Indkøbs- og udbudsjuraens ABC Peter Dann Jørgensen BvHD www.bvhd.dk
Dagsorden 9.45 10.45 Udbudspligt Udbudsretlig regulering Tærskelværdier Rammeaftaler - Generelt om rammeaftaler - SKI - Egne rammeaftaler - Statens indkøb Spørgsmål og dialog 2
Udbudspligt Udbudspligt 3
Udbudspligt Der er udbudspligt for ordregivende myndigheder. Definition: Ordregivende myndigheder: Staten Regionale/lokale myndigheder Offentligretlige organer Sammenslutninger af en/et eller flere af disse lokale myndigheder eller offentligretlige organer. 4
Udbudspligt Definition af offentligretligt organ : Offentligretlige organer = et organ, hvis opgave det er at imødekomme almenhedens behov, dog ikke på det erhvervs- eller forretningsmæssige område (public service), som er en juridisk person, og hvis drift er finansieret eller kontrolleret af staten, de lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer. 5
Udbudspligt Selvejende uddannelsesinstitutioner Almenhedens behov Undervisning i uddannelsesøjemed er i statens interesse og imødekommer almenhedens behov. Juridisk person Selvejende uddannelsesinstitutioner er pr. definition selvejende juridiske personer og indgår ikke som en institution i det ministerielle hierarki. Drift er finansieret eller kontrolleret af staten Det statslige tilskud udgør den primære indtægtskilde for de selvejende uddannelsesinstitutioner, hvorfor denne betingelse er opfyldt. 6
Udbudsretlige regulering Udbudsretlig regulering 7
Udbudsretlige regulering Udbudsdirektivet: Direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004. Udbudsdirektivet omfatter de kontrakter med en værdi over tærskelværdien, som er indgået af ordregivende myndigheder. 8
Udbudsretlige regulering Tilbudsloven Lovbekendtgørelse nr. 1410 om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter Tilbudsloven indeholder to afsnit: Afsnit I: Indhentning af tilbud på udførelse eller projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder. Afsnit II: Dette afsnit gælder for indhentning af tilbud i forbindelse med varer og tjenesteydelser. 9
Tærskelværdier Tærskelværdierne Beregning af kontraktens værdi 10
Tærskelværdier Tærskelværdierne Beregning af kontraktens værdi 11
Tærskelværdier Tærskelværdier Tilbudslovens og udbudsdirektivets regler finder ikke anvendelse på kontrakter, hvis værdi ligger under de respektive tærskelværdier. 12
Tærskelværdier Udbudsdirektivet Tærskelværdier for perioden 1.1.2012 31.12.2013 Europa-Kommissionen har ved meddelelse 2011/C 353/01 i EU-tidende fastsat den nationale værdi af de i udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet fastsatte tærskelværdierne som ændret ved Europa-Kommissionens forordning nr. 1177/2009. Tjenesteydelser Varer Bygge- og anlæg Kontrakt Kr. 968.383 (tidligere værdi kr. 931.638) Kr. 1.489.820 (tidligere værdi kr. 1.438.448) Alle beløb er eksklusive moms Kr. 37.245.500 (tidligere værdi kr. 36.110.270) Stat Andre 13
Tærskelværdier Tilbudsloven Tilbudslovens Afsnit II Tilbudslovens afsnit I Tjenesteydelser Varer Bygge- og anlæg Mellem kr. 500.000 kr. 968.383 / 1.489.820 Mellem kr. 300.000 Kr. 37.245.500 Alle beløb er eksklusive moms 14
Tærskelværdier Tærskelværdierne Beregning af kontraktens værdi 15
Beregning af kontraktens værdi. Beregningsregler - Udbudsdirektivets art. 9 Værdifastsættelse Kontrakternes værdi fastsættes med det bedste saglige skøn fra ordregivers side I beregningen medtages: Værdien af optioner både tillægsydelser og kontraktforlængelser Værdien af præmier eller betalinger (kalkulationsvederlag) til ansøgere eller tilbudsgivere 16
Beregning af kontraktens værdi Generelt - opdeling af kontrakt ved vurdering af tærskelværdien: Udgangspunktet: værdien af den samlede kontrakt hvis flere delkontrakter tildeles samtidig, er det værdien af alle delkontrakterne. Opdeling ulovligt i omgåelseshensigt kunstig opdeling. Vurderingskriterier: ydelser (kontrakt), tid (kontrahering) og organisatorisk placering (kompetencefordeling). 17
Beregning af kontraktens værdi Hvornår er der tale om en samlet kontrakt? Hvis der kun er en kontraktpart, eller kontrakten tildeles til en hovedleverandør. Hvis flere kontrakter tilsammen tjener til realiseringen af samme mål/projekt opnåelsen af et samlet resultat. Eksempelvis itsystemer (hardware, software, implementerings- og udviklingsydelser). 18
Beregning af kontraktens værdi Kendelse af 17. juni 2005, Gladsaxe Kommune mod Den selvejende Institution Hareskovbo m.fl. Plejehjem Hareskovbo skulle renoveres. Ifølge planen skulle renoveringen gennemføres i 5 etaper. Planen var at arbejdet skulle udføres henblik på at bevare antallet af boliger under byggeriet og således, at etaperne skulle gennemføres i umiddelbar forlængelse af hinanden, ligesom en af etaperne forudsatte en lokalplanændring. De indklagede indgik uden EU-udbud en rådgivningsaftale vedrørende den Hvornår er der tale om en samlet kontrakt? Hvis der kun er en kontraktpart eller kontrakten tildeles til en hovedleverandør. Hvis flere første kontrakter etape omfattende tilsammen renoveringen tjener til af realiseringen en fløj samt tilbygning af samme af en mål/projekt ekstra etage opnåelsen på fløjen. af et samlet resultat. Eksempelvis Itsystemer Tjenesteydelserne (hardware, software, teknisk rådgivning implementerings- og bistand som og totalrådgivning udviklingsydelser). vedr. renoveringen måtte ses som én anskaffelse i relation til tærskelværdiberegningen. ensartet karakter og kunne levers af den samme rådgiver renoveringen havde fælles mål opdelingen af etaperne var alene begrundet i praktiske hensyn, herunder navnlig ønsket om at bevare antallet af boliger under moderniseringen etaperne skulle så vidt muligt udarbejdes i forlængelse af hinanden alle etaper skulle gennemføres, hvis lokalplanen blev ændret 19
Kapitalisering mv. Blandede kontrakter - beregningen ved kontrakter omfattende både varer og tjenesteydelser Værdien beregnes på grundlag af varernes og tjenesteydelsernes samlede værdi uanset andelene i kontakten. Værdien af monterings- og installationsarbejder skal medtages i vurderingen af varernes værdi. 20
Hvilke kontrakter er omfattet? Kendelse af 23. september 2010, Gettinge Danmark A/S mod Region Midtjylland Begrænset omvendt licitation efter tilbudsloven. Kendelsen omhandler udbudspligt ved blandede kontrakter, og det konstateres, at hovedformålet med den udbudte kontrakt ikke var en b/a-opgave, men derimod en vareanskaffelse. Indklagede skulle på den baggrund have gennemført udbuddet efter udbudsdirektivet, i stedet for efter tilbudsloven. Tildelingsbeslutningen annulleres. 21
Hvilke kontrakter er omfattet? ; fortsat Klagenævnet udtaler Den udbudte kontrakt omfattede leverance af maskiner, montering og installation af maskinerne og nødvendige bygningsarbejder i forbindelse med montering og installation samt en serviceaftale. De udbudte ydelser omfattede således både varer, byggeri og tjenesteydelser. Det fremgår af udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2, at det, når det skal afgøres, om et udbud er en varekontrakt, en byggekontrakt eller en tjenesteydelseskontrakt, er afgørende, hvad der er hovedydelse, og hvad der er biydelse, og hvad der er accessorier. 22
; fortsat Klagenævnet udtaler Det fremgår af»byggesagsbeskrivelsen«, at hovedformålet med ombygningen var at udskifte den eksisterende maskinpark, og at bygherren ønskede så få ændringer i bygningsmassen som muligt. Det fremgår af udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2, c), at en kontrakt, som vedrører levering af varer, og som accessorisk omfatter monterings- og installationsarbejde, betragtes som en vareindkøbskontrakt. 23
Hvilke kontrakter er omfattet? ; fortsat Klagenævnet udtaler Det fremgår endvidere af udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2, d), at såfremt en vareindkøbskontrakt også omfatter samtidig udbudte tjenesteydelser, i dette tilfælde servicekontrakten, da er kontrakten en vareindkøbskontrakt, såfremt værdien af tjenesteydelsen er mindre end værdien af varen i dette tilfælde maskinerne. Direktivet indeholder ikke en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes ved samtidigt udbud af varer og byggeri i dette tilfælde køb af maskinerne inkl. montage, installation og servicekontrakten overfor ændringer i bygningsmassen. I tilfælde, hvor hovedformålet med kontrakten er udskiftning af maskinerne, må det antages, at der foreligger en vareindkøbskontrakt. 24
Kapitalisering mv. Udbudsdirektivet art. 9, stk. 7 - Regelmæssige indkøb af varer og tjenesteydelser beregning af værdi enten den faktiske samlede værdi af samme type kontrakter indgået i løbet af de foregående 12 måneder/foregående regnskabsår Evt. korrigeret for forventede kommende udsving i mængder eller værdi eller den samlede værdi af successive kontrakter indgået i løbet af 12 måneder efter første leverance, eller i løbet af kontraktperioden, hvis dette overstiger 12 måneder 25
Kapitalisering mv. Indkøbskontrakter vedrørende leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer: Tidsbegrænsede kontrakter Ved løbetid på 12 måneder eller derunder => den samlede værdi af kontrakten for hele løbetiden. Ved løbetid over 12 måneder => den samlede værdi inklusive anslået restværdi. Tidsubegrænsede kontrakter Den månedlige værdi x 48 (4 år). 26
Kapitalisering mv. Indkøbskontrakter Kendelse af 18. februar vedrørende 2008, Willis I/S leasing mod Lejerbo eller leje med eller uden forkøbsret af varer: Lejerbo udbud forsikringsmæglerydelser vedrørende eksisterende forsikringer inden for Lejerbos organisation. Tidsbegrænsede kontrakter Udbudsbetingelserne Ved løbetid på forudsatte 12 måneder en 4-årig eller kontrakt derunder som til enhver => den tid kunne samlede opsiges værdi af Lejerbo af med kontrakten et varsel på for 3 måneder hele løbetiden. og af forsikringsmægleren med 6 måneder. Ved løbetid over 12 måneder => den samlede værdi - Det inklusive antagne alternative anslået restværdi. bud indeholdt en option på successiv forlængelse af kontrakten på med 2 x 2 år. - Opsigelsesvarslet var afgørende i forhold til KLFU s afgørelse af, at kontrakten ikke var i strid med et EU-udbudsretlige princip om, at Tidsubegrænsede kontrakter offentlige kontrakter af hensyn til at tilgodese konkurrencen som udgangspunkt med et vist mellemrum skal udsættes for konkurrence. Den månedlige værdi x 48 (4 år). 27
Rammeaftaler Generelt om rammeaftaler SKI Egne rammeaftaler Statens Indkøb 28
Rammeaftaler Generelt om rammeaftaler SKI Egne rammeaftaler Statens Indkøb 29
Definition Udbudsdirektivets art. 1, stk. 5: Ved rammeaftale forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder. Rammeaftale er en kontraktform ikke en udbudsform. 30
Indgåelse af rammeaftaler Udbudsdirektivet artikel 32; Tildeles rammeaftalen i overensstemmelse med udbudsdirektivet, kan underliggende kontrakt tildeles uden forudgående udbud. Rammeaftalen skal udbydes og tildeles efter udbudsprocedurerne i direktiverne: Ellers afløftes udbudspligten ikke! Udbudsdirektivet kræver overholdelse af procedure i artikel 32 ved tildeling af kontrakt under rammeaftale. 31
Pligt til at anvende rammeaftale? Udgangspunkt: Ordregiver har aftageret men ikke aftagepligt. Rammeaftalen kan karakteriseres som et stående tilbud fra leverandør. Højesterets dom af 23/12-2008: Haubjerg Interiør A/S mod Region Syddanmark 32
Pligt til at anvende rammeaftale? Modifikation: Aftagepligt fremgår af udbudsmaterialet. Forpligtende aftaler. 33
Rammeaftaler Generelt om rammeaftaler Indkøbscentral / SKI Egne rammeaftaler Statens Indkøb 34
Definition af indkøbscentral Udbudsdirektivets artikel 1, stk. 10 og 11 - Indkøbscentraler (SKI): Ny fællesskabsdefinition af indkøbscentraler; Ordregivende myndighed, der indkøber varer, tjenesteydelser eller indgår kontrakter el. rammeaftaler for andre ordregivende myndigheder. Hvis ordregiver foretager anskaffelser via indkøbscentraler, er udbudspligten afløftet, forudsat indkøbscentralen har overholdt direktivets regler. 35
Struktur SKI rammeaftale 36
Fordele v/ indkøb under SKI Indkøb under en SKI rammeaftale er tids- og omkostningsbesparende (aftaleindgåelse direkte eller v/ miniudbud). Erfaringsopsamling (aftaleparter ligger fast i rammeaftalens løbetid). Redskab til sikring af fleksibilitet i indkøbsprocessen og mulighed for løbende anskaffelser. 37
Fordele; fortsat Ikke krav om offentliggørelse ved tildeling af de enkelte rammekontrakter. HR: Ikke krav om standstill-periode ved tildeling af de enkelte rammekontrakter / leveringsaftaler. Modif: Kontroldirektiv, som er trådt i kraft i Danmark den 1. juli 2010, giver mulighed for, at ordregiver kan undgå, at en kontrakt tildelt under en rammeaftale bliver erklæret for uden virkning, hvis ordregiver har benyttet fremgangsmåden i Håndhævelseslovens 4. 38
Ulemper v/ indkøb under SKI Kun indkøb af ydelser omfattet af SKI rammeaftalen. Aftale om indkøb skal ske inden for rammeaftalens regulering. Fleksibilitet ud fra rammer defineret af SKI og begrænset mulighed for tilpasning til konkret behov. Alene tildeling af kontrakt til SKI leverandør. I øjeblikket er der en vis skepsis fra bruger. 39
Tildeling af rammekontrakt / leveringsaftale under SKI rammeaftale 40
Rammeaftale flere leverandører Tildelingsmodeller ifølge udbudsdirektivets artikel 32, stk. 4: 1. Alle vilkår er fastlagt på forhånd; Direkte tildeling - tildeling på grundlag af rammeaftalens vilkår og i henhold til de fastsatte evalueringskriterier. 2. Alle vilkår er ikke fastlagt på forhånd; Miniudbud - tildeling sker ved, at ordregiver genåbner konkurrencen blandt rammeaftalens leverandører. 41
Rammeaftale flere leverandører Valg af tildelingsmodel skal fremgå af udbudsbetingelser og rammeaftalens vilkår. Det betyder ifølge Konkurrencestyrelsen, at det på forhånd skal stå klart, hvordan den ordregivende myndighed finder den rigtige leverandør til den konkrete kontrakt. Valg af tildelingsmodel må ikke være vilkårlig (både/og) men skal bero på objektive kriterier (enten/eller) som f.eks. opgavens størrelse. 42
Direkte tildeling 43
Rammeaftale flere leverandører Alle vilkår er fastlagt på forhånd: Jf. udbudsdirektivets art. 32, stk. 4. sker tildeling på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet konkurrence. Kontrakten tildeles på baggrund af de kriterier og vilkår, som allerede foreligger og er fastsat i rammeaftalen. Konkurrencen genåbnes ikke. Ordregiver skal kunne begrunde konkrete tildeling! 44
Rammeaftale flere leverandører Hvilke modeller for direkte tildeling er anerkendt i praksis? Forsyningsmodellen; Rammeaftale tildeles i prioriteret rækkefølge. Den tilbudsgiver, som har afgivet det bedste tilbud, bliver udvalgt som ordregivers foretrukne leverandør. Kun hvis den bedste leverandør ikke er i stand til at levere, går ordren til den næstbedste leverandør osv. Evalueringsmodellen; Tildeling af kontrakt sker til den af rammeaftalens leverandør, hvis tilbud er bedst, jf. kriterierne i udbudsbetingelserne. Ordregiver tilbudsvurderer ud fra ordregivers saglige behov og på grundlag af det tildelingskriterium med tilhørende underkriterier som anvendt ved tildeling af rammeaftale. 45
Rammeaftale flere leverandører Evalueringsmodel anvendes under SKI rammeaftaler! Er der adgang til at ændre underkriterier? Gennemsigtighedsprincip tilsiger, at tildeling sker på grundlag af de samme kriterier, som fandt anvendelse ved tildeling af rammeaftalen. Er der adgang til at ændre vægtning af underkriterier? Gennemsigtighedsprincippet tilsiger, at tildeling sker på grundlag af de samme vægtede kriterier, som fandt anvendelse ved tildeling af rammeaftalen. Der er derfor ikke adgang til at ændre vægtning af underkriterier. 46
Miniudbud 47
Afvikling af miniudbud Alle vilkår er ikke fastlagt på forhånd: Iværksættelse af ny konkurrence ved miniudbud. Underkontrakt skal rummes i den tildelte rammeaftale => Ikke adgang til ændring af væsentlige vilkår. Tildelingen af underkontrakt på grundlag af underkriterierne som angivet i udbudsbetingelserne, der om nødvendigt kan præciseres, eller andre vilkår og underkriterier, som er indeholdt i de oprindelige udbudsbetingelser. 48
Mere om miniudbud Benævnt fornyet konkurrence, jf. f.eks. betragtning nr. 12 og artikel 32. Definition: Ved gennemførelse af et miniudbud indhentes tilbud hos leverandører, som er valgt på en bestemt rammeaftale. Kommissionens Explanatory Note Framework Agreement. 49
Proces ved miniudbud Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 4: konsulterer de ordregivende myndigheder skriftligt de økonomiske aktører, der er i stand til at udføre kontrakten. Ordregiver konsulterer skriftligt de egnede leverandører, dvs. samtlige leverandører på rammeaftalen og/eller delaftalen, medmindre ordregivers behov ikke kan opfyldes af alle. Ordregiver fastsætter en tilstrækkelig lang tilbudsfrist. Tilbuddene indsendes skriftligt og er fortrolige indtil udløbet af tilbudsfristen. 50
Proces ved miniudbud Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 4; fortsat: Ordregiver vurderer tilbuddene på grundlag af de fastsatte underkriterier i udbudsbetingelserne i rammeaftalen og tildeling af kontrakt til leverandøren med det mest fordelagtige tilbud. 51
Proces ved miniudbud Er der adgang til at ændre underkriterier? Gennemsigtighedsprincip tilsiger, at tildeling sker på grundlag af de samme kriterier, som fandt anvendelse ved tildeling af rammeaftalen. Er der adgang til at ændre i vægtning? Gennemsigtighedsprincippet tilsiger, at tildeling sker på grundlag af de samme vægtede kriterier, som fandt anvendelse ved tildeling af rammeaftalen. Der er derfor ikke adgang til at ændre vægtning af underkriterier. 52
Kendelse ændring underkriterier Klagenævnets kendelse af 13. juli 2010, Abena A/S og VTK A/S mod Københavns Universitet (herefter KU ) KU gennemførte et miniudbud under SKI-rammeaftale 04.10. Rammeaftalen var blevet tildelt på grundlag af tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne i) levering og service, ii) pris og iii) miljø. Ovennævnte kriterier blev også anvendt under miniudbuddet, idet KU dog havde valgt at ændre underkriteriet miljø til økologi og genbrug. 53
Kendelse ændring underkriterier Klagenævnet udtaler (Kendelse Abena A/S og VTK A/S mod Københavns Universitet); Klagenævnet fandt, at KU havde handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2 og artikel 34, stk. 2 andet led, samt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved at anvende økologi og genbrug i stedet for underkriteriet miljø, der havde været anvendt under SKIs udbud af rammeaftalen. 54
Skriftligt materiale ved miniudbud Opfordring til at afgive tilbud. Miniudbudsbetingelser, vilkår for tilbudsafgivelse. Tildeling/underkriterier med vægtning. Kravspecifikation med tilhørende minimumskrav. Leverancekontrakt (vedlagt som bilag til rammeaftalen). 55
Praksis Klagenævnets kendelse af 27. april 2011, Atea A/S mod Ballerup Kommune Den 15. oktober 2010 udbød Ballerup Kommune som et miniudbud efter artikel 32, stk. 4, under SKI rammeaftale 02.12, delaftale 1, Multifunktionsmaskiner og printere følgende to aftaler: En aftale om levering af multifunktionsmaskiner med tilhørende serviceydelser og En aftale om levering af printere med tilhørende serviceydelser. Alle leverandører på rammeaftale 02.12, delaftale 1, herunder klager, blev indbudt til at afgive tilbud på multifunktionsmaskiner og printere i henhold til rammeaftalens vilkår for miniudbud. 56
Praksis Klagenævnets kendelse af 27. april 2011, Atea A/S mod Ballerup Kommune; fortsat Klagers tilbud blev afvist som ukonditionsmæssigt med henvisning til, at tilbuddet var blevet afleveret på en forkert adresse. Den 30. december 2010 indgav klager en klage til Klagenævnet for Udbud bl.a. med påstand om, at indklagede havde handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2 ved at tildele to rammeaftaler ved et miniudbud efter udbudsdirektivets artikel 32, stk. 4, under SKI rammeaftale 02.12 i stedet for at følge direktivets sædvanlige udbudsprocedure som foreskrevet i artikel 32, stk. 2. Ballerup Kommune nedlage påstand om, at klagen ikke tages til følge. 57
Praksis Klagenævnets kendelse af 27. april 2011, Atea A/S mod Ballerup Kommune; fortsat Ifølge Leveringsaftalebilag 02, Kravspecifikation og løsningsbeskrivelse, Multifunktionsmaskiner, var der anført et estimeret antal multifunktionsmaskiner fordelt på forskellige typer, idet det var anført: Det forventede antal multifunktionsmaskiner er, ligesom omsætningsfordelingen, et estimat og kan derfor ikke tages som tilsagn på et eksakt antal købte enheder. Ballerup Kommune havde ligeledes anført, at volumen for Fredensborg Kommune var anslået til en årlig anskaffelse på kr. 500.000. 58
Praksis Klagenævnets kendelse af 27. april 2011, Atea A/S mod Ballerup Kommune; fortsat Den samme fremgangsmåde var anvendt i Leveringsaftalebilag 02 vedrørende printere. Ved brev af 1. februar 2011 meddelte Ballerup Kommune leverandørerne på rammeaftalen, at Kommunen havde besluttet at aflyse det igangværende miniudbud. Det fulgte af miniudbudsbetingelserne, at Ballerup Kommune forventer over de næste 4 år at skulle udskifte ca. 232 multifunktionsmaskiner og ca. 340 printere. 59
Praksis Klagenævnets kendelse af 27. april 2011, Atea A/S mod Ballerup Kommune; fortsat Ifølge opgavebeskrivelsen vedrørte leveringen af alle Kommunens multifunktionsmaskiner og printere med tilhørende serviceydelser. Kontrakten skulle indgås for en 2-årig periode med 2 forlængelsesoptioner på 1 år hver. Det var derudover anført, at Fredensborg Kommune skulle have mulighed for at tilslutte sig de udbudte kontrakter. 60
Praksis Klagenævnet udtaler (Atea A/S mod Ballerup Kommune) Antallet af maskiner/printere er alene et estimat, som ikke medfører pligt for Ballerup Kommune til at aftage et bestemt antal Der er mulighed for forlængelse med 2x1 år. Fredensborg Kommune har en option på at indtræde i aftalerne, som imidlertid ikke medfører nogen form for forpligtelse hertil. Aftalerne har karakter af egentlige rammeaftaler og er ikke blot aftaler, som giver Kommunen en fleksibilitet med hensyn til den tidsmæssige fordeling af indkøb og de præcise mængder og ydelser. 61
Praksis Klagenævnet udtaler (Atea A/S mod Ballerup Kommune); fortsat Af udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, fremgår, at kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, skal indgås i henhold til procedurerne i direktivet. Det følger videre af direktivets artikel 32, stk. 4, at tildelingen af en kontrakt baseret på en rammeaftale med flere økonomiske aktører kan ske ved et miniudbud, når ikke alle vilkår er fastsat i rammeaftalen. Af sammenhængen mellem stk. 2 og stk. 4 og angivelsen i stk. 2 om, at indgåelse af rammeaftaler sker efter procedurereglerne i direktivet, dvs. som udgangspunkt ved et offentligt eller begrænset udbud, følger, at der ikke ved et miniudbud på grundlag af en rammeaftale kan indgås en ny rammeaftale som de her omhandlede. Påstanden blev således taget til følge. 62
Rammeaftaler Generelt om rammeaftaler SKI Egne rammeaftaler Statens Indkøb 63
Rammeaftaler Egne rammeaftaler Der er mulighed for selv at afløfte udbudspligten ved at udbyde en rammeaftale. 64
Rammeaftaler Generelt om rammeaftaler SKI Egne rammeaftaler Statens Indkøb 65
Rammeaftaler Statens Indkøb Statslige institutioner er forpligtet til at bruge Statens Indkøbs aftaler. Selvejende institutioner, kommuner og regioner kan vælge at tilslutte sig en række af Statens Indkøbs aftaler. 66
Rammeaftaler Statens Indkøbsaftaler Antivirusprogrammel AV-materiel Computere Datakommunikation Forbrugsstoffer og datatilbehør Grafisk software Hjemmearbejdspladser Hotelophold i Danmark It-sikkerhedsrådgivning Konferencefaciliteter Konsulentassistance vedr. Microsoftprogrammel Kontorartikler med dag-tildag-levering Kontorartikler til konsignationslager Kontormaskiner, multifunktionsmaskiner 67
Rammeaftaler Statens Indkøbsaftaler Kontormaskiner, printere Kontormøbler Kontrolcentral Mobilt bredbånd Netværkskomponenter Papir i ark med dag-til-daglevering Rejsebureauydelser Rengøring Server Standard kopi- og printydelser Standardsoftware Storage Telefoniaftalen Trykkeriydelser Vagt Videokonferenceudstyr 68
Spørgsmål og dialog Spørgsmål? 69
Kontaktoplysninger BvHD www.bvhd.dk Udbudsretligt nyhedsbrev www.bvhd.dk/nyhedsbrev-tilmelding Peter Dann Jørgensen Telefon: 72 24 12 12 Direkte telefon: 39 14 16 21 Mobil: 40 54 74 96 E-mail: pdj@bvhd.dk 70