Høreafdelingens. tilbudskatalog

Høreafdelingens tilbudskatalog CSU-Slagelse Center for Specialundervisning Norgesvej 14 Telefon 58 57 57 60 November 2010 1

Indledende bemærkninger 4 Økonomi 4 1. Praktiske oplysninger 5 1.1 Adresser 5 1.2 Ansatte i høreafdelingen 5 2. r 6 3. 7 3.1 Specialundervisning for voksne 7 3.2 Lov om social service 8 4. Definition af handicapbegrebet 9 4.1 Tilbud til pårørende og professionelle 9 5. ICF-baseret udredning 10 5.1. ICF-parametre 10 5.2 God praksis 10 5.3 Høreafdelingens udredninger 11 5.3.1 Udredning, audiopædisk 11 5.3.2 Udredning, tinnitus og hyperacusis 13 5.3.3 Udredning, Menières sygdom 15 5.3.4 Udredning, Cochlear Implant 18 5.3.5 Udredning, ekstra høretekniske hjælpemidler længerevarende indsats 20 5.3.6 Udredning, erhverv 21 5.3.7 Udredning, høreundersøgelse i hjemmet 23 6. Høreafdelingens rådgivnings-, vejlednings- og undervisningstilbud i brugerkommunerne 24 6.1 Tilbud uden forudgående udredning 25 6.1.1 Høretelefonen, hotline/telefonrådgivning 25 6.1.2 Før-høreapparat information (individuelt tilbud) 25 6.1.3 Rådgivning og afhjælpning af høremæssige vanskeligheder 26 6.2 Tilbud efter forudgående udredning 27 6.2.1 Undervisning, audiopædisk 27 6.2.1.1 Undervisning, tegnstøttet kommunikation (TSK) 28 6.2.1.2 Undervisning, internetbaserede kommunikationsformer 28 6.2.1.3 Undervisning, talekorrektion/artikulation 29 6.2.1.4 Undervisning, mundaflæsning 29 6.2.2 Undervisning, tinnitus og hyperacusis 30 6.2.2.1 Undervisning, tinnitus 31 6.2.2.2 Undervisning, hyperacusis 32 6.2.3 Undervisning, Menières sygdom 33 6.2.4 Undervisning, Cochlear Implant 34 6.2.5 Undervisning, ekstra høretekniske hjælpemidler 36 6.2.6 Undervisning, erhverv 36 6.2.7 Undervisning, tilpasning og udlevering af høreapparat i hjemmet 37 2

6.3 Kurser, rådgivning og information til fagpersoner 38 6.3.1 Basisuddannelse, høreomsorgsassistenter 38 6.3.2 Efteruddannelseskursus for uddannede høreomsorgsassistenter 39 6.3.3 Kursus for omsorgspersonale 39 6.3.4 Sagsbehandling af ansøgning om høreapparat (1.gangsbrugere og førtidig udskiftning) 40 6.3.5 Sagsbehandling af ansøgning om høreapparat (2.gangsbrugere) 41 6.4 Åbne informationsmøder 42 6.4.1 Før-høreapparat information (åbent tilbud) 42 3

Indledende bemærkninger Tilbudskataloget præsenterer de tilbud, der udbydes i høreafdelingen på CSU-Slagelse. Kataloget ligger desuden på vores hjemmeside: www.csu-slagelse.dk. Materialet indeholder en beskrivelse af målgrupper, lovgivning, pædagogiske metoder, faglige standarder, visitationsprocedurer samt beskrivelse af udrednings- og undervisningspakker. Udredning og undervisning vil normalt finde sted på lokale undervisningssteder eller sundhedscentre i kommunerne, men kan om nødvendigt også udføres i borgerens hjem. Beskrivelsen af tilbuddene indeholder en angivelse af lovgrundlag, målgruppe, formål, indhold og omfang af tilbuddene. Økonomi Leveringsaftale: Tilbuddene i kataloget finansieres med udgangspunkt i Rammeaftale 2011 i Region Sjælland. Af denne fremgår at der på specialundervisningsområdet kan indgås leveringsaftaler. CSU-Slagelse har indgået sådanne leveringsaftaler med Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Ringsted og Slagelse Kommuner. Aftalen giver de nævnte kommuner fri trækningsret på ydelserne, hvilket betyder at borgere og fagpersoner frit kan henvende sig direkte til Høreafdelingen. CSU-Slagelse/Høreafdelingen visiterer til tilbuddene. Kursusafgift: For nogle ydelser opkræves der en kursusafgift, det drejer sig om Basisuddannelse for høreomsorgsassistenter, Efteruddannelseskursus for uddannede høreomsorgsassistenter og ved Kursus for omsorgspersonale. Tilkøb af ydelser: I kataloget er beskrevet ydelser, der ligger uden for det oprindelige aftalegrundlag for høreafdelingens ydelser. Disse ydelser kan tilkøbes af kommunerne. Prisen for disse ydelser er for kommuner, der har indgået leveringsaftale 500.00 kr. (2011) pr. time. For kommuner og andre, der ikke har indgået leveringsaftale med CSU-Slagelse, er der mulighed for at købe ydelserne i dette katalog. Prisen herfor er 600.00 kr. (2011) pr. time. 4

1. Praktiske oplysninger Centrets telefon 58 57 57 60 er åben mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00, fredag fra 8.00 til 13.00. Høreafdelingen har desuden hver formiddag fra kl. 9.00 til kl. 11.00 en direkte linje til en hørekonsulent på tlf.nr. 58 50 30 90. Her kan borgere få telefonrådgivning eller aftale tid med hørekonsulenten. 1.1 Adresser Høreafdelingens hovedadresse er Norgesvej 14 i Slagelse, men i alle kommunerne findes træffesteder, hvor hørekonsulenten træffes efter aftale. 1.2 Ansatte i høreafdelingen Hørekonsulenter: Janette Andersen, cand.mag. i audiologopædi Francis Berg, cand.mag. i audiologopædi Hanne Holdt, tale-hørepædagog Inger Juul, tale-hørepædagog Niels Rasch, audiologopæd Sekretær: Helle Andersen Vicecenterleder: Vibeke Lund, cand.pæd.pæd, tale-hørepædagog 5

2. r Voksne med o o o hørevanskeligheder, det vil sige målte og oplevede problemer med lydopfattelse, lytteevne, forståelse og kommunikation gener i form af tinnitus, Menières sygdom eller lydoverfølsomhed (hyperacusis) Cochlear Implant Pårørende og/eller andre netværkspersoner Fagpersoner, der i deres arbejde har kontakt med voksne med hørevanskeligheder Kommunale sagsbehandlere inden for hjælpemiddelområdet 6

3. 3.1 Specialundervisning for voksne Høreafdelingen tilbyder specialundervisning til voksne, enten på mindre hold eller individuelt. Undervisningen tilbydes som: Enkeltstående eller fortløbende kursusforløb Temakurser på mindre hold, afhængig af deltagernes forudsætninger og behov Individuel undervisning Undervisningen tilbydes på et af CSU-Slagelses træffesteder i de kommuner vi betjener eller i borgernes hjem. Fælles for alle tilbuddene er, at de er individuelt tilrettelagte og målrettede den enkelte deltager. Specialundervisning for voksne er et tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har behov for særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning. Undervisningen defineres som målrettede, fremadskridende, individuelt tilrettelagte læringsaktiviteter, der har til formål at bistå borgeren i at afhjælpe eller begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelsen. Stk. 2. Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagernes mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, hvorved deltagernes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet øges. L 592 af 24. juni 2005 med ikrafttræden 01. januar 2007. Undervisning Undervisningens tilrettelæggelse tager udgangspunkt i Generelle retningslinjer (2006) udarbejdet af DTHS 1 : 1. Henvisning 2. Udredning 3. Visitation 4. Undervisning, rådgivning og vejledning som er særligt tilrettelagt med hensyntagen til borgerens funktionsnedsættelse som har til formål at øge borgerens selvhjulpenhed, idet borgeren opnår nye færdigheder hvor brug af hjælpemidler kan inddrages som skal være tilrettelagt i overensstemmelse med en undervisningsplan, med beskrivelse af mål, indhold og omfang efter aftale med borgeren som er tidsbegrænset med klare og evaluerbare mål 1 DTHS: Danske Tale Høre Syns Institutioner er en national faglig organisation. 7

3.2 Lov om social service Høreafdelingen bliver ofte inddraget i at yde faglig rådgivning til borger og kommune i forbindelse med bevilling af høretekniske hjælpemidler. Der er tale om specialrådgivning, der retter sig mod borgerens generelle situation, f.eks. behov for personlige individuelt tilpassede hjælpemidler i hjemmet eller på jobbet som kompensation for varige funktionsnedsættelser. Specialrådgivningen kan omfatte familien og andre nære pårørende, idet lov om social service lægger op til en helhedsorienteret indsats for borgeren. For borgere med hørenedsættelse er der tale om specialrådgivning, der har fokus på borgerens mulighed for at blive så selvhjulpen som muligt. Følgende paragraffer fra lov om social service kan inddrages. Hjælpemidler 112: Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Forbrugsgoder 113: Kommunen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112 er opfyldt. 8

4. Definition af handicapbegrebet Der er gennem de senere år sket en ændring i opfattelsen af handicapbegrebet. Dette har bl.a. medført, at man ser mennesket før handicappet, og at man benytter betegnelserne personer med funktionsevnenedsættelse eller funktionsnedsættelse. Funktionsevnenedsættelse eller funktionsnedsættelse ses som en konflikt mellem et menneskes forudsætninger, færdigheder og ønsker samt de krav og forventninger, mennesket møder i en konkret situation. Dette relationelle/kontekstuelle begrebssæt har basis i FN s standardregler om lige muligheder for handicappede fra 1993, Salamanca-erklæringen fra 1994 og i WHO s International Classification of Functioning, Disability and Health fra 2003 (ICF). På CSU-Slagelse ser vi vore ydelser i et ICF-perspektiv. Brugen af ICF medvirker til at flytte fokus fra sygdomsdiagnoser til de konsekvenser, helbredsforhold har for den enkeltes aktiviteter og deltagelse i samfundet. Meningen er, at ICF skal give et billede af, hvad der hæmmer, og hvad der fremmer borgerens aktiviteter og deltagelse i samfundslivet. Der bliver sat fokus på individuelle tilbud og forløb frem for standardtilbud, der passer til en bestemt diagnose og en bestemt sværhedsgrad. Modellen legaliserer, at fokus i en periode kan flyttes, fra den der har funktionsnedsættelsen til de pårørende/omgivelserne. På den måde hjælpes omgivelserne til at blive så støttende som muligt, så de bliver i stand til at fremme både deres egen og partnerens aktive deltagelse. ICF er udviklet af Verdenssundhedsorganisationen WHO og står for International Classification of Functioning, Disability and Health på dansk hedder den Klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. 4.1 Tilbud til pårørende og professionelle Den relationelle tilgang medfører at høreafdelingen også har fokus på pårørendes og professionelles mulighed for at fremme den hørehandicappede borgers aktive deltagelse. Det vil derfor fremgå af oversigten over høreafdelingens tilbud, at disse grupper også er omfattet. 9

5. ICF-baseret udredning Høreafdelingen anvender en ICF-baseret udredning og beskrivelse af funktionsevnenedsættelsen. Det betyder, at der skal laves en udredning af, hvilke muligheder der er for at kompensere for en given funktionsevnenedsættelse. Udredningen baserer sig på en række oplysninger: samtaler med borgeren og evt. pårørende nødvendige helbredsmæssige oplysninger fra egen læge, speciallæge, hospitalsafdelinger m.fl. anerkendte test, screeninger og observationer 5.1. ICF-parametre 1. kroppens funktioner og anatomi 2. aktivitet og deltagelse 3. omgivelsesfaktorer 4. personlige faktorer 1. Kroppens funktioner og anatomi: Borgerens funktionsnedsættelse, specifikke, relevante helbredsmæssige oplysninger som diagnose, funktionsnedsættelsens debut og årsag, omfang, prognose, andre fysiske/psykiske funktionsnedsættelser 2. Aktivitet og deltagelse: Borgerens ressourcer i forhold til dagligdagens gøremål, til omsorg for sig selv og andre, herunder kommunikation og mobilitet, til arbejde, uddannelse, fritid og husførelse 3. Omgivelsesfaktorer: Borgerens sociale rammer, familie og netværk/netværkets holdninger til funktionsnedsættelsen, bolig/tilgængelighed, adgang til at benytte/kontakte samfundets tilbud 4. Personlige faktorer: Borgerens personlige forudsætninger: alder, køn, social status, livssyn, motivation for nyorientering og læring samt læringskapacitet, dvs. hvordan borgeren forsøger at kompensere for funktionsevnenedsættelsen. 5.2 God praksis Med baggrund i ICF-komponenterne er der i 2006 udarbejdet nationale standarder, GOD PRAKSIS, i udredning af 1. høreproblemer 2. Cochlear Implant 3. tinnitus og hyperacusis. Disse nationale standarder indgår i høreafdelingens udredningsprocedure. 10

5.3 Høreafdelingens udredninger Disse udredninger foretages af hørekonsulenterne. Udredningerne er grundlag for visitation af borgere til andre tilbud i høreafdelingen. 5.3.1 Udredning, audiopædisk Lov om specialundervisning for voksne Borgere med hørevanskeligheder At udrede borgerens hørevanskeligheder i en ICF-baseret forståelsesramme og på den baggrund yde rådgivning og vejledning til kompensationsmuligheder. Udredningen kan resultere i indstilling til et kompenserende undervisningsforløb. 1) Inden mødet med borgeren indhentes efter aftale med borgeren audiologisk journal med oplysning om epikrise, diagnose, benledning, luftledning, skelneevne og høreapparatbehandling samt evt. andre relevante oplysninger. 2) Herefter indkaldes borgeren til en udredende samtale på et af CSU-Slagelses lokale træffesteder i kommunen eller om nødvendigt i borgerens hjem. 3) Afhængig af høreproblemets art og omfang udredes, rådgives og vejledes på baggrund af følgende: a) Kroppens funktioner og anatomi: kognitive/kommunikative funktioner synet (som eksempelvis har betydning for håndtering af høreapparater og valg af høretekniske hjælpemidler) opfattelsen af lyde, skelneevne, tone og lydstyrke fornemmelser relateret til hørelse og vestibulærfunktion, dvs. følelsen af at være svimmel, at falde eller at have ringen for ørerne fingrenes motorik (har betydning for valg og brug af høreapparatet) b) Aktiviteter & deltagelse: borgerens evne og ønsker til deltagelse i samfundslivet c) Omgivelsesfaktorer: omgivelsernes støttende eller evt. begrænsende effekt på den hørehæmmedes deltagelse d) Personlige faktorer, som resurser, tidligere erfaringer og helbredstilstand 4) Rådgivning og vejledning: a) Oplevelse af hørevanskeligheder. b) Forventningsafstemning til høreapparatbehandlingen c) gennemgang af aktuelt audiogram samt skelneevnes indflydelse 11

d) høreapparatets muligheder og begrænsninger. e) Tilvænningsproblematik. f) Kommunikation og høretaktik. g) Høretekniske hjælpemidler, der ikke kræver udredningsforløb. h) Vurdering af høretekniske hjælpemidler i forhold til aktuel hørestatus. i) Samtale med pårørende med rådgivning og vejledning vedr. høreproblemet og dets indvirkning på kommunikationen. j) Rådgivning og vejledning til kommunale instanser, f.eks. høreomsorgsassistent, hjemmepleje eller kommunal sagsbehandler. 5) Konklusion indeholdende: a) Status efter udredning. b) Rådgivning og vejledning i coping af hørevanskeligheder. c) Udredning af behov for høretekniske hjælpemidler, der ikke kræver et længerevarende afprøvningsforløb (f.eks. forstærkertelefon, teleslynge, alarmsignaler), evt. afprøvning, ansøgning og anbefaling til kommunen. d) Eventuel henvisning til anden instans. e) Anbefaling til undervisningsforløb i CSU-Slagelses høreafdeling. 7 timer Denne udredning er udgangspunkt for alle videre tiltag. Nye henvendelser fra borgere, der bygger videre på et igangværende forløb, vil som udgangspunkt ikke indeholde en fornyet audiopædisk udredning, men der vil blive rådgivet og vejledt i forhold til hørevanskelighederne. Såfremt yderligere vanskeligheder opstår, vil der blive tale om en kortere udredning i forhold til ny problemstilling og efterfølgende rådgivning og vejledning. 12

5.3.2 Udredning, tinnitus og hyperacusis Lov om specialundervisning for voksne Borgere med tinnitus og/eller hyperacusis (lydoverfølsomhed) Udredning af borgerens hørevanskeligheder i en ICF-baseret forståelsesramme og på baggrund heraf rådgivning og vejledning om kompensationsmuligheder. Udredningen kan resultere i indstilling til et kompenserende undervisningsforløb. 1) Indkaldelse til udredende samtale(r) på et af CSU-Slagelses lokale træffesteder 2) Sværhedsgraden af a) tinnitus scores vha. Tinnitus Handicap Inventory (THI) b) hyperacusis scores vha. VAS (Visual Analog Scale) 3) Kortlægning af personlige oplysninger og ressourcer samt beskrivelse af forekomst og gener af tinnitus og/eller hyperacusis vha. udredningsskema. 4) Udredning af særlige problematikker som følger: a) problemer relateret til søvnvanskeligheder afdækkes vha. søvndagbog b) problemer relateret til irritation/angst/træthed ift. lyd afdækkes vha. lyddagbog c) behov for høreapparat/lydgenerator og/eller ekstra høretekniske hjælpemidler (f.eks. bedside masker, lydpude) 5) Evt. henvisning til audiologisk afdeling på et sygehus mhp. medicinsk udredning. 6) Afhængig af hørevanskelighedernes art og omfang udredes, rådgives og vejledes på baggrund af følgende: a) kroppens funktioner og anatomi: temperament, energi, hukommelse/opmærksomhed, søvn, psykomotorik, kognitive kompetencer, sprogforståelse, hørelse, smertetilstande samt fysisk og psykisk balance. b) aktiviteter & deltagelse: borgerens evne og ønsker til deltagelse i samfundslivet c) omgivelsesfaktorer: omgivelsernes støttende eller evt. begrænsende effekt på den hørehæmmedes deltagelse d) personlige faktorer: ressourcer, tidligere erfaringer og helbredstilstand 7) Rådgivning og vejledning: a) viden om tinnitus og hyperacusis: ætiologi, lokalisation og fremtrædelsesformer samt heraf afledte koncentrations- og hørevanskeligheder b) copingstrategier: 13

afspænding og åndedrætsøvelser samt (1) i forhold til tinnitus: defokusering, naturlig maskering (2) i forhold til hyperacusis: desensibilisering kommunikation og høretaktik c) Samtale med pårørende med rådgivning og vejledning vedr. hørevanskelighederne og disses indvirkning på kommunikationen d) Forventningsafstemning og tilvænningsproblematikker ift. evt. høreapparat- og/eller lydgeneratorbehandling gennemgang af aktuelt audiogram samt skelneevnes indflydelse høreapparatets/lydgeneratorens muligheder og begrænsninger 8) Afsluttende scoring af tinnitus og/eller hyperacusis vha. hhv. THI og VAS 9) Konklusion indeholdende: a) status efter udredning b) evt. anbefaling til undervisningsforløb i CSU-Slagelses høreafdeling (kan ikke iværksættes uden kommunal bevilling) c) evt. anbefaling af høreapparatbehandling, lydgenerator eller ekstra høretekniske hjælpemidler d) evt. anbefaling af henvisning til anden instans (f.eks. fysioterapeut, afspændingspædagog, psykolog eller lign.) 9 timer Såfremt der inden for de seneste 4 år er foretaget audiopædisk udredning af borgeren, beregnes der 50 % tidsforbrug, dvs. 4,5 timer. Denne udredning er udgangspunkt for alle videre tiltag. Såfremt borgeren henvender sig igen med fortsatte høremæssige vanskeligheder, vil der som udgangspunkt ikke blive foretaget en fornyet udredning i ovennævnte hørevanskeligheder, men der vil blive rådgivet, vejledt og undervist i forhold til den foreliggende udredning. Såfremt yderligere og/eller nye vanskeligheder opstår, vil der blive tale om en kortere udredning (3 timer) i forhold til ny problemstilling og efterfølgende rådgivning, vejledning og/eller undervisning. 14

5.3.3 Udredning, Menières sygdom Lov om specialundervisning for voksne Borgere med Menières sygdom Udredning af borgerens hørevanskeligheder i en ICF-baseret forståelsesramme og på baggrund heraf rådgivning og vejledning om kompensationsmuligheder. Udredningen kan resultere i indstilling til et kompenserende undervisningsforløb. 1) Forud for første konsultation indhentes efter aftale med borgeren audiologisk journal med oplysning om epikrise, diagnose, benledning, luftledning, skelneevne og høreapparatbehandling samt evt. andre relevante oplysninger 2) Udredning af særlige problematikker som følger: a) vurdering af evt. høreapparatbehandling ift. aktuel hørestatus b) sværhedsgraden af vanskeligheder relateret til svimmelhed og balance scores vha. VAS (Visual Analog Scale) c) vanskeligheder ift. almindelig daglig livsførelse (arbejde, familie osv.) vha. interview d) behov for høreapparat/lydgenerator og/eller ekstra høretekniske hjælpemidler (f.eks. meniett, bedside masker, lydpude) e) eventuelle vanskeligheder relateret til irritation/angst/træthed ift. lyd afdækkes vha. lyddagbog f) eventuelle vanskeligheder relateret til indsovning/søvn afdækkes vha. søvndagbog 3) Såfremt der ikke er foretaget undersøgelse af evt. generende tinnitus/hyperacusis scores sværhedsgraden af a) tinnitus vha. Tinnitus Handicap Inventory (THI) b) hyperacusis vha. VAS (Visual Analog Scale) 4) Evt. kortlægning af personlige oplysninger og ressourcer samt beskrivelse af forekomst og gener af tinnitus og/eller hyperacusis vha. udredningsskema. 5) Evt. henvisning til audiologisk afdeling på et sygehus mhp. yderligere medicinsk udredning. 6) Afhængig af hørevanskelighedernes art og omfang udredes, rådgives og vejledes på baggrund af følgende: a) kroppens funktioner og anatomi: temperament, energi, hukommelse/opmærksomhed, søvn, psykomotorik, kognitive kompetencer, sprogforståelse, hørelse, vestibulære funktioner, smertetilstande samt fysisk og psykisk balance. b) aktiviteter & deltagelse: borgerens evne og ønsker til deltagelse i samfundslivet 15

c) omgivelsesfaktorer: omgivelsernes støttende eller evt. begrænsende effekt på den hørehæmmedes deltagelse d) personlige faktorer: ressourcer, tidligere erfaringer og helbredstilstand 7) Rådgivning og vejledning: a) viden om Menières sygdom: ætiologi og fremtrædelsesformer samt heraf afledte koncentrations- og hørevanskeligheder, fysiske og sociale konsekvenser. b) viden om tinnitus og hyperacusis: ætiologi, lokalisation og fremtrædelsesformer samt heraf afledte koncentrations- og hørevanskeligheder c) tilvænningsproblematik og forventningsafstemning ift. høreapparatbehandling d) copingstrategier: kommunikation og høretaktik fysisk træning af balancefunktioner afspænding og åndedrætsøvelser særlige strategier ift. tinnitus og hyperacusis (defokusering, naturlig maskering, desensibilisering) e) samtale med pårørende: rådgivning og vejledning vedr. hørevanskelighederne og disses indvirkning på kommunikationen 8) Afsluttende scoring af tinnitus og/eller hyperacusis vha. hhv. THI og VAS 9) Afsluttende scoring af vanskeligheder relateret til svimmelhed og balance vha. VAS 10) Konklusion indeholdende: a) status efter udredning b) evt. anbefaling til undervisningsforløb i CSU-Slagelses høreafdeling eller til regionalt Menière-kursus (kan ikke iværksættes uden kommunal bevilling) c) evt. anbefaling af høreapparatbehandling, lydgenerator eller ekstra høretekniske hjælpemidler d) evt. anbefaling af henvisning til anden instans (f.eks. fysioterapeut, afspændingspædagog, psykolog eller lign.) e) evt. anbefaling af kontakt til interessenetværk 14 timer Såfremt der inden for de seneste 4 år er foretaget audiopædisk udredning af borgeren, reduceres tidsforbruget til 10 timer. Denne udredning er udgangspunkt for alle videre tiltag. Såfremt borgeren henvender sig igen med fortsatte høremæssige vanskeligheder, vil der som udgangspunkt ikke blive foretaget en fornyet udredning i ovennævnte hørevanskeligheder, men der vil blive rådgivet, vejledt og undervist i forhold til den foreliggende 16

udredning. Såfremt yderligere og/eller nye vanskeligheder opstår, vil der blive tale om en kortere udredning (på timebasis) i forhold til ny problemstilling og efterfølgende rådgivning, vejledning og/eller undervisning. 17

5.3.4 Udredning, Cochlear Implant Lov om specialundervisning for voksne Nyligt Cochlear Implanterede borgere og borgere, der står overfor at skulle Cochlear Implanteres samt pårørende At udrede borgerens hørevanskeligheder i en ICF-baseret forståelsesramme. På den baggrund yde rådgivning, vejledning og undervisning, så borgeren kan udnytte Cochlear-implantatet i en sådan grad, at borgeren begrænses mindst muligt af hørenedsættelsen i forhold til daglige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet. Udredningen indeholder et afklarende undervisningsforløb (5 mødegange), som danner grundlag for anbefalingen af det fortsatte undervisningsforløb. 1) Inden mødet med borgeren indhentes efter aftale med borgeren audiologisk journal med oplysning om epikrise, diagnose, benledning, luftledning, skelneevne og høreapparatbehandling samt evt. andre relevante oplysninger. Herefter indkaldes borgeren til udredende samtale(r) på et af CSU-Slagelses lokale træffesteder i kommunen. 2) Afhængig af høreproblemets art og omfang udredes, rådgives og vejledes på baggrund af følgende: a) Kroppens funktioner og anatomi kognitive/kommunikative funktioner syn opfattelsen af lyde, skelneevne, tone og lydstyrke fornemmelser relateret til hørelse og vestibulærfunktion, fingrenes motorik b) Aktiviteter & deltagelse: borgerens evne og ønsker til deltagelse i samfundslivet c) Omgivelsesfaktorer: omgivelsernes støttende eller evt. begrænsende effekt på den hørehæmmedes deltagelse d) Personlige faktorer, som resurser, tidligere erfaringer og helbredstilstand 3) Et undervisningsforløb (5 mødegange) iværksættes umiddelbart efter tilslutning af processor og foregår som individuel undervisning. Herefter tilbydes CI-bruger afklarende samtale og behov for yderligere undervisning vurderes. 4) Med udgangspunkt i udredningen udarbejdes individuel undervisningsplan indenfor følgende områder: a) Oplevelse af hørevanskeligheder Forventningsafstemning til CI (f.eks Code-Müllers Protocol) CI s muligheder og begrænsninger. 18

b) Tilvænningsproblematik Nye lydoplevelser Nye sociale og personlige muligheder Ny identitet c) Kommunikation og høretaktik d) Undervisning i udnyttelse af den nye form for hørelse ved: Skelneøvelser (lyd/ikke lyd, forskelle i lyd) Detektion og genkendelse af hverdags- og omgivelseslyde Ordforråd Talediskrimination Stemme- og vejrtrækningsteknik Udtale og kommunikationsforståelse Høre- og kommunikationsstrategier 5) Der suppleres løbende med rådgivning og vejledning om implantatet og processoren, høretekniske hjælpemidler samt kontakt til relevante instanser f.eks. CI-foreningen, CInetværk. 6) Konklusion indeholdende: a) Status efter udredning. b) Rådgivning og vejledning i fortsat udnyttelse af CI. c) Udredning af behov for høretekniske hjælpemidler, evt. afprøvning, ansøgning og anbefaling til kommunen/jobcenter. d) Afdække behov for inddragelse af andre fagpersoner, f.eks. CI-center, CI-leverandør, sagsbehandler, jobcenter, audiologisk afdeling, læge. e) Anbefaling til videre CI-undervisning. 17 timer Da der er meget stor forskel på både hørelse før implantationen, operationsresultatet og borgerens evne til at optræne skelneevnen efterfølgende, vil de fleste borgere have brug for yderligere undervisning for at kunne profitere af implantatet. Denne udredning er udgangspunkt for alle videre tiltag. Nye henvendelser fra borgere, der bygger videre på et igangværende forløb, vil som udgangspunkt ikke indeholde en fornyet audiopædisk eller CI-udredning, men der vil blive rådgivet og vejledt i forhold til hørevanskelighederne. Såfremt yderligere vanskeligheder opstår, vil der blive tale om en kortere udredning i forhold til ny problemstilling og efterfølgende rådgivning og vejledning. 19

5.3.5 Udredning, ekstra høretekniske hjælpemidler længerevarende indsats Lov om specialundervisning for voksne Hørehæmmede borgere hvis hørevanskeligheder ikke udelukkende kan afhjælpes med høreapparat, og som har behov for individuelt tilpassede høretekniske hjælpemidler, der kræver et afprøvningsforløb. At afdække problemstillingen samt afprøve og eventuelt anbefale relevante hjælpemiddelløsninger som i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af borgerens hørenedsættelse og/eller i væsentlig grad kan lette almindelig daglig livsførelse. 1) Afdækningen funderes på de ICF-relaterede observationer i den audiopædiske udredning, suppleres med specifik afdækning af borgerens hørebehov og mulige løsninger diskuteres. 2) Derefter afprøves relevante høretekniske hjælpemidler, og der udformes afprøvningsaftale. 3) På baggrund af borgerens erfaring vurderes det, om borgerens hørevanskeligheder i væsentlig grad er afhjulpet. 4) Efter afprøvning anbefales eventuelt relevant høreteknisk hjælpemiddel til kommunen. 5) Under hele forløbet indhentes de nødvendige tekniske oplysninger, for at borgeren og eventuelt pårørende kan modtage optimal undervisning i brugen af det anbefalede høretekniske hjælpemiddel. 6) Udbyttet af det bevilgede høretekniske hjælpemiddel evalueres efterfølgende. 7) Konklusion indeholdende: a) status efter udredning b) eventuel henvisning til anden instans, f.eks. audiologisk afdeling med henblik på invasiv behandling. 7 timer Denne udredning vedrører hovedsagelig FM-systemer, andre individuelt udformede hjælpemiddelløsninger samt afklaringsforløb vedr. internetbaserede kommunikationsformer. 20

5.3.6 Udredning, erhverv Lov om specialundervisning for voksne Hørehæmmede borgere på vej til eller i erhverv med behov for hjælp til fastholdelse i erhverv på grund af hørevanskeligheder At udrede borgerens hørevanskeligheder i en ICF-baseret forståelsesramme og på den baggrund yde rådgivning og vejledning til kompensationsmuligheder på arbejdspladsen. At afprøve og eventuelt anbefale relevant høretekniske hjælpemiddelløsning, som i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af borgerens hørenedsættelse og som er nødvendig for at borgeren kan udøve sit erhverv. 1) Inden mødet med borgeren indhentes efter aftale med borgeren audiologisk journal med oplysning om epikrise, diagnose, benledning, luftledning, skelneevne og høreapparatbehandling. Der kan desuden indhentes relevante oplysninger fra jobcenteret. 2) Herefter indkaldes borgeren til en udredende samtale på et af CSU-Slagelses lokale træffesteder i kommunen. 3) Afdækning af borgerens oplevede hørevanskeligheder i forhold til arbejdspladsens krav vha. profilredskab fra på www.bliviarbejde.dk. 4) Evt. kontrolundersøgelse på audiologisk afdeling på et sygehus. 5) Afhængig af høreproblemets art og omfang udredes, rådgives og vejledes på baggrund af følgende: a) Kroppens funktioner og anatomi: kognitive/kommunikative funktioner synet (som eksempelvis har betydning for håndtering af høreapparater og valg af høretekniske hjælpemidler) opfattelsen af lyde, skelneevne, tone og lydstyrke fornemmelser relateret til hørelse og vestibulærfunktion, dvs. følelsen af at være svimmel, at falde eller at have ringen for ørerne fingrenes motorik (har betydning for valg og brug af høreapparatet) b) Aktiviteter & deltagelse: borgerens kompetencer i forhold til deltagelse på arbejdspladsen såvel fagligt som socialt c) Omgivelsesfaktorer: arbejdspladsens støttende eller evt. begrænsende effekt på den hørehæmmedes deltagelse, både hvad angår fysiske og psykiske forhold d) Personlige faktorer, som resurser, tidligere erfaringer og helbredstilstand 6) Rådgivning og vejledning: Oplevelse af hørevanskeligheder a) Forventningsafstemning til høreapparat og/eller 21

høretekniske hjælpemidler gennemgang af aktuelt audiogram samt skelneevnes indflydelse høreapparatets/høretekniske hjælpemidlers muligheder og begrænsninger. b) arbejdsmæssige problemer pga. hørenedsættelse c) psykiske og sociale konsekvenser af hørenedsættelse d) kommunikation og høretaktik på arbejdspladsen 7) Derefter afprøves evt. relevante høretekniske hjælpemidler, og der udformes afprøvningsaftale. På baggrund af borgerens erfaring vurderes det, om borgerens hørevanskeligheder på arbejdspladsen i væsentlig grad er afhjulpet. a) Efter afprøvning anbefales eventuelt relevant høreteknisk hjælpemiddel til jobcenteret. b) Under hele forløbet indhentes de nødvendige tekniske oplysninger, for at borgeren og arbejdspladsen kan modtage optimal undervisning i brugen af det anbefalede høretekniske hjælpemiddel. Hjælpemiddelleverandøren kan evt. inddrages i denne del af forløbet. c) Udbyttet af det bevilgede høretekniske hjælpemiddel evalueres efterfølgende. 8) Afdække behov for inddragelse af andre fagpersoner, f.eks. jobcenter, offentlige eller private høreklinikker, sagsbehandler, læge, hjælpemiddelleverandør, psykolog. 9) Evt. samtale med arbejdsgiver og kolleger med rådgivning og vejledning vedr. hørevanskelighederne og disses indvirkning på kommunikationen 10) Konklusion indeholdende a) Status efter udredning. b) Rådgivning og vejledning i coping af hørevanskeligheder på jobbet. c) Udredning af behov for høretekniske hjælpemidler, evt. afprøvning, ansøgning og anbefaling til jobcenteret. d) Eventuel henvisning til anden instans. e) Anbefaling til undervisningsforløb i CSU-Slagelses høreafdeling. Undervisningsforløb kan ikke iværksættes uden bevilling fra jobcenter eller aftale med anden betaler, f.eks. arbejdsgiver. Timeforbruget aftales i forhold til den aktuelle opgave. Udredningen iværksættes kun efter bevilling fra jobcenter eller aftale med anden betaler, f.eks. arbejdsgiver. Udredningen er udgangspunkt for alle videre tiltag. Såfremt borgeren henvender sig igen med fortsatte høremæssige vanskeligheder, vil der som udgangspunkt ikke blive foretaget en fornyet udredning i ovennævnte hørevanskeligheder, men der vil blive rådgivet, vejledt og undervist (på timebasis) i forhold til den 22

foreliggende udredning. Såfremt yderligere og/eller nye vanskeligheder opstår, vil der blive tale om en kortere udredning (på timebasis) i forhold til ny problemstilling og efterfølgende rådgivning, vejledning og/eller undervisning. 5.3.7 Udredning, høreundersøgelse i hjemmet UDREDNING Høreundersøgelse i hjemmet se bemærkninger Borgere med hørevanskeligheder, der pga. stærkt nedsat fysisk eller psykisk helbredstilstand ikke kan møde til undersøgelse på audiologisk afdeling på et sygehus At vurdere borgerens hørevanskeligheder med henblik på muligheder for høreapparatbehandling. 1) Inden besøget hos borgeren indhentes efter aftale med borgeren eller pårørende/plejepersonale evt. tidligere audiologisk journal med oplysning om epikrise, diagnose, benledning, luftledning, skelneevne og høreapparatbehandling samt evt. andre relevante oplysninger, f.eks. tidligere udredninger i audiopædisk regi. 2) Ved hjemmebesøget foretages høreundersøgelse som følger: a) otoskopi b) vejledende audiometri (luftledning, evt. benledning) c) evt. aftrykstagning d) epikrise (anamnese, vurdering af kognitive funktioner, fysisk mobilitet, taktile funktioner, syn, generel helbredstilstand, motivation og hørebehov) 3) Vurdering af behandlingsmuligheder 4) Anmodning til audiologisk afdeling om bestilling og evt. grovindstilling af adækvat behandlingsudstyr 3 timer Dette tilbud forudsætter, at borgeren har bevilling til høreapparatbehandling på Audiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus, og udføres kun under ansvar fra overlægen. Tilkøbsydelse. 23

6. Høreafdelingens rådgivnings-, vejlednings- og undervisningstilbud i brugerkommunerne I høreafdelingen lægger vi vægt på at have en så lokal forankring som muligt uden at miste muligheden for at tilbyde højt specialiserede ydelser. Når det kan lade sig gøre, skyldes det vores organisatoriske model med ét kraftcenter i Slagelse, hvor alle hørekonsulenter har base, kombineret med decentrale træffesteder i alle kommunerne. Denne organisering giver mulighed for, at alle hørekonsulenter kan tilbyde audiopædisk udredning og undervisning i kommunen. Samtidig har den enkelte konsulent har mulighed for at dygtiggøre sig til at løse særlige fagspecifikke opgaver. Denne særlige viden anvendes i forhold til borgere med særlige behov i alle kommuner. Om nødvendigt kan udredning og undervisning foregå i borgerens hjem. Hørekonsulenterne samarbejder med kommunalt ansatte høreomsorgsassistenter. Disse tager sig af omsorgsprægede funktioner, og de har ofte berøringsflade til den kommunale hjemmepleje. Tilbudsbeskrivelsen indledes med: Tilbud uden forudgående udredning korte kontakter, afsnit 6.1. Tilbud efter udredning primært rettet mod personen med hørenedsættelsen, men hvor også ofte nære pårørende inddrages, afsnit 6.2. Kurser, rådgivning og information for fagpersoner, afsnit 6.3. Åbne informationsmøder for borgere og relevante fagpersoner, afsnit 6.4. 24

6.1 Tilbud uden forudgående udredning 6.1.1 Høretelefonen, hotline/telefonrådgivning Lov om specialundervisning for voksne Borgere med hørevanskeligheder, deres pårørende samt relevante fagpersoner At afhjælpe enkle høreproblemer/rådgivning eller afhjælpning af høremæssige vanskeligheder At afdække behov for audiopædisk intervention (udredning, undervisning). At henvise til andre instanser. Rådgivning og vejledning 2½ time pr uge. i 44 uger. 6.1.2 Før-høreapparat information (individuelt tilbud) Lov om specialundervisning for voksne Borgere og pårørende der oplever hørevanskeligheder At give information om hørelse, hørevanskeligheder og behandlingsmuligheder Information om: Hørelsens fysiologi Oplevelse af hørevanskeligheder Konsekvenser af hørenedsættelse samt andre hørevanskeligheder Behandlingsmuligheder Forventninger til behandlingsmulighederne Tilvænningsproblematik Informationer om offentlig/privat behandling Ansøgningsprocedurer Informationer om høreundervisning 2 timer Dette undervisningstilbud kræver ikke forudgående udredning, dvs. der skrives ingen konklusion. 25

6.1.3 Rådgivning og afhjælpning af høremæssige vanskeligheder Lov om specialundervisning for voksne Høreapparatbrugere og/eller borgere med hørevanskeligheder samt deres pårørende Afhjælpning af høremæssige vanskeligheder på stedet Rådgivning og vejledning Otoskopi Vurdering af aktuel høreapparatbehandling Henvisning til audiopædisk udredning og undervisning Henvisning til andre instanser (f.eks. audiologisk afdeling, læge, høreomsorgsassistent) 2 x 45 minutter årligt Dette undervisningstilbud kræver ikke forudgående udredning, dvs. der skrives ingen konklusion. Såfremt borgeren har brug for hjælp til samme problemstilling mere end 2 gange årligt henvises til audiopædisk udredning. 26

6.2 Tilbud efter forudgående udredning 6.2.1 Undervisning, audiopædisk Lov om specialundervisning for voksne Borgere, der har fået nyt høreapparat og evt. pårørende At få bedst mulig udnyttelse af høreapparatet i hverdagen samt kendskab til dets muligheder og begrænsninger 1) Oplevelse af hørevanskeligheder 2) Høreapparatets funktion, betjening og vedligeholdelse 3) Gennemgang af aktuelt audiogram samt skelneevne 4) Forventningsafstemning til høreapparatbehandlingen a) gennemgang af aktuelt audiogram samt skelneevnes indflydelse b) høreapparatets muligheder og begrænsninger. 5) Tilvænningsproblematikker 6) Kommunikation, taleforståelse og høretaktik 7) Ekstra høretekniske hjælpemidler, der ikke kræver udredningsforløb. 8) Vurdering af høreapparatbehandlingen og evt. tidligere bevilgede ekstra høretekniske hjælpemidler i forhold til aktuel hørestatus. 9) Afdække behov for inddragelse af andre fagpersoner, f.eks. offentlige eller private høreklinikker, sagsbehandler, tale- eller synskonsulent, læge, høreomsorgsassistent, hjemmepleje, høreapparatfirma, døvekonsulent eller jobcenter. 10) Samtale med pårørende med rådgivning og vejledning vedr. høreproblemet og dets indvirkning på kommunikationen. 11) Rådgivning og vejledning til kommunale instanser, f.eks. høreomsorgsassistent, hjemmepleje eller kommunal sagsbehandler. 3 timer Tilbuddet gives individuelt eller på hold på alle træffesterne. 27

6.2.1.1 Undervisning, tegnstøttet kommunikation (TSK) Lov om specialundervisning for voksne Døvblevne, svært hørehæmmede og pårørende/netværkspersoner med indbyrdes svære kommunikationsvanskeligheder At få kompenserende kommunikationsfærdigheder vha. tegnstøttet kommunikation/visuel kommunikation Undervisning og øvelser indenfor flg. emner: 1. udvalgte daglige tegn fra døves tegnsprog til støtte for det talte sprog 2. indføring i mund-hånd-systemet 3. mundaflæsning 4. mimik og gestus 5. naturlige tegn 6. høretaktik 22 timer Kurset foregår på hold og tilbydes på trin 1 (begyndere) eller trin 2 (lettere øvede). Forudsætningen for visitation er nedsat hørelse/skelneevne i en sådan grad, at høretekniske hjælpemidler ikke kan afhjælpe kommunikationsproblematikken, hvorfor der er behov for alternativ kommunikation i dagligdagen. Det er desuden en betingelse for deltagelse, at man har mulighed for at anvende tegnstøttet kommunikation i dagligdagen. 6.2.1.2 Undervisning, internetbaserede kommunikationsformer Lov om specialundervisning for voksne Høreapparatbrugere/hørehæmmede, der som følge af hørenedsættelsen ikke kan kommunikere i telefon. At lære borgeren at drage nytte af internetbaserede telefoniløsninger som f.eks. TDC webtekst. 1) vejledning om internetbaserede kommunikationsformer 2) undervisning i brug af den valgte kommunikationsform 3 timer 28

6.2.1.3 Undervisning, talekorrektion/artikulation Lov om specialundervisning for voksne Høreapparatbrugere/hørehæmmede, der som følge af hørenedsættelsen har stemme- eller udtalevanskeligheder, der medfører kommunikationsvanskeligheder At forbedre udtale og stemmefunktion, således at verbal kommunikation er mulig. 3) vejledning om hensigtsmæssig stemmebrug 4) vejledning i stemmehygiejne 5) afspændingsøvelser for hals, nakke, skuldre og mellemgulv 6) vejrtrækningsøvelser 7) stemmeøvelser 8) mundmotoriske øvelser 9) artikulationsøvelser 12 timer 10 undervisningslektioner 6.2.1.4 Undervisning, mundaflæsning Lov om specialundervisning for voksne Hørehæmmede og evt. pårørende med svære taleforståelsesvanskeligheder At få kompenserende taleforståelsesfærdigheder vha. mundaflæsning og derved opnå øget mulighed for social interaktion 1) teoretisk indføring i mundaflæsning 2) øvelser i mundaflæsning 3) høretaktik 25 timer. 15 undervisningslektioner. Tilbuddet gives primært som holdundervisning. Individuel undervisning kan i særlige tilfælde tilbydes. 29

6.2.2 Undervisning, tinnitus og hyperacusis Lov om specialundervisning for voksne Borgere med tinnitus og hyperacusis (lydoverfølsomhed) At formindske borgerens symptomer eller gener fra tinnitus og/eller hyperacusis 1) Undervisning i copingstrategier, f.eks. naturlig maskering, defokusering, desensibilisering, lyddetektion, autogen træning m.m. 2) evt. afprøvning af samt undervisning i hensigtsmæssig brug af høretekniske hjælpemidler, såsom høreapparat, lydgenerator, bedside masker og/eller lydpude og evt. ansøgning om bevilling fra kommunen 3) undervisning i anvendelse af ovennævnte hjælpemidler 4) undervisning i åndedrætsøvelser og generel afspændning 5) samtale med pårørende eller andre netværkspersoner om de kommunikative og sociale konsekvenser af tinnitus og hyperacusis Ved behov etableres kortere kurser, der som oftest tilrettelægges som aftenkurser: 1) der arbejdes dybtgående med ovennævnte emner i en mindre gruppe, hvor deltagernes egne erfaringer og oplevelser inddrages. 2) der arbejdes mere med gruppen til afprøvning af kompenserende metoder. 3) der inddrages evt. fysioterapeut eller andre fagpersoner 4) pårørende involveres efter aftale. 8 timer Holdundervisning (aftenkursus): 10 timer 30

6.2.2.1 Undervisning, tinnitus Lov om specialundervisning for voksne Borgere med tinnitus At formindske borgerens symptomer eller gener fra tinnitus 1) Undervisning i copingstrategier, f.eks. naturlig maskering, defokusering, autogen træning m.m. 2) evt. afprøvning af samt undervisning i hensigtsmæssig brug af høretekniske hjælpemidler, såsom høreapparat, lydgenerator, bedside masker og/eller lydpude og evt. ansøgning om bevilling fra kommunen 3) undervisning i anvendelse af ovennævnte hjælpemidler 4) undervisning i åndedrætsøvelser og generel afspændning 5) samtale med pårørende eller andre netværkspersoner om de kommunikative og sociale konsekvenser af tinnitus Ved behov etableres kortere kurser, der som oftest tilrettelægges som aftenkurser: 1) der arbejdes dybtgående med ovennævnte emner i en mindre gruppe, hvor deltagernes egne erfaringer og oplevelser inddrages. 2) der arbejdes mere med gruppen til afprøvning af kompenserende metoder. 3) der inddrages evt. fysioterapeut eller andre fagpersoner 4) pårørende involveres efter aftale. 6 timer Holdundervisning (aftenkursus):10 timer 31

6.2.2.2 Undervisning, hyperacusis Lov om specialundervisning for voksne Borgere hyperacusis (lydoverfølsomhed) At formindske borgerens symptomer eller gener fra hyperacusis 1) Undervisning i copingstrategier, f.eks. desensibilisering, lyddetektion, autogen træning 2) evt. afprøvning af samt undervisning i hensigtsmæssig brug af høretekniske hjælpemidler, såsom høreapparat, lydgenerator og evt. ansøgning om bevilling fra kommunen 3) undervisning i anvendelse af ovennævnte hjælpemidler 4) undervisning i åndedrætsøvelser og generel afspændning 5) samtale med pårørende eller andre netværkspersoner om de kommunikative og sociale konsekvenser af hyperacusis. Ved behov etableres kortere kurser, der som oftest tilrettelægges som aftenkurser: 1) der arbejdes dybtgående med ovennævnte emner i en mindre gruppe, hvor deltagernes egne erfaringer og oplevelser inddrages. 2) der arbejdes mere med gruppen til afprøvning af kompenserende metoder. 3) der inddrages evt. fysioterapeut eller andre fagpersoner 5) pårørende involveres efter aftale. 6timer Holdundervisning (aftenkursus): 10 timer 32

6.2.3 Undervisning, Menières sygdom Lov om specialundervisning for voksne Borgere med Ménières sygdom samt deres pårørende At give borgere med Menières sygdom en større forståelse og baggrund for sygdommen At give mulighed for erfaringsudveksling med andre med samme lidelse 1) undervisning i medicinsk/fysiologisk baggrund for lidelsen 2) orientering om de psykosociale effekter af lidelsen 3) orientering om mulige sociale- og erhvervsmæssige problemer i tilknytning til sygdommen 4) undervisning og vejledning om tinnitus/hyperacusis 5) undervisning i afspændings- og balanceøvelser 6) evt. erfaringsudveksling med andre borgere med Menières sygdom (kun muligt i forbindelse med kursustilbud) 8 timer Holdundervisning (weekendkursus): 25 timer Til at undervise på weekendkurset inddrages evt. både læge, psykolog, afspændingspædagog eller andre relevante fagpersoner. Kursusledelsen består af høreundervisere fra de 3 specialcentre i regionen: CSU-Slagelse, CSU-Roskilde og ViSP Næstved. Kurset afholdes én gang årligt. 33

6.2.4 Undervisning, Cochlear Implant Lov om specialundervisning for voksne CI-brugere og disses pårørende Rehabilitering af residual hørelse med henblik på opnåelse af bedst mulig taleopfattelse og kommunikationsstrategier efter CI-operation. Undervisningsforløbet iværksættes umiddelbart efter tilslutning af processor og foregår primært som individuel undervisning. 1. Med udgangspunkt i præ- og postoperative udredninger udarbejdes individuel undervisningsplan indenfor følgende områder: a) Oplevelse af hørevanskeligheder Forventningsafstemning til CI CI s muligheder og begrænsninger. b) Tilvænningsproblematik c) Nye lydoplevelser d) Nye sociale og personlige muligheder e) Ny identitet f) Kommunikation og høretaktik g) Undervisning i udnyttelse af den nye form for hørelse ved: Skelneøvelser (f.eks. lyd, lokalisation) Detektion og genkendelse af hverdagslyde/omgivelseslyde Ordforråd Talediskrimination Stemme- og vejrtrækningsteknik Udtale og kommunikationsforståelse Høre- og kommunikationsstrategier Anvendelse og brug af tekniske hjælpemidler (1) træning og taleforståelse (2) udtale og kommunikationstræning (3) høretaktik (4) anvendelse af tekniske hjælpemidler 2) Der suppleres løbende med rådgivning og vejledning om implantatet og processoren, høretekniske hjælpemidler samt kontakt til relevante instanser f.eks. CIforeningen, CI-netværk. 3) Konklusion indeholdende: 34

a) Status efter undervisning. b) Rådgivning og vejledning i fortsat udnyttelse af CI. c) Behov for høretekniske hjælpemidler, evt. afprøvning, ansøgning og anbefaling til kommunen/jobcenter. d) Behov for inddragelse af andre instanser, f.eks. CIcenter, CI-leverandør, sagsbehandler, jobcenter, audiologisk afdeling, læge. e) Anbefaling til videre CI-undervisning. Undervisningsforløb kan ikke iværksættes uden kommunal bevilling. Estimeret timeforbrug Da der er meget stor forskel på både hørelse før implantationen, operationsresultatet og borgerens evne til at optræne skelneevnen efterfølgende, vil de fleste borgere have brug for yderligere undervisning for at kunne profitere af implantatet, kan man efter den udredende undervisning på 5 undervisningsgange med stor sikkerhed vurdere behovet for fortsat undervisning, f.eks. 10, 20 eller 30 timer. Nye henvendelser fra borgere, der bygger videre på et igangværende forløb, vil som udgangspunkt ikke indeholde en fornyet audiopædisk eller CI-udredning, men der vil blive rådgivet og vejledt (på timerbasis) i forhold til hørevanskelighederne. Såfremt yderligere vanskeligheder opstår, vil der blive tale om en kortere udredning (på timerbasis) i forhold til ny problemstilling og efterfølgende rådgivning og vejledning. 35

6.2.5 Undervisning, ekstra høretekniske hjælpemidler Lov om specialundervisning for voksne Borgere, der har fået bevilget ekstra høretekniske hjælpemidler. At sikre at borgeren anvender det bevilgede hjælpemiddel korrekt, således at han/hun har mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad være uafhængig af andres bistand i hverdagen. Undervisning i korrekt håndtering, betjening og vedligeholdelse af det bevilgede ekstra høretekniske hjælpemiddel. 2 x 45 minutter Tilbuddet gives i de tilfælde, hvor borgeren mere end to gange har henvendt sig med vanskeligheder med at få gavn af bevilgede ekstra høretekniske hjælpemidler. 6.2.6 Undervisning, erhverv Undervisningstilbuddet vil være udarbejdet første halvår 2011. 36

6.2.7 Undervisning, tilpasning og udlevering af høreapparat i hjemmet se bemærkninger Borgere med hørevanskeligheder, der pga. stærkt nedsat fysisk eller psykisk helbredstilstand ikke kan møde til tilpasning og udlevering af høreapparat på audiologisk afdeling på et sygehus At sikre at det udleverede behandlingsudstyr fungerer optimalt. 1) Tilpasning af forstærkningen i høreapparatet til borgerens hørenedsættelse/hørebehov 2) Instruktion i håndtering, vedligeholdelse og betjening af høreapparatet til borger og/eller pårørende/plejepersonale 3) Rådgivning og vejledning af borger og/eller pårørende/plejepersonale om: a) høreapparatets muligheder og begrænsninger b) tilvænningsproblematikker c) høretaktik d) information om garantiperiode og tremånedersreglen e) information om udlevering af batterier/slanger/filtre og evt. høreomsorg f) information om muligheder for audiopædisk hjælp 3 timer Dette undervisningstilbud kan gives separat eller i forlængelse af UDREDNING Høreundersøgelse i hjemmet og udføres kun under ansvar fra overlægen på Audiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus (jf. ydelse 5.3.7). Tilkøbsydelse. 37