Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som har stive hår på ydersiden. Nødderne kaldes bog. Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig < Hun ----- Han > Møbler generelt men især til bordplader samt til gulve. Bøg er også rigtig godt som brænde. I gamle dage brugte man også bøg til at lave træsko af. Bøg er også blevet brugt meget til jernbanesveller. Næste gang du spiser en is så kig på ispinden - den er nemlig af bøgetræ. Bøg er godt til ispinde fordi det ikke splintrer så let og så smager det ikke af noget. Mus kan vældigt godt lide bog. Om efteråret gemmer musene dem i små depoter, som de så kan spise når det bliver vinter. 680 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Bøg er et oprindeligt dansk skovtræ <40 meter
Dansk: Eg Latin: Quercus Barken på unge egetræer er glat. Gamle egetræer har en grov skorpebark med dybe furer. På mange egetræer vokser der på stammen en masse små kviste frem i bundter. De kaldes vanris. Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Egens frugter hedder agern. Det er brune nødder. Agernet sidder i en lille skål. Eg trives bedst på en jordbund med meget ler. Møbler og gulve samt steder hvor der er brug for slidstærkt træ - f.eks. i dørtrin. Eg kan bedre end så mange andre træer tåle at stå i vand. Derfor bliver det også brugt til bundgarnspæle. Tidligere blev eg i stort omfang brugt til at bygge skibe og huse med. Der er to almindelige arter i Danmark. Stilk-eg og Vinter-eg. Stilkeg bruges oftest af skovbrugere. Egen kan blive meget gammel. Kongeegen er ca. 1500 år gammel. Om efteråret samler mus depoter af agern, som de spiser når det bliver vinter. 650 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt < Han ----- Hun > Eg er et oprindeligt dansk skovtræ <35 meter
Dansk: Rød-el Latin: Alnus glutinósa Barken er glat, blank og grønbrun på unge træer. Og grå, grov og skorpet på gamle træer. Bladene er runde og glatte med en fint takket kant. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden og tit lidt klæbrige. Bladene er grønne, når de falder af om efteråret det er helt specielt for rød-el. Koglerne er små og runde. Vedet har en kraftig orange farve. < Hun ----- Han > Rød-el vokser bedst på fugtige og næringsrige steder. Elletræer er de eneste danske træer, som kan tåle at stå med rødderne i vand hele året. Træskærearbejder og andre mindre trægenstande samt brænde til røgning. Træet fra Rød-ellen har også været meget brugt til træsko, fordi det isolerer godt, er let og kan holde vand ude. Træet bliver helt rødt når der kommer luft til. Snit et hjerte af en gren og giv det en du har kær. Rød-el vokser meget hurtigt, når træet er ungt. Derfor bruger man det ofte som hjælpetræ i skovbruget. Hvis man skal plante et område til med små træer, sætter man rød-el ind imellem. Rød-el gror hurtigt op og giver læ for de andre træer. Da det samtidig er et lystræ, skygger det ikke for kraftigt.på denne måde er træet også blevet brugt her i cirklen af træer rundt om pladsen. 490 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Rød-el er et oprindeligt dansk skovtræ <25 meter
Dansk: Ask Latin: Fraxinus excélsior Asken har en rank, lysegrå stamme med et let gulligt skær. Grenene danner tilsammen en hvælvet krone. På unge træer er barken glat, mens ældre træer får skorpebark med tætte dybe revner. Et askeblad er sat sammen af mange små blade. Dem kalder man småblade. Småbladene er lancet-formede og savtakkede. De sidder to og to overfor hinanden på en stilk. I spidsen af stilken sidder også et blad. Ask er let at kende om vinteren. Dens knopper er store og sorte. De sidder lige over for hinanden på grenen.knopperne for enden af skudene ligner små hjorteklove.askens blade springer ret sent ud - først omkring den 1. juni. Da er de fleste andre træer og buske sprunget ud. Askens frugter er små aflange nødder med en vinge på. De sidder i klaser. Asken er et lystræ. Den kræver meget lys for at vokse rigtig godt. Den trives bedst på en fugtig og næringsrig muldbund. Særdeles godt til skafter til redskaber fordi det er stærkt og samtidig elastisk, men bruges også til møbler, gulve og til nogle sportsredskaber. Ask kan i nogen grad brænde også selv om det er friskt. Askens nødder er gode til at flyve med vinden - derfor kan den sprede sig meget langt omkring. Skud og knopper af aks er en lækkerbisken specielt for rådyr. I gamle dage brugte bøndeerne blade og grene som vinterfoder til deres dyr. 650 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Ask er et oprindeligt dansk skovtræ <40 meter Knopper
Dansk: Røn Latin: Sorbus aucupária Rønnen er et lille træ. Barken er grå, glat og blank. Et rønneblad er sat sammen af mange små blade. Dem kalder man småblade. Småbladene er savtakkede. De sidder to og to overfor hinanden på en stilk. I spidsen af stilken sidder også et blad. Rønneblomster er små og hvide. De sidder i store hvide halvskærme. De dufter lidt mærkeligt og sødt. Rønnens frugter er røde og bær-agtige (kernefrugter). Røn kræver meget lys, men stiller ingen særlige krav til jordbunden. Træskærearbejder. Holdes træet tørt er det meget slidstærkt og hårdt. I gamle dage brugte man rønnetræ til tandhjulene i vindmøller. I dag anvendes denne egenskab i tommestokke og linealer. Rønnebær indeholder mere C-vitamin end citroner. Bærrene er vigtig føde for mange fugle og dyr i løbet af efteråret og vinteren. Frøene inde i bærrene kan tåle at blive spist og vandre hele vejen igennem tarmkanalen på en fugl uden at tage skade. På den måde kan frøene blive spredt langt omkring med fugleklatter. Derfor kan du af og til se rønnetræer spire de mærkeligste steder. F.eks. på hustage og højt oppe i en grenkløft på et stort træ. 600 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Røn har sandsynligvis vokset i Danmark lige så længe, der har været træer (siden sidste istid). <15 meter
Dansk: Ahorn (Ær) Latin: Acer pseudoplatanus Ahorn kan blive omkring 30 meter høj. Træet har en bred og hvælvet krone. Barken er glat og gråbrun. På ældre træer skaller barken af i store flager. Bladene er 5-lappede. De minder lidt om en håndflade med fingrene, som spidser. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blegere. Bladene sidder på lange røde stilke overfor hinanden. Ahorns blade ligner bladene fra løn, men takkerne er ikke så spidse, og de indeholder ikke mælkesaft. Den letteste måde at kende forskel er at finde et blad fra hvert træ og sammenligne dem. Ahorn er et skyggetræ. Træet kan klare sig uden særlig meget lys. Og det skygger selv så effektivt, at urter og buske og andre træer har svært ved at vokse nedenunder det. Ahorns blade danner en bladmosaik. Det betyder, at bladene fordeler sig jævnt mellem hinanden, så hvert blad optager lyset så effektivt som muligt. Møbler, gulve og skæres til finer. Fordi ahorn har et meget lille svind når det tørres bruges det også til bl.a. musikinstrumenter, som ikke kan tåle at træet giver sig. Ahornenes frugter har form som vinger fordi de skal spredes med vinden - prøv at kaste dem op i luften - så daler de ned lige som en helikoptervinge. Ahorn kan vokse op til to meter om året som ungt træ. Ahorn også bliver kaldt ær. Ær er det gamle danske navn. Ahorn er tysk, men vi bruger det her, fordi det er det mest kendte. Man kan tappe sukker fra ahorn om foråret (Se Skoven-i-skolen.dk). 590 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Ahorn blev indført fra Tyskland omkring 1760 <30 meter
Dansk: Vortebirk Latin: Betula pendula Der er to forskellige arter af birk i Danmark dunbirk og vortebirk. Grundlæggende ligner de hinanden ret meget. De bliver begge mellem 25 og 30 meter høje. Deres bark er hvid og skaller af i tynde flager, når træerne bliver ældre. En gammel birk kan blive cirka ½ meter i diameter, hvis du måler den i brysthøjde. Vortebirk har lange tynde grene der hænger ned. Du kan kende vortebirk på, at de tynde kviste er rødlige og fulde af gråhvide vorter, som man kalder harpiksvorter. Vortebirks blade er lidt spidsere end dunbirks, men ligner ellers meget. Begge birketræer springer ud i slutningen af april. De bittesmå nye blade kalder man museører. I oktober og november bliver bladene gule og falder af. Vortebirk vokser godt på sandet og tør bund men kan heller ikke tåle vind. Man kalder derfor vortebirk for sandbirken. Møbler, krydsfiner - men langt de fleste af os kender det som brændestykker og grenene til fastelavnsriset. Tidligere har man også brugt grenene til at lave koste af, og barken skrev man på, før papir blev almindeligt. Nogle birketræer ser ud som om der er enormt mange fuglereder i træet. Det er nu ikke fuglereder men en svamp, som får træet til at danne en masse grene nærmest oven i hinanden. Fænomenet kaldes heksekoste og rammer kun Dun-birken. 610 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Hun & Han > Både vortebirk og dunbirk indvandrede til Danmark i slutningen af sidste istid cirka 12.000 år f. Kr. og dominerede landet i de næste årtusinder sammen med ene og senere fyr, indtil hassel indvandrede omkring 8300 f. Kr. og overtog skovene, ved at skygge lystræerne (birk og fyr) bort. : op til 25 30 m
Dansk: Ene Latin: Juniperus communis Ene er en mellemstor busk der vokser på sandede bakker, på heder og som undervækst i lyse egeskove. Enebærbusken kan både vokse opad til et lille træ med stamme og krone - eller danne lave, krybende buske, der forgrener sig mange gange. Enes nåle virker grågrønne, men kigger du nærmere efter vil du se at oversiden er grøn og undersiden har en bred hvid stribe. Nålene er cirka 1 cm lange og sylespidse. De sidder tre og tre sammen i en krans rundt om kvisten - og de stikker som bare pokker. < Han ----- Hun > Ene kan vokse næsten overalt. Træet kan klare sig med lidt næring, det kan tåle vind og frost, græssende dyr spiser ikke af det - og det kan vokse på næsten alle typer af jordbund. Det eneste krav ene stiller er lys - og træet bliver let skygget bort af andre træer. Derfor er det henvist til at vokse hvor ingen andre træer vil vokse - ofte på sandet jord, hos græssende kvæg osv. Træskærearbejder og andre mindre trægenstande samt brænde til røgning. Enebær bruges som krydderi og er med til at give gin sin karakteristiske smag. Enebærtræ og nålene brænder meget let både friskt og tørt. I gamle dage sagde man: Hellere være ugift end at være bundet til en enebærbusk - hvad mon de mente med det? Enebærbusken stikker så meget, at køerne ikke gider at æde dens grene og nåle. Nogen gange kan du se et egetræ vokse midt i en enebærbusk. Enebærbusken beskytter det lille træ mod de sultne køer, med sine stikkende nåle. Når egetræet vokser sig stort, vil det skygge enebærbusken bort. 460 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt I Danmark har vi kun tre nåletræer, der selv er vandret ind i landet. Det ene er skovfyr, det andet er taks - og det tredie er ene. Ene kom sandsynligvis hertil under sidste istid, for cirka 13.000 år siden. : 8-10 meter. Op til 12 meter
Dansk: Hassel Latin: Corylus Avellana Hassel er ofte mere en høj grenet busk end et træ, med brun eller grå og glat bark. Bladene er små og runde til- hjerteformede med bløde hår. Nødderne modner i sensommeren/efteråret - velbekomme. Hassel kan bedst lide næringsrig og ikke for fugtig bund. < Hun ----- Han > I dag bruger vi stort set kun frugterne - hasselnødden. Hassel er meget smidigt og tidligere brugte man hassel til meget forskelligt: Gærder og hegn, tøndebånd, fiskestænger, ruser og meget mere. Barken har man brugt til at farve med - den giver en mørkebrun farve. Hassel findes ofte som busk i nærheden af bebygelse, haver og lignende. Plantes ikke i skoven for at producere råtræ, men oftes for at give varaition og nødder. 550 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Hassel findes vildvoksende i Europa og Lilleasien. 3-5 meter høj
Dansk: Seljepil Latin: Salix Pil findes i mange forskellige former, fra mindre runde blade til lange lancetformede blade. Nogle med gullig bark, andre med grållig Kassetræ og fletarbejder. Rigtige criketbats laves af en særlig pil. I gamle dage tyggede man på pilegrene af Selje-pil når man havde ondt - og det var ikke helt ved siden af. Selje-pil indeholder nemlig salicin, som man udvinder salicylsyre af. Salicylsyre bruges f.eks. i hovedpinepiller. Frugtkapsel Pil er en stor træartslægt. Faktisk findes der i nordeuropa over 300 forskellige arter. Fælles for dem alle på nær hængepil, er at de er opdelt i han- og huntræer. Normalt har et træs blomster han- og hundele, men for pil findes oftest enten han- eller huntræer. For at kunne sætte frø skal der altså være et træ af modsatte køn i nærheden, hvor bier, sommerfugle mv kan transportere pollen og bestøve blomsterne. Skørpil har bredt sig selv langs mange floder rundt i verden ved at så kviste let brækker af i vinden, driver med strømmen og slår rod hvor de rammer breden igen. 520 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Indført i DK fra øvrige Europa og Asien <30 meter < Han ----- Hun v
Dansk: Fuglekirsebær Latin: Prunus avium (fuglekirsebær) Kirsebærtræer har striber på tværs i barken. Bladende er lancetformede med små savtakker i randen. Trives på næringsrige, lerede og ikke for fugtige jorde. Møbler, finer og træskærerarbejder på grund at sit smukke udseende. Mange steder i verden anses et blomstrende Kirsebærtræ som noget af det smukkeste. Kirsebær er længe kendt herhjemme som dejlig spise. Finder man modne kirsebær i naturen der smager sødt er det fuglekirsebær, smager de bittert er det sur-kirsebær. 570 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Indført som frugtræ, men vokser efterhånden også vildt herhjemme og i resten af Europa. <20 meter
Dansk: Hestekastanje Latin: Aesculus hippocastanum Hestekastanien er karakteristisk med de store 5-fligede og grove blade. Barken er brunlig og afskaller i store skæl og flager. Brænde og i mindre grad til møbler og træskærerarbejder. Kastanjerne bruges ofte til at lave kastanje-dyr med, men vidste du at hvis du knuser kastanjerne til en tyk grød har du faktisk lavet din egen sæbe. Hestekastanje plantes i skovene for variationens skyld, og ikke for at producere råtræ. Dådyr kan også vældig godt lide kastanjer. Hestekastagner er ikke egnede til at spise, det er derimod den ægte kastanje, som kan kendes på at bladene ligner en stor savtakket fuglefjer. 510 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt <25 meter
Dansk: Douglas Latin: Pseudostuga menziesii På unge træer er barken grålig, glat med små harpiksblærer. På store træer sprækker barken så man kan se den orangefarede underbark. Koglerne har små tjavser stikkende ud. Med lidt god vilje kan man se at det ligner bagkroppe fra små mus med haler og bagben. Douglas har en rødlig kerne man kan se når træet er skåret op. Grusede kuperede morænejorde. Stortrived derfor på Sletten < Han ----- Hun > Et af de mest vigtige træer til tømmer i verden. Konstruktionstræ til inden- og udendørs brug. Prøv at nulre nogle nåle mellem fingrene - det dufter af citrusfrugter. Douglas er en nåletræart der er indført fra Amerika. Den er nu meget populær i danske skove, da den trives under de rigtige vækstforhold og er mere værdifuld end de andre nåletræarter. 470 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt <45 meter
Dansk: Lærk Latin: Larix Lærk er et nåletræ der smidder nålene om vinteren. Nålene sidder i små buketter med mange i hver. Træernes bark kan vræe en smugle gullig i barken. Lærk hører ligesom douglas og skovfyr til de rødkernede træarter. Pæle og master. Rigtig gode og lige stammer bruges som skibsmaster. Kernetræet bruges til skibe og andre steder hvor modstandsdygtighed mod råd og insekter er vigtigt. Kernetræet er modstandsdygtigt fordi det er fyldt med harpiks, hvilket desværre også gør det meget dårligt til brænde. Europæisk lærk kan blive angrebet af en svamp der øddelægger dem. Så man indførte japansk lærk. Japansk lærk er dog ikke sp rank og god til råtræproduktion. Derfor har man krydset dem til hybridlærk, som er den mest anvendte efterhånden. 550 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Indført fra Japan og Syderuropa <35 meter
Dansk: Skovfyr Latin: Pinus sylvestris Skovfyr kendes på barken der er grå forneden og rødlig i toppen. Nålene sidder sammen to og to. Møbler, gulve, bygningstømmer, spånplader, finer samt meget andet. Koglerne åbner sig når der er tørt og lukker når der er fugtigt - nu har du en mini-luftfugtighedsmåler. På Læsø findes nogle skovfyr der ikke er indført, men har vokset naturligt i DK, altså een af Danmarks oprindelige træarter. 490 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt På Læsø findes nogle skovfyr der ikke er indført, men har vokset naturligt i DK. <30 meter Hun Han
Dansk: Rødgran Latin: Picea abies Grålig og med god vilje rødbrun bark på de mindre grene. Trives bedst på kolde, næringsfattige lokaliteter. Bygningstømmer, møbler, gulve, papir og meget andet - og ja så bruges det også som juletræ. Rødgran var én af de træarter der for et par hundrede år siden blev indført i stor stil i Danmark. Rødgran skal kun vokse ca. 60-80 å før det er stort nok til at blive fældet, hvor det f.eks. Tager 120-130 år for et bøgetræ. 430 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Indført fra andre steder i Europa. <35 meter