning er derfor en forudsætning for at instituttet kan levere ydelserne. Den internationale forskningsevaluering, som blev gennemført i 2011, konkluderer, at DTU Aqua er internationalt førende på flere forskningsområder. Målet er, at fastholde positionen som ét af de internationalt førende institutter inden for akvatisk videnskab, fiskeri- og akvakulturforskning og fortsat bidrage afgørende til at sikre en bæredygtig og optimal udnyttelse af akvatiske ressourcer. Dette indebærer at kunne adressere de miljømæssige konsekvenser af fiskeri og akvakultur og samspillet med andre menneskelige aktiviteter i det akvatiske miljø. Instituttet skal medvirke substantielt til at løse målsætningen om optimal udnyttelse af de akvatiske ressourcer og bevarelsen af et sundt akvatisk miljø. DTU Aquas internationale stærke position inden for akvatisk videnskab kombineret med at i) instituttet er det eneste danske institut, som har forskningskompetencer og infrastruktur til at udføre multidisciplinær forskning i åbne havområder og gennemføre regelmæssige overvågningsprogrammer i europæiske farvande og Nordatlanten, ii) instituttet bl.a. via sit uddannelsesarbejde kan rekruttere højt kvalificerede forsker og rådgivere og iii) instituttet har et intensivt samarbejde med fiskeri- og akvakulturerhvervene, betyder det, at DTU Aqua har den forskningsfaglige basis for at levere ydelserne. Instituttet er løbende i en strategisk udviklingsproces rettet mod at sikre, at instituttet kan adressere udfordringerne beskrevet i kapitel 3. Strategiske perspektiver. Der betyder bl.a. at instituttets forskningsstruktur i løbet af 2014 vil blive justeret, så den i højere grad afspejler de forsknings- og rådgivningsmæssige udfordringer og de fremtidige finansieringsmuligheder. 13