VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT

Til Sønderborg Kommune Dokumenttype Hovedrapport Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT

HOVEDRAPPORT Revision 1.4 Dato 2009-08-21 Udarbejdet af JEML Kontrolleret af JJP Godkendt af AD Beskrivelse Varmeplan Sønderborg Kortlægning scenarier - handlingsplan Billede på forside: Forundersøgelser Geotermisk anlæg Sønderborg Af Claus Thorsted, www.ing.dk Ref. 08719034\F00036-2-JEML Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T +45 9935 7500 F +45 9935 7505 www.ramboll.dk

INDHOLD 1. Sammenfatning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Status 1 1.3 Analyser 2 1.4 Virkemiddelkatalog 5 1.4.1 Kommunen 5 1.4.2 Forsyningsselskaberne 7 1.4.3 Forbrugerne 7 2. Rammerne 9 2.1 Project Zero 9 2.2 Overordnet plan 9 3. Situationen 11 3.1 Metode 12 3.2 Varmebehov 13 3.3 Energibehov til opvarmning 15 3.3.1 Nybyggeri 16 3.3.2 Energibesparelser 18 4. Fremtidsscenariet 20 4.1 Mulighederne 20 4.2 Det fleksible energisystem 20 4.3 Teknologierne 21 4.3.1 Sammenbinding af varmeforsyninger 22 4.3.2 Udvidelse af fjernvarmeområder 24 4.3.3 Solvarme 26 4.3.4 Biogas 26 4.3.5 Geotermi 27 4.3.6 Biomasse 28 4.3.7 Affald 29 4.3.8 Varmepumper 29 4.3.9 Overskudsvarme 30 4.3.10 Individuel opvarmning 31 4.3.10.1 Konvertering til fjernvarme 32 4.3.10.2 Skift af brændsel og opvarmningsmetode på individuelle anlæg 32 4.3.11 Fremtidsscenariet 34 4.4 De energi- og miljømæssige konsekvenser 34 4.4.1 Fjernvarmeområder 34 4.4.2 Individuel opvarmning 38 4.4.3 Varmeforsyning i hele kommunen 40 4.5 De økonomiske konsekvenser 42 4.5.1 Solvarme i Broager 43 4.5.2 Etablering af varmetransmissionsledning fra Sønderborg 45 4.5.2.1 Udviklingen af varmebehovet 45 4.5.2.2 Transmissionsnet 46 4.5.2.3 Varmeproduktion 47 4.5.2.4 Samfundsøkonomisk resultat - sammenligning reference og alternativ 47 4.5.2.5 Samfundsøkonomisk resultat - sammenligning af reference og reference med transmissionsnet 48

4.5.2.6 Organisering og selskabsøkonomi 49 4.5.3 Biogas Gråsten 50 5. Referenceliste 52 ORDFORKLARING VE Vedvarende Energi Fossile energikilder Primær energifaktor Samfundsøkonomi Afgiftsforvridningseffekt Omfatter fornybare energikilder som f.eks. solvarme, biogas, træflis, halm, geotermi. Vedvarende energikilder er ligesom de fossile energikilder begrænsede men fornyes og giver overordnet set ikke anledning til udledningn af drivhusgasser til atmosfæren. Omfatter ikke-fornybare energikilder som kul, olie, naturgas mv., der alle giver anledning til udledning af drivhusgasser. Efter 2012 forventes Danmark ikke længere at være selvforsynende med fossile energikilder, som således skal importeres fra udlandet primært mellemøsten (olie) og Rusland (natugas). Forholdet mellem en produceret mængde varme og den mængde energi (brændsler) der benyttes til fremstillingen af den pågældende varme. Den primære energifaktor kan omfatte fossile brændsler alene eller den samlede mængde brændsler, herunder også VE kilder. De samfundsøkonomiske opgørelser er udtryk for opgørelser af de samlede økonomiske konsekvenser for samfundet ved et givent projekt. Herunder investeringer, drift, brændselsudgifter, skadevirkninger på miljøet/klimaet osv. Desuden indgår en opgørelse af afgiftsforvridningseffekten. Afgiftsforvridningseffekt er en opgørelse af et projekts indflydelse på det offentliges/statens indtægter/udgifter. En negativ værdi er udtryk for en "positiv effekt" på statens budget i form af f.eks. afgiftsindtægter. Afgiftsforvridningseffekt indgår i samfundsøkonomiske opgørelser af et projekt. Klima/drivhuseffekten Ophobningen af for høj en koncentration af drivhusgasser som f.eks. CO 2, CH 4, N 2 O, H 2 O (damp) i atmosfæren, hvilket er medvirkende til at hæve temperaturen med store konsekvenser for naturen, mennesker og dyreliv på jorden. Den menneskeskabte udledning af CO 2 stammer primært fra afbrænding af fossile brændsler. Energirammen Kollektiv varmeforsyning Energirammen i bygningsreglementet er et udtryk for den mængde energi en given bebyggelse maksimalt må benytte til opvarmning, varmt brugsvand mv. Fjernvarme/blokvarme systemer eller individuel naturgasforsyning. CO 2 -ækvivalenter Udledningen af drivhusgasser opgøres typisk i CO 2 - ækvivalenter, hvor udledningen af de mest almindelige typer drivhusgasser er vægtet og "lagt sammen". Eksempelvis udgør metan og lattergas kraftige drivhusgasser som vægter tungere end CO 2. CO2 udgør dog den mest almindelige og samtidigt hyppigst forekommende drivhusgas.

1-1 1. SAMMENFATNING 1.1 Baggrund Sønderborg Kommune har valgt at arbejde proaktivt med varmeplanlægning i kommunen som et aktivt redskab til at sikre forbrugerne en sikker og omkostningseffektiv varmeforsyning, og samtidig skabe grundlag for, at anvendelsen af fossile brændsler i kommunen over en årrække udfases. I gennem Project Zero samarbejdet har kommunen således tilsluttet sig følgende målsætning for klimaindsatsen: Målet er i 2020 at halvere husstandenes elforbrug og reducere CO 2 -udledningen med 75 %. Ambitionen er i 2029 fuldstændig at fjerne områdets CO 2 -belastning. Projektets primære fokus er energi - intelligent energiadfærd og energihåndtering i forbruget samt omlægning af forsyning til bæredygtige energiformer. Sekundært vil projektet fokusere på de relaterede miljøaspekter. Varmeforsyningen spiller en vigtig rolle i opfyldelsen af klimamålene, dels da sektoren isoleret set udgør den største bidragsyder til klimaeffekten, og dels fordi varmeforsyningen kan være med til at sikre, at udledningerne fra de øvrige sektorer kan udledes på en omkostningseffektiv facon. Kommunen har i henhold til varmeforsyningslovgivningen ansvaret for varmeforsyningsplanlægningen og skal sammen med varmeforsyningsselskaberne arbejde for: at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder at varmeforsyningens afhængighed af olie reduceres at udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige effekter ved varmeforsyningen reduceres at varmeforsyningen tilrettelægges med fokus på omkostningseffektivitet samt at reducere forbrugernes udgifter til opvarmningsformål Med Varmeplan Sønderborg er det kommunens ambition, at alle de klima- og energipolitiske målsætninger går op i en højere enhed. 1.2 Status I Sønderborg Kommune er der i 2009 registreret ca. 30.200 opvarmede bygninger med et samlet bygningsareal på godt og vel 7 mio. m 2, hvoraf ca. 67 % udgøres af boliger, 20 % handel og service, 10 % Industri og 3 % landbrug. Endvidere kan det konstateres, at mere end 50 % af den samlede bygningsmasse er opført eller hovedrenoveret efter 1979.

1-2 Sønderborg kommune Teoretisk varmebehov (MWh) 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0 0% Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug I den nuværende situation dækkes 34 % af nettovarmebehovet således af fjernvarme, 28 % af individuel naturgas og 24 % af oliefyr. Fjernvarmedækningen i Sønderborg Kommune er således markant mindre end landsgennemsnittet, der ligger på 46 % (ud fra en energimæssig betragtning). I Sønderborg Kommune findes der fjernvarmesystemer i følgende byer (primære brændsler hidtil er anført i parentes): Sønderborg (Naturgas, Affald) Nordborg (Naturgas) Gråsten (Naturgas) Augustenborg (Naturgas) Broager (Naturgas) Den overvejende andel af fjernvarmeproduktionen i dag sker således på naturgas, mens der i flere af fjernvarmeområderne er godkendt projekter for VE (solvarme og geotermi). 1.3 Analyser I Sønderborg Kommune er der store potentialer for omstilling af varmeforsyningen, herunder ikke mindst fjernvarmeforsyningen, til mere klimavenlige teknologier med store gevinster for samfundsøkonomien og forbrugernes økonomi i øvrigt. En sammenbinding af visse fjernvarmenet vil sikre en optimal fleksibilitet i forsyningen, herunder mellem el- og varmesektoren. Sammenbindingen vil samtidig sikre den optimale udnyttelse af fluktuerende energikilder samt de mest effektive varmeproduktionsanlæg baseret på VE, herunder affaldsvarme fra Sønderborg, geotermi, solvarme, overskudsvarme samt varme produceret på biogas. Der foreslås i Varmeplan Sønderborg etableret en varmetransmissionsledning ØST, der forbinder forsyningsområderne Sønderborg Augustenborg Nordborg. Ledningen vil gøre det muligt at flytte den til en hver tid billigste og mest miljøvenlige varme mellem områderne og dermed sikre den bedste udnyttelse heraf. På længere sigt bør en varme transmissionsledning VEST mellem Broager, Gråsten og evt. Sønderborg overvejes. En udvidelse af fjernvarmens dækningsgrad fra 34 % til ca. 60 % kan ske med store samfundsøkonomiske og energi/miljømæssig fordele. Konverteringerne omfatter huse opvarmet med individuel naturgas, olie og el beliggende i- eller i umiddelbar nærhed til fjernvarmesystemerne.

1-3 Resterende individuelt forsynede ejendomme omstilles sideløbende til varmepumper (50 %), biobrændselsfyr (25 %) og solvarme (25 %). Fjernvarmesektoren omstilles til en øget anvendelse af vedvarende energikilder samt øget fleksibilitet, der sikrer optimal samspil med de øvrige sektorer: Storskala solvarmesystemerne i Broager og Sønderborg udbygges til et samlet solpanelareal i alt ca. 35-40.000 m². Der etableres 2-3 biogasanlæg i kommunen der tilsammen kan udnytte 70-80 % af biogaspotentialet. Anlæggene tilsluttes nærliggende kraftvarmeværker (f.eks. Gråsten og Augustenborg). Biogasanlæggene kan på sigt ligeledes udnyttes til f.eks. industri/teglværker samt evt. en øget udnyttelse af geotermisk varme i området. Det kommende geotermiske anlæg ved Sønderborg baseret på flisvarme som drivmiddel udnyttes fuldt ud bl.a. gennem etablering af transmissionsledningen og udvidelsen af fjernvarmesystemet. Der etableres nyt biomassebaseret kedelanlæg ved kraftvarmeværket i Sønderborg (kombineret med geotermi). Anlægget vil på længere sigt kunne omstilles til biomassebaseret kraftvarme. Affaldsanlægget i Sønderborg opgraderes/renoveres til bedste standard i DK indenfor de kommende 15 år. Der etableres på lang sigt varmepumper svarende til 10-15 % dækning af fjernvarmebehovet for at sikre optimeret samspil med elsystemet (reguleringskapacitet). Varmepumperne kan på endnu længere sigt erstattes/suppleres med brændselscellekraftvarmeværker, der udgør en lovende og meget perspektivrig teknologi til optimeret samspil med elsystemet, men fortsat er under udvikling. Overskudsvarme fra industrier/teglværker i regionen kan i begrænset omfang udnyttes til fjernvarme i kommunen. I alt regnes med 2-3 MW varme inden 2016. Udviklingen af fjernvarmeproduktionen og sammensætningen er illustreret i nedenstående figur. Figur 1 Det samlede energiforbrug til fjernvarmeproduktionen og varmeproducenternes andel MWh 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 2009 2010 Fjernvarme energiforbrug til opvarmning 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2029 Naturgas Affald Geotermi Biogas Solvarme Overskudsvarme Elektricitet Biomasse Bioolie Omstillingen af den individuelle og kollektive forsyning indebærer, at stort set alle fossile brændsler til varmeproduktion i kommunen udfases. Udviklingen af VE andelen til varmeproduktionen er vist i følgende figur.

1-4 VE-andel Sønderborg kommune (% af varmeproduktion) 100% 90% 80% 70% 60% Ikke VE Affald VE 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 År 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Omstillingen af varmeforsyningen (som foreslået) er baseret med samfundsøkonomiske fordele i forhold til en videreførelse af de nuværende systemer. En omstilling af fjernvarmeproduktionen i Broager fra naturgas til storskala solvarme vil efter de gældende forudsætninger fra Energistyrelsen give anledning til et samfundsøkonomisk overskud med en forrentning på mere end 6 %. Varmen kan herunder produceres til en pris på ca. 239 kr/mwh, hvilket er meget konkurrencedygtigt i forhold til alternative opvarmningsmetoder. Transmissionsledning/sammenbinding af fjernvarmesystemer og konvertering af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarme vil samlet set give et samfundsøkonomisk overskud på mere end 50 mio.kr i 2009-værdier over en 20 årig periode, samtidig med at der opnås en besparelse i CO 2 -udledninger i størrelsesordenen 60%. Etablering af transmissionsledningen uden samtidig konvertering af fjernvarmepotentialet i området, giver dog anledning til en dårligere samfundsøkonomi. En øget tilslutning til fjernvarmesystemerne i kommunen er med andre ord en forudsætning for en positiv udvikling af varmeforsyningen i hele kommunen. Samfundsøkonomisk er biogas til fremstilling af fjernvarme i Gråsten en rigtigt god ide. Analyserne viser således at varmeprisen bliver negativ da brændselsprisen mod elsalget giver et samfundsøkonomisk overskud på grund af sparet elproduktion på kul baserede kraftværker.

1-5 Sønderborg Kommune - Reduktion i forhold til 2009 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 Figur 2: Reduktion i CO 2 -udledninger fra varmeproduktionen set i forhold til referenceåret som konsekvens af omlægningen i brændsler i perioden 2009-2029. Gennemførelsen af de foreslåede ændringer af de individuelle og kollektive opvarmningssystemer i kommunen giver en samlet reduktion af CO 2 udledningen på ca. 72% i 2020 og 92% i 2029 i forhold til udgangspunktet. 1.4 Virkemiddelkatalog På baggrund af kortlægningen og analyserne foretaget i Varmeplan Sønderborg er der opstillet forslag til en handlingsplan for gennemførelsen af aktiviteterne i planen og realiseringen af de overordnede målsætninger for varmeforsyningen. Aktiviteterne er målrettet nøgleaktørerne inden for området: Kommunen, Forsyningsselskaberne samt Forbrugerne. 1.4.1 Kommunen Følgende aktiviteter iværksættes af kommunen for realisering af varmeplanens mål og aktiviteter. 1. Kommunen anmoder varmeforsyningsselskaberne om at igangsætte følgende arbejder, herunder om nødvendigt at udarbejde de nødvendige projektforslag: 1. Fremme anvendelse af solvarme på Broager Fjernvarme. 2. Sammenbinding af fjernvarmesystemerne Broager, Gråsten, og evt. på længere sigt Sønderborg Fjernvarme (Transmissionsledning VEST) mulighederne belyses indledningsvist nærmere værkerne i mellem. 3. Udnyttelse af biogas til varmeproduktion til Gråsten/Broager evt. i forbindelse med etablering af en transmissionsledning VEST. 4. Etablering af transmissionsledning mellem Sønderborg, Augustenborg, Danfoss og Nordborg (Transmissionsledning ØST) 5. Etablering af biogasanlæg med varmeudnyttelse til Augustenborg Fjv./ Transmissionsledning ØST. 6. Konvertering af naturgasforsynede områder/ejendomme til fjernvarme belyses i projektforslag, herunder a. Resterende naturgasforsynede områder beliggende op til Sønderborg Fjernvarme. b. Naturgasområder ved Gråsten, Egernsund, Rinkenæs til Gråsten Fjernvarme/Transmissionsledning ØST c. Naturgasområder i Broager til Broager Fjernvarme/Transmissionsledning ØST.

1-6 d. Naturgasområderne Guderup og Svenstrup til Transmissionsledning ØST (når muligheden foreligger). I forbindelse med transmissionsledningen kan byerne Elstrup, Stevning, Hundslev, Asserballe og Dyndved evt. vurderes. e. Sygehuset i Augustenborg til Augustenborg Fjernvarme. f. Naturgasområderne Mjels, Broballe og Oksbøl ved Nordborg. 7. Etablering af nye nabovarme/kollektive varmeforsyningssystemer kan evt. undersøges i mindre individuelt opvarmede/naturgasforsynede byområder, herunder Fynshav, Lysabild, Skovby, Over Tandslet, Neder Tandslet. Projekterne udarbejdes af forsyningsselskaberne, alene eller i samarbejde og evt. med assistance fra kommunen. Kommunen har ansvaret for sagsbehandling af projekterne. 2. Optimeret varmeforsyning af nye huse der skal tænkes i helheder og reelle energi- og CO 2 besparelser, frem for i lavenergikrav (energiramme) og dyre bygningsintegrerede anlæg. Ved udstykninger og lokalplaner stilles krav om, at alle nye huse opføres med et CO 2 udslip svarende til eller lavere end nuværende klasse 1 standard med en individuel varmepumpe. For huse beliggende i fjernvarmeforsynede områder dispenseres fra det skærpede energirammekrav, hvis fjernvarmens VE produktion og samproduktion af el og varme opfylder kravet om CO 2 udslip. I de fleste fjernvarmeområder vil det betyde at huse kan opføres efter gældende bygningsreglementet, uden brug af varmepumpe, bygningsintegrerede løsninger og evt. ekstra isolering. 3. Agere for en justeret lovgivning, der sikrer optimale rammer for varmeforsyningen til fremtidens energisystem i kommunerne. Kommunen bør via Kommunernes Landsforening o.a. arbejde for følgende justeringer af de nationale rammer for kommunens varmeplanlægning: Ændring af tilskudsreglerne for biogas, således at anvendelsen af biogas kan ske på den samfundsøkonomisk, energimæssigt og miljø/klimamæssigt mest optimale facon. Det bør tilstræbes at tilskuddet følger biogassen og ikke som i dag elproduktionen ved afbrænding af biogassen i kraftvarmeanlæg. El-tilskuddet har til formål at sikre en høj kraftvarmedækning, men betyder, at der i dag produceres el uafhængigt af behovet, elprisen og produktionen af el på eks. vindmøller. Konkretisering af reglerne for kompensation til naturgasdistributionsselskabet ved mistede markedsandele. De nuværende regler giver kommunerne stor skønsmæssig frihed, men skaber samtidig stor usikkerhed om, hvorvidt der bør ydes tilskud samt hvordan tilskuddet udmåles. Usikkerheden betyder, at mange værker tøver med at udarbejde konverteringsprojekter, ikke mindst ved udsigten til en kompliceret sagsbehandling/evt. klage til Energiklagenævnet. Indførelse af dynamiske elafgifter, således at afgifterne underbygger markeds/priseffekterne. Indførelse af krav om løbende varmeforsyningsplanlægning, således at kommunerne løbende og i faste intervaller opdaterer varmeforsyningsplanerne, på linie med øvrige sektorplaner (F.eks. vand, spildevand og affald). Justering af afgiften for varme fra store varmepumper på varmeværkerne, således at det bliver attraktivt for værkerne at benytte disse frem for eks. elpatroner, og at de samfundsøkonomiske fordele herved afspejles i de selskabsøkonomiske konsekvenser også.

1-7 1.4.2 Forsyningsselskaberne Følgende tiltag iværksættes af varmeforsyningsselskaberne i kommunen: Fjernvarmeselskaber udarbejder forretningsplaner eller udbygningsplaner som redegør for, hvordan selskabet kan fastholde eller reducere selskabets udgifter med henblik på at sænke varmepriserne, for såvel de eksisterende som for potentielle nye kunder. Udbygningsplanen skal indeholde en plan for hastende fordelagtige projekter samt en perspektivplan for en langsigtet udbygning, der kan iværksættes, når forudsætningerne ændres for at fremme CO2-besparelser. Fjernvarmeselskaberne arbejdere videre med anbefalingerne i varmeforsyningsplanen, herunder etablering af transmissionsledning mellem Sønderborg, Augustenborg og Nordborg og på længere sigt, evt. Gråsten, Broager og Sønderborg. Fjernvarmeselskaberne udarbejder projektforslag for konvertering af naturgasforsynede områder til fjernvarme, jf. afsnit 1.4.1. Fjernvarmeselskaberne udvider arbejdet med energi/varmebesparelser ud fra kriterier om at mindske den samlede varmeregning inkl. kapitaludgifter til investeringer på kundens ejendom. Om nødvendigt ydes evt. tilskud til kunderne til forbedring af installationer til fællesskabets fordel. Fjernvarmeselskaberne udvider samarbejdet med kunderne til at omfatte lavere returtemperatur og lavere krav til maksimal fremløbstemperatur med henblik på at sænke temperaturniveauet under hensyntagen til fremtidige produktionsmuligheder for lavtemperatur-fjernvarme. Fjernvarmeselskaberne påbegynder arbejdet med en tarifreform, der i højere grad skal afspejle den langsigte omkostningsstruktur og markedsføringen til nye kunder, herunder: Fordelene ved lav returtemperatur, som effektiviserer produktionen og skaber kapacitet til nye kunder, Tidsafhængige tariffer, som pr. måned tager hensyn til prisforskelle i produktionsomkostninger, og som åbner for mere køb af evt. overskydende varme fra kunder, Tilpasning af den variable tarif, så den mindst afspejler de langtidsvariable omkostninger under hensyntagen til behovet for at skifte dimension og Fleksible prisbestemmelser, som fremmer de fælles løsninger for selskaber og kunder. 1.4.3 Forbrugerne Følgende tiltag iværksættes hos de enkelte varmeforbrugere i Sønderborg Kommune: Kollektive/fjernvarme forsynede områder Fjernvarmekunderne sikrer den mest optimale udnyttelse af fjernvarmen og returtemperaturen sænkes f.eks. gennem termostater, indregulering af anlæg, lavtemperaturinstallationer (gulvvarme), anvendelse af tørrerum/væg-varme (til tørringsformål), håndklædetørrer, osv. samt reducerer behovet for en høj fremløbstemperatur. Der etableres IKKE bygningsintegrerede varmeproducerende VE løsninger i fjernvarmeforsynede områder, herunder f.eks. solvarmepaneler eller varmepumpeløsninger, da disse som hovedregel ikke vil være konkurrencedygtige med de fælles løsninger. Rentable energibesparende projekter gennemføres, herunder især med fokus på reduktion af varmetab i installationer mv. Individuelt forsynede ejendomme Ejendomme beliggende i fjernvarmeforsynede områder tilsluttes til fjernvarmen. Ejendomme beliggende uden for fjernvarmeforsynede områder skifter til o fjernvarme fra nærliggende net, hvis der foreligger godkendt varmeforsyningsprojektforslag fra kommunen. o VE baserede anlæg: Solvarme, Varmepumper (Jord/vand) eller biobrændselsfyr, evt. i fællesskab med naboer/nærliggende ejendomme, hvis det er teknisk/økonomisk muligt. Der spares i gennemsnit 25 % på varmebehovet og returtemperaturen sænkes til under 35 grader (på årsbasis) i alle områder (både individuelle og kollektivt forsynede) inden 2020.

1-8 I sommerhuse fokuseres især på varmebesparelser, hvor der er helårsbeboelse og på anvendelse af f.eks. passive varme/køleløsninger til reducering af energibehov samt på solvarme til varmt brugsvand. Opvarmningssystem tilpasses i øvrigt forbrugsmønster.

1-9 2. RAMMERNE 2.1 Project Zero Sønderborg Kommune har i samarbejde med bl.a. DONG Energy, Danfoss og SydEnergi indgået et partnerskab omkring klimaindsatsen i kommunen den såkaldte Project Zero vision. Project Zero er visionen om at skabe økonomisk vækst i Sønderborg området baseret på en CO 2 neutral udvikling. Målet for samarbejdet er endvidere udtrykt som: Målet er i 2020 at halvere husstandenes elforbrug og reducere CO 2 -udledningen med 75 %. Ambitionen er i 2029 fuldstændig at fjerne områdets CO 2 -belastning. Projektets primære fokus er energi - intelligent energiadfærd og energihåndtering i forbruget samt omlægning af forsyning til bæredygtige energiformer. Sekundært vil projektet fokusere på de relaterede miljøaspekter. Project Zero har således i høj grad sammenfaldende interesser med varmeforsyningssektoren og de mål, der gælder herfor, og indholdet af varmeforsyningsplanen vil i høj grad danne grundlag for mulighederne for at opnå succes i Project Zero. 2.2 Overordnet plan Betingelserne for udviklingen af varmeforsyningssektoren har ændret sig drastisk de seneste år. Perioder med skyhøje energipriser, udsigten til en øget afhængighed af russiske gas og energi fra andre ustabile regioner samt ikke mindst det globale fokus på følgevirkningerne af de menneskeskabte klimaeffekter har skabt en fornyet interesse for udviklingen af energisektoren. I Danmark har kommunerne spillet en historisk set vigtig rolle i varmeplanlægningen, og dermed en væsentlig del af rygraden i det danske energisystem, og vil fortsat have en afgørende rolle de kommende år. I det følgende er de væsentligste rammer for varmeplanlægningen i Danmark, og dermed grundlaget for Sønderborg Kommunes indsats de kommende år, skitseret. Rammerne kan inddeles i de overordnede visioner og mål for sektoren samt de mere konkrete og lovfastsatte rammer, herunder især varmeforsyningslovgivningen. Helt overordnet set lægger de energipolitiske målsætninger op til at fortsætte i samme spor med en forstærket indsats for yderligere besparelser, effektiviseringer og omlægning til vedvarende energi. Udgangspunktet for kommunens indsats med varmeplanlægningen er således at virke for følgende mere eller mindre specifikke målsætninger: EU's målsætninger om at reducere anvendelsen af fossile brændsler samt udledningen af drivhusgasser på den mest omkostningseffektive facon Danmarks nationale mål om at reducere udledningen af CO 2 især uden for det kvoteregulerede marked. Danmarks mål om på sigt at være 100 % uafhængig af fossile brændsler og dermed 100% anvendelse af VE kilder til varmeproduktionen. Opfylde varmeforsyningslovens mål, herunder o Høj forsyningssikkerhed, o Reduceret afhængighed af olie (o.a. fossile brændsler), o Sikring af en omkostningseffektiv forsyning for såvel forbrugerne og samfundet som helhed. o Reduceret miljøbelastning forbundet med varmeforsyningen. Energipolitikken er for EU's vedkommende udmøntet i en række dokumenter, herunder bl.a. følgende af relevans for tilrettelæggelsen af varmeforsyningen:

1-10 EU Kommissionens Grønbog En europæisk energistrategi, der understreger behovet for en europæisk energisektor med høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtighed, herunder især behovet for reduceret udledningen af drivhusgasser samt mindre afhængighed af importeret energi. Direktivet om strategisk miljøvurdering, som slår fast, at der i en miljøvurdering af planer, politikker og programmer skal anlægges en samfundsmæssig vurdering på tværs af alle sektorer. Direktivet om kraftvarme, som skal fremme udbredelsen af kraftvarme i det liberaliserede elmarked med det formål at spare fossilt brændsel og dermed CO2-udslip. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, som skal fremme en omkostningseffektiv reduktion af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip til bygningers opvarmning ved en energiramme, hvor der er metodefrihed til at vælge den bedste løsning, og hvor der tages hensyn til lokale forhold, som fjernvarme, blokvarme, kraftvarme og evt. vedvarende energi (Udkast til nyt direktiv sendt i høring direktivet understreger nødvendigheden af stor fleksibilitet i valget af de mest effektive løsninger til forsyningen af lavenergibyggeri) Direktivet om vedvarende energi, som skal fremme udbredelsen af vedvarende energi som et middel til at reducere forbruget af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip. Alle ovenstående direktiver er i større eller mindre udstrækning omsat til national lovgivning i respektive love/bekendtgørelser og skal afbalanceres i forhold til Sønderborg Kommunes egne visioner og målsætninger, herunder ovenstående elementer fra Project Zero.

1-11 3. SITUATIONEN Varmeforsyningssituationen i Sønderborg Kommune er indledningsvist kortlagt. Varmeforsyningen af ejendomme kan inddeles i 3 kategorier: Fjernvarme, Individuel Naturgasforsyning samt individuel forsyning i øvrigt. Fjernvarme og individuel naturgasforsyning kan i henhold til varmeforsyningslovgivningen karakteriseres som kollektive forsyningsformer, der forbinder et større antal forbrugere. I Sønderborg Kommune findes der fjernvarmesystemer i følgende byer: Sønderborg Nordborg Gråsten Augustenborg Broager Derudover findes der en række byer, der forsynes med naturgas via DONGs distributionsnet. Ejendomme, der ikke forsynes med kollektiv varmeforsyning, er opvarmet via individuelle opvarmningsløsninger, herunder primært: Oliefyr Elradiatorer Biomassekedler (træflis-, træpille- og halmfyr) Varmepumper Solvarme På nedenstående figur er vist et oversigtskort med angivelse af byer med kollektive opvarmningsløsninger. Byer med fjernvarme er markeret med grønt og individuel naturgasforsyning med rødt.

1-12 Figur 3 Kollektiv forsynede områder i Sønderborg Kommune. Rød=naturgas, grøn=fjernvarme. 3.1 Metode Der har ikke hidtil været udarbejdet en status for udviklingen af det faktiske nettovarmebehov eller energiforbrug til opvarmning i kommunen. For de kollektive opvarmningsformer naturgas og fjernvarme er det muligt at indhente overordnede informationer om salget af energi til kunderne i form af varmt vand og naturgas, men ikke for den enkelte ejendom vel at mærke. Oplysninger om naturgassalget stammer fra DONG, der er distributionsselskab og således står for leveringen af gassen frem til kunderne. Det har ikke været muligt at få data om salget af gas opdelt efter kategori og størrelse af kunder, herunder udspecificeret til opvarmning hhv. procesformål. For de individuelt opvarmede ejendomme er det ligeledes ikke muligt at indhente informationer om det faktiske forbrug, da salget af energi til opvarmning varetages af adskillige og ukendte leverandører i Danmark men i princippet også fra udlandet. Ved opgørelsen af nettovarmebehovet i kommunen er der således taget udgangspunkt i det kommunale Bygnings- og BoligRegister (BBR). BBR data indeholder oplysninger om bl.a. Bygningsmassens alder, areal, sammensætning/type, renoveringsår, opvarmningsmetode, brændsler, sekundære opvarmningsformer, ejerlav osv. Det er derfor med baggrund i opgørelser for bygningers varmeforbrug baseret på alder og brug muligt at bestemme et teoretisk varmeforbrug vha. erfaringstal. Ved omregningen til nettovarmebehovet anvendes standardfaktorer for bygningers varmebehov udarbejdet af Energistyrelsen og videreudviklet af Aalborg Universitet. Erfaringer fra tilsvarende samt større udredningsprojekter viser en god overensstemmelse mellem det beregnede og det faktiske nettovarmebehov. I

1-13 større udredninger er der således konstateret afvigelser på ca. 5-10 %, hvilket vurderes at være acceptabelt til dette formål. Endelig er det vha. BBR og GIS data (geografiske informationer) muligt at opgøre varmeforbrugene geografisk samt sammenligne med de reelle værdier for fjernvarme. De beregnede tal for opvarmningsbehovet er således efterfølgende korrigeret på baggrund af de faktiske varmebehov i disse områder, ligesom varmebehovene på baggrund af forudsætninger om virkningsgrader mv. kan omsættes til faktiske brændselsforbrug. En nærmere redegørelse for metoden samt resultatet heraf fremgår af bilagsrapporten. 3.2 Varmebehov Opgørelsen af det samlede bygningsareal i Sønderborg Kommune fremgår af følgende tabel. Antal bygninger Bygningsareal m2 Med varmeforsyningsdata - Heraf varmeforsynet 30.221 7.059.576 - Uden varmeforsyning 35.007 2.100.479 Sønderborg i alt 65.228 9.160.055 Tabel 1 Oversigt over BBR-registrets datagrundlag I Sønderborg Kommune er der således registreret ca. 30.200 opvarmede bygninger med et samlet bygningsareal på godt og vel 7 mio. m 2. I Figur 4 er fordelingen af de opvarmede arealer på årstal samt bygningsanvendelse vist. Heraf fremgår følgende fordeling af bygningsmassen 67 % boliger, 20 % handel og service, 10 % Industri og 3 % landbrug. Endvidere kan det konstateres, at mere end 50 % af den samlede bygningsmasse er opført eller hovedrenoveret efter 1979.

1-14 Forhold mellem varmebehov og opvarmet areal 3500 350 Opvarmet areal (1000m²) 3000 2500 2000 1500 1000 500 300 250 200 150 100 50 Samlet varmebehov (GWh) 0-1930 1931-1950 1951-1960 1961-1972 1973-1978 1979-1998 1999-0 Boliger Handel og service Industri Landbrug Varme Figur 4 Fordeling af bygningsmassen og nettovarmeforbrug efter alder Af ovenstående figur fremgår i øvrigt fordelingen af det beregnede varmeforbrug i de enkelte perioder. Det samlede nettovarmebehov i Sønderborg Kommune (når der korrigeres for de faktiske salgstal fra fjernvarmeselskaberne) udgør p.t. 872.000 MWh, hvoraf hoveddelen igen kan henføres til bygninger renoveret eller opført senere end 1979. Ud af det samlede varmebehov opvarmes 300.000 MWh med fjernvarme. Fordelingen af det samlede nettovarmeforbrug er i Figur 5 opgjort på kollektive og individuelle opvarmningsformer. Sønderborg kommune 350.000 300.000 Varmebehov (MWh) 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Oliefyr Naturgasfyr Halm og træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 5 Fordeling varmebehovet i Sønderborg kommune på overordnede opvarmningsformer I den nuværende situation dækkes 34 % af nettovarmebehovet af fjernvarme, 28 % af naturgas og 24 % af oliefyr. Fjernvarmedækningen i Sønderborg Kommune er således markant mindre end landsgennemsnittet, der ligger på 46 % (ud fra en energimæssig betragtning).

1-15 3.3 Energibehov til opvarmning De kortlagte nettovarmebehov kan omregnes til bruttoenergiforbrug svarende til de beregnede forbrug af el, brændsler, fjernvarme samt ikke brændselsbaserede VE kilder (sol- og jordvarme). Opgørelsen af brændselsforbruget er vigtigt af hensyn til udregningen af de udledte mængder drivhusgasser og vurderingen af nødvendige tiltag til omstillingen af forsyningen på længere sigt til vedvarende energikilder og CO2 neutrale løsninger. Brændselsforbruget til fremstilling af fjernvarmen er opgjort ud fra oplysninger fra fjernvarmeselskaberne. Det samlede brændselsforbrug til fremstilling af varme i Sønderborg Kommune fremgår af Tabel 2. En nærmere uddybning af opgørelsen samt forudsætningerne for analysen fremgår af bilagsrapporten. Brændsel Varmeproduktion Brændselseffektivitet Fjernvarme Naturgas Motor 138.194 172.742 MWh 125 % kedel 79.192 74.858 MWh 95 % Affald 74.961 137.000 MWh 183 % Individuel Centralvarme fra eget anlæg Elektricitet 1.914 1.914 MWh 100 % Fast brændsel * 19.596 15.677 MWh 80 % Flydende brændsel ** 249.870 199.896 MWh 80 % Halm 9.551 7.640 MWh 80 % Naturgas 299.791 239.833 MWh 80 % Centralvarme med to fyringsenheder Elektricitet 57 57 MWh 100 % Fast brændsel 3.658 2.927 MWh 80 % Flydende brændsel 5.720 4.576 MWh 80 % Halm 536 429 MWh 80 % Naturgas 3.577 2.861 MWh 80 % El ovne Elektricitet 64.306 64.306 MWh 100 % Gasradiatorer Naturgas 207 207 MWh 100 % Ovne Fast brændsel 17.362 13.890 MWh 80 % Flydende brændsel 6.701 5.361 MWh 80 % Varmepumpe Elektricitet 3.462 10.386 MWh 300 % Biogasanlæg Biogas 1 1 MWh 100 % Pejs Fast brændsel 1.396 838 MWh 60 % Solpaneler 324 MWH 0 % I alt 980.052 955.723 MWh Tabel 2 Opgjort energibehov til fremstilling af varme Sønderborg Kommune. Ved samproduktion af el og varme er alene brændselsforbruget vedrørende varmefremstillingen opgjort. Fordelingen af brændselsforbruget på el- hhv. varmeproduktion er sket efter merbrændselsprincippet.

1-16 Det opgjorte energiforbrug danner efterfølgende grundlag for analyserne af den fremtidige varmeforsyning i Sønderborg Kommune. I denne forbindelse vil udviklingen af varmebehovet over de kommende år have stor betydning. 3.3.1 Nybyggeri Regeringen har i sin Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger 2009 fremsat ambitiøse mål for reduktionen af energiforbruget i fremtidens bygninger. Af strategien fremgår således, at kravene til energirammen for nybyggeriet strammes med minimum 25 % i hvert af årene 2010, 2015 og 2020. De fastsatte mål harmonerer med målene indgået i Energiaftalen fra Folketinget i februar 2008. I 2015 ønsker regeringen samtidig, at der indføres en primær energifaktor for kollektive varmesystemer, som der i dag findes for individuelle løsninger baseret på vedvarende energikilder (sol og varmepumper). En primær energifaktor er udtryk for det faktiske energiforbrug i form af brændsler der medgår til fremstillingen af varmen. Der åbnes således i begrænset omfang op for en harmonisering af reglerne for fjernvarme og bygningsintegrerede løsninger, hvilket til en vis grad lever op til kravene i EU's bygningsdirektiv. I et udkast til et nyt EU Bygningsdirektiv er der således yderligere indskærpet, at de nationale regler for bygningers energimæssige ydeevne skal tage højde for fordelene ved samproduktionen af el og varme. Det fremgår yderligere, at der skal udvikles indikatorer for varmeforsyningssystemernes effektivitet (herunder forbruget af fossile brændsler samt CO2 udledning), hvilket gælder både de individuelle og kollektive løsninger. Det kan således konstateres, at det nuværende bygningsreglement ikke er i overensstemmelse med det gældende Bygningsdirektiv, og at det er tvivlsomt, hvorvidt regeringen med ovennævnte strategi i fuldt omfang sidestiller de kollektive og individuelle varmeforsyningsløsninger. En fortsat stramning af energirammen i nybyggeriet, tvinger reelt bygherrerne til at søge dispensation fra evt. tilslutningspligt til fjernvarmen (lokalplan eller varmeforsyningsprojekt) og i stedet montere varmepumper og bygningsintegrerede VE løsninger. Baggrunden herfor er at bygningsreglementet ikke giver mulighed for at indregne fordelene ved f.eks. fjernvarme, som det i dag er tilfældet med de mindre anlæg baseret på vedvarende energi, der kan modregnes i energirammen. I nedenstående figur er vist de samfundsøkonomiske effekter ved at opføre nye bygninger i en ny udstykning med fælles VE anlæg i Sønderborg Fjernvarmes forsyningsområde efter gældende energiramme, som klasse 2 eller 1 samt med forskellige opvarmningsformer (fjernvarme/blokvarme samt individuelle løsninger).

1-17 Samfundsøkonomiske omkostninger med kalkulationsrente på 3 % 2008-prisniveau - mio. kr. 250 200 150 100 50 0 BR08: Oli efyr BR08: V armepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varm epumpe LE2: Blok varme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe LE1: Blokvarme NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2/CH4/N2O-omkostninger D&V Selskabsinvestering Forbrugerinvestering Brændselskøb & afgiftsforvridningseffekt Figur 6 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning af nyt boligområde. Beregning er gennemført efter Energistyrelsens forudsætninger samt en kalkulationsrente på 3 %. I efterfølgende figur er de beregnede CO 2 udledninger ved de pågældende opvarmningsformer og energiklasser angivet. Figur 7 Akkumulerede drivhusgasemissioner ved opvarmning af nyt boligområde jf Figur 5 Som det fremgår af figuren, vil der være store samfundsøkonomiske ulemper ved at skærpe energikravene betingelsesløst og ligeledes ved at prioritere individuelle opvarmningsmetoder frem for kollektive i det pågældende område. Det fremgår ligeledes, at opførelse af boliger efter den højeste energistandard med individuelle varmepumpe løsninger giver anledning til mere end 50 gange så stor drivhusgasbelastning til skade for klimaet, end almindelige huse tilsluttet den effektive kollektive varmeforsyningsløsning i området.

1-18 Sønderborg Kommune har opstillet en prognose for den fremtidige boligudbygning Byggeboligprogram 2009-2021 1. I følgende figur er den forventede samlede boligudbygning i kommunen over de kommende 13 år illustreret. 250 25 200 20 Antal boliger 150 100 15 10 Boligvækst - Ha 50 5 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0 Antal boliger Antal boliger i ha Tabel 3 Sønderborg Kommune - Byggeboligprogram 2009-2021 Det forventes derfor, at der vil blive opført i alt 1.376 nye boliger i perioden. Boligerne antages at være i gennemsnit 130 m², og placeret i fjernvarmeområder. Varmebehovet i nybyggeriet antages i 2009 at udgøre 71,3 kwh/m², og forventes i øvrigt reduceret med 25 % i perioden frem til 2020. De nye boliger forventes således at resultere i et samlet øget varmebehov på 11.255 MWh over perioden frem til 2020. 3.3.2 Energibesparelser I Sønderborg Kommune kan der i overensstemmelse med Folketingets Energiforlig fra februar 2008 forventes varmebesparelser de kommende år. Det må forventes, at energiselskaberne i et eller andet omfang vil arbejde for at realisere energibesparelser svarende til de udmeldte krav. Samtidig må det dog også forventes, at varmebehovet vil udvikle sig alt efter, hvad der er hensigtsmæssigt bruger- og samfundsøkonomisk set. Elbesparelser, som giver de største CO 2 besparelser, vil mindske tilskudsvarmen om vinteren og dermed øge nettovarmebehovet som dækkes af varmeforsyningen. Udviklingen i nettovarmebehovet kan således være meget svært at forudsige, ikke mindst i kraft af, at beslutningen herom ikke træffes af enkeltpersoner, men af tusindvis af bygningsejere i hele kommunen. I områder med billig varme vil energibesparelserne meget sandsynligt ske langsommere end i områder med dyre varmekilder, som f.eks. oliefyr og naturgas. En besparelse på 25 % vurderes at være realistisk set ud fra et teknisk-økonomisk perspektiv 2. Følgende figur illustrerer mulige besparelser på en bygning rangordnet efter de økonomiske konsekvenser ved opnåelsen af energibesparelser hos slutforbrugerne i et stort projekt i Århus. Figuren viser en tydelig sammenhæng mellem størrelsen af energibesparelserne samt prisen for at 1 Prognosen er udviklet med udgangspunkt i hvert enkelt skoledistrikt i kommunen. 2 Varmeplan Danmark, 2008

1-19 opnå disse. De første energibesparelser er forholdsvist billige (de "lavt hængende frugter") mens de "sidste" energibesparelser bliver meget dyre. Figur 8 Investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år ved stigende besparelse. Som det fremgår af figuren, er der stor forskel i investeringen pr. sparet MWh varme. Op til ca. 25-30 % energibesparelser i bygningerne vil der være en relativt rimelig økonomi forbundet med besparelserne, mens prisen for yderligere stiger voldsom. Investeringer derudover vil have meget lange tilbagebetalingstider. For at opnå energibesparelser på 25% vil den sidst sparede MWh koste mere end 1.100-1.200 kr. pr. sparet MWh. årligt. Da varmen kan produceres hos alle fjernvarmeværkerne for mindre end halvdelen af denne pris, kan det ikke forventes, at forbrugerne vil iværksætte disse projekter inden for de kommende 5-10 år af rent økonomiske årsager. Bygningsmassen og varmeforsyningen i Sønderborg Kommune vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra resten af landet og en besparelse på 25 % i perioden 2009-2019 forventes at være realistisk. For perioden efter 2020 forudsættes varmebehovet konstant. Rambøll har gennemført en tilsvarende men mindre omfattende undersøgelse for Sønderborg Fjernvarme med henblik på at identificere de typiske rentable investeringer i varmebesparelser. Denne undersøgelse bekræfter ovenstående.

1-20 4. FREMTIDSSCENARIET 4.1 Mulighederne Sønderborg Kommune har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af den kollektive varmeforsyning i kommunen og skal sammen med varmeforsyningsselskaberne foretage en planlægning heraf. Ved planlægningen af varmeforsyningen skal kommunen bl.a. afveje hensynene til forsyningssikkerhed, omkostningseffektivitet samt beskyttelsen af miljøet (herunder klimaet). De seneste års fokus på klima og energi har afstedkommet en massiv forskningsindsats i energiteknologier, og udviklingen (samt modningen) af nye teknologier inden for området sker i et hurtigt tempo. Varmeplanlægningen bør i dette henseende betragtes over et kort- hhv. langsigtet perspektiv. Hvor planlægningen de kommende 5 år kan ske langt mere konkret end udviklingen herefter, der vil ske med større usikkerhed. I denne Varmeplan for Sønderborg er der lagt specielt fokus på de kommende år, hvor konkrete forslag til aktiviteter er beskrevet og analyseret (miljømæssigt, energimæssigt og økonomisk). Derudover er der beskrevet et fremtidsscenarium med udviklingsperspektiver, der ikke nødvendigvis opfylder kravene om omkostningseffektivitet i dag, men som har store potentialer (teknisk-økonomisk) og/eller anses for nødvendige i et fremtidigt energisystem (i et samspil med el- og transportsektoren). Fremtidsscenariet har ligeledes til formål at illustrere mulighederne for at omstille varmeforsyningen i retningen af de overordnede klimamål. I det følgende er nogle af rammevilkårene for varmeforsyningen, i form af fremtidens energisystem i Danmark, beskrevet sammen med potentielle varmeproduktionsteknologier særligt relevante for Sønderborg Kommune. 4.2 Det fleksible energisystem I Danmark har der med de seneste 30 års energiplanlægning været fokus på decentrale energiløsninger (herunder især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker), energieffektivitet og helhedsorienterede systemløsninger. Mere end halvdelen af den samlede elproduktionskapacitet er således i dag placeret i decentrale kraftvarmeanlæg og vindmøller, hvor også den altovervejende andel af den nuværende vedvarende energi kapacitet findes. Fremtidens energisystem i Danmark vurderes fortsat at bygge på en stor andel af decentrale løsninger, herunder endnu flere vindmøller. Flere decentrale VE løsninger som netop vindmøller, men også, bølgekraft, biogas osv. stiller samtidig store krav om fleksibilitet i energisystemet for at kunne indpasse disse. Varmeforsyningssektoren kommer til at spille en stor rolle i etableringen af et fleksibelt energisystem, idet varmeproduktionen og -forbruget udgør en markant andel af det samlede energiforbrug, men også fordi varmesektoren med fordel kan kombineres med el-, transport og landbrugssektoren. En sammentænkning af alle systemerne er nødvendig for at sikre opfyldelsen af de overordnede energipolitiske mål relateret til klima, miljø og forsyningssikkerhed. De skitserede sektorer udgør således tilsammen nøglen til en langsigtet løsning omkring reducerede udledninger af klimaskadelige drivhusgasser og fælles løsninger skaber synergi. Biogas er et godt eksempel, idet fremstillingen af biogas er med til at afhjælpe visse miljø- og affaldsproblemer i landbruget, samtidig med at udnyttelsen af biogas til fremstillingen af el og varme kan være med til at reducere forbruget af fossile brændsler. I forbindelse med overgangen til et mere klimavenligt og fleksibelt energisystem eksisterer der dog en række store udfordringer, ikke mindst for varmeforsyningssektoren, der skal overkommes: Vindkraften vil i fremtiden udgøre en væsentlig større andel af den samlede energi/elproduktion i DK: I IDAs Klimaplan 2050 er der regnet med en udbygning af den nuværende installerede effekt på 3.100 MW i Danmark til i alt 7.000 MW i 2029 og 9.100 MW i 2050, svarende til at 70 %

1-21 af det samlede elforbrug i DK kan produceres på Vindmøller i 2050 3. I øjeblikket er der ifølge de seneste tal fra Klima- og Energiministeriet omkring 1.000 MW vindkraftkapacitet på tegnebrættet, heraf ca. 80 % som havmøller. EnerginetDK regner tilsvarende med en udbygning af vindkraftkapacitet til i alt 6.700 MW i 2025. Selskabet påpeger desuden, at anvendelsen af elbiler og varmepumper vil have stor betydning for at skabe et fleksibelt elforbrug, der kan muliggøre den store udbygning med vindkraft. Herunder at minimum 15 % af varmebehovet i fjernvarmsektoren samt 50 % af varmebehovet uden for fjernvarmesektoren bør dækkes af varmepumper samt, at 25 % af transportarbejdet for personbiler udføres af elbiler. EnerginetDK peger på, at individuelle varmepumper, der ikke kan afbrydes, men må følge varmebehovet ikke bidrager til at indpasse vindkraften, men udløser store investeringer i elproduktionskapacitet, som skal være til rådighed, når vinden ikke blæser. at varmepumper, der kan afbrydes i døgnets hårdest belastede timer er bedre at varmepumper, der kan lastfordeles med anden forsyning og erstattes af en biomassekedel i perioder uden vindenergi, vil medvirke til at integrere mere vindkraft. De decentrale kraftvarmeværker vil i fremtiden stadig spille en vigtig rolle i energisystemet, selvom en stigende andel af elenergien vil komme fra bl.a. sol- og vindenergi. I kolde og vindstille perioder uden sol, vil der således stadig være behov for produktion på disse anlæg. I et system med en meget høj andel af vindenergi, og på længere sigt mulighed for mere sol- og bølgekraft, vil der være endnu større brug for op- og nedreguleringskapacitet. Anvendelsen af eldrevne varmepumper, der kan afbrydes i perioder uden vindenergi udgør en væsentlig del af løsningen mens elektrolyse og brændselscelleteknologien på længere sigt vurderes at være en mulig en dyr metode til konvertering hhv. lagring af VE el eksempelvis til andre formål (transport og varme). Biobrændsler i dag udgør biomassen sammen med vindenergi den væsentligste andel af VE baseret energiproduktion. Hvis målet isoleret er at sænke CO 2 udledningen, udnyttes biomasseressourcen mest optimalt til biogas og kraftvarmeproduktion, frem for eksempelvis i transportsektoren 4. I dag udgør importen af udenlandsk træ en stadigt stigende del af biomassen, men det samlede potentiale i DK er betydeligt større end det, der udnyttes i dag 5. I Ingeniørforeningens Klimaplan 2050 lægges der op til, at de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg i Danmark på sigt omlægges til biomassebaserede anlæg kombineret med elektrolyseanlæg, der gør det muligt at udnytte overskudsproduktionen fra vindkraften, og som kan producere metanol, DME eller lignende. Afstand mellem produceret biomasse til energiudnyttelse er central i forhold til at nedbringe det samlede CO 2 udslip (transport mv.). Derfor er netop biogas også en meget lødig "lokal ressource" i fremtidens energisystem. Biogassen er på én gang med til at reducere udslippet af drivhusgasser og andre miljøgener fra landbruget, at fortrænge fossile brændsler i el- og varmeproduktionen, samtidig med at gødningsprodukterne bevares i sektoren. 4.3 Teknologierne En stor del af varmeforsyningen i Sønderborg Kommune er i dag baseret på individuelle opvarmningsmetoder, hvoraf 78 % er baseret på fossile brændsler (olie eller naturgas), og en stor andel af de kollektive varmeforsyning er tilsvarende baseret på naturgas, der ligesom kul og olie udgør et fossilt brændsel. En omstilling af varmesektoren med en reduceret afhængighed af fossile brændsler, et lavere drivhusgasudslip og en høj grad af omkostningseffektivitet vil kræve væ- 3 Klimaplan 2050, Ingeniørforeningen 2009. 4 Klimaplan 2050, Ingeniørforeningen 2009. 5 I Klimaplan 2050 vurderes at dansk landbrug og skovbrug kan producere biomasse i form af halm, træ og bionedbrydeligt affald svarende til ca. 324 PJ pr. år. Til sammenligning udgør den nuværende anvendte mængde til energiformål i DK 104 PJ.

1-22 sentlige omlægninger. I det følgende skitseres de valgte kort- og langsigtede løsninger, der kan indgå i et fremtidigt varmeforsyningsscenarie i Sønderborg Kommune. 4.3.1 Sammenbinding af varmeforsyninger En sammenbinding af enkelte eller flere af fjernvarmenettet vil være forbundet med store fordele i forbindelse med omstillingen af varmeforsyningen. Sammenbindingen sker ved etablering af varmetransmissionsledninger mellem byerne, som qua deres størrelse og udformning vil have minimale varmetab på mindre end 8 %. Sammenbindingen af fjernvarmenettene er nødvendig for at sikre optimal fleksibilitet i forsyningen, herunder mellem el og varmesektoren, og vil samtidig sikre den optimale udnyttelse af fluktuerende energikilder samt de mest effektive varmeproduktionsanlæg baseret på VE, herunder affaldsvarme fra Sønderborg, Geotermi, solvarme, overskudsvarme samt varme produceret på biogas. Sammenbindingen understreger den kendsgerning, at fjernvarmen udgør en INFRASTRUKTUR, der kan opsamle og distribuere de bedste og billigste former for energi til forbrugerne i kommunen: Når vinden blæser og elprisen daler, skrues der ned for kraftvarmeproduktionen og op for biomassekedler/varmepumper, når solen skinner udnyttes de store jordplacerede solfangere i kommunen, og hertil sikres ligeledes den bedste udnyttelse af biogas og affaldsvarmen, hvor sidstnævnte i visse perioder tidligere måtte bortkøles i sommerperioden. Med transmissionsledningerne er placeringen af de nye VE anlæg mindre vigtige, og anlæggene behøves ikke nødvendigvis etableret i tilknytning til de eksisterende anlæg, ligesom overskudsvarme fra fritliggende industrier (teglværker f.eks.) kan udnyttes. Sønderborg og Nordborg har de største fjernvarmenet i kommunen. Augustenborg Fjernvarme, Danfoss samt flere mindre byer er placeret på strækning imellem disse to selskaber. En sammenkobling af disse net vil styrke muligheden for overførsel af affaldsvarme, solvarme og geotermisk varme fra Sønderborg, og dels muligheden for udveksling af kapacitet, således at nettene på længere sigt udnytter kapacitet i de tilkoblede byer, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Der arbejdes desuden pt. med mulighederne for udnyttelse af biogas til varmeproduktion flere steder på Als. Varmeproduktionen baseret på biogas fra disse anlæg kan med stor fordel indføres på transmissionsledningen. Derudover er der kortlagt flere mulige overskudsvarmekilder (Industri) i området, som kan kobles på nettet. Transmissionsledning ØST: Sønderborg Augustenborg - Nordborg: Transmissionsledningen udbygges fra Sønderborg over Augustenborg og videre til Nordborg. Der er i Varmeplan Sønderborg regnet på konsekvenserne ved etableringen af denne i 2012. Ledningen forudsættes etableret i én etape til Nordborg via Augustenborg, Guderup og Svenstrup. En opdeling af ledningen i flere etaper vurderes ikke at være attraktivt, da varmebehovet i Nordborg og Danfoss vurderes at være af stor betydning for projektets samlede økonomi. Placeringen af transmissionsledningen er illustreret på nedenstående figur: