Published on Ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - 13-01-2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - 13-01-2015 13.01.2015 kl. 08:00 Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus Deltagere Musa Kekec (A) - Deltog Michael Krautwald-Rasmussen (A) - Deltog Connor O'Hanlon (V) - Deltog Kim Schulz Larsen (V) - Deltog Maria Lundahl Assov (A) - Deltog Per Mortensen (A) - Deltog Stine Rahbek Pedersen (Ø) - Deltog Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog Lone Schock (centerchef for By Kultur og Erhverv) - Deltog Ole Christiansen (centerchef for Beskæftigelse og Borgerservice) - Deltog Jette Rau (erhvervschef) - Deltog Åben dagsorden Punkt 1 Meddelelser 1. Status på erhvervshandlingsplanen. 2. Virksomhedsbesøg. 3. Projekt "En helhedsorienteret hjemløseindsats" i Ballerup Kommune. Ballerup Kommune starter nu projektet "En helhedsorienteret hjemløseindsats", der løber frem til midten af 2017 og er finansieret af puljemidler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Der er i alt modtaget 3,6 mio. kr. Projektet vil løbe i to hovedspor. Et spor, der drejer sig om udviklingen af strategi og implementering af metode for en helhedsorienteret indsats for hjemløse. Denne proces følger den gældende drejebog for udvikling af politikker og strategier i Ballerup Kommune. Et andet spor bliver den konkrete håndholdte indsats overfor 30 unge, samt den
forebyggende indsats overfor de særligt udsatte unge. Projektet vil have fokus på overgangen fra anbringelse til egen bolig. Beslutning Taget til efterretning Punkt 2 Temasag - fleksjob og ledighedsydelse Indhold Sammendrag Der er efter reformen en snæver sammenhæng imellem tilkendelse af førtidspension, fleksjob og ressource-/afklaringsforløb. Jobcenter Ballerup har arbejdet på at reducere antallet af førtidspensioner og fleksjobtilkendelser, og jobcentret har med de nye redskaber bedre mulighed for at udvikle borgernes arbejdsevne. Samtidig kommer der en refusionsomlægning fra 2016, der også vil kræve ændringer i praksis. Administrationen ønsker derfor at præsentere den nuværende indsats for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, og lægger op til en generel drøftelse af området. Baggrund Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv. LOV nr. 1380 af 23/12/2012. Sagsfremstilling Reformens formål Målet med reformen af førtidspension og fleksjob er, at flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse. Tilgangen til førtidspension er blevet begrænset, og personer under 40 år får generelt et ressourceforløb frem for førtidspension. Ressourceforløb er arbejdsmarkedsrettet og tidsbegrænset af revurderinger. Fleksjobordningen er nu målrettet personer med en ret begrænset arbejdsevne og dermed et alternativ for nogle af de borgere, som tidligere fik en førtidspension. Borgere, der er tilkendt fleksjob, skal selv være meget aktivt jobsøgende, skal deltage i kontaktsamtaler, indgå i aktivering mv. Fleksjobtilkendelser er nu tidsbegrænsede. Sammen med ændringerne i ydelser og målgrupper, er der også sket ændringer i tilkendelsesprocedurerne med oprettelsen af tværfaglige rehabiliteringsteam, der skal behandle sagerne. Der er således grundlag for at orientere udvalget om, hvad status er på
området og give mulighed for at drøfte centrale problemstillinger, der har rejst sig. Status på antallet på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension Jobcenter Ballerup har siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft ved årsskiftet 2012/2013 oplevet et fald i antallet af førtidspensionister. Det modsvares af flere fleksjobberettigede og flere personer i ressourceforløb. Brugen af ressourceforløb er især steget i løbet af 2014. Antallet af fleksjobberettigede ledige på ledighedsydelse er steget indtil sommeren 2014 og faldet de seneste måneder. De seneste måneders fald i antallet på ledighedsydelse skyldes, at flere er kommet i fleksjob og færre er blevet tilkendt fleksjob. Men andelen af fleksjobberettigede, som er ledige, er fortsat højere i Ballerup Kommune end i resten af landet. Ledighedsydelsesmodtagerne i Ballerup Kommune er gennemsnitligt længere tid ledige end tilsvarende grupper i landet generelt. Ballerup Kommune har tidligere aktiveret ledighedsydelsesmodtagere mindre end landet som helhed har gjort, men denne udvikling er vendt i 2014. Jobcenter Ballerups mål på området Det fremgår af sagen om ressourcesituationen og lønsumsoverskridelsen i Økonomiudvalget den 9. december 2014, samt bilaget hertil, at Ballerup Kommune siden reformen af fleksjobordningen trådte i kraft ved årsskiftet 2012/2013 ikke har haft tilstrækkelig succes med at få fleksjobberettigede borgere i fleksjob. Derfor mangler kommunen i dag ca. 40 fleksjob og har derfor ekstra 40 fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Økonomiudvalget besluttede, at dette efterslæb i forhold til landsgennemsnittet skal indhentes i perioden frem til 2018. Den 12. august 2014 drøftede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget forslaget om et pilotprojekt vedrørende Konsulenthuset, der har som mål at oprette 10 nye kommunale fleksjobstillinger til borgere på ledighedsydelse i en særlig ordning kaldet Konsulenthuset under Center for Social og Sundhed. Etableringen af Konsulenthuset afventer en juridisk afklaring og ansøgning om økonomisk støtte til projektet. Derfor er de budgetterede 10 nye fleksjob endnu ikke oprettet. Man skal huske på, at det ikke er en kommunal ene-forpligtelse at sikre, at personer får et fleksjob, selvom de er berettigede, der ligger også et stort ansvar for de pågældende ledige. Nyt refusionssystem Der forventes indført et nyt refusionssystem med virkning fra 2016. Det betyder, at der for fleksjob etableret i 2015 eller tidligere forsat er 65 pct. statsrefusion, mens der for fleksjobforløb etableret efter den 1. januar 2016 vil være 20 pct. refusion ligesom på andre ydelser - altså uanset om borgeren er på ledighedsydelse eller i fleksjob.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bør derfor drøfte muligheden af at iværksætte en ekstraordinær indsats i 2015 for at få ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob, hvilket også er i overensstemmelse med beskæftigelsesområdets anbefalinger. Øget fokus på de lediges egen indsats Ændringerne af fleksjobreglerne betyder bl.a. at borgere på ledighedsydelse aktivt skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet, tilmelde sig på Jobnet med CV og bl.a. kan rådighedsvurderes, hvis de ikke ønsker at tage et job, de henvises til. Det er således pointeret, at det er den ledige selv, der skal tage ansvar for at finde et job, mens jobcentret skal støtte vedkommende i jobsøgningen. Administrationen ønsker, at udvalget drøfter, hvordan et øget fokus på eget ansvar kan implementeres fx via jobsøgningskurser, jobcaféer, rådighedsafprøvning eller lignende. "Dele-fleksjob" Der ønskes tillige en generel drøftelse af, om det er en god idé at arbejde for at oprette delefleksjob i Ballerup Kommune, hvorved ledighedsydelsesmodtagere med en resterhvervsevne på ganske få timer om ugen kan få et job i kommunen og hvor fx ledighedsydelsesmodtagere, der har gået ledige meget længe kan starte i et kommunalt fleksjob og bruge det som springbræt til et mere permanent fleksjob i en privat virksomhed. Hvis udvalget vurderer, at det kan være en god idé med puljefleksjob vil administrationen arbejde videre med et forslag til fremlæggelse på et efterfølgende møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Antal timer i fleksjob Det forventes fremadrettet, at der vil komme flere relativt svage ledige ind i fleksjobordningen på grund af begrænsninger i adgangen til førtidspension. Fleksjob med lavt timeantal er svære at finde, og generelt er det vanskeligt at finde fleksjob i stor målestok. Det foreslås, at udvalget drøfter vanskeligheder med at finde fleksjob på under fem timer ugentligt, og om der kan være tilfælde, hvor ledige med fordel kunne indgå i andre ordninger, fx i et ressourceforløb. Der er udarbejdet et bilag, som præsenterer fleksjobområdet. På mødet den 13. januar 2015 vil administrationen holde et indledende oplæg med henblik på spørgsmål fra og drøftelse blandt udvalgets medlemmer.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Beskæftigelse og Borgerservice indstiller, at 1. Fleksjobområdet drøftes i bred forstand, herunder at foreslåede temaer indgår i drøftelsen. Beslutning Sagen blev drøftet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker forelagt forslag om "dele-fleksjob" og kommunalt fleksjob som springbræt, samt stillingtagen til øget brug af ressourceforløb frem for tilkendelse af fleksjob. Punkt 3 Temamøder for erhvervslivet i 2015 Indhold Sammendrag Erhvervslivet er interesseret i at minimere risikoen for kriminalitet i erhvervsområderne. Det gælder både den fysiske risiko for tyveri, men også cyberkriminalitet. Herudover er der interesse for andre temamøder, som har en tværgående interesse hos erhvervslivet. Baggrund Selvom der ikke er unormalt mange tyverier hos erhvervslivet i Ballerup Kommune, interesserer erhvervslivet sig alligevel for at minimere risikoen yderligere.
Der har tidligere været tyverier i Ballerup Bilby, som er blevet dæmmet op via et vagtværn, hyret af virksomhederne til at forebygge yderligere tyverier. I andre dele af erhvervsområderne ønsker man også at arbejde med mulige fælles tiltag for at forebygge kriminalitet i fremtiden. Ballerup Kommune har holdt møde med flere virksomheder om emnet, og der er enighed om, at erhvervslivet generelt kan have interesse i mere viden på området. Ved samme møde kom det frem, at der også er stor interesse for cyberkriminalitet, som af mange opfattes som endnu mere udbredt end de fysiske tyverier samt, at det er svært at håndtere. Sagsfremstilling For at imødekomme erhvervslivets interesse for forebyggelse af kriminalitet og interesse for andre temamøder, sættes der følgende temamøder op i 2015: Arbejde sammen med Det Kriminalpræventive Råd om satsningen på fysiske tyverier: Arbejde tæt sammen med politiet Samle op på erfaringerne fra Ballerup Bilby Tæt samarbejde med øvrige eksperter på området. Cyberspacekriminalitet: Arbejde tæt sammen med eksperter på området Arbejde tæt sammen med virksomheder, der har gjort en indsats på området. Temamøde om Big Data: Tæt samarbejde med eksperter i Big Data Anvendelsesmuligheder af Big Data for små og mellemstore virksomheder (dvs. at gøre det praktisk anvendeligt og oplysende) Udviklingspotentialer. Temamøde med DI omkring erhvervsklima, Ballerup Kommunes tiltag og et emne af interesse: Sammen med DI invitere til et større møde for Ballerup Kommunes erhvervsliv til en generel orientering om, hvilke tiltag Ballerup Kommune har igangsat på erhvervsområdet
DI fremlægger sin erhvervsklimaundersøgelse For at tiltrække mange virksomheder vælger vi et tværgående tema, som skal understøtte dagen og gøre den interessant for erhvervslivet på flere områder. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for By, Kultur og Erhverv indstiller, at 1. Der arbejdes videre med programlægningen af temamøderne. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 4 Måling af social kapital og opfølgning, som et led i APV-processen Tidligere behandling Økonomiudvalget den 18. november 2014 Punkt 10 Indhold Sammendrag Direktionen og Hovedudvalget har besluttet, at der skal arbejdes med social kapital i Ballerup Kommune, da en højnelse af den sociale kapital øger kvaliteten i kerneopgaverne og i forlængelse heraf trivslen. Det er besluttet, at arbejdet udføres som et led i processen omkring ArbejdsPladsVurdering (APV). I september 2014 blev der foretaget en måling af den sociale kapital i Ballerup Kommune og der er igangsat en række handlinger, som skal understøtte arbejdet med social kapital på den enkelte arbejdsplads. Økonomiudvalget har besluttet, at sektorernes måling af den sociale kapital sendes til orientering i de fagudvalg, der har ansvar for pågældende sektor(er).
Sagen forelægges i både Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Baggrund For at gøre organisationen i stand til bedst muligt at øge kvaliteten i kerneopgaverne og i forlængelse heraf trivslen har direktionen og Hovedudvalget besluttet at igangsætte arbejdet med social kapital i Ballerup Kommune. Beslutningen blev truffet på Hovedudvalgets møde i januar 2014. Fagudvalgene orienteres om resultaterne af måling af den sociale kapital for de(n) sektor(er), som udvalget har ansvar for. Sagsfremstilling I Ballerup Kommune er social kapital kernen i HR-arbejdet. Valget af social kapital skyldes to ting. Der er fokus på kerneopgaven, og der er solid forskningsmæssig evidens for, at høj social kapital betyder høj kvalitet og høj grad af borgertilfredshed. En positiv bieffekt er, at høj social kapital medfører høj grad af trivsel og som følge deraf et lavere sygefravær. Arbejdet med social kapital sætter fokus på, hvordan de ansatte samarbejder om kerneopgaven og den tillid og oplevet retfærdighed samarbejdet bygger på. En uddybende beskrivelse af arbejdet med social kapital fremgår af projektaftalen, der er vedlagt som bilag. Som opstart på arbejdet med social kapital blev der afholdt en konference den 21. maj 2014 om social kapital for alle medlemmer af MED-udvalgene i Ballerup Kommune. Den første socialkapitalmåling blev gennemført i de to første uger af september 2014. Samlet set var der en svarprocent på 70 pct. Resultatet for hele organisationen blev et gennemsnit på 2,8 ud af maks. 4 point. Den samlede rapport er fremlagt for Hovedudvalget og kan findes i bilaget. Måling for beskæftigelsesområdet, som udvalget har ansvar for, er ligeledes vedlagt som bilag. Selve målingen giver et godt udgangspunkt for den enkelte arbejdsplads til at gå i dialog om de udfordringer og muligheder, der ligger i arbejdet om kerneopgaven. Dialogen er derfor afgørende for, at den enkelte arbejdsplads kan blive bevidst om, hvad der ligger bag målingens resultat og derfor nødvendig for, at der kan iværksættes netop de handlinger, som kan være med til at styrke den sociale kapital på arbejdspladsen. Det er vigtigt at være bevidst om, at der er tale om en kulturforandring, der tager tid. Det afgørende er ikke nødvendigvis, hvordan de enkelte arbejdspladsers resultat er i den startmåling, der er foretaget. Det er derimod progressionen i arbejdet med social kapital. Der er således forskellige vilkår på de forskellige arbejdspladser, og det der er et godt resultat på en arbejdsplads, er det ikke nødvendigvis på en anden arbejdsplads. På stort set alle arbejdspladser er der rigtig meget godt at bygge videre på for at opnå denne progression.
Målingen indgår i APV-arbejdet, hvor alle arbejdspladser inden udgangen af 2014 skal have udarbejdet sin APV-handleplan. Målingen erstatter den psykiske del af den tidligere APVtrivselsmåling samt lederevaluering, og suppleres lokalt af APV af den fysiske del af arbejdsmiljøet. Resultatet af socialkapitalmålingen er blevet fremsendt til lederne den 23. september 2014. Efterfølgende er resultatet formidlet ud til medarbejderne og selve dialogprocessen omkring målingen er igangsat lokalt. Sekretariat for Udvikling og Kommunikation har været i gang med at analysere på målinger for alle arbejdspladser. I analysen indgår også andre faktorer, som indikerer tilstanden på den enkelte arbejdsplads, herunder inddrages bl.a. sygefraværet. Ligeledes har centerchefer mfl. gennemgået målingerne af de decentrale arbejdspladser, som centret har ansvar for. På baggrund af analysen har Sekretariat for Udvikling og Kommunikation været i dialog med alle centre og er blevet enige om, hvilke arbejdspladser, der har behov for en dialog med den lokale ledelse om, hvordan der arbejdes og kan arbejdes med at højne den sociale kapital. Dialogen fører til en beslutning om, hvorvidt der er behov for bistand fra sekretariatet til at højne den sociale kapital, eller om arbejdspladsen selv håndterer det. Bistanden kan være i form af sparring eller rådgivning til lederen (og evt. arbejdsmiljørepræsentant/med-udvalg) om håndtering af udfordringerne, det kan være i form af, at sekretariatet hjælper arbejdspladsen med at afdække, hvilke udfordringer og muligheder, der ligger i målingens resultat (fx via kortlægning i form af dialog med udvalgte eller alle medarbejdere på arbejdspladsen), det kan være i form af, at arbejdspladsen får hjælp med at få udarbejdet handleplan for det videre arbejde og endelig kan det være i form af, at Sekretariat for Udvikling og Kommunikation i enkelte tilfælde gennemfører handleplanen sammen med den enkelte arbejdsplads. Sekretariat for Udvikling og Kommunikation er allerede i gang med at støtte flere arbejdspladser i opfølgningen på målingen og forventer pt. at skulle bistå omkring 30 arbejdspladser i det videre arbejde med at højne den sociale kapital (udover de arbejdspladser, der løbende kontakter sekretariatet for at få lettere sparring på arbejdet). Sektorudvalgene har modtaget den enkelte sektors resultat af målingen til brug for drøftelse af, hvorvidt der er tiltag på sektorniveauet, der bør være fokus på og evt. iværksættes handlinger på. Økonomiske konsekvenser og finansiering Udgifterne til arbejdet med social kapital finansieres indenfor den samlede ramme i Sekretariat for Udvikling og Kommunikation.
Bilag 3 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Sekretariat for Udvikling og Kommunikation indstiller, at 1. Orienteringen om måling af social kapital og opfølgning, som et led i APV-processen tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning