Når børn og unge chikanerer elektronisk



Relaterede dokumenter
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

Digital mobning og chikane

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Gasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej København V mail@gas.kk.dk

Interview med drengene

DILEMMAKORT FORÆLDRE

Undervisningsvejledning klasse

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Det svære liv i en sportstaske

Digital mobning og chikane

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Gode råd til bloggere om skjult reklame

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud.

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

FAKTA OM RETTIGHEDER


BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Børn og unges digitale liv

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Resultater i antal og procent

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

En introduktion til. IT-sikkerhed

Børnehave i Changzhou, Kina

Fyringsscene. Sceneøvelse af Martin Strange-Hansen

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven

Snak penge med dit barn

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

Mobbepolitik Der skal være plads til alle

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

EFFEKTIV ELLER ULOVLIG MARKEDSFØRING?

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

1.OM AT TAGE STILLING

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

cyberhus Online rådgivning for børn og unge

Tjener eller tjenester. Hvor er vores fokus?

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Transkript:

Når børn og unge chikanerer elektronisk

Når børn og unge chikanerer elektronisk De sociale medier er nye medier for ytringer. I virkeligheden er der ikke meget nyt under solen. De sociale medier åbner bare for nye måder at få andre i tale på, for nye måder at give konstruktive bidrag på og for nye måder at dele data på. Men også nye måder at dumme sig på, at være perfid på, at svine andre til på. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man fører sig frem på internettet. Der må og kan stilles rimelige krav til, hvordan man til- og omtaler andre. Der er i den forbindelse 2 perspektiver: Hvordan bliver vi som offentligt ansatte genstand for andres ytringer, og hvordan ytrer vi os selv på internettet i tjenstligt øjemed og som private personer. FTF har i to år fra 2012 til 2014 haft en arbejdsgruppe til at analysere problemstillinger vedrørende chikane mod ansatte på de sociale medier. I arbejdet deltog en række FTF-organisationer, herunder Danmarks Lærerforening, som havde 2 medlemmer i arbejdsgruppen. Arbejdet mundede ud i en kortfattet guide til tillidsrepræsentanter og et mere udførligt idékatalog til organisationerne. Dokumenterne findes på FTF s hjemmeside. Fokus i FTF s pjece er håndtering af situationer, hvor ansatte bliver krænket af andre. Denne fremstilling er tænkt som et supplement til FTF s publikationer. Vi retter fokus mod de tilfælde, hvor der er børn for eksempel elever på en skole der krænker andre. Vi begynder med en række eksempler og foreningens kommentarer til dem. Dernæst giver vi foreningens anbefalinger til, hvordan sager om elevers krænkelser af andre kan og bør håndteres. Eksemplerne er alle hentet fra den virkelige verden. De fleste har vi velvilligt fået fra Danmarks Lærerforenings kredse. Vi siger tak for bidragene.

Eksempler fra det virkelige liv Eksempel 1 Fucking luder En dreng i 6. klasse lægger en hjemmelavet video ind på Youtube, hvor han taler nedsættende og seksuelt krænkende om en pige fra klassen. Kommentar: Ytringerne kan være ærekrænkende i straffelovens forstand. Da eleven er under den kriminelle lavalder, kan han ikke retsforfølges. Situationen kalder på, at skolens leder træder i karakter, tager skridt til at få det krænkende materiale fjernet fra Youtube og kontakter drengens forældre. Skolelederen kan iværksætte foranstaltninger over for eleven med hjemmel i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Eksempel 2 Et noget specielt musikværk En gruppe elever komponerede og forfattede en musikvideo, som omtalte og grafisk illustrerede en seksuel aktivitet mellem en af skolens lærere og en mindre elev. Skolelederen tog en alvorlig snak med eleverne og forsikrede læreren om, at han aldrig kom til at høre om den video mere. Det kom ikke til at holde stik. Ca. 4 år senere var den på U-tube. Kommentar: Det var ikke muligt at retsforfølge de personer, der i sin tid lavede videoen, på grund af forældelse. En injuriesag kan kun rejses inden for de første 6 måneder efter, at man er blevet bekendt med krænkelsen. Medlemmet ønskede ikke at rejse sag mod den person, der senere havde lagt videoen ud på U-tube. Eksempel 3 Falske rygter om idrætslærer Idrætslæreren sendte 6. klasse på en løbetur rundt om stadion som opvarmning. Nogle elever gad ikke og blev godt sure på læreren. Samme dag udsendte de SMS-meddelelser om, at læreren havde fotograferet en nøgen dreng i omklædningsrummet, og at han havde trukket håndklædet af nogle drenge, som kom ud af badet. Kommentar: Skoleledelsen blev bekendt med rygterne nogle dage senere og undersøgte sagen. Drengene indrømmede, at det var pure opspind. Eleverne blev bortvist fra skolen i en periode. Eksempel 4 Optagelse af samtale mellem lærer og elever En elev optog en samtale mellem en lærer og to elever og brugte den efterfølgende som pressionsmiddel ikke i forhold til læreren, men i forhold til forholdet mellem de to elever og deres forældre. Det var meget grænseoverskridende for læreren at blive brugt på den måde.

Kommentar: Det er grænseoverskridende men ikke ulovligt at optage samtaler, når man selv er til stede. Det er derimod forbudt at sætte mikrofoner op og aflytte eller optage samtaler, man ikke er til stede ved. Men der er stadig behov for, at der interveneres pædagogisk over for den elev, som har krænket andre. Eksempel 5 Fucking narrøv man En gruppe elever på 15 16 år ytrede sig i en klub på facebook om en af skolens lærere. Jeg sys han er fucking klam, minder fuckin meget om en homo, Han er bare grim, dum og totalt skudt af, fuckin narrøv man og 100 % bumz var blandt ytringerne. Kommentar: Der er injurier blandt ytringerne, og eleverne kan principielt forfølges strafferetligt, da de er over den kriminelle lavalder. Danmarks Lærerforening anbefaler sjældent den fremgangsmåde. Skolens leder kan opnå langt bedre og mere sikre resultater ved at bruge de beføjelser, han elle hun har i medfør af bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Og det er indlysende en skolelederopgave at påse, at ingen på skolen hverken voksne eller børn mobbes. Eksempel 6 Jeg har mistro til, at han er pædofil En gruppe elever i 15-års alderen dannede på Arto en klub ved navn Anti Anton [Navnet er ændret her]. Anton er en af skolens lærere. På åbningssiden stod: under overskriften Vi Er Kede Af Det Anton! Men Vi Kan Ikke Li Dig! Ja, så er vi desværre nået så langt, med at fordrage anton at vi har lavet en klub som er en Anti anton! Er du træt af hvordan Anton stritter med sin røv når han snakker med nogle elever? Er du træt af hvordan Anton ikke er til at snakke med? Er du bare generalt træt af ham.? Hey! Så er du kommet til den rette Klub. Ansøg for guds skyld! og min! Og efter spørgsmålet Hvorfor hader du Anton? kom svarene: Jeg hader ham fordi: - han stritter med røven, når han taler til folk! - han hører ikke hvad man siger - han svarer ikke på ens spørgsmål - han er ligeglad med hvad der sker omkring ham (wake up?) Jeg hader ham mest fordi jeg har en mistro til at han er pædofil. og så er han klam, lytter ikke til os, at hans røv stritter lige ind i ansigtet på folk. For at gøre en lang historie kort, Han er klam. Øhh? Hader ham egentlig ikke!

Kommentar: Se FTF s idekatalog side 17 om meningstilkendegivelser. Det ligger inden for ytringsfrihedens grænser at sige sin mening, men injurier overskrider denne grænse. Det er injurierende at beskylde en person for pædofili også selv om man pakker det ind i en formodning. Se i øvrigt kommentaren til eksempel 5. Eksempel 7 Se selv jammerlig undervisning En lærer i 10. klasses blev i undervisningen optaget af en elev på mobil. Forældrene har brugt det til at fortælle lederen, hvad de synes om lærerens undervisning. Kommentar: Fremgangsmåden er usympatisk og skadelig for et tillidsfuldt samarbejde mellem lærere og forældre. Men der er ikke gjort noget ulovligt. Skolebestyrelsen kan have fastsat regler om brug af mobiltelefon i skolens ordensregler og værdiregelsæt. Hvis sådanne bestemmelser er overtrådt, kan skolelederen gribe ind med de beføjelser, han eller hun har i medfør af bekendtgørelse om god orden i skolen. Danmarks Lærerforenings bemærkninger FTF s idékatalog, som er omtalt ovenfor, indeholder en række anbefalinger til håndtering af sager, hvor medarbejdere bliver chikaneret ved omtale på internettet. Først og fremmest skal ledelsen træde i karakter. Et angreb på en medarbejder, som udfører pålagte opgaver, er et angreb på institutionen som sådan. De muligheder, der er peget på i FTF s pjece, suppleres på skoleområdet med en række regler, som retter sig mod skolen, og som er langt mere velegnede i en skolehverdag. Ofte er krænkeren under den kriminelle lavalder og kan ikke retsforfølges efter straffeloven. Dernæst tager en sådan sag lang tid, og udfaldet er usikkert. Skolelederen har langt bedre redskaber i sin værktøjskasse. Skolelederen har sine beføjelser i medfør af folkeskolelovens 45, stk. 2 og undervisningsministeriets bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Folkeskolelovens 45, stk. 2 lyder således: Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. I konkrete tilfælde kan der være grundlag for at rejse krav mod et barn efter erstatningsansvarsloven. Danmarks Lærerforening bør inddrages i vurderingen af sådanne sager.

Elevernes pligter Skolens elever skal overholde skolens ordensregler, værdiregelsæt og i det hele taget overholde almindelige normer for god opførsel. Når elever tilsidesætter disse regler, kalder det på indgriben fra skolens ledelse. Skolebestyrelsens pligter Skolebestyrelsen skal vedtage ordensregler og værdiregelsæt. Herunder kan skolebestyrelsen fastsætte regler for brug af mobiltelefoner i skolen, ligesom værdiregelsættet bør rumme tiltag, som modarbejder mobning i skolen. Skolelederens pligter Skolens leder har ansvaret for, at reglerne håndhæves. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kalder det på, at skolens leder træder i karakter. Gennem samtaler med eleven og forældrene skal han eller hun forsøge at finde årsagen til elevens uhensigtsmæssige adfærd, og lederen skal forsøge at give elever og forældre en forståelse for, at det er nødvendigt at overholde ordensreglerne m.v. Skolelederen kan også bruge de beføjelser, som bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen giver ham eller hende. Skolelederen kan f.eks. beslutte, at eleven skal sidde efter, udelukkes fra undervisningen i op til en uge, overflyttes til anden klasse, anden afdeling af skolen eller en anden skole i kommunen. For så vidt angår nærmere detaljer henvises til bekendtgørelsen. Skolelederen kan også inddrage elevens mobiltelefon, hvis den bruges i strid med reglerne. Under normale forhold skal eleven have mobiltelefonen tilbage efter skoletid den pågældende dag. Skolens leder kan også gribe ind over for uhensigtsmæssige handlinger i elevens fritid og uden for skolens område, hvis disse handlinger er i strid med skolens orden. Se herom eksempel 8. Eksempel 8 - Peter Degn er pedo En 11-årig elev lagde følgende indlæg ind på Arto på en side Hvem er din hadelærer : Peter Degn. Han er så pedo han klæder om sammen med pigerne og går rundt nøgen imellem pigerne add!!! Skolens leder og skoleforvaltningen vurderede, at eleven i medfør af ordensbekendtgørelsen skulle overflyttes til en anden skole i kommunen. Forældrene modsatte sig dette og mødte frem med familiens advokat som bisidder. Advokaten gjorde gældende, at ordensbekendtgørelsen slet ikke fandt anvendelse uden for skolen og uden for skoleti-

den. Eleven havde lagt sit indlæg på Arto derhjemme i fritiden. Sagen fik stor opmærksomhed i pressen, da kommunalbestyrelsen underkendte skolelederen og skoledirektøren. Eleven fik lov at blive på skolen men fik en anden sanktion. Kommentar: Undervisningsministeren var forarget, og sagen var stærkt medvirkende til, at folketinget ændrede folkeskoleloven i 2009. Ved ændringen blev skoleledernes kompetence styrket. Skolelederen fik blandt andet kompetencen til at beslutte overflytning til en anden skole, hvis lederen af den modtagende skole er enig. Kun hvis de to skoleledere ikke er enige, overgår kompetencen til kommunalbestyrelsen. I den efterfølgende ændring af bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen blev det endvidere udtrykkeligt nævnt, at skolelederen kan gribe ind over for handlinger, eleven foretager uden for skolen i fritiden.