University College-akkreditering. CVU Sønderjylland

University College-akkreditering CVU Sønderjylland

University College-akkreditering CVU Sønderjylland 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indhold University College-akkreditering 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Organisering af akkrediteringen 3 1.3 Vurderingsgrundlag 3 1.4 Krav til dokumentation 4 1.5 Vurdering 4 1.6 Vægtning af kriterier 5 1.7 Vurderingssystem 6 1.8 Læsevejledning 7 Indstilling 9 2 Vision og strategier 11 3 Organisation og ledelse 13 4 Uddannelse 17 5 Kvalitetssikring og -udvikling 21 6 Undervisere og lærerkræfter 23 7 Forskningstilknytning 25 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 27 9 Videncenter 29 10 Samarbejde og partnerskaber 31 11 Økonomi 33

1 Indledning Denne indstilling er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College. Denne rapport indeholder en vurdering af om CVU Sønderjylland opfylder kriterierne for University College. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2005 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Camilla Wang og evalueringsmedarbejder Søren Poul Nielsen. 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurrance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag Institutionsbesøg. University College-akkreditering 3

Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 2. maj 2005. Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 2. maj 2005. Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. University College-akkreditering 4

Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University College-kriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? Fortsættes næste side University College-akkreditering 5

fortsat fra forrige side 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Krav til godkendelse (se Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier uddybning nedenfor) Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt University College-akkreditering 6

Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer for at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt) og om der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 7

University College-akkreditering 8

Indstilling Ud fra en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College indstilles det at CVU Sønderjylland godkendes til at få tildelt titlen University College. Vurderingen baserer sig på at CVU Sønderjylland: Opfylder 18 ud af 20 af de centrale kriterier Opfylder i alt 53 ud af 64 kriterier Har 3 kriterier der er ikke opfyldt Nedenstående punkter angiver de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Det er en forudsætning for godkendelse at CVU et efterfølgende kan dokumentere at de har fulgt op på punkterne. Centrale kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterium 5.1:Der mangler dokumentation for fælles strategi for kvalitetssikring og - udvikling der kan bidrage med en fælles retning og forståelse for kvalitetsarbejdet på CVU Sønderjylland. Der foreligger et oplæg til en fælles evalueringsmodel for evaluering af undervisning. Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 4.6: Dokumentationen viser at samspil mellem grund-, efter- og videreuddannelserne sker ved lærerudveksling. Dokumentationen viser et eksempel på et kursus der går på tværs af grunduddannelser og efter- og videreuddannelse. Derimod mangler der flere eksempler for udveksling af viden og samspil mellem grunduddannelserne. Det kunne være dokumentation af for eksempel fælleskurser, fællesmoduler eller foredrag på tværs af grunduddannelserne. Øvrige kriterier Kriterier der er ikke opfyldt Kriterium 5.6: Der mangler dokumentation for ansvarsplacering af hhv. koordinering af evalueringsarbejde og gennemførelse af og opfølgning på evaluering af de enkelte aktiviteter i en form som også er tilgængelig for interne interessenter Kriterium 5.7: Der er vedlagt eksempler på at kvalitetssystemer er blevet evalueret på partnerinstitutionsniveau, men der mangler dokumentation for at der er foretaget en samlet evaluering af det nuværende kvalitetssystem i form af kvalitetsarbejdets organisering og tilrettelæggelse og dets dokumentations- og opfølgningsprocedurer. Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 3.5: Dokumentationen viser at lederuddannelse er foregået som individuelle programmer for den enkelte leder. Der foreligger dokumentation for systematisk og samlet kompetenceudvikling af kontorledergruppen. Derimod mangler der dokumentation for systematisk aktivitet for resten af ledergruppen i form af kompetenceplan eller fremadrettet tids- og handleplan. Kriterium 4.13: Dokumentationen viser at CVU Sønderjylland har en række indsatser for at forebygge frafald. CVU et har blandt andet etableret en central studievejledning der tilbyder studerende personlig samtale og indslusningssamtale, der er holdlærerfunktion, og studieordningerne er blevet revideret for at begrænse frafald. Der er gennemført frafaldsundersøgelse på pædagoguddannelsen i Haderslev 2003 og 2004 og på sygeplejerskeud- University College-akkreditering 9

dannelsen. På pædagoguddannelsen i Aabenraa er der ikke gennemført frafaldsundersøgelse, men frafaldsstatistik. Derimod mangler der dokumentation for at frafaldsundersøgelser foregår systematisk og på alle grunduddannelser. Kriterium 4.14: Dokumentationen viser at der årligt foretages dimittendundersøgelser på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsen i Haderslev. Derimod mangler der dokumentation for systematiske dimittendundersøgelser for Aabenraa og sygeplejerskeuddannelsen Kriterium 5.3: Dokumentationen viser, jf. 5.2, at der arbejdes der med årlige kvalitetsmål formuleret i handlingsplaner, men derimod mangler der dokumentation for hvordan det enkelte mål er opfyldt i form af fx beretning til bestyrelsen eller lignende. Dokumentationen viser at der er arbejdes løbende med evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på alle partnerinstitutioner, men ikke hvordan disse kobles til målopfyldelse af de formulerede målsætninger Kriterium 6.2: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset er uddannet inden for professionen eller har erfaring fra professionen, og at professionsforankring er et af hovedområderne for udviklingsprojekter. Derimod mangler der dokumentation for en formuleret plan eller målsætning for sammensætning af lærerkorpset som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til professionstilknytning. Kriterium 6.3: Dokumentationen viser at lærerkorpset har tilknytning til forskningsverden i kraft af uddannelsesbaggrund. Derimod mangler dokumentation for en formuleret plan eller målsætning for lærerkorpsets samlede forskningstilknytning i form af tilknytning til forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med aftaleinstitutioner. Kriterium 6.4:Dokumentationen viser at flere medarbejdere deltager i udviklingsarbejde. Der er eksempel på at det har indgået i et ansættelsesopslag, men der mangler dokumentation for at dette er en generel politik. Kvaliteten af vurderingsgrundlaget: Udgangspunktet for panelets vurdering selvevalueringsmaterialet fra CVU Sønderjylland lever stort set op til kravene til dokumentationens karakter; at den er skriftlig, gyldig, entydig og præcis. I hvilken udstrækning dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. University College-akkreditering 10

2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? Bilag 2.1 a s. 1 Strategi og handlingsplan 2003 Bilag 2.1 b Screen print af mission og vision. Begrundelse: Dokumentationen viser en vedtaget og tydeligt formuleret mission og strategi der beskriver CVU ets overordnede identitet som CVU. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? Bilag 2.2 d. Handlingsplan for 2005 for CVU Sønderjylland Bilag 2.2 e og Bilag 2.2 f Statusnotat og et opfølgningsnotat på baggrund af et netop afholdt ledelsesmøde. Begrundelse: Dokumentationen viser at der med udgangspunkt i mission og vision udarbejdes årlige strategi- og handlingsplaner som er godkendt af bestyrelsen. Vision og mission samt strategiske målsætninger er udmøntet i operationelle delmål. Desuden er strategiske målsætninger udmøntet i konkrete handlingsplaner for de enkelte uddannelser, og der er eksempler på at ledelsen formulerer politikpapirer på særlige policy-områder. Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? Bilag 2.3 a, 2.3 b og 2.3 c Årlige beretninger Bilag 2.3 d samt Bilag 2.3 e side 1 og 2 CVUgebrev Bilag 2.3 f Screen print af hjemmeside Bilag 2.3 e side 2, Bilag 2.5 a blackboard Bilag 2.3 g Referat fra bestyrelsesmøde den 17. marts 2005. Begrundelse: Dokumentationen viser at mission, vision og handlingsplaner er kommunikeret internt i organisationen via internettet, CVUgebrev (internt ugentligt elektronisk personalebrev), det interne studiesystem, blackboard og årsberetninger. Desuden er det dokumenteret at alle bestyrelsesreferater er tilgængelige via blackboard. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? 1 1 I denne akkreditering forstås begrebet strategi enten som en egentlig strategi eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen University College-akkreditering 11

Bilag 2.4 a. og 2.4 b Organisationsdiagram og beskrivelse af ledelsesopgavernes fordeling Bilag 2.4 c Notat om ny ledelsesstruktur i Højer Bilag 2.4 d Resultatlønskontrakter, rektor. Begrundelse: Dokumentationen viser at ansvaret for udmøntning af mål og strategier er defineret og placeret i funktionsbeskrivelserne for de enkelte ledere og chefer. Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? 2.2. a, 2.2. b og 2.2. c Bilag til bestyrelsesmøder Bilag 2.2e og 2.2 f Ledelsesmøde-materiale. Begrundelse: Dokumentationen viser at strategi- og handlingsplan årligt drøftes på bestyrelsesmødet. Derudover er der dokumentation for at strategi og handlingsplaner løbende evalueres på ledelsesmøder. University College-akkreditering 12

3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 2 Bilag 2.4 a. og 2.4 b Organisationsdiagram og beskrivelse af ledelsesopgavernes fordeling Bilag 2.4 c Notat om ny ledelsesstruktur i Højer. Begrundelse: Dokumentationen viser sammenhæng i ledelsen horisontalt og vertikalt idet der er klare opgaver og ansvarsbeskrivelser for de forskellige organisatoriske niveauer samt tværgående ledelsesfora. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? Bilag 2.4 a. og 2.4 b Organisationsdiagram og beskrivelse af ledelsesopgavernes fordeling Bilag 2.4 c Notat om ny ledelsesstruktur i Højer. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsesstrukturen understøtter vision og strategi. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? Bilag 3.3b Forretningsorden. Begrundelse: Dokumentationen viser rammerne for bestyrelsesarbejdet i kraft af forretningsordenen. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? Bilag 2.4 a. og 2.4 b Organisationsdiagram og beskrivelse af ledelsesopgavernes fordeling Bilag 2.4 c Notat om ny ledelsesstruktur i Højer. 2 2 I henhold til CVU-lovgivning vil et ubetinget godkendt CVU med partnere kunne have én CVU-bestyrelse og CVU-bestyrelsesformand og en eller flere studiebestyrelser og studiebestyrelsesformænd og én CVU-rektor og en eller flere rektorer for partnerne. University College-akkreditering 13

Begrundelse: Dokumentationen viser at ansvaret for de konkrete opgaver er klart beskrevet i funktionsbeskrivelserne for de enkelte ledere og chefer. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? Kriteriet er delvist opfyldt. Supplerende dokumentation: Bilag 3.5 oversigt over lederudvikling Bilag 3.5 Kursusprogram for lederudvikling 2001 UVM Bilag 3.5, 4 og 5 Kompetenceudvikling for kontorledergruppen. Begrundelse: Dokumentationen viser at lederuddannelse er foregået som individuelle programmer for den enkelte leder. Der foreligger dokumentation for systematisk og samlet kompetenceudvikling af kontorledergruppen. Derimod mangler der dokumentation for systematisk aktivitet for resten af ledergruppen i form af kompetenceplan eller fremadrettet tids- og handleplan. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? Bilag 2.3e-f Blackboard-udskrift Bilag 3.6 a s. 1-2 Bilag 3.6 b Screen print Bilag 3.7a CVU ajour. Begrundelse: Dokumentationen at intranettet benyttes til intern kommunikation med ansatte og studerende, og her informeres bl.a. om generelle og organisatoriske forhold. Desuden vises eksempler på CVU ajour som indeholder nyt om CVU et internt. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? Bilag 3.7a og 3.6a CVU ajour Supplerende dokumentation: Bilag 3.7 suppl. 1 Åbenhed i uddannelserne Bilag 3.7 suppl. 2 Eksamenskarakterer. Begrundelse: Dokumentationen viser at den interne kommunikation om aktiviteter og resultater sker i form af intranettets brugerflade i form af CVU ajour hvor der findes referater, årsberetninger. Derudover er der dokumentation for åbenhed om aktiviteter og resultater i form af bilagsmateriale fra bestyrelsesmøder, studiebestyrelsesmøder samt råd og udvalg. Den eksterne kommunikation er dokumenteret i form af hjemmesideudskrifter der dokumenterer opfølgning på evalueringer, og karakteropgørelser i forhold til lov om åbenhed og gennemsigtighed. Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? Bilag 3.8a s. 1,2 Bestyrelsessammensætning bestyrelsen CVU Sønderjylland University College-akkreditering 14

Bilag 3.8b og c Bestyrelsessammensætning, udviklingsråd og efter- og videreuddannelsesudvalg CVU Sønderjylland Bilag 3.8d Referat af studiebestyrelsesmøde Bilag 3.8e referat af fællesudvalgsmøde og 3.3a s. 2 6 Vedtægt for CVU Sønderjylland. Begrundelse: Dokumentationen viser i kraft af vedtægter og oversigt over udvalgs- og rådssammensætning at der samarbejdes med studerende og medarbejdere via råd og udvalg på CVU-niveau. Dette dokumenteres yderligere af referater af møder i studiebestyrelser og fællesudvalg. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? Bilag 2.4b Notat om ledelsesstruktur Bilag 2.1a Handlingsplan 2003 Bilag 3.5, 4 og 5 Kompetenceudvikling for kontorledergruppen. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er etableret en fællesadministration (samdrift) på baggrund af handlingsplanen som er ansvarlig for regnskab, fællesindkøb og aftaler mv. Der er fælles kompetenceudviklingsprojekt på kontorlederniveau for at skabe sammenhæng og synergi. University College-akkreditering 15

University College-akkreditering 16

4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? Bilag 2.1 a s. 1 Strategi og handlingsplan 2003 Bilag 2.1 b Screen-print af mission og vision Bilag 2.2 d. Handlingsplan for 2005 for CVU Sønderjylland. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets uddannelsesmæssige profil indgår som en del at de strategiske målsætninger. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? Bilag 4.2a UVM-brev om dimensionering Bilag 4.2 c-g, j UVM-breve om udbudsplacering. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på udbud af fire nye professionsuddannelser og en ny grunduddannelse i ernæring og sundhed fra august 2005. Desuden dokumenteres udbud af flere diplomuddannelser og af efteruddannelse. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 3 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? Bilag 2.1a, s. 2 Handlingsplan 2003, udviklingsmuligheder Bilag 4.4a s. 45 og 55 (undersøgelse af unges uddannelsesvalg i Sønderjylland) Bilag 4.4 Arbejdsmarkedsredegørelse for Sønderjylland Bilag 4.4.c AF Sønderjyllands undersøgelse Bilag 2.3a, s. 1 (særlig indsats for forsyning af lærer udmøntet i e-læringskoncept, beretning). 3 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU, sidestilles som udgangspunkt ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College med de akkrediterede udbud. University College-akkreditering 17

Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets grunduddannelser er funderet i regionens behov, og at regionens behov inkorporeres i CVU ets strategiske overvejelser. Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? Bilag 4.5a-t Dagsorden og referater fra møder med dokumentation af forskellige fora og dokumentation for dialogen via referater. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er systematisk dialog med relevante parter om kompetencebehov. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 3.1d og 3.1e Fællesaftale om lærermobilitet mellem pædagoguddannelserne i Aabenraa og Haderslev, læreruddannelsen og ernæringsuddannelsen Bilag 2.3a, s. 1 Samspil m. uddannelser Bilag 4.6a Udlån af lærer Bilag 4.6b Aftale om lærerudveksling til videnscenter Bilag 4.6d Kursustilbud sygeplejerske. Begrundelse: Dokumentationen viser at samspil mellem grund-, efter- og videreuddannelserne sker ved lærerudveksling. Dokumentationen viser et eksempel på et kursus der går på tværs af grunduddannelser og efter- og videreuddannelse. Derimod mangler der flere eksempler for udveksling af viden og samspil mellem grunduddannelserne. Det kunne være dokumentation af for eksempel fælleskurser, fællesmoduler eller foredrag på tværs af grunduddannelserne. Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? Læreruddannelsen: Bilag 4.7a s. 27-32 krav, Bilag 4.7 praktikjournal, Bilag 4.7c evaluering Sygeplejerske: Bilag 4.7 j, s. 25-34, Bilag 4.7 k evalueringsskema Pædagog: Bilag 4.7 f1 s. 14, 4.7f2, s. 10-11 (krav), Bilag 4.7 g-h aftaler Grafisk kom: Bilag 4.7p Voksenunderviser: Bilag 4.7 q. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har fastsat kvalitative og kvantitative krav til alle grunduddannelsers praktik. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? Eksisterende uddannelser: 2.1a, 2.2 b og c handlingsplaner for hver uddannelse, 4.8 a-f, 4.7j udviklingsaktiviteter University College-akkreditering 18

Nye uddannelser: Bilag 2.3a, s. 3 (grafisk diplomuddannelse), 2.3b, s. 4 (sundhedsfaglig diplom), bilag 4.8h (mentor-diplom), s. 3, kap 1. (tværfaglig diplomuddannelse i psykiatri). Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på at CVU et har udviklet både eksisterende og nye uddannelser: tre nye grunduddannelser, seks nye diplomuddannelser og en række efter- og videreuddannelser. Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? Bilag 2.1a (satsningsområde), s. 3 Bilag 2.2c (fjernundervisning) Bilag 4.9a (fjernstudie) Bilag 2.3b (fjernundervisning). s. 3 Bilag 4.9d (natur/didaktik), s. 4 Bilag 4.9g (portfolio), 4.9j (læringskontrakter). Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på hvordan de enkelte grunduddannelser eksperimenterer med undervisningsformer på de enkelte grunduddannelser samt i form af satsningsområde på tværs realiseret i udvikling af netbaserede grunduddannelser. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Kriteriet udgår. Spørgsmål 4.11 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? Bilag 4.11a Hæfte-læreruddannelsen Bilag 4.7g Læring i praktikken pædagoguddannelsen Bilag 4.9j Læringskontrakter som studieredskab eksempel sygeplejerskeuddannelsen Bilag 4.7p Eksempel grafisk kommunikation på studieordning Bilag 4.11b-d Evalueringer Sygeplejerskeuddannelsen. Begrundelse: Dokumentationen viser hvordan praktikkens læringspotentiale udnyttes i undervisningen. Desuden dokumenteres det at der foregår refleksion og diskussioner om praktikkens anvendelse og læringspotentiale i undervisningen for de enkelte grunduddannelser. Derudover er der eksempler på hvordan eksisterende praksis er blevet evalueret og udviklet. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? Bilag 2.1 a, s. 2 Optagelsestal 1997-2002 Bilag 2.3c Optagelsestal 2002-2004. Begrundelse: Dokumentationen viser at grunduddannelserne efterspørges af de studerende. University College-akkreditering 19

Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 2.3c, s. 5, 24 Årsberetning Bilag 4.13a-b Frafaldsundersøgelser Haderslev Bilag 4.13 Frafaldsstatistik Aabenraa, Frafaldsanalyse sygeplejerske. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU Sønderjylland har en række indsatser for at forebygge frafald. CVU et har blandt andet etableret en central studievejledning der tilbyder studerende personlig samtale og indslusningssamtale, der er holdlærerfunktion, og studieordningerne er blevet revideret for at begrænse frafald. Der er gennemført frafaldsundersøgelse på pædagoguddannelsen i Haderslev 2003 og 2004 og på sygeplejerskeuddannelsen. På pædagoguddannelsen i Aabenraa er der ikke gennemført frafaldsundersøgelse, men frafaldsstatistik. Derimod mangler dokumentation for at frafaldsundersøgelser foregår systematisk og på alle grunduddannelser. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 4.14a Dimittendundersøgelser for læreruddannelsen Bilag 4.14b Pædagoguddannelsen i Haderslev Bilag 4.14c Fagforeningsopgørelse fra sygeplejerskerne, Begrundelse: Dokumentationen viser at der årligt foretages dimittendundersøgelser på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsen i Haderslev. Derimod mangler dokumentation for systematiske dimittendundersøgelser for Aabenraa og sygeplejerskeuddannelsen. University College-akkreditering 20

5 Kvalitetssikring og -udvikling Spørgsmål 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og -udvikling? Kriteriet er ikke opfyldt. Den vedlagte dokumentation er ikke relevant da den alene vedrører evalueringstiltag på de enkelte uddannelser. Begrundelse: Der mangler dokumentation for fælles strategi for kvalitetssikring og -udvikling der kan bidrage med en fælles retning og forståelse for kvalitetsarbejdet på CVU Sønderjylland. Der foreligger et oplæg til en fælles evalueringsmodel for evaluering af undervisning. Spørgsmål 5.2 Har I udmøntet jeres strategi i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter? Handlingsplanerne 2.2a. Begrundelse: Dokumentationen viser at den overordnede strategi er udmøntet i konkrete kvalitetsmål formuleret i de årlige handlingsplaner for hver uddannelser som behandles af bestyrelsen. Spørgsmål 5.3 Kan I dokumentere at institutionen lever op til disse mål? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 9.2 Intern bachelorevaluering Bilag 5.1 L1-13 Eksempler på tiltag og evalueringer læreruddannelsen Bilag 5.1 P11-12 Evaluering og opfølgning Aabenraa Seminarium Bilag 5.1 S1-6 Evalueringer Sygeplejerskeuddannelsen Bilag 5.1 G1-2 Evalueringer Grafisk Kommunikation Bilag 5.1 E1-7 Evaluering Efter- og videreuddannelse. Begrundelse: Dokumentationen viser, jf. 5.2, at der arbejdes med årlige kvalitetsmål formuleret i handlingsplaner. Men der mangler dokumentation for hvordan det enkelte mål er opfyldt i form af fx en beretning til bestyrelsen. Dokumentationen viser at der arbejdes løbende med evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på alle partnerinstitutioner, men ikke hvordan disse kobles til målopfyldelse af de formulerede målsætninger. Spørgsmål 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? University College-akkreditering 21

Bilag 9.2 Intern bachelorevaluering Bilag 5.1 L1-13 Eksempler på tiltag og evalueringer læreruddannelsen Bilag 5.1 P11-12 Evaluering og opfølgning Aabenraa seminarium Bilag 5.1 S1-6 Evalueringer Sygeplejerskeuddannelsen Bilag 5.1 G1-2 Evalueringer Grafisk Kommunikation Bilag 5.1 E1-7 Evaluering Efter- og videreuddannelse. Begrundelse: Dokumentationen viser at der på samtlige grunduddannelser arbejdes systematisk med kvalitetssikring, at interne og eksterne interessenter inddrages i at udvikle aktiviteterne, og at der følges op på evalueringerne. Spørgsmål 5.5 Bruger I viden og data, herunder institutionens rådgivende udvalgs vurderinger af og udtalelser om aktiviteternes kvalitet til at forbedre og udvikle kvaliteten? Bilag 9.2 Intern bachelorevaluering Bilag 5.1 L1-13 Eksempler på tiltag og evalueringer læreruddannelsen Bilag 5.1 P11-12 Evaluering og opfølgning Aabenraa seminarium Bilag 5.1 S1-6 Evalueringer Sygeplejerskeuddannelsen Bilag 5.1 G1-2 Evalueringer Grafisk Kommunikation Bilag 5.1 E1-7 Evaluering Efter- og videreuddannelse Bilag 4.5a - t (Dagsorden og referater fra møder med dokumentation af forskellige fora og dokumentation for dialogen via referater). Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU Sønderjylland indsamler viden og data på samtlige grunduddannelser til at udvikle uddannelseskvaliteten, og at de rådgivende udvalgs vurderinger indgår. Spørgsmål 5.6 Har I placeret ansvar for kvalitetssikring og opfølgning i organisationen? Kriteriet er ikke opfyldt. Bilag 2.4b notat om ledelsesstruktur Supplerende dokumentation: Bilag 5.6, 1 Bilag P8. Begrundelse: Der mangler dokumentation for ansvarsplacering af henholdsvis koordinering af evalueringsarbejde og gennemførelse af og opfølgning på evaluering af de enkelte aktiviteter i en form som også er tilgængelig for interne interessenter. Spørgsmål 5.7 Vurderer I systematisk og løbende hvorvidt jeres kvalitetssikringssystem er relevant og dækkende til at belyse om målsætningerne indfries? Kriteriet er ikke opfyldt. Ingen relevant dokumentation. Begrundelse: Der er vedlagt eksempler på at kvalitetssystemer er blevet evalueret på partnerinstitutionsniveau, men der mangler dokumentation for at der er foretaget en samlet evaluering af det nuværende kvalitetssystem i form af kvalitetsarbejdets organisering og tilrettelæggelse og dets dokumentations- og opfølgningsprocedurer. University College-akkreditering 22

6 Undervisere og lærerkræfter Spørgsmål 6.1 Har I en ansættelsespolitik og praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelserne? Ved kvalifikationsniveau forstås, ud over pædagogisk kompetence, dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Bilag 6.1a Skematisk oversigt over undervisernes uddannelsesmæssige baggrund Bilag 3.5a Kompetenceudviklingsnotat. Begrundelse: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne. Derudover er der formuleret et generelt notat om kompetenceudvikling hvor der sigtes på at alle i lærerkorpset som minimum har eller opnår kompetencer der ækvivalerer kandidat- eller masterniveau. Spørgsmål 6.2 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har baggrund i eller tilknytning til professionen (interne som eksterne undervisere, gæsteforelæsere mv.)? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 6.1a Skematisk oversigt over undervisernes uddannelsesmæssige baggrund og øvrige kompetencer. Begrundelse: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset er uddannet inden for professionen eller har erfaring fra professionen, og at professionsforankring er et af hovedområderne for udviklingsprojekter. Derimod mangler der dokumentation for en formuleret plan eller målsætning for sammensætning af lærerkorpset som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til professionstilknytning. Spørgsmål 6.3 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har tilknytning til forskningsverdenen (interne som eksterne undervisere, gæsteforelæsere mv.)? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 6.1a Skematisk oversigt over undervisernes uddannelsesmæssige baggrund og øvrige kompetencer. Begrundelse: Dokumentationen viser at lærerkorpset har tilknytning til forskningsverdenen i kraft af uddannelsesbaggrund. Derimod mangler dokumentation for en formuleret plan eller målsætning for lærerkorpsets samlede forskningstilknytning i form af tilknytning til forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med aftaleinstitutioner. University College-akkreditering 23

Spørgsmål 6.4 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har erfaring med og kan forestå aktiviteter inden for forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/profession? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 6.1a Skematisk oversigt over undervisernes uddannelsesmæssige baggrund og øvrige kompetencer Bilag 6.4 a Ansættelsesopslag. Begrundelse: Dokumentationen viser at flere medarbejdere deltager i udviklingsarbejde. Der er eksempel på at det har indgået i et ansættelsesopslag, men der mangler dokumentation for at dette er en generel politik. Spørgsmål 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Bilag 3.5a Kompetenceudviklingsnotat Bilag 6.5a, b Indkaldelse til møde og vejledning for adjunktforløb og lektorbedømmelse. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er formuleret en generel CVUkompetenceudviklingspolitik hvori der også indgår en plan for opnåelse af lektorbedømmelse. Spørgsmål 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? Bilag 6.1a Skematisk oversigt over undervisernes uddannelsesmæssige baggrund og øvrige kompetencer Bilag 7.2a1, 7.2a2a og 7.2a2b, 7.2a3. Aftaler med Syddansk Universitet (Institut for Pædagogisk Forskning og Udvikling (IPFU), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Begrundelse: Dokumentationen viser at forskningsaftaler sikrer lærerkorpset mulighed for efteruddannelse, og at underviserne inddrages i udviklingsprojekter med forskningstilknytning. University College-akkreditering 24

7 Forskningstilknytning Spørgsmål 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle CVU ets uddannelses-, udviklingsog videncenteraktiviteter? Bilag 7.1a, s. 4 Strategi for forskningstilknytning Bilag Referat af udviklingsrådsmøder Supplerende dokumentation: Overordnet strategi for forskningstilknytning. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har en vedtaget strategi for forskningstilknytning. Spørgsmål 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? Bilag 7.2a1, 7.2a2a og 7.2a2b, 7.2a3. Aftaler med Syddansk Universitet (Institut for Pædagogisk Forskning og Udvikling (IPFU), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 7.5f og 7.5g Antal medarbejdere Bilag 9.2a Oversigten over CVU Sønderjyllands udviklings- og forskningsaktiviteter. Begrundelse: Dokumentationen viser at forskningstilknytningen omfatter alle grunduddannelser, og at forskningstilknytningen inddrager mange medarbejdere (aftalerne omfatter 36 medarbejdere). Spørgsmål 7.3 Inddrager og anvender I viden om og resultater af dansk og international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen? Bilag 7.3 a og 7.3 b, 7.3 c, s. 2. Læreruddannelsen, evaluering af natur-teknik-undervisningen Bilag 7.3 d. og7.3 e Pædagoguddannelserne, læseplan Bilag 7.3 f., 7.3.g Sygeplejerskeuddannelsen, læseplan Bilag 7.3 h Efter- og videreuddannelsen. Begrundelse: Dokumentationen viser at der inddrages forskningsbaseret litteratur på samtlige grunduddannelser på CVU et. Spørgsmål 7.4 Inddrager I forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen? University College-akkreditering 25

Bilag 7.4 a-c Efter- og videreuddannelsen Bilag 7.4 d-e Sygeplejerskeuddannelsen Bilag 7.4 f-j Pædagoguddannelserne Bilag 7.4 k-l Efter- og videreuddannelsen. Begrundelse: Dokumentationen viser at der undervises i forskningsmetode og videnskabsteori på samtlige grunduddannelser på CVU et. Spørgsmål 7.5 Indgår I i samarbejde med forskningsinstitutioner, forskere og/eller ph.d.-studerende i institutionens faglige ajourføring og efter- og videreuddannelse af institutionens medarbejdere? Bilag 7.2 a Forskningsaftaler Bilag 7.5 d Ph.d.-studier Bilag 9.2 a Forsøgs- og udviklingsarbejder Bilag 7.5 e Gæstelærere. Begrundelse: Dokumentationen viser at forskningsaftaler sikrer lærerkorpsets mulighed for efteruddannelse og deltagelse i forskningstilknyttede projekter. University College-akkreditering 26

8 Fysiske og elektroniske ressourcer Spørgsmål 8.1 Har I formuleret en strategi for institutionens fysiske og elektroniske ressourcer? Bilag 8.1. Nuværende IT-strategi Bilag 8.1 b. Dagsorden for møde Bilag 8.1 c Websitestrategi. Begrundelse: Dokumentationen viser en vedtaget strategi for både fysiske og elektroniske ressourcer. Spørgsmål 8.2 Udvikler I institutionens biblioteksvirksomhed og andre former for informationsfaciliteter til nytte for institutionens brugere, bl.a. i samarbejde med Det Elektroniske Forskningsbibliotek? Bilag 8.2 a Koordinerende bibliotekarmøder Bilag 8.2 b side 101 og 103 Databaser Bilag 8.2 a side 2 punkt 6 og 7, samt side 4 punkt 3. Forskningsdatabaser og søgeregistre, licenser Bilag 8.2 c punkt 5 Samarbejde om udlån Bilag 8.2 b side 83 og 85 samt side 111 og 113 Udvikling i materialebestand, biblioteksarealer, personale og økonomi. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et udvikler institutionens biblioteksvirksomhed og andre former for informationsfaciliteter til nytte for institutionens brugere. Spørgsmål 8.3 Udvikler og vedligeholder I institutionens øvrige faciliteter, bygninger, laboratorier, bygninger, udstyr, it-teknologi, materialer, idrætsanlæg mv. så de er tidssvarende og relevante i forhold til institutionens og uddannelsernes behov? Bilag 2.2.3a Strategi for IT, info Bilag 8.3 a, f Eksempel på bygningsvedligeholdelsesplaner Bilag 2.3 c side 5, Renovering Bilag 8.3 c-d Planer for mediatek og IT arbejdspladser. Begrundelse: Dokumentationen viser planer og implementering af planer for udvikling og vedligeholdelse af bygninger, udstyr, it-teknologi mv. Spørgsmål 8.4 Har I etableret nem og brugervenlig adgang til information for eksterne samarbejdspartnere, interessenter, ansøgere mv.? University College-akkreditering 27

Bilag 8.2. b side 91 og 93 Udlånstal Bilag 8.4 a Hjemmesidebesøg. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er etableret en nem og brugervenlig adgang til information for eksterne samarbejdspartnere, interessenter, ansøgere mv. University College-akkreditering 28

9 Videncenter Spørgsmål 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? Bilag 2.2. d Handlingsplan 2005, s. 2 Bilag 9.4b Videncentre ved CVU Sønderjylland strategi og organisation. Begrundelse: Dokumentationen viser en vedtaget strategi for CVU ets videncenterfunktion, herunder CVU ets spydspidskompetencer. Spørgsmål 9.2 Dokumenterer og synliggør I jeres kompetencer og resultater? Bilag 9.2 e Hjemmeside Bilag 9.2b, Bilag 4.6 d Konferencer Bilag 9.2 c Publikationer e- Bilag 9.2 d Tidsskrift Emergens. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på dokumentation og synliggørelse af kompetencer og resultater via hjemmeside, rapporter, konferencer og tidsskrift. Spørgsmål 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? Bilag 9.2 e Hjemmeside Bilag 9.2b, Bilag 4.6 d Konferencer Bilag 9.2 c Publikationer e- Bilag 9.2 d Tidsskrift Emergens. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på dokumentation og synliggørelse af kompetencer og resultater via hjemmeside, rapporter, konferencer og tidsskrift. Det er dog ikke dokumenteret at eksemplerne er modtagerorienteret i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner. Spørgsmål 9.4 Integrerer I organisatorisk og fagligt jeres videncenteraktiviteter som en del af institutionen? Bilag 9.4b Videncentre ved CVU Sønderjylland strategi og organisation University College-akkreditering 29

Bilag 9.4a Oversigt over medarbejdere tilknyttet forsknings- og udviklingsafdelingen. Begrundelse: Dokumentationen viser at videncenteraktiviteterne er integreret organisatorisk og fagligt i CVU et. Spørgsmål 9.5 Samarbejder I med de studerende og medarbejderne i videncenteraktiviteterne? Bilag 9.4a Oversigt over medarbejdere tilknyttet forsknings- og udviklingsafdelingen Bilag 9.2 d Studenteropgaver som artikler Bilag 9.2 b Konferencer Bilag 7.5 e Åbne arrangementer Bilag 9.5a Anerkendelsesprojektet. Begrundelse: Dokumentationen viser at medarbejdere inddrages i udviklingsprojekter, og at der afholdes videncenterarrangementer for både medarbejdere og studerende. Derudover dokumenteres planlagte projekter hvor studerendes inddrages. Spørgsmål 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejdere? Bilag 9.4a Oversigt over medarbejdere tilknyttet forsknings- og udviklingsafdelingen Bilag 9.2 d Studenteropgaver som artikler Bilag 9.2 b Konferencer Bilag 7.5 e Åbne arrangementer Bilag 9.5a Anerkendelsesprojektet Bilag 7.3 c, s. 2. Læreruddannelsen. Begrundelse: Dokumentationen viser at medarbejdere inddrages i udviklingsprojekter, og at der afholdes foredrag og temarækker hvor medarbejdere kan deltage. Dokumentationen viser desuden hvordan grunduddannelserne får gavn af viden fra videncentrene i form af eksempler på arrangementer hvor studerende kan deltage i videncenteraktviteter. Derudover gives der eksempel på hvordan udviklingsprojekter er integreret i undervisningen. Spørgsmål 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? Bilag 9.2 a Oversigt over udviklingsprojekter Bilag 9.1 b og 9.1 c. Videncenteransøgninger Bilag 10.2a-c Samarbejdspartnere amtet Bilag 10.2d-g Samarbejdspartnere uddannelsesinstitutioner og øvrige institutioner i regionen. Begrundelse: Dokumentationen viser hvordan CVU et gennemfører projekter og udviklingsarbejde i samarbejde med regionale offentlige og private virksomheder. University College-akkreditering 30