Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. I efteråret 2012 gennemførte Energiklyngecenteret et strategiskifte fra en bred klimaindsats til en fokuseret indsats på klima og energidagsordenen, hvor kommunerne har et entydigt behov for koordinering af indsatsen. Se bilag 1 for centrets mest markante resultater 2012. Energiklyngecenteret blev anmodet om at give et bud på hvordan kommunerne kan samarbejde om den Strategiske Energiplanlægning. Hvorfor er det en vigtig opgave for kommunerne? Vi skal i Danmark omstille vores energisystem til vedvarende energi inden 2050. For at nå den målsætning er der brug for en helt ny praksis indenfor energiplanlægning en langsigtet og helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer, kommunegrænser, forsynings- og affaldsselskaber, virksomheder og videninstitutioner. Vi har i kommunerne en vigtig men også vanskelig opgave. Politikerne skal de kommende år træffe mange økonomisk og miljømæssigt vidtrækkende beslutninger i kommunalbestyrelserne samt i bestyrelserne for de sjællandske forsyningsselskaber og affaldsselskaber. Det er afgørende for realiseringen af den store omstilling af det danske energisystem, at der skabes et tværkommunalt fællesskab med politisk opbakning, for at der træffes de rette beslutninger for fremtidens energisystem, så man ikke modarbejder hinandens lokale planer. Hvad vil vi gøre i Energiklyngecentret? Levere unik viden om optimal udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed i Region Sjælland i samarbejde med RUC og DTU samt kommuner, forsyningsselskaber og erhvervslivet. Skabe dialog på tværs af organisationer og kommuner om muligheder og barrierer omkring optimal ressourceanvendelse. Målgruppen er her centrale planlæggere, topchefer og de politiske beslutningstagere. Igangsætte konkrete udviklings- og implementeringsprojekter i de rette partnerskaber, som løser konkrete problemstillinger identificeres i det tværkommunale samarbejde omkring strategisk energiplanlægning. Det kunne være regionens vindmølleudbygning, tværkommunal fjernvarmeplanlægning, vedvarende energiforsyning udenfor den kollektive varmeforsyning eller fælles grønne indkøb. Etablere grundlag for de rigtige beslutninger, der ikke tages i Energiklyngecentret, men af politikerne i eksisterende besluttende organer. Kvalificere beslutningen omkring Energiklyngecentrets fortsatte eksistens efter projektets afslutning (sommeren 2015). DTU og RUC inviteres med i samarbejdet som viden partnere, og CAT med øje for konkrete erhvervsudviklingstiltag eller investering i nye virksomheder, som kan understøtte samarbejdet med strategisk energiplanlægning.
Ved at løfte opgaven med strategisk energiplanlægning i fællesskab, har kommunerne i Region Sjælland mulighed for til dels at vise vejen til omstilling af energien med konkrete løsninger tilpasset kommunernes egne behov, og dels at medvirke til udvikling af de metoder og rammer, som fremadrettet bliver gældende indenfor strategisk energiplanlægning. Samarbejdet skaber et stærkt fundament for at komme i betragtning til Energistyrelsens pulje på 19 mio. kr. til strategisk energiplanlægning. Hvad får kommunerne ud af det? Formålet med koordinering af strategisk energiplanlægning på tværs af kommunegrænser er at sikre størst mulige økonomiske og miljømæssige effekter af den grønne omstilling i Region Sjælland. Energiklyngecentret skal ikke lave en bindende masterplan for strategisk energiplanlægning. Men der skal skabes et klart fælles billede af udfordringer og løsninger. Og der skal skabes en fælles vision for energiplanlægningen på Sjælland, som de enkelte kommuner kan støtte sig til. Den tværkommunale koordinering af strategisk energiplanlægning skaber det bedst mulige grundlag for, at kommuner og forsyningsselskaber kan gennemføre aktiviteter og investeringer i fællesskab eller hver for sig uden at komme i konflikt med andre kommuners og forsyningsselskabers langsigtede planer. Som et konkret eksempel kan nævnes Bioenergi Sjælland projektet, hvor Energiklyngecenter Sjælland er projektleder. Projektet er et af de første skridt på vej mod strategisk energiplanlægning, hvor bioenergiressourcerne kortlægges og muligheder og begrænsninger identificeres. Dette udmøntes i 18 konkrete cases fordelt på forskellige typer af bioenergianlæg tilpasset lokale geografiske ressourcer og vilkår. Målet med case-eksemplerne er at gøre det mindre vanskeligt og tidskrævende at forberede nye bioenergianlæg og det forventes, at der på baggrund af disse cases etableres en række anlæg i Region Sjælland efterfølgende. I et vækstperspektiv er der for kommunerne et supplerende perspektiv i strategisk energiplanlægning. Koblingen mellem strategiske energiplaner og kommende milliard investeringer i den grønne omstilling kan skabe markante muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser i Region Sjælland. Samarbejdet i Kalundborg mellem en række virksomheder og forsyningen om ombygning af Asnæsværket fra kul til biomasse baseret gas på baggrund af nye teknologier er et eksempel. Opkoblingen af Køge til VEKS fjernvarme forsyningsnettet er et andet. Hvad foreslår vi at gøre nu? Energiklyngecentrets bestyrelse foreslår, at de to første skridt i arbejdet med strategisk energiplanlægning er: 1. Som økonomisk fundament til at koordinerer den strategiske energiplanlægning og give kommuner og forsyningsselskaber værktøjer til at håndtere planlægningen, indsendes én tværkommunal ansøgning til Energistyrelsens pulje for strategisk energiplanlægning juni 2013 med Energiklyngecenter Sjælland som projektleder. 2. For at skabe det nødvendige politiske ejerskab til den tværkommunal indsats holdes kickoff konference om strategisk energiplanlægning for kommunale beslutningstagere og topchefer primo 2014. Målet er at skabe et fælles billede af udfordringer og sætte den
politiske ramme for det videre arbejde. Allerede i efteråret 2013 igangsættes arbejdet med en strategikonference for kommunale topchefer og planlæggere samt centrale samarbejdspartnere. Økonomi: Projektet giver ikke ekstra omkostninger for de 14 kommuner, der er medlem af Energiklyngecentret udover det årlige kontingent, der allerede er aftalt. De tre kommuner, der i dag ikke er medlem af centret, vil blive tilbudt at indtræde i projektet på samme økonomiske vilkår som centrets medlemmer. Projektbudgettet forventes at blive 4-5 mio. kr., hvor der kan søges om 50 % medfinansiering fra Energistyrelsen og tilsagn medfører en forventet bevilling omkring 1,5 mio. kr. til Energiklyngecentret. Projektet igangsættes januar 2014 og løber i 18 måneder til juli 2015. Energiklyngecenter Sjællands deltagelse finansieres af centrets nuværende kontingent på 1, 75 kr. per indbygger per år fra de 14 deltagende kommuner. Ved centrets etablering blev det aftalt, at kommunerne i første omgang bandt sig for finansiering af de fælles aktiviteter frem til medio 2014. Herefter skulle det vurderes om centret var en succes, der skal fortsætte, eller det skal lukkes ned. Såfremt der opnås tilsagn om statslig støtte til projektet fremlægges ny sag for KKR om accept af projektet, herunder forlængelse af finansieringen af Energiklyngecentret fra medio 2014 til afslutning af projektet medio 2015 på de nuværende vilkår. Øvrige deltagere fra forsyningsselskaber, affaldsselskaber eller virksomheder samt de tre kommuner der ikke pt. indgår i Energiklyngecenter Sjælland skal medfinansiere via et kontant bidrag. Hver af disse deltager indgår aftale med Energiklyngecentret, der står for projektledelsen. Indstilling: Det indstilles, 1. at EKCS koordinerer og understøtter strategisk energiplanlægning på tværs af aktører og kommuner i Region Sjælland 2. at der holdes kick-off konference om strategisk energiplanlægning for kommunale beslutningstagere og topchefer primo 2014, hvor strategisk energiplanlægning i Region Sjælland drøftes 3. at der indsendes en tværkommunal ansøgning til Energistyrelsen pulje om strategisk energiplanlægning 2013 4. at der gives en status for arbejdet med strategisk energiplanlægning på K-17 møde 20. september og efterfølgende KKR mødet 9. oktober 2013
Bilag 1 - De mest markante resultater siden maj 2012 Strategisk Energiplanlægning er sat på dagsordenen Vi skal omstille vores energisystem til vedvarende energi inden 2050. For at nå den målsætning er der brug for en helt ny praksis indenfor energiplanlægning en langsigtet og helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer, kommunegrænser, forsynings- og affaldsselskaber, virksomheder og viden institutioner. Region Sjælland og T-17 har godkendt et projektforslag om, hvordan kommunerne kan samarbejde omkring strategisk energiplanlægning, hvordan centret kan koordinere denne opgave og at der søges om medfinansiering til projektet i Energistyrelsens pulje om strategisk energiplanlægning sommeren 2013. Projektudvikling og projektledelse: Igangsættelse af to projekter med ekstern medfinansiering samt indsendelse af EU energiansøgning til Bruxelles: 1. Centrets hidtil største projekt Bioenergi Sjælland er godkendt og igangsat efterår 2012 Projektet har en samlet økonomi på knap 18 mio. kr. og er støttet af Vækstforum og EU s regionalfond. Energiklyngecenter Sjælland er projektleder og partnerne i projektet er 12 kommuner ud af regionens 17 kommuner samt RUC, Agrovi, Copenhagen Capacity, Dansk Landbrug Sydhavsøerne og Grønt Center. Projektet er et af de første skridt på vej mod strategisk energiplanlægning, hvor bioenergiressourcerne kortlægges og muligheder og begrænsninger identificeres. Dette udmøntes i 18 konkrete cases fordelt på forskellige typer af bioenergianlæg tilpasset lokale geografiske ressourcer og vilkår. Målet med case-eksemplerne er at gøre det mindre vanskeligt og tidskrævende at forberede nye bioenergianlæg og det forventes, at der på baggrund af disse cases etableres en række anlæg i Region Sjælland i de efterfølgende år. 2. Projektledelse af Grøn Komites første projekt; Energieffektiviseringer i SMV er Projektet gennemfører tre demo cases af energieffektiviseringer i SMV er i Region Sjælland frem mod sommeren 2014. Projektet er tænkt som et forprojekt til et større initiativ der efterfølgende kan udbredes til et større antal SMV er i regionen. EKCS er projektleder og samarbejdspartnere består af blandt andet SEAS-NVE, Danfoss, Siemens, Rockwoll, CAT og Dansk Byggeri. 3. Indsendelse af EU ansøgning om fælleskommunal erfaringsudveksling om grønne indkøb til EU s Intelligent Energy program. Projektet er blevet godkendt april 2013 og partnerskabet er nu indbudt til kontraktforhandlinger med kommissionen. Projektet forventes igangsat i sensommeren 2013, har et budget på 13 mio. kr. med 10 mio. kr. i støtte, hvor af 800.000 kr. tilfalder henholdsvis EKCS og Holbæk Kommune, sidstnævnte er projektleder. Der deltager partnere fra 9 europæiske lande. Herudover modtager Ringsted, Slagelse, Odsherred, Lolland og Guldborgsund kommune faglig assistance fra projektet uden dog at være direkte partnere i projektet.
Projektet skal hjælpe med at nedbryde barriererne for grønne udbud, hvor kommunerne kan opnå både store energibesparelser og væsentlige økonomiske besparelser. Holbæk kommune er en af de kommuner i Region Sjælland, der har den største udbudsafdeling og dermed også en af de kommuner der har bedst mulighed for at fungere som en testplatform uden at forhindre personalet i at udføre dets daglige opgaver. Da det samme ikke er tilfældet for visse af regionens mindre kommuner har Holbæk tilbudt selv at gå forrest, men efterfølgende give de øvrige kommuner størst muligt indblik i den viden der opnås igennem projektet samt ikke mindst adgang til de ekspertydelser, der udvikles i medfør af projektet. Klarere kobling til centrale samarbejdspartnere Bestyrelsen har ønsket en tættere kobling til centrale samarbejdspartnere i og omkring regionen. Centret arbejder allerede tæt sammen med regionens Bruxelles-kontor, RUC Enspac, Gate 21 og Copenhagen Cleantech Cluster. Derudover er der indgået en samarbejdsaftale med CAT og centret har taget første spadestik til et samarbejde med DTU. I løbet af efteråret har centret ligeledes startet en dialog med direktørerne for de kommunale forsyningsselskaber på deres tværkommunale netværksmøder. Den tættere kobling med centrale samarbejdspartnere forventes at udmønte sig i konkrete projektsamarbejder fremadrettet.