Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015



Relaterede dokumenter
Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Intensive vejledningsforløb

Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole

Arbejdsark i Du bestemmer

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Tilsyn med privatskoler

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Tilsynsrapport Øresunds Internationale Skole. Den juni 2010.

Tilsynsrapport Lycée Français Prins Henrik, grundskolen, skoleåret

TILSYNSRAPPORT. Skole

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Tilsynsrapport Kaptajn Johnsens Skole. Friskoler og private grundskoler. Afsnit 1: Oplysning om skolen

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig

Elevforudsætninger og faglig progression

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Forberedelsesskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Når uenighed gør stærk

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

En dialogisk undervisningsmodel

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer:

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Tilsynserklæring for Vejlernes Naturfriskole,

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Vestegnens Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Tilsynserklæring Skolens navn og skolekode. Den lille skole, Gammelmosevej 228, 2800 Kongens Lyngby Skolekode:

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Transkript:

Tilsynsrapport NGG Skolekode 227008 2014/2015 Som tilsynsførende på NGG, har jeg været på besøg på skolen 4 gange i skoleåret 2014/2015. Jeg har haft møder med skolens ledelse, elevrådet og har ved klassebesøg 3 dage haft mulighed for at følge undervisning i dansk, engelsk, matematik og historie. Jeg har haft samtaler med de lærere, hvis undervisning, jeg overværede. Derudover har jeg modtaget skriftligt materiale om skolen og sat mig ind i skolens hjemmeside. Skolen har i skoleåret 2014/2015 fået ny rektor, mens ledelsesteamet i Grundskolen har fungeret i mange år. Ved samtalerne med lederne fik jeg klart indtryk af en engageret, ambitiøs og dedikeret ledelse, som var i gang med at videreudvikle skolen i forbindelse med rektorskiftet. Alle var meget bevidste om de traditioner, som har stor betydning for skolen, samtidig med, at de med friske øjne ser på udviklingspotentialer. Her var det tydeligt, at implementeringen af it vil få en større betydning, ligesom man i ledelsen var enige om, at skolen med stort udbytte kan videreudvikle skolens hjemmeside, således, at den er mere informativ og brugbar for såvel nuværende forældre som kommende. Skolens mange afdelinger og vidtforgrenede undervisningstilbud, gør det til en udfordring at have en overskuelig og opdateret hjemmeside med de lovpligtige oplysninger og de oplysninger, som viser skolen, som den dynamiske skole, den er. Skolen har mere end 800 elever i grundskolen, som elevtalsmæssigt er langt den største del af institutionen. NGG international og Gymnasiet/HF og Ællingen udgør de andre dele af NGG. Ledelsen er meget optaget af implementeringen af mange nye elever og nye klasser, ligesom overgangen fra Grundskole til Gymnasium er et fokusområde. I den forbindelse er det vigtigt for skolen, at eleverne ved afgangsprøverne klarer sig godt, således at de er optimalt rustede til en ungdomsuddannelse.

Jeg har ved at se på Undervisningsministeriets offentliggjorte grundskolekarakterer for skoleåret 2013/2014 kunne konstatere, at skolens 9. klasseelever klarer sig endda meget fint, og at der er en god overensstemmelse mellem standpunktskarakter og prøvekarakterer. Når man kommer som gæst på NGG, fornemmer man hurtigt en god stemning på skolen. Man bliver mødt med venlige smil fra såvel børn som voksne. Jeg deltog i undervisningen som nævnt i dansk, matematik, engelsk og historie. I dansk fulgte jeg 8b. Der var grammatikgennemgang på baggrund af en givet lektie. Eleverne fik mulighed for at svare på flere spørgsmål og derved deltage i undervisningen. Var der faglige problemer, var læreren god til at forklare, og hun stoppede ikke, før hun var sikker på, at alle var med. Nogle af emnerne kunne godt virke svære på en del af klassen, men igen var det tydeligt, at en god forklaring med eksempler gjorde, at eleverne var trygge og blev sikre i stoffet. Klassen var tydeligvis glade for læreren (det var gensidigt). Det var en meget stille klasse, men man havde en god fornemmelse af harmoni og rummelighed ved at være derinde. Bagefter talte jeg kort med læreren om klassen og om faget dansk på NGG. Hun virkede kompetent og engageret, og det er sikkert, at undervisningen i dansk står mål med de krav, der stilles i Folkeskolen. Matematik i 4.b. Emnet var forskellige geometriske figurer og matematiske begreber. Lektien blev gennemgået, og alle elever havde mulighed for at byde ind med svar. Var der den mindste tvivl om svaret, sørgede læreren for, at alle forstod det og var sikre i emnet. Efter kort gennemgang, gik eleverne individuelt i gang med nye opgaver, mens læreren gik rundt og hjalp, hvor der var behov for det. Eleverne sad i grupper og kunne i en vis udstrækning hjælpe hinanden. Humøret var højt og stemningen god, og læreren greb undervisningen humoristisk an og inddrog på en god måde tidligere indlært stof. Eleverne var tydeligvis glade og trygge og hjalp gerne hinanden. Efterfølgende havde jeg en times samtale med læreren. Vi talte om klassen og om de muligheder, faget havde på NGG- fordele og ulemper ved, at man afgiver sin klasse undervejs. Vi talte om lærerbogssystemer og i den forbindelse om de ekstramaterialer, der blev benyttet. Vi talte om Lectio- både

plusser og minusser ved systemet. Glemt lektie blev i 4.b meddelt hjemmet med det samme via kontaktbog- uden at der blev gjort et stort nummer ud af det. Der blev klart stillet krav i undervisningen, og det var magtpåliggende for læreren, at elevernes talfærdighed blev trænet igen og igen. Der var tydelighed i undervisningen, og den traditionelle (på den gode måde) undervisning, jeg mødte, viste, at det faglige niveau i høj grad står mål med de krav og forventninger, der er til undervisningen i matematik i Folkeskolen. Engelsk i 7.d. Det var en grammatiktime, hvor lektien blev gennemgået i klassen. Der var forskellige grammatiske udfordringer, og alle fik flere gange mulighed for at svare. Tavlen blev benyttet ved uddybning og ved fejlretning. Var der ved gennemgangen et svar, som krævede uddybning, var læreren meget omhyggelig med, at alle forstod, hvad det drejede sig om. Læreren havde en rigtig god evne til at få alle til at forstå grammatikken, og hun gik ikke videre, før hun var sikker på, at alle var med. Stemningen var god, og der var tryghed mellem lærer og elev- og plads til grin. Grammatisk gennemgang kan godt være en tør omgang, men i 7.d var der opmærksomhed og deltagelse til sidste minut- ikke mindst på grund af en inspirerende lærer. Jeg talte efterfølgende 1 time med læreren og fik indtryk af en dedikeret og fagligt kompetent lærer. Vi talte om klassen og om faget som sådan og om bog-og materialevalg. Det viste, at faget har gode betingelser på NGG. Vi talte også om kurser. Havde en lærer været på kursus, skulle han/hun dele sin nye viden med fagkolleger. Mit besøg gav mig et klart indtryk af, at undervisningen i engelsk i den grad står mål med, hvad der forventes i Folkeskolen. Historie i 6.c. Læreren havde været på lejrskole, og i hans fravær havde klassen haft en evalueringstest i et emne om Rom. Testen var dels en multiple-choice test og dels skulle eleverne give en redegørelse og vurdering på 3 forskellige spørgsmål. Eleverne fik i timen deres prøver tilbage, og timen blev brugt til en gennemgang af svarene. Alle elever fik lov til at svare på et spørgsmål og fik af læreren supplerende eller uddybende spørgsmål. Læreren sørgede for, at alle begreber blev forstået af alle elever. Hvis en elev svarede forkert på et

spørgsmål, var læreren god til at få eleven sporet ind på det rigtige svar. Der var en god og tryg stemning mellem lærer og elev- også eleverne imellem. Man ventede og lyttede til hinanden. Selvom hele timen gik med gennemgang af prøven, var indtrykket, at alle havde haft en udbytterig time med fuldt overblik over prøvens indhold. Efterfølgende havde jeg en times samtale med læreren. Vi talte om klassen, jeg havde besøgt og om historiefaget som sådan og om dets placering på NGG. Læreren var meget fagligt kompetent og brændte for sit fag. Vi talte om bøger og materialer, og det var mit indtryk, at inden for de økonomiske rammer, der var til stede, var der gode muligheder for at få bøger og materialer til faget. Der var mulighed for ekskursioner flere gange om året. Besøget og samtalen efterlod indtrykket af, at historieundervisningen i den grad står mål med de forventninger, der er til faget i Folkeskolen. Jeg havde en times samtale med formanden og næstformanden i elevrådet. Det var en stor fornøjelse at tale med de to velformulerede og veltænkende unge. Som mange steder kunne det være svært at hæve niveauet i elevrådsarbejdet fra småtingsafdelingen til væsentlige spørgsmål. Men det var tydeligt, at der havde været arbejdet med emner med lidt større perspektiv- blandt andet ordensregler og ferieplan. De følte en tæt tilknytning til og ansvar for skolen og havde en stolthed over at være elever på skolen. De følte sig taget seriøst af lærere og ledelse. Samlet set kan jeg konstatere, at NGG på alle måder lever op til sine forpligtelser med undervisningen og, at skolen opdrager til frihed og folkestyre. Venlig hilsen Maj 2015. Allan Henriques Certificeret tilsynsførende