MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE FUNKTIONSPROGRAM
ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE FUNKTIONSPROGRAM PROJEKTNR. A064876 DOKUMENTNR. 2.0 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 17. marts 2015 UDARBEJDET Heidi Lund Hansen, COWI KONTROLLERET Kristian Mikael Frederiksen, COWI GODKENDT Heidi Lund Hansen, COWI
ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE 5 INDHOLD 1 Introduktion 7 1.1 Det kreative grundlag 7 1.2 Forudsætninger 8 1.2.1 Åbenhed og variation 8 1.2.2 Krav til boliger 8 1.2.3 Kapacitet ved indvielse 9 1.2.4 Kapacitet ved evt. senere udvidelse 9 1.3 Læsevejledning 10 2 Værdigrundlag 11 2.1 Det sociale liv 12 2.2 Hjemlighed 12 2.3 Fortællingen 12 2.4 Den skæve vinkel 13 3 Funktioner og aktiviteter 14 3.1 Udearealer 14 3.1.1 Landskab 14 3.1.2 Tagterrasser 15 3.1.3 Orientering og sammenhæng mellem enheder 15 3.2 Elevboliger 16 3.2.1 Værelser 16 3.2.2 Bad og toilet 17 3.2.3 Opholdsstue med tekøkken 17 3.2.4 Lærerlejlighed 18 3.2.5 Vaskeri 19 3.2.1 Tørrerum 19 3.3 Lærer- og forstanderboliger 20
ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE 7 1 Introduktion Funktionsprogrammet for Roskilde Festival Højskoles boliger er udarbejdet af COWI i dialog med Roskilde Festival Højskole, Roskilde Kommune og en bred gruppe af interessenter og brugere. Funktionsprogrammet skal hjælpe rådgivere og entreprenører med at sikre, at kvalitet og funktionalitet lever op til det liv, som boligerne skal kunne rumme. Funktionsprogrammet skal endvidere give rådgiverne indsigt i det sociale liv, der udspiller sig på en bynær højskole. Ved planlægning og projektering af byggeriet skal der tages hensyn til: Værdimæssige målsætninger Anvendelighed Multifunktionalitet Økonomi (drift og anlæg) Holdbarhed Indeklima Oplevelsesmuligheder. Funktionsprogrammet vil blive suppleret af et værdimæssigt grundlag, der defineres af Roskilde Festival Højskole, samt en række tekniske krav og betingelser, der defineres af projektets bygherrerådgiver. 1.1 Det kreative grundlag Nærværende funktionsprogram er udarbejdet på baggrund af en række workshops, som blev afholdt fra januar til marts 2015. Formålet med processen var at bidrage med en kreativ udfoldelse af de forskellige funktioner, der skal være en del af Roskilde Festival Højskoles boliger. Opgaven var, at kvalificere de ønsker og krav, der tidligere var defineret i projektet. Grundlaget for processen har været, at det samlede budget for projektet; Hal 10 med ikonet og boliger, er i alt DKK 121.000.000,-. Budgettet er fastlagt i Core5s kalkulation fra august 2014. Byggeudvalget og brugere har arbejdet under denne forudsætning.
8 ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE Formålet med funktionsprogrammet er at skabe en klar og entydig trædesten for den videre konkretisering af projektet. 1.2 Forudsætninger Roskilde Festival Højskole bygges på Musicon i Roskilde. COBE/MVRDV vandt den internationale arkitektkonkurrence, der blev afholdt i 2011. Højskolen bygges i den eksisterende Hal 10, med en foredragssal kaldet Ikonet placeret ovenpå Hal 10. Disse funktioner er beskrevet i et separat funktionsprogram. Derudover indeholder projektet en boligdel til elever, lærere og forstander, som er beskrevet i nærværende funktionsprogram. 1.2.1 Åbenhed og variation Lokalplan 571 for Rockmagneten og Musicon C definerer en række forhold, som skal iagttages i planlægning og udførelse af de kommende elev-, lærer- og forstanderboliger. Herunder forhold som håndtering af støj fra Holbækmotorvejen, vandafledning og krav om åbenhed og variation i disponeringen af landskabelige arealer. I brugerprocessen har ønsket om at skabe nærhed og privathed omkring boligerne været drøftet. Dette emne udspringer af lokalplanens krav om, at udearealerne skal værende offentlig tilgængelig. Graden af åbenhed og variation skal fastlægges i en nærmere dialog mellem bygherre og Roskilde Kommune. Brugerne har taget udgangspunkt i ovenstående ramme for projektet. Dette afspejles i afsnittet vedr. udearealer. 1.2.2 Krav til boliger Højskolen er underlagt lov om folkehøjskoler 1 og skal godkendes til at drive højskole. I den forbindelse er der særlige krav til skolens boliger til elever, forstander og lærere, som skal opfyldes, for at Roskilde Festival Højskole kan opnå tilskud til at drive højskole. For at Højskolen kan godkendes, skal følgende krav til nettoarealer være opfyldt: "Ved bedømmelsen af ejendommen påser ministeriet, at følgende krav er opfyldt, for at institutionen kan godkendes til tilskud: Undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealer, toilet- og badeforhold og elevværelser skal være egnede og tilstrækkelige i forhold til det planlagte antal elever og den planlagte undervisning, og skolen skal råde over egnet og nødvendigt udstyr og inventar. Et elevværelse med plads til en, to eller tre elever skal normalt omfatte henholdsvis mindst 7, 12 eller 15 m² og indeholde mindst et skab, et bord og en stol pr. sengeplads. Ved vurderingen af værelsets egnethed lægges der vægt på, at senge ikke placeres under vinduer eller foran varmeapparater. Hvis en seng placeres under 1 LOV nr. 1605 af 26/12/2013 Gældende: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161124
ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE 9 en skråvæg, skal det være muligt at sidde oprejst i sengen uden at støde mod skråvæggen. Installation af køjesenge med henblik på at opfylde kravene kan ikke godkendes. Toilet- og badefaciliteter skal ligge i umiddelbart nærhed af elevværelserne, og der må højst være seks elever pr. bad og toilet. Elevværelser samt forstander- og lærerboliger skal ligge i umiddelbar tilknytning til undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealerne." (Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, Sagsnr.: 151.81C.031, s. 3). Når der i funktionsprogrammet anvendes termen værelser, menes der værelser, hvor der normalt vil bo to elever med mulighed for at en tredje elev indkvarteres. Værelset skal opfylde ovenstående krav og have et minimums nettoareal på 15 m 2. Når der i funktionsprogrammet anvendes termen handicapværelser, menes der værelser, hvor der normalt vil bo en elev, en lærer eller en handicappet, men med mulighed for at elev nummer to indkvarteres. Værelset skal opfylde ovenstående krav og have et minimums nettoareal på 12 m 2. Enkeltværelser skal indrettes til en elev. Værelset skal opfylde ovenstående krav og have et minimums nettoareal på 7 m 2. 1.2.3 Kapacitet ved indvielse Når Højskolen står nybygget vil der være etableret elevboliger, så der på et forårseller et efterårshold normalt vil være op til 105 elever. Eleverne vil være fordelt på fire enkeltmandsværelser, tre handicapværelser og 49 værelser med to elever på hvert værelse. Ved spidsbelastninger er der mulighed for, at der kan bo to elever på handicapværelserne og tre elever på hvert af de 49 værelser. Det vil sige, at Højskolen kan optage op til 157 samtidigt indskrevne elever, når Højskolen står nybygget. Ud over eleverne vil boligerne skulle rumme tre familier, som bor i lærer- og forstanderboligerne. 1.2.4 Kapacitet ved evt. senere udvidelse Projektering af boligerne skal udvikles med tanke for en senere udvidelse af skolens elevkapacitet svarende til et enkeltværelse, et handicapværelse og 14 værelser til to elever med mulighed for en spidsbelastning med to elever på handicapværelserne og tre elever på hver af de 14 værelser. Det vil sige, at det maksimale antal indskrevne elever øges fra 157 til 202 efter en evt. senere udvidelse. Dertil kommer udvidelse med en lærerbolig svarende til niveauet beskrevet i nærværende funktionsprogram. I forhold til en evt. senere udvidelse skal der indtænkes placering af ekstra elev- og lærerboliger. Placering, størrelse og infrastruktur til disse funktioner skal forberedes i projektet. Det vil sige, at disse skal vises som en del af projektudviklingen, og konstruktioner, installationer mv. skal forberedes, så en senere udvidelse kan gen-
10 ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE nemføres uden unødigt store indgreb, ombygninger eller ekstra omkostninger til etablering af f.eks. føringsveje og infrastruktur til installationer mv. Udvidelse af kapaciteten for kommende elev- og lærerboliger defineres ikke nærmere i dette funktionsprogram, selvom krav til størrelser og sammenhænge forventes at være sammenlignelige med dette funktionsprogram. Det sikrer, at der er mulighed for at indtænke nye behov eller sammenhænge på Roskilde Festival Højskole, når skolen har været i drift i en årrække. 1.3 Læsevejledning Roskilde Festival Højskole er et projekt med to dele: Hal 10 med Ikonet og Boligdelen. Nærværende funktionsprogram indeholder de funktioner, der skal være i boligerne. Hal 10 med ikonet beskrives i et separat funktionsprogram. Funktionsprogrammet er inddelt i to kapitler; Værdigrundlag og Funktioner og aktiviteter. Teksten er suppleret med billeder, der kan understøtte de beskrevne funktioner. Billederne er et udvalg af deltagernes bidrag til illustrationer i brugerprocessen.
ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE 11 2 Værdigrundlag Roskilde Festival Højskole er en fri almen højskole placeret i et kreativt bymiljø. Højskolens værdier er præget af det frivillige engagement, det humanitære fokus og den skaberkraft, der hvert år udgør begivenheden og fællesskabet Roskilde Festival. Værdigrundlag Vi vil skabe værdi for andre! Vi sætter oplysning til livet og dannelse mod humanitet i centrum for skolens virke. Vi ser dannelse som en personlig og skabende proces i et levende, udfordrende og forpligtende fællesskab. Og vi anser det som et bærende element i dannelse at kunne række ud over sig selv og aktivt engagere sig i at skabe værdi, der har gyldighed for andre. Vi mener, at det enkelte menneske står stærkest i et fællesskab bestående af forskelligheder, og at de bedste fællesskaber skabes, når folk laver det, de brænder for sammen. Vi mener, at kilden til den gode idé udspringer af mødet med praksis. Vores undervisning tilrettelægges derfor i spændingsfeltet mellem høj faglighed, praksisbaseret projektarbejde og samarbejde i læringsfællesskaber. Vi værdsætter det undersøgende og nysgerrige menneske og den handlekraftige personlighed, der er parat til at gøre en frivillig indsats, har modet til at eksperimentere og den skaberkraft, der skal til for at finde nye løsninger. Roskilde Festival Højskole er for alle, der vil fællesskabet. Nøgleordene er fællesskabet og oplevelsen. På denne baggrund skal Roskilde Festival Højskole skabe rammen for elever, der under deres ophold vil være en del af fællesskabet og oplevelsen, og som efter deres ophold vil komme videre i livet med viden og kompetencer, der sætter den tidligere højskoleelev i stand til at skabe fællesskaber og oplevelser for andre. Fællesskaber Det er et bærende element, at den enkelte elev lærer at kunne række ud over sig selv og aktivt engagere sig i andre mennesker. Det at hjælpe andre, udforske
12 ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE sammen og at kunne deltage i sociale fællesskaber på forskellige niveauer og på forskellige måder vil være et kerneprincip. Dannelse er i denne kontekst en personlig kompetence til at deltage i et forpligtende fællesskab. 2.1 Det sociale liv I boligerne skal der være fokus på det nære, det trygge og på muligheden for at knytte tætte bånd som en del af de sociale fællesskaber, der bliver etableret på et forårs- eller et efterårshold. Omdrejningspunktet er at være sammen, flytte sig og danne sig. Eleverne vil typisk bo 18 eller 22 uger på højskolen. Højskolens undervisning og forløb har et særligt fokus på foranderlighed, midlertidighed og omskiftelighed. Som modsætning til dette skal boligdelen være en ramme, der giver tryghed, nærhed og mulighed for at trække sig tilbage til en mindre gruppe. Det nære fællesskab vil være helt central for den enkelte elev. Boligerne skal organiseres i bo-grupper på ca. 15 elever, der giver et fælles fokus og nærhed. Boligerne skal være en god og tryg ramme for eleverne imens de bor på højskolen. Der er tre sociale størrelser i forbindelse med etablering af bo-grupperne. Hvor bogruppens overordnede identitet er, "dem vi er", til opholdsrummet, hvor "vi er sammen" og til værelset, "hvor vi er os selv". 2.2 Hjemlighed For de fleste elever vil højskolens boliger være deres første hjem udenfor barndomshjemmet. Med den omskiftelighed og dynamik, der er indbygget i værdigrundlaget for højskolens undervisning, er der et ønske om, at boligdelen indrettes med fokus på stabilitet og hjemlighed. Det er her daglige rutiner, regler, vaner giver en tryg ramme for den enkelte elev. Hjemligheden skal understøttes i materialevalg, belysning og mere rolige farver, hyggelige kroge, gode materialer, organiske former og arkitektonisk identitet i de fysiske rammer. Disse elementer skal tilsammen skabe en følelse af at være hjemme. I modsætning til et kollegieværelse vil et værelse på højskolen ikke fungere som en studiecelle, hvor læsning og forberedelse foregår. Elevboligerne vil være der, hvor elever kan trække sig tilbage, sove længe, være sammen og meget andet. 2.3 Fortællingen Roskilde Festival Højskole er, som navnet siger, tæt knyttet til Roskilde Festival i sit værdigrundlag, sit pædagogiske grundlag og i sin placering. Roskilde Festival giver en unik identitet til Roskilde Festival Højskole. Fortællingen om Roskilde Festival Højskole er derfor tæt knyttet til Roskilde Festival. Den identitet, der allerede er skabt som en del af Roskilde Festival er en gave. For mange elever vil deres møde med Roskilde Festival være en af årsagerne til, at de
ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE 13 har valgt at gå på Roskilde Festival Højskole. Derfor må fortællingen om Roskilde Festival gerne blive en del af Roskilde Festival Højskole. En bo-gruppe skal have et godt navn, der refererer til den almene dannelse. F.eks. med forskellige årstal til hver bo-gruppe. Værelserne skal have navne, der f.eks. refererer til de seks største navne på Roskilde det år. I brugerprocessen har der været nævnt andre forskellige idéer, som understreger fortællingen om Roskilde Festival; kan bestikket i køkkenet være en metalafstøbning af plastikbestikket på festivalen? Kan nøgleadgang gives til boligerne via en RFID-tag, der er indflettet i et Roskilde-Festival-Højskole-armbånd? Hvert hold får sin egen farve armbånd, så de har adgang til højskolens bygninger, mens de går på højskolen og så de kan kende hinanden, når de 15 år senere møder hinanden til et møde i Erhvervsministeriet? Der er mange idéer. Rum, navne, teknologier og måder at organisere sig på, kan udvikles med reference til festivalen, samtidig med at Roskilde Festival Højskole får et grundlag for at etablere sin egen identitet som Højskole. 2.4 Den skæve vinkel Elevboligerne skal kunne rumme mange forskellige typer elever. Der vil være elever, der er forunderlige, finurlige, farverige, skøre, skæve, glade, sjove og i festhumør. Der skal være plads til mange forskellige slags. I brugerprocessen er det blevet drøftet, hvordan man både skaber rum til alle og skaber rum til dem, der er helt specielle. Boligerne skal være med til at inkludere, udfordre og skabe rum til at trække sig tilbage. Rum og arkitektur skal være med til at udfordre os og skabe nye perspektiver på hinanden. Den skæve vinkel er således både en term i overført betydning, der henviser til det helt specielle særegne menneske, og en bogstavelig term, der henviser til arkitekturen, der med sine vinkler og rumforløb både kan være med til at udfordre os og give rammer, hvor den specielle elev også oplever det som et godt bomiljø. Arkitekturen skal give mulighed for, at eleverne kan være en del af det sociale liv, uden det er nødvendigt at svømme 100 % ind i fællesskabet.
14 ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE 3 Funktioner og aktiviteter Funktionsprogrammet skal kunne anvendes af bygherre som grundlag for udvikling af dispositionsforslaget og for det samlede projekt. Det af styregruppen godkendte funktionsprogram vil være den trædesten, som den videre udvikling af projektet skal hvile på. Definition Et funktionsprogram fastlægger de funktioner og aktiviteter, der skal kunne foregå i en bygning, et område eller i et udeareal. Funktionsprogrammet skal beskrive de sammenhænge, arbejds- eller samværsformer, som det færdige byggeri skal kunne rumme og understøtte. Beskrivelsen er grundlag for den videre konkretisering af et projekt. Den endelige udformning og kvalitet fastlægges i en række dokumenter som f.eks. byggeprogram med tekniske krav, dispositionsforslag og tegninger i de senere projektfaser. 3.1 Udearealer Udearealerne omfatter områderne imellem og omkring boligerne og området vest for boligerne mod Hal 10. 3.1.1 Landskab Den landskabelige bearbejdning skal give muligheder for ophold og aktiviteter udendørs. Boligerne vil ligge i et område, hvor mange andre aktører vil have sin gang. Derfor ønskes der en placering af boligerne, der skaber mulighed for at definere udearealerne som steder, hvor højskolens elever og medarbejdere kan have et mere indadvendt og privat liv. Lokalplanens krav om at udearealer er offentligt tilgængelige skal indtænkes i disponeringen af udearealerne, samtidig er der et ønske om, at man med beplantning, orientering af boligerne og eventuelle niveauforskelle og belægninger får skabt offentligt tilgængelige uderum, der samtidig signalerer, at her er der tale om udearealer til boligerne.
ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE 15 For mig var det svært at se, hvordan et så åbent og indbydende sted kunne føles specielt privat. Men så besøgte jeg en dag en beboer, og jeg blev slået over, hvor mange skjulte kroge, der findes, og hvor privat og kollegie-fælles stedet føles, lige så snart man er kommet indenfor. Vekselvirkningen mellem det intime, private og det fælles fungerer utroligt godt her med små enkle virkemidler. Og på samme tid er det også åbent for folk udefra. Illustrationen af Tietgenkollegiets udearealer er valgt af Mette Urth Kristensen. Foto: Lauge Brandt. Landskabet skal binde boliger og højskole sammen. Det kan være ved koordinering af materialer, udtryk i belægning og beplantning, gennem etablering af stier og visuelle forbindelser eller fællestræk mellem udearealerne ved Hal 10 og ved boligerne. Den landskabelige bearbejdning skal både binde højskolens boliger og undervisningsdel sammen og skabe uderum, der kan opfattes som private. I forbindelse med boligerne skal der afsættes et udendørs område til rygere. 3.1.2 Tagterrasser For at skabe uderum, der kan fungere som en privat sfære for boligerne, har udnyttelse af tagflader været drøftet i brugerprocessen. Der er et ønske om, at boligerne forsynes med tagterrasser, der kan anvendes som et mere privat uderum, hvor fælleskabet blandt elever kan være i fokus. Antal, størrelse og funktionalitet for eventuelle tagterrasser skal konkretiseres nærmere i dialog med bygherre. Der skal være mulighed for aftenbelysning og ophold for en større gruppe elever. 3.1.3 Orientering og sammenhæng mellem enheder I det reviderede konkurrenceforslags option 4, er boligerne vist som tre enkeltstående kuber med et stisystem, der forbinder boligerne i grundplan. Brugerne har ytret et ønske om, at de forskellige boligenheder forbindes, så det er muligt at
16 ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE komme fra en boligdel til en anden uden at skulle ned og ud. Boligerne kan etableres med forbindelsesgange mellem de forskellige enheder gerne i forskellige niveauer eller blokkene kan etableres som en eller flere enheder, der har forbindelsespunkter, der gør det nemt at komme over til hinanden. Orienteringen af boligerne skal tænkes i forhold til at placering af opholdsrum, så der kan skabes gode rum med solindfald og i forhold til ønsket om at skabe uderum med et fælles indre fokus. 3.2 Elevboliger Højskolens elevboliger kan sammenlignes med et kollegium, men til forskel fra kollegiet, så går de studerende på samme uddannelse, spiser sammen i skolens spisesal og deler i det hele taget hinandens liv og læring. Bo-grupper Højskolelivet kan være krævende, og man har brug for at kunne trække sig tilbage til sit "hjem". Elevens "hjem" er i sidste ende på det værelse, de deler med en værelseskammerat. Boligerne skal organiseres i en række mindre grupper. Bogruppen udgør et vigtigt fællesskab i fællesskabet, og det er vigtigt, at gruppen af beboere ikke er for stor, så den enkelte forsvinder i mængden. Størrelsen af bogrupperne er til ca. 15 elever. Indretningen af både opholdsrum og værelser skal indeholde løsninger, der giver eleverne mulighed for at orientere sig i forhold til deres bo-gruppe. Aktivitet 3.2.1 Værelser Eleverne skal kunne fordeles på fire enkeltmandsværelser, tre handicapværelser og 49 værelser med to elever på hvert værelse. Ved spidsbelastninger er der mulighed for, at der kan bo to elever på handicapværelserne og tre elever på hvert af de 49 værelser. Det vil sige, at Højskolen kan optage op til 157 samtidigt indskrevne elever, når Højskolen står nybygget. Værelserne skal kunne indeholde et skab, et bord og en stol pr. sengeplads. Møbleringen skal indtænkes i udformning af projektet, og der ønskes løsninger, hvor møblerne er multifunktionelle og fylder så lidt som muligt. Det kan f.eks. være, at et sidde-møbel også er opbevaringsplads, eller bordplads kan slås sammen og skubbes væk. Der et ønske om større flader til ophængning af personlige effekter. Det kan f.eks. være i form af en væg som en opslagstavle eller en overflade, hvor der kan opsættes billeder med magneter. Værelset skal være i gode gedigne materialer. Der ønskes et diskret og langtidsholdbart udtryk. Der er tale om forholdsvis små værelser, og derfor skal alle kubikmetre kunne anvendes. Hemse, kroge, åbent til kip og andre udformninger, der giver oplevelsen af rummelighed skal så vidt muligt indtænkes i projektet. I forhold til skabelse af egen identitet beskriver brugerne døren som særlig vigtig. Selve værelset bliver brugt til at sove og opholde sig i, men døren kan anvendes til at signalere "Her bor den sejeste elev på skolen". Døren kan derfor med fordel vælges med en overflade, hvor de forskellige beboeres identitet kan komme tyde-
ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE 17 ligt til udtryk. Det kan være døren har en tavlemaling eller en overflade som et whiteboard. Primær funktion Sekundær funktion Personer Nærhedskrav Bolig. Ekstra plads til elev nummer tre. Op til tre personer på de almindelige værelser. En person i enkeltværelser. Værelser skal ligge tæt på toilet og bad. Adgangen til værelserne skal placeres, så elever skal igennem opholdsrummet i bo-gruppen for at komme ind og ud af værelset. Udstyr Infrastruktur til tv, internet og almindelig belysning/strøm til boligen. Aktivitet 3.2.2 Bad og toilet For hver to værelser etableres der adgang til toilet og bad. Bad og toilet skal etableres som to separate rum. Det skal sikre, at den ene elev kan gå i bad, mens den anden benytter toilettet. Begge rum forsynes med håndvask, spejl og opbevaringsskab til personlige effekter. Til handicapværelser etableres et handicapbad/toilet pr. værelse. Til enkeltværelser etableres et bad/toilet pr. værelse. Primær funktion Sekundær funktion Personer Nærhedskrav Udstyr Bad, toilet, håndvask. Ingen. Op til seks personer kan være fælles om et bad og et toilet. Toilet og bad skal placeres med nem adgang pr. to værelser. Bad udstyres med brusekabine og håndvask, samt eludtag til hårtørrer/barbering. Toilet udstyres med wc og håndvask samt eludtag til hårtørrer/barbering. Aktivitet 3.2.3 Opholdsstue med tekøkken Til hver bo-gruppe etableres et fælles opholdsrum med tekøkken. Opholdsrummet skal have karaktér som en dagligstue. Den skal kunne bruges af elever, når de ønsker samvær, hygge eller behov for at slappe af. Opholdsstuen skal enten ligge med direkte adgang fra værelserne, eller så der er et direkte kig fra opholdstuen til dørene til alle værelser i bo-gruppen. Det skal sikre at alle inkluderes, så eleverne bliver en del af fællesskabet.
18 ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE Primær funktion Sekundær funktion Alment ophold. Ingen. Personer Størrelse på bo-grupper er ca. 15 elever dog med en maksimal kapacitet på 22 elever, når alle sengepladser er optaget. Nærhedskrav Udstyr Opholdsstuer skal placeres med direkte adgang til værelser eller med kig til døre ind til værelserne. Tekøkken med mikroovn, køleskab, en til to mindre kogeplader, håndvask samt bord- og skabsplads. El-udtag til køkkenmaskiner, kaffemaskine og elkedel. Højt til loftet det giver både et fysisk rum, som kan anvendes til hemse, kunst i loftet, skøre klatre idéer som indendørs hængekøjer etc. Mentalt/psykologisk giver det også plads til fordybelse og kreativitet. Illustrationen er valgt af Sofie Buch. Foto: Elgaard Foto Aktivitet Primær funktion Sekundær funktion Personer Nærhedskrav 3.2.4 Lærerlejlighed Der vil være perioder, hvor løst ansatte eller fastansatte medarbejdere tilbydes at bo på højskolen. Derfor indrettes der lærerlejligheder, der kan anvendes som midlertidig bolig for højskolens medarbejdere. Lærerlejligheder skal indeholde en stue med tekøkken, et værelse og bad/toilet. Bolig for medarbejdere. Kan ved spidsbelastning anvendes som elevbolig for op til seks elever. En medarbejder eller op til seks elever. Lærerlejligheder placeres i elevboligerne. Hvis muligt, placeres disse lidt væk med udgang til andre arealer eller med afstand til elevers boliger.
ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE 19 Udstyr Infrastruktur til tv, internet og almindelig belysning/strøm til boligen. Bad/toilet med brusekabine, toilet og håndvask samt eludtag til hårtørrer/barbering. Tekøkken med mikroovn, køleskab, en til to mindre kogeplader, håndvask samt bord- og skabsplads. El-udtag til køkkenmaskiner, kaffemaskine og elkedel. Aktivitet 3.2.5 Vaskeri Der skal indrettes et professionelt vaskeri, hvor højskolens elever kan få vasket deres tøj. Maskinerne skal kunne aktiveres ved brug af brik, eller via det udleverede nøglearmbånd. Rummet skal indrettes med en bordflade, hvor tøjet kan lægges sammen. Som en del af vaskeriet skal der indrettes et linnedrum med plads til rent linned og opbevaring af ekstra madrasser. Ekstra opbevaring af madrasser er kun påkrævet, hvis der etableres en løsning, hvor madrasser til anden (handicapværelse) og tredje elev ikke er en del af værelsets indbyggede møbelløsning. I forbindelse med færdigprojektering placeres de nødvendige rengøringsrum. Primær funktion Sekundær funktion Personer Nærhedskrav Udstyr Vaskeri Der skal kunne opsættes kurve til aflevering af beskidt sengetøj/lagen, som afhentes til vask på eksternt vaskeri. Vaskeriet skal kunne anvendes af det maksimale antal elever ved indvielse. Vaskeriet placeres med nærhed til linneddepot og tørrerum. Der skal være nem/uhindret adgang for elever via trappe og elevator. Vaskeriet skal bestykkes med to industrivaskemaskiner og en tørretumbler. Aktivitet Primær funktion Sekundær funktion Personer Nærhedskrav Udstyr 3.2.1 Tørrerum Der skal etableres et tørrerum, hvor højskolens elever kan få tørre deres tøj ved ophængning. Rummet skal ventileres effektivt. Det vil være en fordel hvis der er vinduer, der kan åbnes. Adgang til tørrerum reguleres ved brug af vaskebrik, eller via det udleverede nøglearmbånd. Rummet skal indrettes med tørresnore. Tørrerum Ingen Tørrerum skal kunne anvendes af det maksimale antal elever ved indvielse. Tørrerum placeres med nærhed til vaskeri. Der skal være nem/uhindret adgang for elever via trappe og elevator. Ventilator med varme, lys og el udtag.
20 ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE Aktivitet 3.3 Lærer- og forstanderboliger Adskilt fra elevboligerne etableres separat to lærerboliger og en forstanderbolig. Boligerne skal have en indretning og kvalitet, som understøtter det almindelige familieliv. Læreboligerne skal indeholde: Stue Køkken/alrum To værelser Soveværelse Bad og toilet. Forstanderboligerne skal indeholde: Stue Køkken/alrum Bryggers Tre værelser, hvoraf det ene skal kunne anvendes som arbejdsværelse Soveværelse Bad og toilet. Primær funktion Sekundær funktion Personer Nærhedskrav Udstyr Familiebolig. Sekundær arbejdsplads for forstander. Boligerne indrettes, så de kan rumme en almindelig familie med to voksne og to børn. Ingen. Tværtimod ønskes der så vidt mulig en separat og lidt mere afskærmet placering af forstander- og lærerboliger. Som en moderne familiebolig med hårde hvidevarer såsom; opvaskemaskine, køl, frys, ovn, mikroovn, komfur, vaskemaskine og tørretumbler. Boligen udstyres med adgang til højskolens Wi-Fi.